Dette fyrskib er det sidste bygget i serien på fem næsten ens fyrskibe fra Nr. XVII til XXI, og det sidste der blev rigget som sejlskib og ikke havde fremdrivningsmotor. Fyrskib Nr. XXI blev tillige det sidste aktive fyrskib i danske farvande.
Efterfølgende blev der bygget fire såkaldte motorfyrskibe, hvilket hentydede til, at de var alle fra starten indrettet med fremdrivningsmotor.
Skibet havde fyr- og tågesignalapparat magen til Fyrskib Nr. XX og var som dette bygget på Skibsbygmester Rasmus Møllers værft i Fåborg. Regningen lød på 133.060 kr. I 1912 fik skibet et radioanlæg i form af en gnistsender, som i 1923 blev udskiftet med en tonegniststation. Sidstnævnte fik nok kun en levetid på 5-6 år. Udviklingen af telekommunikationsudstyr gik også hurtigt dengang og skibets radioanlæg må være udskiftet og forbedret mange gange i løbet af skibets 76 år som fyrskib.
En 3 kilowatt motordynamo til det elektriske anlæg på skibet og elektromotor til rotation af fyrapparatet blev tilføjet i 1927. Modsat andre, fra starten motorløse skibe, fik Fyrskib Nr. XXI aldrig en fremdrivningsmotor.
Fra omkring juli 1933 til juli 1935 gennemgik skibet ombygning på Orlogsværftet i København. Som flere andre fyrskibe før det, blev fyrlanternen man hejste op i stormasten udskiftet med et fastmonteret lanternehus i toppen af masten. Andre fyrskibe der genemgik tilsvarende ombygning fik monteret en glaslinse i lanternehuset, i stedet fik Fyrskib Nr. XXI monteret fire metalparaboler med en 150 watt pære i hver, monteret på en drejelig og eldrevet anordning.
I 1969 var det igen tid at komme på værft. Denne gang på Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg. Skibet gennemgik en omfattende modernisering, som gav skibet det udseende, det har i dag. På agterdækket fjernede man de, for danske fyrskibe, karakteristiske rundhuse med toiletter samt den høje åbne styrebro. Dækshuset blev udskiftet med et større og forsynet med en overbygning med vagtrum til farvandsovervågning. I stævnen monterede man en overdækning af aluminium til at værne fordækket mod overskylning i hård vejr og i lanternehuset afløste en glaslinse, arvet fra Fyrskib Nr. X, anlægget med de parabolske spejle. Indenbords blev mandskabskamre ændret og det elektriske anlæg ombygget fra 110 volt jævnsstrøm til 220 volt vekselstrøm.
Natten mellem den 11. og 12. december 1988 endte skibets karriere som aktivt fyrskib. Efter at have udsendt lys fra lanternen for sidste gang blev det bugseret til Amaliehaven i København af inspektionsskibet Argus.
Afslutningen på den 159 år lange epoke med fyrskibe i danske farvande, markerede man efterfølgende med afskedsreception ombord på skibet.
Der var fra mange sider ønsker om og ideer til bevarelse af skibet. Af den årsag nåede Fyrskib Nr. XXI at kunne beskues ved Fyrmagasinet på Holmen i næsten tre år, før daværende forsvarsminister Kund Enggaard i november 1991 kunne overdrage skibet til Den Selvejende Institution Fregatten Jylland.
Den fastsatte og beskedne pris på 150.000 kr. var Mercandia Rederiet ejere Vivi og Per Henriksen så venlige at betale.
Selvom der faldt en betaling for skibet, må afhændelsen alligevel have betydet noget for statens finanser. Salget er i hvert fald med i forslag om tillægsbevilling for finansåret 1992, tillæg D, lovforslag L 214, side 3613.
I november 1991 bugserede to slæbebåde fra firmaet Svitzer vederlagsfrit skibet til Ebeltoft havn og fik det placeret tæt ved Fregatten Jylland. Kort efter igangsattes en tiltrængt istandsættelse, hvor man fik det til at fremstå, som det så ud, da skibet i 1970'erne gjorde tjeneste ved fyrskibsstation Skagens Rev.
Det var meningen af skibet skulle indgå i en veteranskibssamling i havnen samt supplere et besøg på Fregatten Jylland med et tur ombord på et fyrskib i original stand.
Desværre må den selvejende institution med tiden have mistet mulighed og midler til fortsat vedligeholdelse og pleje af fyrskibet.
Det endte efter 30 år med et skib i meget ringe stand og et ønske fra institutionen om afhændelse af skibet. Man var tilfreds med en pris på blot 1 kr.
Der var mindst én anden interesseret køber, men det endte i 2022 med et salg til firmaet Gitte Henning Pelagic A/S i Skagen. Bag dette firma står Fisker Henning Kjeldsen. Kort efter overtagenlse fik man skibet bugseret til en gennemgribende renovering på Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg. Efter renoveringen skal skibet indgå som en del af museum Maskinrummet, som Henning Kjeldsen åbnede i 2021, på Jollevej 4 i Skagen.
Efterfølgende blev der bygget fire såkaldte motorfyrskibe, hvilket hentydede til, at de var alle fra starten indrettet med fremdrivningsmotor.
Skibet havde fyr- og tågesignalapparat magen til Fyrskib Nr. XX og var som dette bygget på Skibsbygmester Rasmus Møllers værft i Fåborg. Regningen lød på 133.060 kr. I 1912 fik skibet et radioanlæg i form af en gnistsender, som i 1923 blev udskiftet med en tonegniststation. Sidstnævnte fik nok kun en levetid på 5-6 år. Udviklingen af telekommunikationsudstyr gik også hurtigt dengang og skibets radioanlæg må være udskiftet og forbedret mange gange i løbet af skibets 76 år som fyrskib.
En 3 kilowatt motordynamo til det elektriske anlæg på skibet og elektromotor til rotation af fyrapparatet blev tilføjet i 1927. Modsat andre, fra starten motorløse skibe, fik Fyrskib Nr. XXI aldrig en fremdrivningsmotor.
Fra omkring juli 1933 til juli 1935 gennemgik skibet ombygning på Orlogsværftet i København. Som flere andre fyrskibe før det, blev fyrlanternen man hejste op i stormasten udskiftet med et fastmonteret lanternehus i toppen af masten. Andre fyrskibe der genemgik tilsvarende ombygning fik monteret en glaslinse i lanternehuset, i stedet fik Fyrskib Nr. XXI monteret fire metalparaboler med en 150 watt pære i hver, monteret på en drejelig og eldrevet anordning.
I 1969 var det igen tid at komme på værft. Denne gang på Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg. Skibet gennemgik en omfattende modernisering, som gav skibet det udseende, det har i dag. På agterdækket fjernede man de, for danske fyrskibe, karakteristiske rundhuse med toiletter samt den høje åbne styrebro. Dækshuset blev udskiftet med et større og forsynet med en overbygning med vagtrum til farvandsovervågning. I stævnen monterede man en overdækning af aluminium til at værne fordækket mod overskylning i hård vejr og i lanternehuset afløste en glaslinse, arvet fra Fyrskib Nr. X, anlægget med de parabolske spejle. Indenbords blev mandskabskamre ændret og det elektriske anlæg ombygget fra 110 volt jævnsstrøm til 220 volt vekselstrøm.
Natten mellem den 11. og 12. december 1988 endte skibets karriere som aktivt fyrskib. Efter at have udsendt lys fra lanternen for sidste gang blev det bugseret til Amaliehaven i København af inspektionsskibet Argus.
Afslutningen på den 159 år lange epoke med fyrskibe i danske farvande, markerede man efterfølgende med afskedsreception ombord på skibet.
Der var fra mange sider ønsker om og ideer til bevarelse af skibet. Af den årsag nåede Fyrskib Nr. XXI at kunne beskues ved Fyrmagasinet på Holmen i næsten tre år, før daværende forsvarsminister Kund Enggaard i november 1991 kunne overdrage skibet til Den Selvejende Institution Fregatten Jylland.
Den fastsatte og beskedne pris på 150.000 kr. var Mercandia Rederiet ejere Vivi og Per Henriksen så venlige at betale.
Selvom der faldt en betaling for skibet, må afhændelsen alligevel have betydet noget for statens finanser. Salget er i hvert fald med i forslag om tillægsbevilling for finansåret 1992, tillæg D, lovforslag L 214, side 3613.
I november 1991 bugserede to slæbebåde fra firmaet Svitzer vederlagsfrit skibet til Ebeltoft havn og fik det placeret tæt ved Fregatten Jylland. Kort efter igangsattes en tiltrængt istandsættelse, hvor man fik det til at fremstå, som det så ud, da skibet i 1970'erne gjorde tjeneste ved fyrskibsstation Skagens Rev.
Det var meningen af skibet skulle indgå i en veteranskibssamling i havnen samt supplere et besøg på Fregatten Jylland med et tur ombord på et fyrskib i original stand.
Desværre må den selvejende institution med tiden have mistet mulighed og midler til fortsat vedligeholdelse og pleje af fyrskibet.
Det endte efter 30 år med et skib i meget ringe stand og et ønske fra institutionen om afhændelse af skibet. Man var tilfreds med en pris på blot 1 kr.
Der var mindst én anden interesseret køber, men det endte i 2022 med et salg til firmaet Gitte Henning Pelagic A/S i Skagen. Bag dette firma står Fisker Henning Kjeldsen. Kort efter overtagenlse fik man skibet bugseret til en gennemgribende renovering på Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg. Efter renoveringen skal skibet indgå som en del af museum Maskinrummet, som Henning Kjeldsen åbnede i 2021, på Jollevej 4 i Skagen.
Fakta
| Navn | FYRSKIB NR. XXI |
|---|---|
| Kaldesignal | OYHY |
| IMO | |
| MMSI | |
| Bruttotonnage | 188.61 BRT |
| Nettotonnage | 88.74 NRT |
| Deplacement | |
| Dødvægt | |
| Egenvægt | |
| Længde | 35 m |
| Overaltlængde | 36,8 m |
| Bredde | 6,25 m |
| Dybde | 3,3 m |
| Skibsværft | Skibsbygmester Rasmus Møller |
| Stabelafløbning | 15-08-1911 |
| Ophugget/Forlist |
Kildereferencer
| 1. | Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 182 |
| 2. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 64 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 3. | FYRSKIB XXI, |
| 4. | Folketingstidende.dk, Samling: 1992-93, Type: Lovforslag, Nummer: L214, Tillæg D 3777, side 3613. https://www.folketingstidende.dk/ebog/19921D?s=3612 |
 | |
| Fyrskib Nr. XXI under udrustning ved Rasmus Møllers Værft i Fåborg, 1911. | |
| 1. | Foto: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Fyrskib XXI i Ebeltoft Havn, 21. juli 2020. Fotograf: Thomas Nielsen | |
| 2. | Foto: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Forslag om tillægsbevilling for finansåret 1992. | |
| 3. | Udklip: Folketingstidende.dk |
| Fotos fra byggeriet af Fyrskib XXI forsøgt sammensat i kronologisk orden. | |
| 4. | Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |