Peter William Sørensen skiftede den 18. juli 1914 efternavn til Westborg. To af Peter William Westborgs sønner Robert Walter Westborg og Johannes Lauritz Westborg blev også ansat ved Fyrvæsenet. Sidstnævnte ses i stribet tøj på familiebilledet.
I 1914 blev det tid for at sige farvel til Fyrvæsenet og i den anledning blev følgende levnedsberetning forfattet.

» Fyrmester Peter William Westborg

Indtrådt i Fyrvæsenets Tjeneste den 1. November 1886. Assistent ved Fakkebjerg Fyr, Langeland til den 1. Juni 1900. Derefter Fyrmester ved Vejrø Fyr til 1905 da jeg forflyttede til det nye Fyr på Hyllekrog ved Lollands Sydkyst som jeg overtog som Fyrmester. Derpå forflyttede jeg i 1911 til Vestborg Fyr, Samsø hvor jeg i 1914 den 1. Oktober tog min Afsked med Pension på Grund af Alder og Svagelighed og bosatte mig her i Kongsvang ved Århus i "Villa Fair Haven" som vi på lette Betingelser har købt. Her forbliver jeg, om Gud vil til jeg kaldes bort fra denne Verden.

Villa Fair Haven den 12. Oktober 1914
P. W. Westborg «
Senest tilrettet tirsdag 16. juli 2024 10:48
Oplysninger
NavnPeter William Westborg -- fra 18-07-1914
Peter William Sørensen
Født25-10-1845
FødestedKarrebæk, Østre Flakkebjerg, Sorø
Død26-10-1920
DødsstedViby, Ning, Århus
Ansættelser
FraTilTjenestestedTypeTitel
01-11-188631-05-1900FakkebjergFyrtårnFyrassistent
01-06-190030-06-1905VejrøFyrtårnFyrmester
01-07-190530-09-1911HyllekrogFyrtårnFyrmester
01-10-191101-10-1914VesborgFyrtårnFyrmester
Kildereferencer
1.Personale- og stationsfortegnelser, Oplysning om ansættelsesforhold samt navn og fødselsdato
Peter Willian Westborg med sin familie1893
1.Foto: John Westborg
Original levnedsberetning
2.Foto: Werner Nordkvist