I 1877 fik vagervæsenet sit andet fartøj, bygget specielt til deres behov. Man gav det samme navn som det første bygget i 1845.
For at kunne skelne det ene fra det andet, anvendes her en parentes med et tal efter navnet Løvenørn, som angiver hvilket nummer i rækken af støtteskibe med samme navn, der er tale om. Senere i historien kom der både et Løvenørn (3) og Løvenørn (4).

Værftet Burmeister & Wain i København, afleverede skibet den 20. marts 1877. Det var 41 m langt og havde en to-cylindret compound dampmaskine på 390 ihk.

Selvom skibet tilhørte vagervæsenet, tjente det også som inspektionsskib for fyrvæsenet, som først i 1890 fik et skib, bygget specifikt til deres formål.

I forbindelse med nummer 3 i serien af vagerudlægningskibe, med navnet Løvenørn, løb af stablen i 1910 og var klar til indsættelse den 6. april 1911, overgik nummer 2 Løvenørn til søværnet, hvor man gav det navnet Absalon. Et navn der tidligere havde været anvendt til panserskrueskonnerten Absalon (1).

I forbindelse med Genforeningen i 1920, opstod der ekstra behov for skibe til overtagelse af fyr og fyrafmærkninger og Løvenørn (2) kom i den anledning kortvarigt til at genopstå som inspektions- og vagerudlægningsskib, med navnet Absalon (2).

Efter at havde tjent som inspektions- og vagerudlægningsskib under navnet Absalon en tre års tid, blev det solgt og kom efterfølgende i første omgang til at bære navnet Mathilte og senere hen Varnæs.
Senest tilrettet fredag 25. april 2025 20:39
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
RegistreretTilstandAnvendelse
01-01-1969Eksisterer ikke længere eller pågældende enhed eller funktion er nedlagt eller ophørt.Ikke relevant i denne sammenhæng.
Personale
FraTilNavnTitel
01-11-188231-03-1885Svend HansenMatros og tømmermand
Fakta
Aktivt fra1877
Aktivt til06-04-1911
FartøjLØVENØRN
Kildereferencer
1.Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 187
2.Den Sorte Registrant, L, s. 36
http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=6166 
3.MARITIM OG HISTORISK INFORMATION, LØVENØRN (II)
http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=6166 
Tegning til bygning nr. 104, Løvenørn
1.Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv ©
Varnæs ex. Mathilte ex. Absalon, ex. LøvenørnEfter 1951
2.Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv ©