I 1967 er det eksisterende fyrinspektionsskib med navnet Argus nået en alder af 44 år og er nedslidt. Fyrvæsenet starter derfor arbejdet med fremskaffelse af bevilling til bygning af en aftager og lykkedes med et i løbet af 1968.
På et tidspunkt herefter starter bygning af den nye skib på Svendborg Skibsværft A/S. Der er stabelafløbning på skibet 30. januar 1971 og den 7. juni 1971 leveres det til fyrvæsenet.
Skibet er 68,51 m langt og 12,04 m bredt og forsynet med 2 stk. 4-takts B&W dieselmotorer med hver ti cylindre og en ydelse på henholdsvis 3300 og 3600 ihk, som via gear, trækker på samme aksel. Det er dermed det største og kraftigste skib fyrvæsenet nogensinde har haft til rådighed.
Da det gamle Argus fra 1923 stadig er aktivt, da det nye Argus er klar, døbes det nye skib den 7. juni 1971 navnet Argo. Under dette navn når det at komme på jomfrurejse til Færøerne og Grønland før det gamle Argus er ophugget og afmeldt i skibsregisteret, hvilket sker den 13. december 1971.
I søulykkestatistikken er der registreret to hændelse. Den 19. januar 1982 grundstøder Argus på vej gennem Svendborgsund med Motorfyrskib Nr. I på slæb og den 4. juni 1987, forårsager tæt tåge i det sydlige del af Storebælt kollision med det tyske marinefartøj Saar.
Ved indgangen til det 21. århundrede er epoken med fyrskibe for længst forbi og den teknologiske udvikling har muliggjort en omfattende automatisering og effektivisering, både hvad angår landbaserede fyr og farvandsafmærkninger. Den relativt korte tid på 29 år, Argus får ved fyrvæsenet, skal nok ses i denne sammenhæng. I oktober 2000 tages Argus ud af drift og udlejes umiddelbart efter til rederiet Esvagt i Esbjerg. De omdøber i november 2000 skibet til Esvagt Alpha og har det i deres flåde frem til februar 2022, hvor det overgår til firmaet Icetugs ApS i Aalborg. I den anledning ændres skibets navn tilbage til Argus. I 2025 ses Argus som del af flåden hos det islandske firma med samme navn, dog uden ApS.
På et tidspunkt herefter starter bygning af den nye skib på Svendborg Skibsværft A/S. Der er stabelafløbning på skibet 30. januar 1971 og den 7. juni 1971 leveres det til fyrvæsenet.
Skibet er 68,51 m langt og 12,04 m bredt og forsynet med 2 stk. 4-takts B&W dieselmotorer med hver ti cylindre og en ydelse på henholdsvis 3300 og 3600 ihk, som via gear, trækker på samme aksel. Det er dermed det største og kraftigste skib fyrvæsenet nogensinde har haft til rådighed.
Da det gamle Argus fra 1923 stadig er aktivt, da det nye Argus er klar, døbes det nye skib den 7. juni 1971 navnet Argo. Under dette navn når det at komme på jomfrurejse til Færøerne og Grønland før det gamle Argus er ophugget og afmeldt i skibsregisteret, hvilket sker den 13. december 1971.
I søulykkestatistikken er der registreret to hændelse. Den 19. januar 1982 grundstøder Argus på vej gennem Svendborgsund med Motorfyrskib Nr. I på slæb og den 4. juni 1987, forårsager tæt tåge i det sydlige del af Storebælt kollision med det tyske marinefartøj Saar.
Ved indgangen til det 21. århundrede er epoken med fyrskibe for længst forbi og den teknologiske udvikling har muliggjort en omfattende automatisering og effektivisering, både hvad angår landbaserede fyr og farvandsafmærkninger. Den relativt korte tid på 29 år, Argus får ved fyrvæsenet, skal nok ses i denne sammenhæng. I oktober 2000 tages Argus ud af drift og udlejes umiddelbart efter til rederiet Esvagt i Esbjerg. De omdøber i november 2000 skibet til Esvagt Alpha og har det i deres flåde frem til februar 2022, hvor det overgår til firmaet Icetugs ApS i Aalborg. I den anledning ændres skibets navn tilbage til Argus. I 2025 ses Argus som del af flåden hos det islandske firma med samme navn, dog uden ApS.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 01-01-2025 | Eksisterer men ombygget til anden anvendelse. | Anvendes til privat erhverv. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-01-1970 | Kurt Pedersen | Overmatros | |
| 01-01-1971 | Egon Mortensen | Skibsmaskinchef | |
| 07-06-1971 | Jan Lundby Tønnesen | Motorpasser | |
| 01-04-1973 | Henning Frederik Høeg Mikkelsen | Skibsfører | |
| 01-07-1974 | Mogens Jarman Hansen | Overmatros | |
| 01-11-1974 | Bjarne Rasmus Bloch Laursen | Overmotormand | |
| 01-11-1974 | 1989 | Erling Nielsen | Overmatros |
| 01-12-1974 | Jørn Allentoft Arvad Nicolajsen | 1. maskinmester | |
| 12-05-1975 | Palle Erichsen | Overstyrmand | |
| 01-07-1975 | Carl-Henrik Hagemann | Motorpasser | |
| 01-08-1975 | Hans Christian Dahlgaard Jakobsen | Overmatros og dykker | |
| 01-05-1976 | Bruno Beengaard Ottesen | Overmotormand | |
| 01-01-1978 | Knud Jørgen Liisborg | Overmotormand | |
| 01-12-1978 | Alex Gilborg Kristensen | Maskinmester | |
| 01-12-1978 | Poul Clausen | Maskinmester | |
| 01-01-1979 | Jan Peter Rose | Skibsfører | |
| 01-02-1980 | Jørgen Kromann Madsen | Styrmand | |
| 01-07-1980 | Jens Jørgen Vig Christensen | Motormand |
Fakta
| Aktivt fra | 07-06-1971 |
|---|---|
| Aktivt til | 19-12-2008 |
| Fartøj | ARGUS |
Kildereferencer
| 1. | Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 191 |
| 2. | Tidsskrift for Søvæsen, 1970, s. 33 (pdf 41) https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1970-TFS.pdf |
| 3. | Dansk Søulykke-statistik, 1982, s. 28 https://www.sbib.dk/files/bibliotek/statistik/1982.pdf |
| 4. | Dansk Søulykke-statistik, 1987, s. 34 https://www.sbib.dk/files/bibliotek/statistik/1987.pdf |
| 5. | Danske Damp- og Motorskibe 1819-1979, Am-Az, s. 387 https://drive.reindex.net/MFS/101/Am-Az.pdf |
| 6. | Danmarks Skibsliste, 1972, s. 54 (pdf 56) https://www.sbib.dk/files/bibliotek/skibslister/1972.pdf |
| 7. | MARITIM OG HISTORISK INFORMATION, ARGUS http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=59 |
 | |
| Argus med skum for boven. Fotograf: Ernst M. Rasmussen, | 1985 |
| 1. | Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Argus i isfyldt farvand. | |
| 2. | Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Esvagt Alpha ex Argus. Fotograf: Thomas Nielsen | 15-11-2020 |
| 3. | Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |