Som tilfældet er med Fyrskib Nr. II, III og IV svarer dette fyrskib i alt væsentligt til Fyrskib Nr. I. Men det skiller sig dog ud ved at være det første, som havde stationsnavnet malet på siderne af skibet.
Stationsnavnet fortæller hvilket position et fyrskib er placeret på. Fyrskibene kunne skifte fra den ene station til en anden, og selvom nogle fyrskibe kom til at passe samme fyrskibsstation i så mange år, at det nærmest overtog stationsnavnet, angav stationsnavnet stadig en position og fyrskibsnavnet et fysisk objekt.

Fyrskib Nr. V fik i 1878 monteret et tågesignal i form af en hånddrevet sirene og i 1898 foretaget en hovedreparation, som omfattede montering af et omdrejende spejlapparat samt en dampdrevet sirene til tågesignalet. Dampen blev leveret af en lille dampmaskine, der også sørgede for op- og tillukning af dampen til sirenen.

Efter hovedreparation blev skibet udlånt til Ålborg Havn til afmærkning af Hals Barre. Her lå det til fyrvæsenet havde fået opført det nuværende bundfaste fyrtårn, som stod klar i 1912. Herefter tjente det som reservefyrskib frem til 1. verdenskrig hvor det i 1915 blev udlagt som mærkeskib ved minespærringer syd for Drogden. Efter krigen anvendt som reserve ved Drogden.
Senest tilrettet søndag 23. marts 2025 18:39
Fakta
NavnFYRSKIB NR. V
Kaldesignal
IMO
MMSI
Bruttotonnage
Nettotonnage
Deplacement
Dødvægt
Egenvægt
Længde22 m
Overaltlængde
Bredde5,6 m
Dybde2,4 m
SkibsværftOrlogsværftet
Stabelafløbning1853
Ophugget/Forlist1925
Kildereferencer
1.Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 175
2.Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 59-60
https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf 
3.MARITIM OG HISTORISK INFORMATION, FYRSKIB NR. V
http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=6539 