Fur fyr har eksisteret siden 8. januar 1911, hvor det tændtes første gang. I 2007 blev det oprindelige fyr erstattet af et nyt, placeret lidt højere og lidt længere inde på øen. Det nye fyr tændtes første gang den 24. september 2007 og er opbygget omkring en stålmast, hvor der er anbragt en lanterne på toppen og bemalede metalpaneler omkring masten så det i lighed med det gamle fyr kan fungere som sømærke med det samme kendetegn "hvidt hus med rødt bælte".
I modsætning til det gamle fyr, som havde en gasbrænder som reserve, baserer det nye fyr sig alene på elforsyning.
I forbindelse med den lokale fyrpasser Villy Pedersen havde 25 års jubilæum i april måned og fyret blev udskiftet i september måned 2007 bragte Furnyt to spændende artikler, som følger herunder:
Kan fejre sit 25 års jubilæum som fyrpasser
Den 1. april er det 25 år siden, at Villy Pedersen blev ansat som fyrpasser ved Furs eneste fyr. Han overtog stillingen efter sin far, der i sin tid havde overtaget den efter sin far. Men om kort tid sker der ændringer. Det gamle fyr erstattes af et nyt fuldautomatisk fyr. FurNyt har besøgt Villy og været med en tur ud til fyret.
”Fur fyr blev bygget i efteråret 1910 og tændt første gang af min bedstefar Søren Pedersen den 8. januar 1911”, fortæller Villy, mens vi sidder i køkkenet og ser på den gamle protokol for indgående og udgående post.
I de første mange år blev der udelukkende brugt gas. 10 – 15 flasker gas var forbruget hvert halve år. De blev sejlet fra Nykøbing og til Fur. Fyret skulle dengang tændes med en tændstik om aftenen og ”pustes” ud om morgenen. Villys far har fortalt, at han som dreng ofte fik tjansen at tage ud og slukke fyret, inden han skulle i skole. Når han havde travlt, tog han en hest derud. Siden kom der er anordning på, så fyret automatisk tændtes og slukkedes. I 1961 blev der lagt el ud til fyret, og fra da af var det en elpære, der viste de søfarende vej.
Villys bedstefar passede fyret indtil 1948, hvorefter Villys far, Henry Pedersen tog over. I 1982 blev det det så Villys tur til at være fyrpasser på Fur.
Efter at den historiske del er gennemgået, er tiden kommet til et besøg ved fyret.
”Kører du?”, spørger Villy og det gør den udsendte gerne. På vejen derud bliver det tid til en snak om de forskellige gårde og huse og hvem der boede i dem. Ved campingpladsen drejer vi ad grusvejen ned til fjorden. Bilen parkeres i et sving lige før den officielle parkeringsplads. En lille sti fører langs kanten af klinten hen til fyret.
Da fyret blev bygget i 1910, lå det 25 meter fra skrænten, men i 1956 var de 25 meter væk og fyret blev flyttet yderligere 25 meter ind på øen. I dag står fyret igen ved skrænten. Der er således på knap 100 år forsvundet ca. 50 meter af Furs nordkyst.
Denne nedbrydning ses da også tydeligt, da vi går ad en lille sti ud til fyret. En stor storm mere og stien er væk. Villy fortæller, at han flere gange har lavet ny sti derud.
Selv om det nye fyr er fuldautomatisk, så kræver det stadig, at nogen ser efter det – automatikken kunne jo svigte, så Villy kan også fremover kalde sig fyrpasser på Fur.
Tilbage er kun at fortælle, at resten af formiddagen gik med at vaske bil, thi som enhver ved, så trænger bilen til en omgang, når den har været på Furs støvede grusveje.
Knud Peder Jensen, 3. april 2007
Da det gamle fyr drog sit næstsidste suk
Mandag den 24. september 2007 blev dagen, hvor det gamle fyr skulle drage sit sidste suk og det nye fyr tændes. FurNyts udsendte var med, da fyrpasser Villy Pedersen slukkede for strøm og gas til det gamle fyr, og tændte for strømmen til det nye.
Klokken er godt ni mandag, da Furnyts udsendte banker på døren hos Villy, der som bekendt bor skråt overfor den gamle brugs. Villy er klar.
”Min bil står parat”, siger jeg. Villy nikker:
”Jae – og eftersom den ikke er nyvasket, så kan vi godt køre helt derud”, siger han, da han sætter sig ind på forsædet i Volvoen. Det er så sandt, som det er sagt.
Vejen går derfor denne dag ud forbi Bryghuset og videre ind ad skovvejen forbi den gamle smedje og ud til de nu to fyr. Undervejs fortæller Villy om dengang, der gik jernbanespor langs vejen og ind i molergravene. De blev brugt til at transportere moleret hen til fabrikken, som nu er indrettet til bryghus.
Villy er som tidligere omtalt på FurNyt 3. generation i familien, der har passet og plejet Fur Fyr. Siden en dag i begyndelsen af januar 1911 har fyret været det faste omdrejningspunkt i de tre generationers liv. Mange søndagsture med madkurven er gået til fyret, for der skulle jo alligevel ses til det.
Efter at Volvoen er parkeret låser Villy en sidste gang døren op til det gamle fyrhus. Vel inde i rummet, hvor fyrlampen har sendt sit lys ud, så de søfarende på Limfjorden kunne sejle sikkert om natten, står han et øjeblik og ser på apparaturet. Så sker det: Først afbrydes kontakten ved måleren, så kontakten på væggen. Derefter går turen til rummet bagved, hvor der står to store gasflasker. Fyret er nemlig sådan indrettet, at når strømmen svigter, så går fyret automatisk over på gas.
Men heller ikke den livslinje får det lov at beholde, for efter et øjeblik er ventilerne lukket. På væggen hænger diverse værktøj i sirlig orden. Det skal nu sammen med det øvrige apparatur fragtes til Fur Museum. Resten af bygningen vil blive brækket ned. I fyrmæssig henseende mente farvandsdirektoratet ikke, at huset var værd at bevare for eftertiden.
”Så er det slut”, forsikrer Villy. ”Der står højst lidt gas i slangerne”. Han står et øjeblik og ser på det. Derefter går turen til det nye fyr, der står godt en snes meter længere inde i på landjorden. Som det står der med lanternen øverst oppe ser det en anelse hovent ud.
”Jeg spurgte, om jeg ikke fik noget nyt værktøj”, siger Villy, ”men det kunne der ikke blive tale om.” Der var nemlig ikke noget at bruge værktøj til på det nye fyr!, lød svaret fra farvandsdirektoratets mand, der besøgte fyret i sidste uge i anledning af, at fyret skulle finindstilles. Det foregik ved, at en fiskekutter sejlede ude på fjorden og to pejling af fyret. Det tog en hel dag, fortæller Villy.
Det nye fyr er trekantet og konstruktionen er i virkeligheden den nederste del af en stor højspændingsmast. Den miderste del er rød, da fyrtårnet i dagtimerne tillige skal fungere som sømærke.
Nederst i fyret er der en lille dør eller lem, der fører ind til en trappe, der går op til selve lanternen. Vel kommet herop står en ting klart: udsigten er bedre herfra end fra det gamle fyr.
I dagens anledning vipper Villy ”hatten” af fyret, så undertegnede kan se lampen. Den er ikke meget større end den, der findes i enhver lommelygte. Brænder glødetråden i pæren over, sørger mekanikken automatisk for, at en ny ”klikker” på plads.
Eneste vedligeholdelse er, at glasset skal pudses akkurat som på det gamle, selvom glasset her kun er en brøkdel så stort.
Nede på jorden igen, er der kun tilbage at slutte strømmen til det nye fyr. Det sker i et skab på bagsiden af fyret. To store akkumulatorer sørger for strøm, hvis elforsyningen skulle svigte.
Villy giver sig god tid, så fotografen – der ligeledes er den udsendte selv – kan få indstillet kameraet. Klik og det nye fyr har taget over.
Nogle øjeblikke senere er vi klar til igen at sætte kursen mod Debel. Men Villy er en ansvarsbevidst fyrmester. En sidste gang vil han lige se efter, om der var lidt gas i rørene, som kunne få fyret til at tænde.
Villy låser op en allersidste gang. Han trykker på en knap til fotocellen, der skal aktivere fyret. Det tænder øjeblikkeligt.
Villy ser et øjeblik meget forbløffet ud.
”Ha”, siger han så, det er en sag for elektrikeren. Han har, da han sluttede strømmen til det nye, ført strømmen til det gamle fyr udenom kontakterne. Derfor virker det stadig”.
Om den konklusion var rigtig står hen i det uvisse, med resultatet blev, at Furs gamle fyr holdt liv lidt længere end beregnet, og at det i stedet for fyrpasseren blev elektrikeren, der gav fyret dets nådestød.
Knud Peder Jensen, 25.09.2007
I modsætning til det gamle fyr, som havde en gasbrænder som reserve, baserer det nye fyr sig alene på elforsyning.
I forbindelse med den lokale fyrpasser Villy Pedersen havde 25 års jubilæum i april måned og fyret blev udskiftet i september måned 2007 bragte Furnyt to spændende artikler, som følger herunder:
Kan fejre sit 25 års jubilæum som fyrpasser
Den 1. april er det 25 år siden, at Villy Pedersen blev ansat som fyrpasser ved Furs eneste fyr. Han overtog stillingen efter sin far, der i sin tid havde overtaget den efter sin far. Men om kort tid sker der ændringer. Det gamle fyr erstattes af et nyt fuldautomatisk fyr. FurNyt har besøgt Villy og været med en tur ud til fyret.
”Fur fyr blev bygget i efteråret 1910 og tændt første gang af min bedstefar Søren Pedersen den 8. januar 1911”, fortæller Villy, mens vi sidder i køkkenet og ser på den gamle protokol for indgående og udgående post.
I de første mange år blev der udelukkende brugt gas. 10 – 15 flasker gas var forbruget hvert halve år. De blev sejlet fra Nykøbing og til Fur. Fyret skulle dengang tændes med en tændstik om aftenen og ”pustes” ud om morgenen. Villys far har fortalt, at han som dreng ofte fik tjansen at tage ud og slukke fyret, inden han skulle i skole. Når han havde travlt, tog han en hest derud. Siden kom der er anordning på, så fyret automatisk tændtes og slukkedes. I 1961 blev der lagt el ud til fyret, og fra da af var det en elpære, der viste de søfarende vej.
Villys bedstefar passede fyret indtil 1948, hvorefter Villys far, Henry Pedersen tog over. I 1982 blev det det så Villys tur til at være fyrpasser på Fur.
Efter at den historiske del er gennemgået, er tiden kommet til et besøg ved fyret.
”Kører du?”, spørger Villy og det gør den udsendte gerne. På vejen derud bliver det tid til en snak om de forskellige gårde og huse og hvem der boede i dem. Ved campingpladsen drejer vi ad grusvejen ned til fjorden. Bilen parkeres i et sving lige før den officielle parkeringsplads. En lille sti fører langs kanten af klinten hen til fyret.
Da fyret blev bygget i 1910, lå det 25 meter fra skrænten, men i 1956 var de 25 meter væk og fyret blev flyttet yderligere 25 meter ind på øen. I dag står fyret igen ved skrænten. Der er således på knap 100 år forsvundet ca. 50 meter af Furs nordkyst.
Denne nedbrydning ses da også tydeligt, da vi går ad en lille sti ud til fyret. En stor storm mere og stien er væk. Villy fortæller, at han flere gange har lavet ny sti derud.
Selv om det nye fyr er fuldautomatisk, så kræver det stadig, at nogen ser efter det – automatikken kunne jo svigte, så Villy kan også fremover kalde sig fyrpasser på Fur.
Tilbage er kun at fortælle, at resten af formiddagen gik med at vaske bil, thi som enhver ved, så trænger bilen til en omgang, når den har været på Furs støvede grusveje.
Knud Peder Jensen, 3. april 2007
Da det gamle fyr drog sit næstsidste suk
Mandag den 24. september 2007 blev dagen, hvor det gamle fyr skulle drage sit sidste suk og det nye fyr tændes. FurNyts udsendte var med, da fyrpasser Villy Pedersen slukkede for strøm og gas til det gamle fyr, og tændte for strømmen til det nye.
Klokken er godt ni mandag, da Furnyts udsendte banker på døren hos Villy, der som bekendt bor skråt overfor den gamle brugs. Villy er klar.
”Min bil står parat”, siger jeg. Villy nikker:
”Jae – og eftersom den ikke er nyvasket, så kan vi godt køre helt derud”, siger han, da han sætter sig ind på forsædet i Volvoen. Det er så sandt, som det er sagt.
Vejen går derfor denne dag ud forbi Bryghuset og videre ind ad skovvejen forbi den gamle smedje og ud til de nu to fyr. Undervejs fortæller Villy om dengang, der gik jernbanespor langs vejen og ind i molergravene. De blev brugt til at transportere moleret hen til fabrikken, som nu er indrettet til bryghus.
Villy er som tidligere omtalt på FurNyt 3. generation i familien, der har passet og plejet Fur Fyr. Siden en dag i begyndelsen af januar 1911 har fyret været det faste omdrejningspunkt i de tre generationers liv. Mange søndagsture med madkurven er gået til fyret, for der skulle jo alligevel ses til det.
Efter at Volvoen er parkeret låser Villy en sidste gang døren op til det gamle fyrhus. Vel inde i rummet, hvor fyrlampen har sendt sit lys ud, så de søfarende på Limfjorden kunne sejle sikkert om natten, står han et øjeblik og ser på apparaturet. Så sker det: Først afbrydes kontakten ved måleren, så kontakten på væggen. Derefter går turen til rummet bagved, hvor der står to store gasflasker. Fyret er nemlig sådan indrettet, at når strømmen svigter, så går fyret automatisk over på gas.
Men heller ikke den livslinje får det lov at beholde, for efter et øjeblik er ventilerne lukket. På væggen hænger diverse værktøj i sirlig orden. Det skal nu sammen med det øvrige apparatur fragtes til Fur Museum. Resten af bygningen vil blive brækket ned. I fyrmæssig henseende mente farvandsdirektoratet ikke, at huset var værd at bevare for eftertiden.
”Så er det slut”, forsikrer Villy. ”Der står højst lidt gas i slangerne”. Han står et øjeblik og ser på det. Derefter går turen til det nye fyr, der står godt en snes meter længere inde i på landjorden. Som det står der med lanternen øverst oppe ser det en anelse hovent ud.
”Jeg spurgte, om jeg ikke fik noget nyt værktøj”, siger Villy, ”men det kunne der ikke blive tale om.” Der var nemlig ikke noget at bruge værktøj til på det nye fyr!, lød svaret fra farvandsdirektoratets mand, der besøgte fyret i sidste uge i anledning af, at fyret skulle finindstilles. Det foregik ved, at en fiskekutter sejlede ude på fjorden og to pejling af fyret. Det tog en hel dag, fortæller Villy.
Det nye fyr er trekantet og konstruktionen er i virkeligheden den nederste del af en stor højspændingsmast. Den miderste del er rød, da fyrtårnet i dagtimerne tillige skal fungere som sømærke.
Nederst i fyret er der en lille dør eller lem, der fører ind til en trappe, der går op til selve lanternen. Vel kommet herop står en ting klart: udsigten er bedre herfra end fra det gamle fyr.
I dagens anledning vipper Villy ”hatten” af fyret, så undertegnede kan se lampen. Den er ikke meget større end den, der findes i enhver lommelygte. Brænder glødetråden i pæren over, sørger mekanikken automatisk for, at en ny ”klikker” på plads.
Eneste vedligeholdelse er, at glasset skal pudses akkurat som på det gamle, selvom glasset her kun er en brøkdel så stort.
Nede på jorden igen, er der kun tilbage at slutte strømmen til det nye fyr. Det sker i et skab på bagsiden af fyret. To store akkumulatorer sørger for strøm, hvis elforsyningen skulle svigte.
