Udbygningen af fyranlæg og radiofyr på Grønland bevirkede et forøget behov for fartøjer til at komme rundt til de mange lokationer.
Da de eksisterende inspektionsskibe var travlt optaget af opgaver i de danske farvande, fik man bygget et mindre inspektionsskib, cirka halvt så stort som de eksisterende, men stadig egnet og fyldestgørende til opgaver på Grønland og i danske farvande.

Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg stod for byggeriet og kunne aflevere skibet i februar 1954. Det var da registreret som sejlskib med hjælpemotor, bygget i eg og bøg og forsynet med en motor på 180 hk.

Tidsskrift for Søvæsen indeholder i årene 1959-1972 en sektion om Fyr- og Vagervæsenets virksomhed.
Om inspektionskutteren Narssak berettes i årgang 1961 udgaven, at skibet i 1960 dels har været beskæftiget med assistance for de større inspektionsskibe med tilsyn, pasning og udskiftning af sømærker uden for de minestrøgne ruter, dels har udført postsejlads til Kattegat S. fyrskib samt at det efter motoreftersyn, tilrigning, klargøring og lastning i april, var klar til inspektionstur til Grønland.
Den 26. april 1960 gik turen først til Thorshavn på Færøerne og derefter videre til Grønnedal, som man efter besvær med isfyldt farvand, nåede frem til den 13. maj. Efter nogle nødvendige reparationer fortsatte turen videre nordpå og arbejdet med tilsyn og reparation af fyranlæg og båker gik i gang. Planlagte opgaver måtte aflyses på grund af is, som skibet ikke kunne forcere og isforholdende gjorde i det hele taget arbejdet vanskeligt. Den 20. august afgik Narssak i følge med marinekutteren Skarven fra Grønnedal og de nåede via Thorshavn retur til København den 2. september.

Dette var blot et eksempel på en af mange inspektionsture til Grønland. De startede typisk med afsejling fra Holmen i København i maj måned og hjemkomst omkring august – oktober måned. Som indblik i hvilke opgaver man konkret fik løst, kan inspektionsturen i 1969 bruges som et eksempel. Dette år afgik Narssak fra Holmen den 6. maj og ankom til Sukkertoppen/Maniitsoq den 19. maj. Hjemturen startede fra den daværende marinestation Grønnedal den 11. august og 24. august var der ankomst til Holmen. På turen havde man fået malet 176 og oprettet 2 båker, kontrolleret 6 fyrvinkler og tilset 5 fyr.

Efter næsten præcis 40 år som fyrinspektionkutter afhændede man i 1994 Narssak til et partrederi i København. Den 8. februar 1994 er navnet ændret til Narssak I. Skibet skifter herefter dansk ejer flere gange, frem til februar 1999, hvor det sælges til det franske firma Escales Polaires. Her bliver det registreret under engelsk flag og omdøbt til Isbjørnen II.
I dag (2025) fremstår skibet ombygget til sejlads i arktiske områder og er udvidet med seks kahytter til passagerer. Escales Polaires tilbyder flere forskellige krydstogter, blandt andet til Diskobugten i Grønland.
Senest tilrettet fredag 25. april 2025 20:39
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
RegistreretTilstandAnvendelse
01-01-2025Eksisterer men ombygget til anden anvendelse.Anvendes til turistsejlands og ekspeditioner.
Personale
FraTilNavnTitel
01-05-195431-10-1954Volmer Marne Høyer EmdalFører
01-05-195431-10-1954Simon Finn JacobsenStyrmand I
01-05-195431-03-1955Ejner Valentinus DahlMatros
01-05-195428-02-1970Gotthilf Wilhelm Becker ChristiansenMatros
01-05-1954Niels Marinus LindhardtMotorpasser
01-11-195430-11-1956Simon Finn JacobsenFører
01-04-195531-01-1966Frede JensenBedstemand
01-05-195530-11-1956Fridi Joachim JacobsenMotorpasser
01-03-195630-11-1956Knud Erhardt IversenMatros
01-12-195630-09-1961Helge Lorin RasmussenFører
01-12-195619-10-1963Jens Peter RasmussenMotorpasser
01-05-195719-02-1962Jørgen BeckTømmermand
01-10-196126-05-1974Andreas MortensenMotorpasser
01-05-196231-08-1979Bent Preben-HansenMatros
01-10-196328-02-1967Henning Frederik Høeg MikkelsenFører
01-02-196623-05-1974Helmuth Hildebrandt PetersenBedstemand
01-02-196831-10-1984Knud Anker JensenMatros aspirant
27-05-1974Gustav Thomas Kristian HansenOvermatros
27-05-1974Bent Aaberg PoulsenMotorpasser
01-07-1977Christian Ingolf StøchkelMatros og dykker
01-04-1979Peter Højmark ChristensenStyrmand
Fakta
Aktivt fra10-02-1954
Aktivt til28-02-1994
FartøjNARSSAK
Kildereferencer
1.Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 190
2.Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg - Årbog, 1960, s. 134 (pdf 159)
https://slaegtsbibliotek.dk/923603.pdf 
3.Tidsskrift for Søvæsen, 1961, s. 259 (pdf 270)
https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1961-TFS.pdf 
4.Tidsskrift for Søvæsen, 1970, s. 371 (pdf 379)
https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1970-TFS.pdf 
5.MARITIM OG HISTORISK INFORMATION, NARSSAK
http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=713 
6.Escales Polaires, Isbjørnen II
https://www.escales-polaires.com/bateaux/isbjornen2 
Narssak
1.Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv ©