Levnedsbeskrivelse stillet til rådighed af Ole Westermann:
Uddannet styrmand.
Den 26.febr.1878 fik han "overalt i Danmark med undtagelse af Færøerne, Island og Kolonierne 5 års eneret til at forfærdige og lade forfærdige den af ham angivne kraftmaskine til bevægelse af skibe".
I 1879 opretter han sammen med styrmand S. N. Buch en navigationsskole i Rudkøbing. De drev den i kompagniskab i 2 år, hvorefter Harald overtog ledelsen, da Buch rejste til Fredericia og oprettede en navigationsskole der.
I Langelands Avis den 30. august 1879 er der en annonce med overskriften "Rudkjøbing Navigationsskole". Annoncen er underskrevet af S. N. Buch og H. W. O. Westermann, der meddeler, at de har startet en navigationsskole i Rudkøbing, hvor undervisningen begynder den 1. september. Skolepengene for en elev i første afdeling er 5 kroner, i anden og tredje afdeling 3 kroner om ugen, og der tilbydes også matematik til en rimelig betaling. Undervisningstiden er "8 timer daglig foruden 2 timer gratis aftenskole", så det er ikke for driverter at gå på den nye skole, men så er der også nogenlunde garanti for at bestå, i hvert fald hedder det "ingen elev udsættes for at falde igennem ved examen", og annoncen slutter:
"Skolebygningen er beliggende på et roligt og godt strøg i nærheden af søen, hvor god lejlighed haves til at anstifte astronomiske observationer. Nærmere underretning erholdes, når man herom henvender sig til undertegnede, som er at træffe på skolen fra kl. 8 morgen til 6 aften i Ramsherredgade nr. 509."
Året efter fik skolen statsstøtte, og efter Buchs afrejse til Fredericia i 1881 fortsatte Harald med at drive skolen videre alene til 1893, hvor han blev fyrassistent ved det nybyggede Hou Fyr på nordøstspidsen af Langeland. Årsagen til skolens lukning var en ny lov om styrmandseksamen af 30. marts 1892, der trådte i kraft 1. maj 1893. Efter den nye lov kunne skolen i Rudkøbing ikke godkendes. Og det var som en kompensation herfor, at han fik stillingen som assistent ved Hou (Hov) Fyr til en årsløn på 900 kr + fribolig vides ikke. Lukningen medførte imidlertid en væsentlig indkomstnedgang, og derfor fik han en erstatning på 500 kr. I skolens levetid dimitteredes i alt ca. 200 elever.
Ved faderens død i 1899 angives han at være fyrmester i Hou pr. Lohals på nordspidsen af Langeland, men han er nu "kun" fyrassistent.Ved folketælling 1901 bor han med sin kone og døtrene Elisabeth, Adelheid, Emmy og Ingrid i huset ved østre fyr. Harriet er flyttet. Og det er anført, at de har fået 6 børn, hvoraf 5 er levende og 1 er dødt.
Ved folketælling1906 bor han med sin kone og de 2 ugifte døtre Ingrid og Adelheid på matr.nr.15g i Hou.
Bliver 1914 fyrmester ved Ves(t)borg fyr på sydvestspidsen af Samsø ved Kolby.
Ved folketælling 1916 i Koldby sogn bor han alene sammen med sin hustru (samt en fyrmesterassistent og hans kone) og en tjenestepige. Han har en årsindkomst på 4000 kr. og en formue på 1000 kr. Personlig skat 1916-17 til staten 78,20 kr. og til kommunen 104 kr. (det var tider, en samlet skat på 4,6 % !!!)
Ved folketælling 1921 bor han sammen med sin kone Laurine og datteren Ingrid E. Adelheid.
Ved folketælling 1925 er der kommet ny fyrmester på Vestborg fyr, så han er nok flyttet til København.
Den 5. februar 1921 dør hans hustru på Samsø og bliver begravet på Garnisons kirkegård i København, så han flytter måske til hovedstaden?
Uddannet styrmand.
Den 26.febr.1878 fik han "overalt i Danmark med undtagelse af Færøerne, Island og Kolonierne 5 års eneret til at forfærdige og lade forfærdige den af ham angivne kraftmaskine til bevægelse af skibe".
I 1879 opretter han sammen med styrmand S. N. Buch en navigationsskole i Rudkøbing. De drev den i kompagniskab i 2 år, hvorefter Harald overtog ledelsen, da Buch rejste til Fredericia og oprettede en navigationsskole der.
I Langelands Avis den 30. august 1879 er der en annonce med overskriften "Rudkjøbing Navigationsskole". Annoncen er underskrevet af S. N. Buch og H. W. O. Westermann, der meddeler, at de har startet en navigationsskole i Rudkøbing, hvor undervisningen begynder den 1. september. Skolepengene for en elev i første afdeling er 5 kroner, i anden og tredje afdeling 3 kroner om ugen, og der tilbydes også matematik til en rimelig betaling. Undervisningstiden er "8 timer daglig foruden 2 timer gratis aftenskole", så det er ikke for driverter at gå på den nye skole, men så er der også nogenlunde garanti for at bestå, i hvert fald hedder det "ingen elev udsættes for at falde igennem ved examen", og annoncen slutter:
"Skolebygningen er beliggende på et roligt og godt strøg i nærheden af søen, hvor god lejlighed haves til at anstifte astronomiske observationer. Nærmere underretning erholdes, når man herom henvender sig til undertegnede, som er at træffe på skolen fra kl. 8 morgen til 6 aften i Ramsherredgade nr. 509."
Året efter fik skolen statsstøtte, og efter Buchs afrejse til Fredericia i 1881 fortsatte Harald med at drive skolen videre alene til 1893, hvor han blev fyrassistent ved det nybyggede Hou Fyr på nordøstspidsen af Langeland. Årsagen til skolens lukning var en ny lov om styrmandseksamen af 30. marts 1892, der trådte i kraft 1. maj 1893. Efter den nye lov kunne skolen i Rudkøbing ikke godkendes. Og det var som en kompensation herfor, at han fik stillingen som assistent ved Hou (Hov) Fyr til en årsløn på 900 kr + fribolig vides ikke. Lukningen medførte imidlertid en væsentlig indkomstnedgang, og derfor fik han en erstatning på 500 kr. I skolens levetid dimitteredes i alt ca. 200 elever.
Ved faderens død i 1899 angives han at være fyrmester i Hou pr. Lohals på nordspidsen af Langeland, men han er nu "kun" fyrassistent.Ved folketælling 1901 bor han med sin kone og døtrene Elisabeth, Adelheid, Emmy og Ingrid i huset ved østre fyr. Harriet er flyttet. Og det er anført, at de har fået 6 børn, hvoraf 5 er levende og 1 er dødt.
Ved folketælling1906 bor han med sin kone og de 2 ugifte døtre Ingrid og Adelheid på matr.nr.15g i Hou.
Bliver 1914 fyrmester ved Ves(t)borg fyr på sydvestspidsen af Samsø ved Kolby.
Ved folketælling 1916 i Koldby sogn bor han alene sammen med sin hustru (samt en fyrmesterassistent og hans kone) og en tjenestepige. Han har en årsindkomst på 4000 kr. og en formue på 1000 kr. Personlig skat 1916-17 til staten 78,20 kr. og til kommunen 104 kr. (det var tider, en samlet skat på 4,6 % !!!)
Ved folketælling 1921 bor han sammen med sin kone Laurine og datteren Ingrid E. Adelheid.
Ved folketælling 1925 er der kommet ny fyrmester på Vestborg fyr, så han er nok flyttet til København.
Den 5. februar 1921 dør hans hustru på Samsø og bliver begravet på Garnisons kirkegård i København, så han flytter måske til hovedstaden?
Oplysninger
| Navn | Harald Valdemar Octavius Westermann |
|---|---|
| Født | 23-09-1851 |
| Fødested | |
| Død | 1928 |
| Dødssted |
Ansættelser
| Fra | Til | Tjenestested | Type | Titel |
|---|---|---|---|---|
| 01-05-1893 | 30-09-1914 | Hov | Fyrtårn | Fyrassistent |
| 01-10-1914 | 31-05-1921 | Vesborg | Fyrtårn | Fyrmester |
Kildereferencer
| 1. | Personale- og stationsfortegnelser, Oplysning om ansættelsesforhold samt navn og fødselsdato |
 | |
| Harald Valdemar Octavius Westermann | |
| 1. | |
 | |
| Harald Valdemar Octavius Westermann | |
| 2. | |