Anholt
 
 Vis fyrkarakter 




Klik for forstørrelse
Anholt fyrFoto: Michael Bondo Andersen ©
21-05-2011

Den 8. juni 1560 udsendte Kong Frederik den 2. et missive til lensmanden på Kalø slot, hvori han pålagde ham at opsætte et fyr på Anholt. Et tilsvarende missive udsendtes til lensmanden på Ålborghus og Helsingborg slot om fyr på henholdsvis Skagen og Kullen (Sverige).
En stærk medvirkende årsag til denne ordre var formentlig et betydeligt pres fra den hollandske og engelske stat.

Klik for forstørrelse
Anholt fyr, set fra nordFoto: Ole Lemvigh
13-09-2009

Fyret blev etableret i 1561 som en fyrpande og med anvendelse af brænde fra øens dengang eksisterende skov. Denne løsning blev allerede i 1572 ændret til et papegøje fyr. Hertil anvendes også brænde, men sandsynligvis mere effektivt.
Fremskaffelse af brænde var et stort problem. Til at begynde med huggede man blot løs af den fyrreskov som dækkede øen. Men allerede i 1564 måtte kongen forbyde denne praksis da skoven var ved at forsvinde. Dette forbud hjalp dog ikke meget. Den lokale befolkning forsatte med at hugge brænde til tjærekogning m.v., med det resultat, at skoven var væk i 1591. Dette år har man har indberetning fra skippere, der klager over, at der ikke længere kan tages pejling efter skoven.

 
 



 
 

Egentlig betyder holt "lille skov", så øen er altså opkaldt efter den skov, som forsvandt i slutningen af 1500 tallet. I dag er det tidligere skovområde fredet og går under betegnelsen "Ørkenen". Fredningen skete i 1939 og hurtigt derefter begyndte træerne at vende tilbage. Man ønskede imidlertid af bevare den naturtype Ørkenen havde nået at udvikle sig til, så da 25% af arealet i 1994 var truet af total tilgroning med bjergfyr indledte man et to-årigt fældningsarbejde. Området anerkendes i dag internationalt som enestående på grund af en særdeles stor udbredelse af lichenhede og andre sjældne naturtyper.

Klik for forstørrelse
Anholt fyrFoto: Ole Lemvigh
13-09-2009

Papegøje fyret blev omkring 1580 ændret til et tårn. I 1583 benyttes betegnelsen "fyrlygte", men først i 1598-99 forligger der klare beskrivelser af anvendelse af talglys. Traditionelt ligger der i betegnelsen "fyrlygte" at der anvendes talglys eller tranlamper til belysning, hvorfor det må antages at anvendelsen at træ som belysningsmiddel er ophørt senest i 1583.

Selv ved anvendelse af flere talglys eller tranlamper fremkom der kun en ringe lysmængde. I erkendelse af dette gav Kong Christian 4. i 1620'erne en hollandsk bygmester Wigel Auchus til opgave at forandre de danske fyr til stenkulsfyr. Turen for dette kom til Anholt fyr i 1623 hvor der blev anlagt en fyrbakke (fyrbåke) hvorpå det eksisterende tårn blev placeret. Tårnet fik fjernet den øverste del (fyrlygten) og resten indrettet med et åbent kulbål. Konstruktionen var dog ikke særlig god. Dels var tårnet af træ og dermed meget brandfarlig, dels skulle fyrpasserne 10-14 gange i døgnet bære kul op i tårnet for at holde flammen vedlige, dels brændte det åbne kulbål hurtigt og uregelmæssigt i blæsevejr, ligesom kullene kunne blæse af fyrpanden.

En kommision nedsat i 1627 anbefaler i sin betænkning af 10/9-1627 at fyret på Anholt hurtigst muligt erstattes af et vippefyr magen til det, som med stor succes var taget i anvendelse på Skagen i vinteren 1626-27. Anbefalingen blev taget til efterretning og man antager at det nye vippefyr stod klar i 1629.

Anholt vippefyr, opført 1708 
 

Vippefyret var en meget heldig konstruktion, som var i brug på Anholt helt frem til 1788, hvor det erstattes af et muret tårn. Vippefyret blev ødelagt flere gange, som følge af bla. højvande og krige, og placeringen blev også ændret, men vippefyrsprincippet blev bibeholdt helt frem til 1788.

Det nye fyr opføres i årene 1785-88 som et muret, 30 m. højt cylindrisk tårn, med et åbent kulfyr på toppen. Prisen var omtrent 50.000 rdlr. Kullene hejste man op fra et depot i bunden af fyret til et rum to etager under toppen hvorfra man bar det ad trapper resten af vejen.
At det har været et slidsomt arbejde at passe fyret, har man et klart vidnesbyrd om fra rapporter om forbrug på 20 tønder kul i døgnet i de værste vinterstorme.
I 1805 indesluttes kulfyret i en lanterne. I den mellemliggende periode har Poul Løwenørn i sin indstilling af 2/3-1798 anbefalet at der blev etableret et bifyr, som kunne hjælpe sejlende med at komme sikkert forbi det østre rev og skæret "Knoben". Bifyret foreslåes anbragt på det eksisterende fyrtårn ca. på midten. Forslaget følges og bifyret tages i brug i begyndelsen af året 1800.

Anholt fyrFoto: Michael Bondo Andersen ©
21-05-2011

Da Danmark i 1807 kom i krig med England, var en af de første handlinger, at slukke alle fyr. Danmark havde mistet sin flåde, men kunne med de slukkede fyr stadig genere den engelske flåde, som nu frit kunne sværme rundt i danske farvande. De slukkede fyr var en markant gene, specielt savnede de Skagen og Anholt fyr. De forsøgte at hjælpe på situationen ved at lægge fyrskibe ved Skagen og Anholt. Ved Anholt blev udstationeret en gammel fregat med navnet "Proselyte" ved enden af øst revet. Da den blev skruet ned af isen i 1809, valgte englænderne at bemægtige sig Anholt og sætte fyret i gang igen. Til brug for besættelsesstyrken og som forsvar mod angreb, byggede englænderne i al hast en kasemat omkring fyrets sokkel og et sekskantet skanse med kanoner, volde, grave og palisader. Det samlede fæstningsværk fik navnet "Fort York" og husede en garnison på 380 marinesoldater.
Den karakteristiske krans omkring fyrets sokkel, som fyret kendes på i dag, er resterne af englændernes kasemat.

Anholt fyr, set fra øst fra TottenFoto: Kim Engdal Andersen ©
1999

Anholt er i øvrigt ikke den eneste ø, som har været besat af englænderne, det overgik også Sejerø i samme periode.

I 1836 ændres fyret til et lampefyr med 19 spejle og i 1842 til roterende spejle på ca 30 cm. i diameter og med otte argandske lamper.
Disse mindre ændringer blev i 1881 fulgt op af en større modernisering af fyret, hvor man forhøjede tårnet, så der blev plads til et 1. ordens roterende linseapparat med 5-vægers brænder. Brænderen blev i 1904 udskiftet med en glødenetsbrænder til petroleum. Denne konstruktion benyttes helt frem til 1963 hvor fyret bliver fuldautomatiseret og i den anledning forsynet med en acetyl gasbrænder. I 1996 udskiftes acetylen og gasbrænder med solceller og glødelampe.
Fyret og fyrmestergården er i dag fredede bygninger.

Anholt fyr, set fra vestFoto: Kim Engdal Andersen ©
2000



Personale


Dato Begivenhed Navn Titel
01-10-1871 Tiltrådt Søren Thorsen Fyrassistent
31-10-1877  1 Fratrådt Søren Thorsen Fyrassistent
01-07-1887 Tiltrådt Heinrich Peter Christian Hinrichsen Fyrmester
31-03-1891  1 Fratrådt Heinrich Peter Christian Hinrichsen Fyrmester
01-10-1896 Tiltrådt Carl Madsen Fyrassistent
01-04-1900 Tiltrådt W. A. Heuser Fyrpasser
01-05-1901 Tiltrådt Jens Peter Nielsen Fyrmester
31-10-1903  1 Fratrådt Carl Madsen Fyrassistent
01-11-1903 Tiltrådt Jacob Magnus Christian Bang Fyrassistent
01-11-1908 Tiltrådt Otto Christian Nielsen Fyrpasser
30-09-1912  1 Fratrådt Otto Christian Nielsen Fyrpasser
30-09-1912  1 Fratrådt Jens Peter Nielsen Fyrmester
30-09-1912  1 Fratrådt Jacob Magnus Christian Bang Fyrassistent
01-10-1912 Tiltrådt Søren Peter Mortensen Fyrassistent
01-10-1912 Tiltrådt Jacob Magnus Christian Bang Fyrmester
01-10-1912 Tiltrådt Rasmus Rasmussen Fyrpasser
01-08-1913 Tiltrådt Christian Severin Christensen Fyrpasser
01-01-1916 Tiltrådt August Valdemar Rasmussen Fyrmester
31-05-1919  1 Fratrådt Søren Peter Mortensen Fyrassistent
01-06-1919 Tiltrådt Otto Christian Nielsen Fyrassistent
31-05-1920  1 Fratrådt Christian Severin Christensen Fyrpasser
01-06-1920 Tiltrådt Christen Christensen Trab Fyrpasser
31-03-1921 Fratrådt August Valdemar Rasmussen Fyrmester
01-04-1921 Tiltrådt Edvard Frederik Brandt Petersen Fyrmester
31-10-1921  1 Fratrådt Otto Christian Nielsen Fyrassistent
01-11-1921 Tiltrådt Marinus Peter Andersen Fyrassistent
01-05-1924 Tiltrådt Jacob Johan Vendelin Petersen Fyrpasser
31-05-1924  1 Fratrådt Christen Christensen Trab Fyrpasser
31-07-1924  1 Fratrådt Marinus Peter Andersen Fyrassistent
01-08-1924 Tiltrådt Jens Christian Mikkelsen Fyrassistent
31-01-1925  1 Fratrådt Jacob Johan Vendelin Petersen Fyrpasser
01-02-1925 Tiltrådt Michel Christian Christensen Fyrpasser
30-11-1927  1 Fratrådt Jens Christian Mikkelsen Fyrassistent
01-12-1927 Tiltrådt Christian Severin Christensen Fyrassistent
30-04-1928  1 Fratrådt Edvard Frederik Brandt Petersen Fyrmester
01-06-1928 Tiltrådt Søren Gaarn Jensen Fyrmester
31-10-1929  1 Fratrådt Michel Christian Christensen Fyrpasser
01-12-1931 Tiltrådt Elif Robert Jørgensen Fyrpasser
31-10-1933  1 Fratrådt Søren Gaarn Jensen Fyrmester
01-12-1933 Tiltrådt Carl Thedor Greve Fyrmester II
31-10-1934  1 Fratrådt Christian Severin Christensen Fyrassistent
01-11-1934 Tiltrådt Christen Christensen Trab Fyrassistent
01-11-1935 Tiltrådt Johannes Carl Juul Hansen Fyrpasser på prøve
30-04-1936  1 Fratrådt Carl Thedor Greve Fyrmester II
01-05-1936 Tiltrådt Marinus Peter Andersen Fyrmester II
31-10-1936  1 Fratrådt Elif Robert Jørgensen Fyrpasser
31-10-1936  1 Fratrådt Johannes Carl Juul Hansen Fyrpasser på prøve
01-11-1936 Tiltrådt Johannes Carl Juul Hansen Fyrpasser
20-06-1938 Tiltrådt Axel Leer Pedersen Fyrassistent aspirant
30-06-1938  1 Fratrådt Christen Christensen Trab Fyrassistent
31-08-1938  1 Fratrådt Johannes Carl Juul Hansen Fyrpasser
01-09-1938 Tiltrådt Boie Thuren Boiesen Fyrpasser
31-10-1940  1 Fratrådt Axel Leer Pedersen Fyrassistent aspirant
01-11-1940 Tiltrådt Asmus Jørgen Jørgensen Alsing Fyrassistent aspirant
31-07-1941  1 Fratrådt Boie Thuren Boiesen Fyrpasser
01-08-1941 Tiltrådt Poul Vistrup Fyrpasser
31-10-1942  1 Fratrådt Asmus Jørgen Jørgensen Alsing Fyrassistent aspirant
01-11-1942 Tiltrådt Asmus Jørgen Jørgensen Alsing Fyrassistent
31-10-1944  1 Fratrådt Marinus Peter Andersen Fyrmester II
01-11-1944 Tiltrådt Eli Nielsen Odgaard Fyrmester II
30-09-1945  1 Fratrådt Asmus Jørgen Jørgensen Alsing Fyrassistent
01-10-1945 Tiltrådt Svend Orla Hagerup Andersen Fyrassistent
28-02-1946  1 Fratrådt Poul Vistrup Fyrpasser
01-06-1946 Tiltrådt Henry Anton Christian Sørensen Fyrpasser aspirant
31-10-1947  1 Fratrådt Eli Nielsen Odgaard Fyrmester II
31-10-1947  1 Fratrådt Henry Anton Christian Sørensen Fyrpasser aspirant
01-11-1947 Tiltrådt Axel Leer Pedersen Fyrmester II
01-11-1947 Tiltrådt Jørgen Peter Kjeldsen Fyrpasser
01-03-1948 Tiltrådt Kaj Nielsen-Reinholt Fyrassistent aspirant
31-01-1949  1 Fratrådt Svend Orla Hagerup Andersen Fyrassistent
31-05-1949  1 Fratrådt Jørgen Peter Kjeldsen Fyrpasser
01-06-1949 Tiltrådt Hans Alfred Larsen Fyrpasser
28-02-1950  1 Fratrådt Kaj Nielsen-Reinholt Fyrassistent aspirant
01-03-1950 Tiltrådt Kaj Nielsen-Reinholt Fyrassistent
30-06-1951  1 Fratrådt Kaj Nielsen-Reinholt Fyrassistent
01-10-1951 Tiltrådt Niels Tyrris Jørgensen Fyrassistent
31-10-1953  1 Fratrådt Hans Alfred Larsen Fyrpasser
01-11-1953 Tiltrådt Aage Kristian Pedersen Fyrpasser
30-09-1954  1 Fratrådt Axel Leer Pedersen Fyrmester II
01-10-1954 Tiltrådt Poul Vistrup Fyrassistent
01-11-1954 Tiltrådt Johan Djurhuus Fyrmester II
31-08-1958  1 Fratrådt Aage Kristian Pedersen Fyrpasser
15-06-1959 Tiltrådt Hans Alfred Larsen Overfyrpasser
31-10-1959  1 Fratrådt Poul Vistrup Fyrassistent
31-07-1961  1 Fratrådt Johan Djurhuus Fyrmester II
01-11-1961 Tiltrådt Jeff Kolborg Nielsen Fyrmester
31-10-1964  1 Fratrådt Hans Alfred Larsen Overfyrpasser
30-09-1965  1 Fratrådt Jeff Kolborg Nielsen Fyrmester
01-11-1965 Tiltrådt Alfred Pedersen Fyrpasser
01-06-1977 Tiltrådt Ejnar Boisen Fyrpasser

1Dato er ikke baseret på kildemateriale men beregnet udfra andre oplysninger.

Fakta
Anvendte værdier og definitioner

Generelt
År Begivenhed Position Fyrkarakter Fyrlistenr.
1561 Oprettet           
1572 Ombygget           
1580 Ombygget           
1623 Flyttet           
1629 Ombygget           
1788 Flyttet 56°44.28 N 11°39.10 Ø ED50       
1805 Ombygget - -       
1809 Ombygget - -       
1836 Ombygget - -       
1842 Ombygget - - FI [Blk]     
1854 Registreret - - -    
1881 Ombygget - - 1. (1854)     
1904 Ombygget - - FI [Blk]  1020  
1947 Registreret - - - -  
1963 Ombygget - - - -  
1996 Ombygget - - - -  
2001 Registreret 56°44.25 N 11°39.03 Ø WGS84 FI [Blk] W 15s
(0,25+14,75) 		- C 0164


Lyskilde
År Energikilde Lysgiver Lysforstærker Lysstyrke Focushøjde
1561 Brænde   Bål Åbent
         
1572 -   - -         
1580 Talglys               
1623 Kul   Bål Åbent
         
1629 -   - -         
1788 -   - -         
1805 -   - -         
1809 -   - Indesluttet
         
1836     Vægebrænder   Spejle Parabolsk
     
1842     Argandsk lampe   - Parabolsk
Roterende
     
1854 Olie   Vægebrænder   - 4. orden
Parabolsk
Roterende
    37 m.
1881     - 5-væger
 Linser 1. orden
Roterende
     
1904 Petroleum   Glødenetsbrænder   - Roterende
 44000 cd.   
1947 -   -   - 1. orden
Roterende
     
1963 Acetylen   -   - -     
1996 El   Glødelampe   - Roterende
     
2001 -   -   - -    40 m.


Bygning
År Type Konstruktion Højde Arkitekt Entreprenør
1561   Fyrpande        
1572   Papegøje        
1580   Tårn        
1623   -        
1629   Vippefyr        
1788 Anduvningsfyr Tårn Dedikeret
Muret
Rund
 30 m. E. H. Peymann  
1805 - - - 33 m.    
1809 - - Muret
Rund
 -    
1836 - - Dedikeret
Muret
Rund
 -    
1842 - - - -    
1854 - - - -    
1881 - - - 42 m.    
1904 - - - -    
1947 - - - -    
1963 - - - -    
1996 - - - -    
2001 - - - -