Fyrskib Nr. XV er fra den serie af fyrskibe fra X til XXI, som blev bygget efter tegninger modtaget fra det engelske pendant til det danske fyrvæsenen Trinity House. Det var "De forenede Oplagspladser og Værfter", der stod for byggeriet. Værftet havde adresse på Strandgade 25, Christianshavn, men selve byggeriet fandt, med en vis sandsynlighed, sted ved Tyske Plads, som lå omtrent hvor gaden Hammerhøjs Kaj, findes i dag.

Skibet havde i starten et tågesignal bestående af en sirene drevet af 2 stk. 8 hk dampmaskiner med Belleville kedler og to luftpumper. Det to dampmaskinerne blev i 1923 erstattet af to petroleumsmoterer. Skibet fik på et tidspunkt tillige radioanlæg.

Efter gennem 87 år at have været udlagt ved fyrskibsstationerne Gilleleje Flak N., Læsø Rende, Læsø Trindel, Schultz Grund, Vyl og måske nogle stykker mere, i korte perioder, var det i 1974 slut med at være fyrskib.
Skibet blev sat til salg og politiassistent Fritz Holst, der på daværende tidspunkt, sad i Haderslev byråd, fik ved ihærdig indsats arrangeret en erhvervelse af skibet for 50.000 kr. For denne indsats blev han i forbindelse med Hertug Hans Festen 13. juli 1975 udråbt til æreshertug.
Formålet med købet var at benytte skibet som et projekt for en ældreklub, der skulle sørge for vedligeholdelse af skibet og stille det til rådighed for ungdomsaktiviteter, udstillinger og andre arrangementer samt markedsføre det som turistattraktion. Ældreklubben fik navnet ”Fyrskibets Venner” og fyrskibet selv fik navnet ”Fyrskib Haderslev”.

I Marineforeningens medlemsblad ”Under Dannebrog” nummer 3, år 1975, findes under rubrikken ”Fra afdelinger og distrikter” en beretning om afdeling Haderslev, som efter forhandling med Fyrskibets Venner fik mulighed for indretning af en marinestue på skibet. Den 12. maj 1975 blev den færdigindrettede marinestue fejret med standerhejsning om bord under fuld honnør.

Pudsigt nok fik skibet 12 år senere en lignende anvendelse, men denne gang som klubskib for en yachtklub i Tyskland. I 1986 solgte Haderslev Kommune skibet til Heikendorfer Yacht Club e.V, som ligger i Kiel Fjord. Handelen faldt på plads i sidste øjeblik. Den 1. januar 1987 trådte en ny lov om sikring af kulturværdier i Danmark ikraft og denne lov ville have forhindret salg af det da 100 år gamle skib.

Efter at have overtaget skibet fik yachtklubben over en tre-årig periode, med støtte fra kommunale midler og jobskabelsesforanstaltninger, gennemrestaureret skibet.
Klubbens medlemmer holder det gamle fyrskib i særdeles fin stand og meget af apteringen står stadig som da mandskabet forlod skibet for sidste gang i 1974.
Udover anvendelsen som klubhus udlejes skibsdækket og salon til private fester.
Senest tilrettet lørdag 17. maj 2025 23:55
Fakta
NavnFYRSKIB NR. XV
KaldesignalOYHU
IMO
MMSI
Bruttotonnage132.43 BRT
Nettotonnage
Deplacement
Dødvægt
Egenvægt
Længde31,57 m
Overaltlængde
Bredde5,9 m
Dybde3,14 m
SkibsværftDe forenede Oplagspladser og Værfter
Stabelafløbning1887
Ophugget/Forlist
Kildereferencer
1.Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 178
2.Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 62
https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf 
3.MARITIM OG HISTORISK INFORMATION, FYRSKIB NR. XV
http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=8208 
4.Heikendorfer Yacht Club e.V., Sektionen "Læsø Rende"
https://sites.google.com/view/hyc86/l%C3%A6s%C3%B8-rende 
5.HISTORISK ARKIV for HADERSLEV KOMMUNE, Haderslev i det 20. århundrede 1974-1975
http://haderslevwiki.dk/index.php/Haderslev_i_det_20._%C3%A5rhundrede_1974-1975 
6.Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner, 1975, nr. 3, s 13 (pdf 45)
https://marinehist.dk/orlogsbib/tidsskrifter/UDNBR/1975.pdf 
Udklip fra Under Dannebrog 1975, nr. 3, s. 13
1.Illustration: Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner
Forhenværende Fyrskib Nr. XV, nu klubskib for Heikendorfer Yacht Club e. V.13-05-2025
2.Foto: Ole Henrik Lemvigh
Eksfyrskib Nr. XV i Heikendorf Hafen.13-05-2025
3.Foto: Ole Henrik Lemvigh
Eksfyrskib Nr. XV i Heikendorf Hafen.13-05-2025
4.Foto: Ole Henrik Lemvigh