Jens Wederkinch startede 23. november 1771 som fyrforvalter ved det vestlige og største af de to fyr på Nakkehoved, ved Gilleleje i Nordsjælland. Inden da havde han været først underofficer ved Sjællandske nationale Infanteriregiment, derefter fra 1757 Fændrik reformée og i 1761 Premierløjtnant reformée. Ved tiltrædelse af stillingen som fyrforvalter, var han på ventepenge efter de nationale afdelingers opløsning 1764. Han kom til verden i Assens på Fyn som søn af købmand Hans Jørgensen Wederkinch og hustru Cathrine Elizabeth Jensdattter Sandager Bang.