Med fyrskibsstation Drogdens oprettelse i 1838 opstod et behov for transport af mandskab, post og forsyninger mellem fyrskibet og land og med tiden også behov for håndtering af de farvandsafmærkninger, der blev udlagt i det travle farvand.
Hvordan løsning af disse opgaver foregik frem til 1891 vides ikke med bestemthed. I personaleliste fra 1908 er registreret bestyrer Peter Steffensen, som ansat ved Eksplosionssignalmagasinet i Dragør den 1. oktober 1906. Nogle notater i margen på personalelisten, tyder på at han begyndte som bestyrer noget tidligere, men først har fået fast ansættelse ved Fyrvæsenet i 1906.
Eksplosionssignaler var taget i anvendelse som tågesignal ved Drogden fyrskibsstation i 1893 og krævede til dette løbende forsyninger, så i hvert fald fra dette tidspunkt, må det formodes at et magasin i Dragør har eksisteret.
Det fartøj, man startede med at anvende til opgaven, havde med stor sandsynlighed navnet Gerda og dette navn holdt man fast ved, således at der efterfølgende kom både et Gerda II, III og IV.
Det oprindelige Gerda, kunne godt være det skib, som ses mellem NURDUG og PETER på foto fra Dragør Havn, taget af Hoffotograf Lars Peter Elfelt i 1911.
I hvilken periode Gerda nummer 2 fungerede og hvilken beskaffenhed det havde, vides desværre ikke. Har muligvis fungeret som lodsbåd i Hals, efter sin tid i Dragør.
Gerda III blev bygget på Rasmus Møllers Værft i Fåborg og taget i anvendelse i 1928.
Begivenheder i oktober 1943 endte med at gøre Gerda III til et berømt skib. I september måned 1943 begyndte der at komme forlydender om snarlig internering af danske jøder og disse forlydender blev bekræftet allerede i de første dage af oktober.
På trods af besættelsen var Gerda III stadig i brug til vedligeholdelse af farvandsafmærkning og som forsyningsskib til Drogden fyr. Det var dog flyttet fra Dragør og havde nu Holmen i København som hjemhavn.
Besætningen bestod af fire mand: Einar Georg Tønnesen, Otto Johannes Andersen, Gerhard Harald Steffensen og en ”Maskinmester Hansen”, som muligvis er Hans Hilmar Hansen. De fire mente Gerda III ville være egnet til at hjælpe danske jøder til sikkerhed i Sverige. De havde i forbindelse med deres opgaver tilladelse til at sejle til tre-mile grænsen, som adskilte dansk og svensk farvand og skulle daglig til Drogden fyr. Det ville således være muligt at krydse tre-mile grænsen, når muligheden viste sig og sejle videre til svensk havn. For at det kunne lade sig gøre måtte Gerda III dog flyttes væk fra Holmen og til en kajplads i Christianshavns Kanal og helst ud for Strandgade 29. Her havde man fået arrangeret mulighed for at benytte et lagermagasin som opsamlings- og midlertidig skjulested.
De fire havde dog betænkeligheder ved at sætte en redningsaktion i værk, som ville sætte fyrvæsenet i en meget vanskelig situation, hvis flugtruten blev afsløret. Til stort held havde de god forbindelse til daværende fyrdirektør Paul Sindings datter Henny, som var i lære som kontorelev og havde sin daglige gang ved Fyrmagasinet på Holmen. De fire fik kaldt Henny ned til båden og sat hende ind i deres plan og betænkeligheder. Henny indvilligede i, hurtigst muligt, at arrangere en samtale med hendes far. Samtalen forløb godt. Paul Sinding accepterede stiltiende planen.
Man gik derefter straks i gang. Henny sørgende for om natten at afhente flygtende familier, fra hvor de midlertidig var i skjul, og bringe dem stille og roligt frem til lagermagasinet ved Christianhavns Kanal.
Gerda III havde plads under dæk til 20 personer. Klokken 7 om morgenen, hvor den normale rutine for Gerda III og dens besætning startede, fik man ved hjælp af aftalte fingertegn, enkeltvis og medens de tyske vagter, der overvågede området, havde vendt rundt og var på vej væk fra Gerda III, bragt alle ombord og ned i lastrummet.
Når alle var ombord og det var tid for at starte motoren på Gerda III og komme afsted, mødte de to tyske vagter op for rutinemæssigt at kontrollere, hvad der skete. De blev budt på en kærkommen håndbajer og forlangte aldrig kontrol at forholdene under dæk.
I løbet af kort tid lykkedes det at få reddet over 300 jødiske flygtninge til Sverige og efterfølgende bistod Gerda III og dens besætning til krigens slutning med at bringe modstandsfolk, politiske flygtninge og strandede allierede soldater til sikkerhed i Sverige.
Da Henny Sinding efter krigen skriver sin beretning om flugtruten med Gerda III, reflekterer hun over de tyske vagters ageren. Det synes mærkværdigt, at de ikke bemærkede noget. Hun angiver i samme beretning ”Justesens Magasin – forenden af Strandgade”, som det sted, hvor der på Strandgade siden var en dør, man kunne smutte ind ad og en port mod Christianshavns Kanal, hvorfra man med få skridt kunne nå frem til Gerda III.
I Kraks’ vejviser årgang 1943 ligger Hans Just’s Magasiner på Strandgade 29. Det kunne godt tænkes at være det magasin Henny Sinding nævner i sin beretning.
Hans Just’s Magasiner eller andre bygninger på samme side af Strandgade og mod Christianshavns Kanal eksisterer ikke mere, men kanalen er der endnu.
I 1972 kom det nybyggede Gerda IV og overtog posten ved magasinet i Dragør. Herefter kom Gerda III til at have fungere som forsyningsskib under navnet Gedser Rev for fyrskibsstationen af samme navn, formodentlig frem til 1981.
Ved hjælp af donationer fra Dr. and Mrs. Justin Lee Altshuler, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond samt J. Aron Foundation, kom Gerda III til J. Ring-Andersen Skibsværft i Svendborg, hvor det blev sat i stand og først tilbage til sit udseende i 1943. I 1989 skænkede den Danske Stat skibet til Museum of Jewish Heritage, der ligger ud til Hudson floden i New York.
Gerda III er dog ikke placeret ved museet i New York, men hos Mystic Seaport Museum i havnebyen Mystic i Connecticut, cirka 2 ¾ times kørsel fra New York. Her indgår det i deres veteranskibssamling.
Hvordan løsning af disse opgaver foregik frem til 1891 vides ikke med bestemthed. I personaleliste fra 1908 er registreret bestyrer Peter Steffensen, som ansat ved Eksplosionssignalmagasinet i Dragør den 1. oktober 1906. Nogle notater i margen på personalelisten, tyder på at han begyndte som bestyrer noget tidligere, men først har fået fast ansættelse ved Fyrvæsenet i 1906.
Eksplosionssignaler var taget i anvendelse som tågesignal ved Drogden fyrskibsstation i 1893 og krævede til dette løbende forsyninger, så i hvert fald fra dette tidspunkt, må det formodes at et magasin i Dragør har eksisteret.
Det fartøj, man startede med at anvende til opgaven, havde med stor sandsynlighed navnet Gerda og dette navn holdt man fast ved, således at der efterfølgende kom både et Gerda II, III og IV.
Det oprindelige Gerda, kunne godt være det skib, som ses mellem NURDUG og PETER på foto fra Dragør Havn, taget af Hoffotograf Lars Peter Elfelt i 1911.
I hvilken periode Gerda nummer 2 fungerede og hvilken beskaffenhed det havde, vides desværre ikke. Har muligvis fungeret som lodsbåd i Hals, efter sin tid i Dragør.
Gerda III blev bygget på Rasmus Møllers Værft i Fåborg og taget i anvendelse i 1928.
Begivenheder i oktober 1943 endte med at gøre Gerda III til et berømt skib. I september måned 1943 begyndte der at komme forlydender om snarlig internering af danske jøder og disse forlydender blev bekræftet allerede i de første dage af oktober.
På trods af besættelsen var Gerda III stadig i brug til vedligeholdelse af farvandsafmærkning og som forsyningsskib til Drogden fyr. Det var dog flyttet fra Dragør og havde nu Holmen i København som hjemhavn.
Besætningen bestod af fire mand: Einar Georg Tønnesen, Otto Johannes Andersen, Gerhard Harald Steffensen og en ”Maskinmester Hansen”, som muligvis er Hans Hilmar Hansen. De fire mente Gerda III ville være egnet til at hjælpe danske jøder til sikkerhed i Sverige. De havde i forbindelse med deres opgaver tilladelse til at sejle til tre-mile grænsen, som adskilte dansk og svensk farvand og skulle daglig til Drogden fyr. Det ville således være muligt at krydse tre-mile grænsen, når muligheden viste sig og sejle videre til svensk havn. For at det kunne lade sig gøre måtte Gerda III dog flyttes væk fra Holmen og til en kajplads i Christianshavns Kanal og helst ud for Strandgade 29. Her havde man fået arrangeret mulighed for at benytte et lagermagasin som opsamlings- og midlertidig skjulested.
De fire havde dog betænkeligheder ved at sætte en redningsaktion i værk, som ville sætte fyrvæsenet i en meget vanskelig situation, hvis flugtruten blev afsløret. Til stort held havde de god forbindelse til daværende fyrdirektør Paul Sindings datter Henny, som var i lære som kontorelev og havde sin daglige gang ved Fyrmagasinet på Holmen. De fire fik kaldt Henny ned til båden og sat hende ind i deres plan og betænkeligheder. Henny indvilligede i, hurtigst muligt, at arrangere en samtale med hendes far. Samtalen forløb godt. Paul Sinding accepterede stiltiende planen.
Man gik derefter straks i gang. Henny sørgende for om natten at afhente flygtende familier, fra hvor de midlertidig var i skjul, og bringe dem stille og roligt frem til lagermagasinet ved Christianhavns Kanal.
Gerda III havde plads under dæk til 20 personer. Klokken 7 om morgenen, hvor den normale rutine for Gerda III og dens besætning startede, fik man ved hjælp af aftalte fingertegn, enkeltvis og medens de tyske vagter, der overvågede området, havde vendt rundt og var på vej væk fra Gerda III, bragt alle ombord og ned i lastrummet.
Når alle var ombord og det var tid for at starte motoren på Gerda III og komme afsted, mødte de to tyske vagter op for rutinemæssigt at kontrollere, hvad der skete. De blev budt på en kærkommen håndbajer og forlangte aldrig kontrol at forholdene under dæk.
I løbet af kort tid lykkedes det at få reddet over 300 jødiske flygtninge til Sverige og efterfølgende bistod Gerda III og dens besætning til krigens slutning med at bringe modstandsfolk, politiske flygtninge og strandede allierede soldater til sikkerhed i Sverige.
Da Henny Sinding efter krigen skriver sin beretning om flugtruten med Gerda III, reflekterer hun over de tyske vagters ageren. Det synes mærkværdigt, at de ikke bemærkede noget. Hun angiver i samme beretning ”Justesens Magasin – forenden af Strandgade”, som det sted, hvor der på Strandgade siden var en dør, man kunne smutte ind ad og en port mod Christianshavns Kanal, hvorfra man med få skridt kunne nå frem til Gerda III.
I Kraks’ vejviser årgang 1943 ligger Hans Just’s Magasiner på Strandgade 29. Det kunne godt tænkes at være det magasin Henny Sinding nævner i sin beretning.
Hans Just’s Magasiner eller andre bygninger på samme side af Strandgade og mod Christianshavns Kanal eksisterer ikke mere, men kanalen er der endnu.
I 1972 kom det nybyggede Gerda IV og overtog posten ved magasinet i Dragør. Herefter kom Gerda III til at have fungere som forsyningsskib under navnet Gedser Rev for fyrskibsstationen af samme navn, formodentlig frem til 1981.
Ved hjælp af donationer fra Dr. and Mrs. Justin Lee Altshuler, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond samt J. Aron Foundation, kom Gerda III til J. Ring-Andersen Skibsværft i Svendborg, hvor det blev sat i stand og først tilbage til sit udseende i 1943. I 1989 skænkede den Danske Stat skibet til Museum of Jewish Heritage, der ligger ud til Hudson floden i New York.
Gerda III er dog ikke placeret ved museet i New York, men hos Mystic Seaport Museum i havnebyen Mystic i Connecticut, cirka 2 ¾ times kørsel fra New York. Her indgår det i deres veteranskibssamling.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 27-11-2024 | Eksisterer i senest registrerede form. | Anvendes til museum, udstillinger el.lign. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|
Fakta
| Aktivt fra | 1928 |
|---|---|
| Aktivt til | 1972 −3/+0 år |
| Fartøj | GERDA III |
Kildereferencer
| 1. | Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 191 |
| 2. | GERDA III’s INDSATS UNDER 2den VERDENSKRIG, Beretning skrevet af Henny Sinding efter Anden Verdenskrigs afslutning. https://arkiv.dk/pdfviewer/viewpdf?originalId=7610bbed662a48eaa23554b4b99f1c31 |
| 3. | Uddrag af min far's, Fyrdirektør P. Sinding's erindringer, s. 2 https://arkiv.dk/pdfviewer/viewpdf?originalId=83ae9853956c4afd97d9c49a9002eb6a |
| 4. | Tidsskrift for Søvæsen, 1959, s. 301 (pdf 312) https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1959-TFS.pdf |
| 5. | MYSTIC SEAPORT MUSEUM, Deres side om Gerda III https://mysticseaport.org/gerda-iii-danish-lighthouse-tender/ |
 | |
| Gerda III i Dragør Havn | 1959 |
| 1. | Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Fra venstre mod højre, ved Fyr- og Vagervæsenets anlæg på Holmen i København: inspektionsskibet Absalon, transportskibet Kattegat samt motorkutter Gerda III. | Omkring 19 |
| 2. | Foto: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Gerda III under konstruktion på Rasmus Møllers Værft i Fåborg. | |
| 3. | Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Foto af fiskebåde i Dragør Havn, taget af hoffotograf Lars Peter Elfelt i 1916. Miderste båd er måske Gerda I. | |
| 4. | Kilde: Det Kgl. Biblioteks billedsamling |