Som det eneste blandt de 25 fyrskibe danske fyrskibe valgte man at bygge Fyrskib Nr. VII med et krog af jern i stedet for egetræ. Et kilde til forklaring på skiftet fra jern til eg er ikke fundet, men årsagen kunne være de trange kår efter nederlaget i den 2. Slesvigske Krig i 1864.

Udover en billigere løsning, giver en konstruktion i jern også mere plads i skibet. Det resulterer dog også i ulemper. Skibet skal oftere på bedding og renses i bunden og jern har tilmed en dårligere isoleringsevne. Sidstnævnte ulempe gjorde skibet mindre populært hos mandskabet, da det var svært at holde varme i skibet i kolde perioder af året.

Allerede ved bygning af Fyrskib Nr. VIII to år efter, vendte man tilbage til en konstruktion i egetræ.

Skibet blev forsynet med en dampdrevet sirene i 1880, som i 1926 erstattes af en elektrisk sirene samtidig med at spejlapparatet får elektriske lamper.

Efter den sidste længerevarende udlægning ved Lappegrunden i 1882-95, fandt skibet anvendelse som reserveskib og under Første Verdenskrig som mærkeskib ved minespærringer. I korte perioder derefter anvendt ved Gilleleje Flak, Skagens Rev, Østre Flak og Halsskov Rev.

Den 17. september 1937 afhændede fyrvæsenet det 70 år gamle skib til Overretssagfører Frantz Pio i København. Dets videre skæbne kendes ikke.
Senest tilrettet søndag 23. marts 2025 21:28
Fakta
NavnFYRSKIB NR. VII
KaldesignalOYHI
IMO
MMSI
Bruttotonnage
Nettotonnage
Deplacement
Dødvægt
Egenvægt
Længde22,6 m
Overaltlængde
Bredde5,7 m
Dybde2,5 m
SkibsværftOrlogsværftet
Stabelafløbning1867
Ophugget/Forlist
Kildereferencer
1.Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 175
2.Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 60
https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf 
3.MARITIM OG HISTORISK INFORMATION, FYRSKIB NR. VII
http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=6561 