Den 1. december 1883 havde der for første gang, været lys fra et fyrskib i det farvand, der i dag går under navnet Kalveboderne. Efter 3 måneder var sæsonens sildefiskeri forbi og fyrskibet slukkedes for sidste gang - det år. Således fortsatte det i 30 år, med udlægning af fyrskib i Kalveboderne fra 1. september til 1. december. Så kom Første Verdenskrig og selvom Danmark ikke var en af de krigsførende nationer, medførte omstændighederne en udlægning af minespærringer, for ikke at miste kontrollen over egne farvande. Det betød blandt andet at Køge Bugt var afspærret af søminer og al sejlads i dette område forbudt, kun 48 dage efter krigen var brudt ud.
Da sildefiskeriet, der hidtil havde haft Kalveboderne som afsætningssted, udgjorde en betydelig indtægtskilde for mange fiskere, fremkom der allerede i januar 1915 anmodning om slækkelse af restriktionerne eller kompensation for mistet indtægtskilde. Der kom i starten af januar 1916 forsøgsvise lempelser af de udstedte restriktioner, der muliggjorde en genoptagelse af fiskeriet i blandt andet Kalveboderne, men da afsætningsmulighederne samtidig indskrænkedes, kom fiskeriet aldrig rigtigt i gang.
Et fyrskib til at assistere fiskeret i Kalveboderne, kom der under alle omstændigheder først efter krigsafslutningen. Den 1. september 1919 kl. 12.05 var der atter et fyrskib ankret op i Kalveboderne, men allerede året efter var det erstattet af en lys- og klokketønde. Året efter igen suppleredes den med en lystønde, der som fyrskibet, kun var udlagt i månederne, hvor sildefiskeriet stod på.
Navnet ”Kalleboer” fik fyrskibsstationen først officielt i 1894. Indtil da havde stationen gennem årene haft navnene Kallebodstrand, Kalvebodstrand og Kalveboderne.
Den første del ”kalle” antages at henvise til betegnelsen ”kalv” for en lille ø, beliggende nær en større ø og den sidste del ”boer” skulle henvise til de midlertidige boder, der blev oprettet til lejligheden, medens sildefiskeriet var i gang.
Hvem der fandt på at ændre stationsnavnet til Kalleboer og navnets oprindelse, er det ikke lykkedes at afklare. Med hensyn til brug som stationsnavn, kan en sammenhæng være, at det optræder første gang officielt i forbindelse med H. V. Ravn i 1894, som nyudnævnt fyrdirektør, udsteder fyrskibets journal, og at det på nær året efter, anvendes frem til fyrskibsstationen nedlægges i 1919, og derefter en tid frem, til den lys- og fløjtetønde og sæsonudlagte lystønde, der erstattede fyrskibet.
Optakten til udlægning af fyrskib i Kalveboderne, var en mundtlig henvendelse 2. februar 1883 til Folketingets Finansudvalg. Henvendelsen drejede sig om praktisk støtte til og finansiering af et fyrskib, der kunne forbedre sikkerheden for det intense sildefiskeri, der stod på i de ofte stormfulde efterårsmåneder.
Man tilbød selv at stille et passende fartøj og mandskab til rådighed, mod at få driftsudgifterne betalt og få det nødvendige lanterne- og ankringsudstyr stillet til rådighed.
Initiativtagere til henvendelsen var: Skibsfører Erik Larsen - Dragør, Lods Carl Jensen - Lille Strandegaard i Hvidovre, Fartøjsfører O. Petersen - Thingvej 8 Sundbyvester, Fisker Lars Jensen - Skovshoved, Skipper Andreas Jensen - Dragør, Fisker Ole Hansen Møller - Skovshoved, Skibsbygmester Frederik Rudolf Sparre - Nysted, Skipper Christian Jensen - Peder Skrams Gade i København.
Om de alle var tilstede ved den mundtlige fremtræden for finansudvalget, står ikke klart.
I starten af juli måned kom der svar fra Marineministeriet, hvori man indvilligede i at indgå aftale om udlægning af et fyrskib, som beskrevet i den mundlige fremstilling. Der oplistes en række krav til det anvendte fartøjs konstruktion og robusthed samt at det skal være forsynet med en til forholdende passende jolle. Desuden stilles der krav om en besætning på minimum to mand og det nævnes at hyre og kost, skal udredes af skibets ejer.
Alle udgifter til drift af fyret, såsom olie, væger, lampeglas og twist, var på ministeriets regning.
Til slut beder man interesserede fremsende tilbud til Marineministeriets Admiralitets Departement, hvori skal være angivet pris og en nøjagtig beskrivelse af fartøjet, herunder størrelse og alder. Yderligere skal det oplyses hvornår og hvor fartøjet kan tages i øjesyn.
Den 19. juli fremsender den sidste af de tidligere nævnte initiativtagere, skipperen Christian Jensen, et tilbud lydende på 950 kr. for at stille sin skonnert Laura og besætning til tjeneste som fyrskib. Skonnerten Laura havde en drægtighed (lasteevne) på 39,84 registerton og var bygget i 1857 på et værft på halvøen Darß i Tyskland.
En lille måned senere fremsender Marineministeriet accept at Christian Jensens tilbud og instruerer samtidig om praktiske forhold omkring udlevering af udstyr fra fyrmagasinet på Orlogværftet og brugen deraf.
Omdannelsen af Christians Jensens skonnert til midlertidigt fyrskib og udlægningen af det går efter planen. Dog indløber der den 20. oktober en anmodning til Marineministeriet fra Christian Jensen, om godtgørelse af uforudsete udgifter til: (a) damper (slæbebåd) og lods, (b) montering af et nyt klyds, for at kunne håndtere den svære ankerkæde, (c) forhøjet forsikringspræmie, (d) arbejdsløn forbrugt under ophold ved Orlogsværfter for ombordtagning af udstyr og forbrugsmaterialer samt udførelse af fornødne forandringer. Alt i alt en ekstraomkostning på 189 kr.
I hvilke udstrækning ministeriet går med til at dække alle eller nogle af ekstraomkostningerne, fremgår ikke klart, men da Christian Jensen også er med ved tilbudsgivningen året efter, formodes der at have været en vis lydhørhed fra ministeriet.
Skipper Christian Jensen var egentlig skibsreder og havde allerede erfaring med brug af fartøjer til sæsonbestemte udlægninger af fyrskibe ved Korsør og Gedser. Her havde han kontrakt med Danske Statsbaner. Selvom om han var skibsreder, førte han indimellem sine egne skibe. Så sent som 1907, figurerer hans navn i skibsjournalen for Kalleboer fyrskib. Antallet af gange, han selv fungerede som fyrskipper, ligger ikke fast. Hans navn figurerer i fire af de bevarede skibsjournaler. På grund af denne usikkerhed er han her kun registreret som fyrskipper i 1887. Bortset fra skibsjournalen for 1919, hvor det var fyrvæsenets eget personale, der bemandede fyrskibet, er besætningsmedlemmernes navne ikke oplyst, så det har ikke været muligt at knytte andre til Kalleboer fyrskibsstation.
Han var født den 21. juni 1843 i Rersø på Vestsjælland og døde af et hjerteslag den 11. december 1915. Ved sin død, havde han gennem flere år været formand for Dansk Sejlskibsrederiforenings afdeling for mindre skibe.
Hans første hustru var Laura Adelaide Frederikke Margrethe Jensen, f. Carlsen (15 jan. 1844 - ?) og hans anden hustru Victoria Jensen, f. Reimann (1853 - ?). Begge deres fornavne anvendte Christian Jensen hyppigt til de fartøjer han erhvervede og således også til nogle af dem, han fik udlagt som fyrskib i Kalveboderne.
I 1884 var Christian Jensen ikke alene med sin anmodning til Marineministeriet, om at komme i betragtning ved udlægning af fyrskib i Kalveboderne
Han kom først, men hurtig efter, kom der tilsvarende anmodning fra skibsfører Erik Knudsen, der tilbød af sættes dæksbåden "Ørnen" til rådighed samt fra F. C. Kaas i Rudkøbing, der havde en egnet skonnert med navnet "Experiment".
Det endte med endnu en kontrakt med Christian Jensen og herefter blev alle kontrakter rutinemæssigt indgået med ham.
Den 1. oktober måned 1910 modtager Marineministeriet en henvendelse fra Landbrugsministeriet, hvori man udbeder sig en indstilling til permanent udlægning af fyrskib i Kalveboderne. Landbrugsministeriet henviser til en skrivelse fra Dansk Fiskeriforening, som på vegne af Skipper H. Christensen m.fl. anmoder om et fyrskib i Kalveboderne året rundt. Landbrugsministeriet egen fiskerinspektør havde kigget på sagen og fandt det ikke muligt at tilslutte sig anmodningen, hvis den alene skulle begrundes med interesser knyttet til fiskeriet. På den baggrund, vil man høre, om Marineministeriet finder anmodningen relevant for den øvrige skibstrafik.
Den 10. oktober svarer fyrdirektør H. V. Ravn på vegne af Marineministeriet, at omkostningerne til et permanent fyrskib, ikke med rimelighed kan begrundes. Selvom det kunne være bekvemt for småbåde, havde disse mulighed for at benytte ruten gennem Drogden, hvor det bundfaste Nordre Røse fyr og Drogden fyrskib, kunne sikre sejladsen. Det bemærkes dog, at man så snart budgetforholdene tillader det, vil overveje udskiftning af fyrskibet med en permanent lystønde.
Fiskeriforeningens anmodning blev således ikke imødekommet i første omgang. De næste tre år og året efter Første Verdenskrigs afslutning var der, som hidtil, udlagt fyrskib i efterårsmånederne. Første herefter kom skiftet til en lystønde.
Ved den sidste udlægning i 1919, var det fyrvæsenets mandskab og formodentlig også et af fyrvæsenets fyrskibe, der anvendtes. Christian Jensen var som nævnt gået bort i 1915 og erstatning af fyrskibet med en lystønde havde længe være overvejet, så det kom til at markere det 32. og sidste efterår, med lys og tågesignal fra et fyrskib i Kalveboderne.
Når man kigger på et kort over København i dag, kan det virke besynderligt hvorfor et fyrskib skulle være nødvendigt i det begrænsede farvand mellem Amager og Sjælland. Sådan så det imidlertid ikke ud omkring 1900 tallet. På den tid befandt Amagers vestlige kyst sig stort set hvor den nuværende Kongelundsvej løber i dag.
Da sildefiskeriet, der hidtil havde haft Kalveboderne som afsætningssted, udgjorde en betydelig indtægtskilde for mange fiskere, fremkom der allerede i januar 1915 anmodning om slækkelse af restriktionerne eller kompensation for mistet indtægtskilde. Der kom i starten af januar 1916 forsøgsvise lempelser af de udstedte restriktioner, der muliggjorde en genoptagelse af fiskeriet i blandt andet Kalveboderne, men da afsætningsmulighederne samtidig indskrænkedes, kom fiskeriet aldrig rigtigt i gang.
Et fyrskib til at assistere fiskeret i Kalveboderne, kom der under alle omstændigheder først efter krigsafslutningen. Den 1. september 1919 kl. 12.05 var der atter et fyrskib ankret op i Kalveboderne, men allerede året efter var det erstattet af en lys- og klokketønde. Året efter igen suppleredes den med en lystønde, der som fyrskibet, kun var udlagt i månederne, hvor sildefiskeriet stod på.
Navnet ”Kalleboer” fik fyrskibsstationen først officielt i 1894. Indtil da havde stationen gennem årene haft navnene Kallebodstrand, Kalvebodstrand og Kalveboderne.
Den første del ”kalle” antages at henvise til betegnelsen ”kalv” for en lille ø, beliggende nær en større ø og den sidste del ”boer” skulle henvise til de midlertidige boder, der blev oprettet til lejligheden, medens sildefiskeriet var i gang.
Hvem der fandt på at ændre stationsnavnet til Kalleboer og navnets oprindelse, er det ikke lykkedes at afklare. Med hensyn til brug som stationsnavn, kan en sammenhæng være, at det optræder første gang officielt i forbindelse med H. V. Ravn i 1894, som nyudnævnt fyrdirektør, udsteder fyrskibets journal, og at det på nær året efter, anvendes frem til fyrskibsstationen nedlægges i 1919, og derefter en tid frem, til den lys- og fløjtetønde og sæsonudlagte lystønde, der erstattede fyrskibet.
Optakten til udlægning af fyrskib i Kalveboderne, var en mundtlig henvendelse 2. februar 1883 til Folketingets Finansudvalg. Henvendelsen drejede sig om praktisk støtte til og finansiering af et fyrskib, der kunne forbedre sikkerheden for det intense sildefiskeri, der stod på i de ofte stormfulde efterårsmåneder.
Man tilbød selv at stille et passende fartøj og mandskab til rådighed, mod at få driftsudgifterne betalt og få det nødvendige lanterne- og ankringsudstyr stillet til rådighed.
Initiativtagere til henvendelsen var: Skibsfører Erik Larsen - Dragør, Lods Carl Jensen - Lille Strandegaard i Hvidovre, Fartøjsfører O. Petersen - Thingvej 8 Sundbyvester, Fisker Lars Jensen - Skovshoved, Skipper Andreas Jensen - Dragør, Fisker Ole Hansen Møller - Skovshoved, Skibsbygmester Frederik Rudolf Sparre - Nysted, Skipper Christian Jensen - Peder Skrams Gade i København.
Om de alle var tilstede ved den mundtlige fremtræden for finansudvalget, står ikke klart.
I starten af juli måned kom der svar fra Marineministeriet, hvori man indvilligede i at indgå aftale om udlægning af et fyrskib, som beskrevet i den mundlige fremstilling. Der oplistes en række krav til det anvendte fartøjs konstruktion og robusthed samt at det skal være forsynet med en til forholdende passende jolle. Desuden stilles der krav om en besætning på minimum to mand og det nævnes at hyre og kost, skal udredes af skibets ejer.
Alle udgifter til drift af fyret, såsom olie, væger, lampeglas og twist, var på ministeriets regning.
Til slut beder man interesserede fremsende tilbud til Marineministeriets Admiralitets Departement, hvori skal være angivet pris og en nøjagtig beskrivelse af fartøjet, herunder størrelse og alder. Yderligere skal det oplyses hvornår og hvor fartøjet kan tages i øjesyn.
Den 19. juli fremsender den sidste af de tidligere nævnte initiativtagere, skipperen Christian Jensen, et tilbud lydende på 950 kr. for at stille sin skonnert Laura og besætning til tjeneste som fyrskib. Skonnerten Laura havde en drægtighed (lasteevne) på 39,84 registerton og var bygget i 1857 på et værft på halvøen Darß i Tyskland.
En lille måned senere fremsender Marineministeriet accept at Christian Jensens tilbud og instruerer samtidig om praktiske forhold omkring udlevering af udstyr fra fyrmagasinet på Orlogværftet og brugen deraf.
Omdannelsen af Christians Jensens skonnert til midlertidigt fyrskib og udlægningen af det går efter planen. Dog indløber der den 20. oktober en anmodning til Marineministeriet fra Christian Jensen, om godtgørelse af uforudsete udgifter til: (a) damper (slæbebåd) og lods, (b) montering af et nyt klyds, for at kunne håndtere den svære ankerkæde, (c) forhøjet forsikringspræmie, (d) arbejdsløn forbrugt under ophold ved Orlogsværfter for ombordtagning af udstyr og forbrugsmaterialer samt udførelse af fornødne forandringer. Alt i alt en ekstraomkostning på 189 kr.
I hvilke udstrækning ministeriet går med til at dække alle eller nogle af ekstraomkostningerne, fremgår ikke klart, men da Christian Jensen også er med ved tilbudsgivningen året efter, formodes der at have været en vis lydhørhed fra ministeriet.
Skipper Christian Jensen var egentlig skibsreder og havde allerede erfaring med brug af fartøjer til sæsonbestemte udlægninger af fyrskibe ved Korsør og Gedser. Her havde han kontrakt med Danske Statsbaner. Selvom om han var skibsreder, førte han indimellem sine egne skibe. Så sent som 1907, figurerer hans navn i skibsjournalen for Kalleboer fyrskib. Antallet af gange, han selv fungerede som fyrskipper, ligger ikke fast. Hans navn figurerer i fire af de bevarede skibsjournaler. På grund af denne usikkerhed er han her kun registreret som fyrskipper i 1887. Bortset fra skibsjournalen for 1919, hvor det var fyrvæsenets eget personale, der bemandede fyrskibet, er besætningsmedlemmernes navne ikke oplyst, så det har ikke været muligt at knytte andre til Kalleboer fyrskibsstation.
Han var født den 21. juni 1843 i Rersø på Vestsjælland og døde af et hjerteslag den 11. december 1915. Ved sin død, havde han gennem flere år været formand for Dansk Sejlskibsrederiforenings afdeling for mindre skibe.
Hans første hustru var Laura Adelaide Frederikke Margrethe Jensen, f. Carlsen (15 jan. 1844 - ?) og hans anden hustru Victoria Jensen, f. Reimann (1853 - ?). Begge deres fornavne anvendte Christian Jensen hyppigt til de fartøjer han erhvervede og således også til nogle af dem, han fik udlagt som fyrskib i Kalveboderne.
I 1884 var Christian Jensen ikke alene med sin anmodning til Marineministeriet, om at komme i betragtning ved udlægning af fyrskib i Kalveboderne
Han kom først, men hurtig efter, kom der tilsvarende anmodning fra skibsfører Erik Knudsen, der tilbød af sættes dæksbåden "Ørnen" til rådighed samt fra F. C. Kaas i Rudkøbing, der havde en egnet skonnert med navnet "Experiment".
Det endte med endnu en kontrakt med Christian Jensen og herefter blev alle kontrakter rutinemæssigt indgået med ham.
Den 1. oktober måned 1910 modtager Marineministeriet en henvendelse fra Landbrugsministeriet, hvori man udbeder sig en indstilling til permanent udlægning af fyrskib i Kalveboderne. Landbrugsministeriet henviser til en skrivelse fra Dansk Fiskeriforening, som på vegne af Skipper H. Christensen m.fl. anmoder om et fyrskib i Kalveboderne året rundt. Landbrugsministeriet egen fiskerinspektør havde kigget på sagen og fandt det ikke muligt at tilslutte sig anmodningen, hvis den alene skulle begrundes med interesser knyttet til fiskeriet. På den baggrund, vil man høre, om Marineministeriet finder anmodningen relevant for den øvrige skibstrafik.
Den 10. oktober svarer fyrdirektør H. V. Ravn på vegne af Marineministeriet, at omkostningerne til et permanent fyrskib, ikke med rimelighed kan begrundes. Selvom det kunne være bekvemt for småbåde, havde disse mulighed for at benytte ruten gennem Drogden, hvor det bundfaste Nordre Røse fyr og Drogden fyrskib, kunne sikre sejladsen. Det bemærkes dog, at man så snart budgetforholdene tillader det, vil overveje udskiftning af fyrskibet med en permanent lystønde.
Fiskeriforeningens anmodning blev således ikke imødekommet i første omgang. De næste tre år og året efter Første Verdenskrigs afslutning var der, som hidtil, udlagt fyrskib i efterårsmånederne. Første herefter kom skiftet til en lystønde.
Ved den sidste udlægning i 1919, var det fyrvæsenets mandskab og formodentlig også et af fyrvæsenets fyrskibe, der anvendtes. Christian Jensen var som nævnt gået bort i 1915 og erstatning af fyrskibet med en lystønde havde længe være overvejet, så det kom til at markere det 32. og sidste efterår, med lys og tågesignal fra et fyrskib i Kalveboderne.
Når man kigger på et kort over København i dag, kan det virke besynderligt hvorfor et fyrskib skulle være nødvendigt i det begrænsede farvand mellem Amager og Sjælland. Sådan så det imidlertid ikke ud omkring 1900 tallet. På den tid befandt Amagers vestlige kyst sig stort set hvor den nuværende Kongelundsvej løber i dag.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand |
|---|---|
| 01-01-1920 | Eksisterer ikke længere eller pågældende enhed eller funktion er nedlagt eller ophørt. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-09-1887 | 01-12-1887 | Christian Jensen | Fyrskipper |
| 01-08-1919 | 01-12-1919 | Ejnar Harald Petersen | Matros |
| 01-08-1919 | 01-12-1919 | Thomas Madsen | Matros |
| 01-08-1919 | 01-12-1919 | Søren Hansen Dyssen | Tømmermand |
| 01-09-1919 | 01-12-1919 | Ferdinand Anton Fris Jørgensen | Matros |
| 01-09-1919 | 01-12-1919 | Theodor Andreas Marinus Andresen | Fyrskibsfører |
| 01-09-1919 | 01-12-1919 | Karl Egon Rasmussen Skovgaard | Styrmand |
| 01-09-1919 | 01-12-1919 | Kristian Frederik Johannes Becher | Kok |
| 01-10-1919 | 01-12-1919 | Jens Jensen | Matros |
Fakta
| Tidspunkt | 01-09-1883 | 1909 | 01-12-1919 |
|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Registreret | Nedlagt |
| Position | 55°35.8' N 12°30.6' E | ||
| Fyrkarakter | F [Fst] WR | ||
| Fyrlistenr | 231 | ||
| Fartøj | Ukendt | Ukendt | Ukendt |
| Lysstyrke | |||
| Geografisk synsvidde | 6,5 sm | ||
| Optisk synsvidde | 6,5 sm | ||
| Flammehøjde | 6 m |
| Tidspunkt | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|
| 1909 | Haandkraffts-Taagehorn. Et-Stød hver 2 Minutter. Stødets Varighed c. 5. Sek. | Jagt med rød Ballon paa Toppen. Midt i Indløbet til Sorte-Rende, i c. 4,5 m. Vand. Paa Station fra 1. Sept. til 1. Decbr. Indrages tidligere, naar Is gør det nødvendigt. Hvid lanterne, lodret over Rød Lanterne. |
Kildereferencer
| 1. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 103 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 2. | Historiske kort, Titel: København med løbene dertil, ID: 117b9a99-334d-451e-8294-35c43a8843e6 https://historiskekort.dk/ |
| 3. | Rigsarkivet, Arkivserie: Diverse ældre sager: Fyrskibet Hals (1897 – 1912) https://www.rigsarkivet.dk/ |
| 4. | Skibsjournaler for fyrskibe (1870 - 1920), Kalleboer 1919. s. 3 https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22661777#585504,91586440 |
| 5. | Søkortets Stednavne - 1. og 2. Del , s. 340 (pdf 337) https://marinehist.dk/orlogsbib/g/Grandjean-soekort.pdf |
| 6. | Social-Demokraten, 20. september 1914, s. 1 - Notits om Landbrugsministeriets udstedte forbud mod fiskeri, i blandt andet Kalveboderne. http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:a3c2e79a-b0a9-4060-92dc-355f132175c3 |
| 7. | Social-Demokraten, 31. marts 1915, s. 5, ”Fiskeriet i Øresund og Kalleboderne.” http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:880c6498-f336-4b55-b8d9-2438f83d3974 |
| 8. | Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad, 6. januar 1915, s. 1 - Notits om kompensation til fiskerierhvervet som følge af minespærringer og restriktioner for fiskeriet i den forbindelse. http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:a0ed8707-20d3-4f37-93a8-51e368659b76 |
 | |
| Udsnit af søkort fra 1906. | |
| 1. | Kilde: Historiske kort |