I 1878 oprettede Fyrvæsenet fyrskibsstationerne Horns Rev og Skagen Rev. Horns Rev stationen var den første i Nordsøen og Fyrskib Nr. XI bygget samme år, var tilmed det første fyrskib på Horns Rev.

Skibet er bygget efter samme tegninger som Fyrskib Nr. X og eksisterer som dette stadig (2024) og kan beskues i Frederiksholms Kanal i København.

Som det eneste af de syv fyrskibe, der blev bygget efter samme tegninger som Fyrskib Nr. X, blev Fyrskib Nr. XI ikke bygget på værft i København. Til dette skib valgte man Skibsbygmester F. R. Sparres værft i Nysted på Lolland. Regningen for bygning af skibet endte på cirka 174.500 kr..

I begyndelsen havde skibet samme fyrapparat og tågesignal som Fyrskib Nr. X. Tågesignalet blev i 1903 ændret fra drift ved kaloriske maskiner til petroleumsmotorer.
Skibet havde et bovanker på 900 kg. og ankerkæde på 113 m. med tykkelse 40 mm. Derudover to fortøjningskæder på 226 m. med en tykkelse på 40 mm.

Skibet er registreret udlagt ved Drogden fyrskibsstation i 1919. Denne station blev i 1937 ændret til et bundfast fyr, med samme navn som fyrskibsstationen.
Om fyrskib Nr. XI var udlagt ved Drogden frem til 1937 og om det derefter var udlagt på andre stationer, vides ikke.
Sikkert er det, at i 1977 blev det udbudt til salg og med et bud på 201.878,11 kr. blev den danske kunstner Bo Bonfils (1941-2019) ejer af skibet. Budsummen var den forventede markedspris plus skibets byggeår og fyrskibsnummer. I 1994 flyttede Bo Bonfils og hans hustru til Svaneke på Bornholm og afhændede i den forbindelse skibet til den forhenværende ejer af af Gori koncernen Niels Olaf Ehrenskjöld. Han solgte det efter kort tid videre til Thorkild Rose og hustru, som den 22. Juli 1999 solgte det videre til Anette og Kurt Spalinger.
I 2005 er der registreret ny ejer Hugo Hein og i 2017 Wiberg ApS.
Skibet ligger i dag (2024) til kaj i Frederiksholms Kanal i København og kan lejes af virksomheder til møder, receptioner, foredrag og lignende.
Senest tilrettet tirsdag 25. marts 2025 22:11
Fakta
NavnFYRSKIB NR. XI
KaldesignalOYHK
IMO
MMSI
Bruttotonnage138.42 BRT
Nettotonnage59.13 NRT
Deplacement
Dødvægt
Egenvægt
Længde31,51 m
Overaltlængde
Bredde5,81 m
Dybde3,14 m
SkibsværftSkibsbygger Frederik Rudolf Sparre, Nysted, Lolland
Stabelafløbning1878
Ophugget/Forlist
Kildereferencer
1.Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 176
2.Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 61
https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf 
3.NYSTED 1409 - 7. DECEMBER - 1909, Beretning om Skibsbygger Frederik Rudolf Sparre.
https://www.ronlev.dk/bibliotek/2041.pdf 
4.MARITIM OG HISTORISK INFORMATION, FYRSKIB NR. XI
http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=8454 
5.Fyrskib Nr. XI, Om fyrskibet
https://www.fyrskibet.com/fyrskibet 
6.Wikipedia - dk, Bo Bonfils
https://da.wikipedia.org/wiki/Bo_Bonfils 
Fyrskib Nr. XI - Frederiksholms Kanal12-06-2024
1.Foto: Ole Henrik Lemvigh
Fyrskib Nr. XI12-06-2024
2.Foto: Ole Henrik Lemvigh
Fyrskib Nr. XI1987
3.Foto: M/S Museet for Søfarts billedarkiv ©
Skibsbygger Frederik Rudolf Sparre
4.Illustration: NYSTED 1409 - 7. DECEMBER - 1909