Tirsdag den 17. november 1959 var Kaj Petersen involveret i en tragisk ulykke, som kostede ham livet i en alder af 33 år.
Fyrvæsenets inspektionsskib Argus kom den dag, omkring kl. 8, med nye forsyninger af proviant og mandskab til fyrskibet Kattegat S. Arbejdet med at få overført forsyninger og udskiftet mandskab, foregik ved at man fortøjede inspektionsskibet til agterenden af fyrskibet, så det kom til at ligge i cirka 100 meters afstand. Derefter satte man ved fyrskibets en af dets både i vandet og tre mand, hvoraf den ene skulle på landlov, halede via fortøjningstrossen båden over til inspektionsskibet. Her fik man lastet båden med proviant og Kaj Petersen byttede plads med den kollega, han skulle afløse. Under opholdet ved inspektionsskibets side og undervejs retur til fyrskibet, fik båden efterhånden taget så meget vand ind, at man besluttede at afbryde og søge tilbage til inspektionsskibet.
Retur ved inspektionsskibet gik man i gang med at hejse båden op ved hjælp af skibets lossebom. Under ophivningen forårsagede det voldsomme vejr at fastgørelsen i den ene ende af båden sprang. De to mand ved bådens ender nåede at springe ombord på inspektionsskibet, men Kaj Petersen, der befandt sig i bådens midte, forfejlede springet, blev klemt inde mellem skibsiden og båden og faldt i vandet, formodentlig hårdt kvæstet.
Selvom mandskab fra inspektionsskibet sprang i vandet for at redde ham, lykkedes det ikke og en efterfølgende eftersøgning med indspektionskibets motorbåd, var også forgæves.
Senest tilrettet mandag 31. marts 2025 20:29
Oplysninger
NavnKaj Petersen
Født12-04-1926
Fødested
Død17-11-1959
DødsstedKattegat
Ansættelser
FraTilTjenestestedTypeTitel
01-12-194930-11-1951Magasin, København - Holmen, KøbenhavnAdministrationMatros aspirant
01-12-195130-04-1953Kattegat SW.FyrskibsstationMatros
01-05-195317-11-1959Kattegat S.FyrskibsstationMatros
Kildereferencer
1.Personale- og stationsfortegnelser, Oplysning om ansættelsesforhold samt navn og fødselsdato
2.Tidsskrift for Søvæsen, Årgang 1960, s. 279,280
https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1960-TFS.pdf 
3.Dansk Søulykke-statistik, År 1959, s. 61
https://www.sbib.dk/files/bibliotek/statistik/1959.pdf 