|
Læsø
|
|
|
|
|
Behovet for og ønsket om et fyr på Læsø går langt tilbage i historien. Årsagen er især den farlige stengrund med kun 2-3 m. vand, som strækker sig 13 km. ud fra øens nord-øst spids. Derudover havde øens beboerne i gammel tid ry for at lokke skibe til strandning med falske fyr på stranden. Det fremgår endda på tryk i Christian IV's strandningsforordning fra 1619.
I en traktat den 26/9 1649 mellem de hollandske Generalstater og Danmark bliver der givet løfte om opsætning et fyr på Læsø. Sagen overdrages til Jens Pedersen Grove, som i 1651 har et "løgteverch" klar. Det består af et træstillads med fod hvor to lanterner med hver 8 glasvinduer kan hejses op. Lyskilden består af et talglys i hver lanterne. Fyret tændes første gang 16/11 1651, men det fik kun en kort levetid. Det omtales sidste gang i 1656 af Arent Berntsen i hans Danmarksbeskrivelse.
Det opførte fyr levede slet ikke op til den standard, som var opnået med vippefyret. På den baggrund virker det som om, at Danmark kun på skrømt har ville opfylde betingelserne i traktaten med hollænderne.
Vi skal herefter frem til 1747 hvor der fremsættes forslag om et flydende fyr, som på den tid var indført i England med succes. På grund af isen om vinteren og manglende tro på, at skibet kunne fastholdes på positionen, blev forslaget forkastet. I 1786 kom sagen op igen. Her forslår kommandør Lous i en betænkning opført tre fyr på Læsø. Forslaget overbringes udenrigsminister A. P. Bernstorff, som støtter det, men samtidig mener, at de nationer, som får glæde af fyrene også bidrager til den betragtelige udgift som opførelsen og driften af fyrene udgør.
I 1791 fremsætter Poul Løwenørn, som i forbindelse med opbygningen af Søkort-Arkivet og en klage fra England og Holland, er blevet opmærksom på den manglende fyrbelysning, forslag om et fyr på Læsø Trindel. Forslaget bliver ikke gennemført, men Løwenørn har ikke glemt Læsø da han i 1798 fremlægger sin plan for fyrvæsenets udbygning. Heri forslår han, at der bygges to fyr på øens nord-øst spids, det ene på en stenbanke ude i havet og det andet inde i landet ved Østerby. Der ønskes to fyr for at undgå forveksling med det ene fyr på Skagen.
Som tidligere udgør Læsø med en anlægsudgift på 70.000 rdlr. det suverænt dyreste element i Løwenørn plan. De øvrige fem fyr planen omhandler: Anholt, Nakkehoved, Kronborg, Bornholm og Christiansø udgør til sammen kun 8.000 rdlr. Det faktum er han meget bevidst om, og han forslår da også, at man fortsat kan vente med fyrene på Læsø til man kan få fremmede stater til at bidrage til udgiften.
Det lykkedes aldrig at få hjælp til opførelsen af et fyrtårn på Læsø og pengene til at afholde den betydelige udgift findes ikke. Der fremsættes påny forslag om udlægning af fyrskib. Poul Løwenørn modsætter sig dette med den begrundelse, at et fyrskib på netop dette sted er uheldigt. Det er ofte hårdt vejr ved Læsø og øen har ingen havn hvor fyrskibet kan søge tilflugt og hvis det drev fra positionen kunne det gøre forholdene værre for andre skibe, som styrede efter det.
Først efter Løwenørn død løses problemet med et særligt konstrueret fyrskib, der udlægges på Trindelen og tændes første gang i juli måned 1829.
Der opføres aldrig et egentligt fyrtårn på Læsø. Dog blev der i 1922 opstillet en 7 m. høj jernbåke på Syrodde.
| Dato |
Begivenhed |
Navn |
Titel |
Generelt
| År |
Begivenhed |
Position |
Fyrkarakter |
Fyrlistenr. |
Lyskilde
| År |
Energikilde |
Lysgiver |
Lysforstærker |
Lysstyrke |
Focushøjde |
Bygning
| År |
Type |
Konstruktion |
Højde |
Arkitekt |
Entreprenør |