Villy giver sig god tid, så fotografen – der ligeledes er den udsendte selv – kan få indstillet kameraet. Klik og det nye fyr har taget over.
Nogle øjeblikke senere er vi klar til igen at sætte kursen mod Debel. Men Villy er en ansvarsbevidst fyrmester. En sidste gang vil han lige se efter, om der var lidt gas i rørene, som kunne få fyret til at tænde.
Villy låser op en allersidste gang. Han trykker på en knap til fotocellen, der skal aktivere fyret. Det tænder øjeblikkeligt.
Villy ser et øjeblik meget forbløffet ud.
”Ha”, siger han så, det er en sag for elektrikeren. Han har, da han sluttede strømmen til det nye, ført strømmen til det gamle fyr udenom kontakterne. Derfor virker det stadig”.
Om den konklusion var rigtig står hen i det uvisse, med resultatet blev, at Furs gamle fyr holdt liv lidt længere end beregnet, og at det i stedet for fyrpasseren blev elektrikeren, der gav fyret dets nådestød.
Knud Peder Jensen, 25.09.2007
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 26-09-2020 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-12-1910 | 31-03-1948 | Søren Pedersen | Fyrpasser |
| 01-04-1948 | 31-03-1982 | Henry Emanuel Pedersen | Fyrpasser |
| 01-04-1982 | Villy Pedersen | Fyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 08-01-1911 | 1956 | 1961 | 2007 | 21-08-2023 −0/+4 dage |
|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Flyttet | Ændret | Ombygget | Ændret |
| Position | 56°20'19" N 8°58'39" E | 56°50'20" N 8°58'31" _ | 56°50'20" N 8°58'31" E | 56°50.28' N 8°58.41' E WGS84 | 56°50.28' N 8°58.41' E WGS84 |
| Fyrkarakter | Oc [Fmk] WRG 5 s (3+2) G162-164,5 R164,5-167,5 G167,5-208 W208-214 R214-222 | Oc [Fmk] WRG 5 s (3+2) G162-164,5 R164,5-167,5 G167,5-208 W208-214 R214-222 | Oc [Fmk] WRG 5 s (3+2) G162-164,5 R164,5-167,5 G167,5-208 W208-214 R214-222 | Oc [Fmk] WRG 5 s G162-164,5 R164,5-167,5 G167,5-208 W208-214 R214-222 | Oc [Fmk] WRG 5 s G162-164,5 R164,5-167,5 G167,5-208 W208-214 R214-222 |
| Fyrlistenr. | 285 B2010 | 285 B2010 | 548 B2010 | 548 B2010 | |
| Energikilde | Blaugas | El | El | El | |
| Lysgiver | Glødenetsbrænder | ||||
| Lysforstærker | Linse 3. orden | ||||
| Lysstyrke | 2018 cd | ||||
| Geografisk synsvidde | 12 sm | 12 sm | 12 sm | ||
| Optisk synsvidde | 16 sm | 14 sm | 14 sm | 12 sm | 11 sm |
| Flammehøjde | 13 m | 13 m | 13 m | 20 m | 20 m |
| Type | Vinkelfyr | Vinkelfyr | Vinkelfyr | Vinkelfyr | Vinkelfyr |
| Konstruktion | Bygning Dedikeret, Træ | Hus Dedikeret, Træ | Hus Dedikeret, Træ | Tårn Dedikeret | Tårn |
| Højde | 4 m | 4 m | 4 m | 5,5 m | 5,5 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 08-01-1911 | Brunt hus. Paa N.-Kysten af Øen. I Overgangen mellem røde og grønne Lysvinkler ses et hvidligt Lys. Tilses kun een Gang i Døgnet. | |||
| 1956 | Hvidt hus med rødt bælte. På N.-kysten af øen. I overgangen mellem røde og grønne ysvnikler ses et hvidligt lys. | |||
| 1961 | Hvidt hus med rødt bælte. På N.-kysten af øen. I overgangen mellem røde og grønne ysvnikler ses et hvidligt lys. | |||
| 2007 | 3 m bredt hvidt tårn med rødt bælte. På N-kysten af øen. I overgangen mellem røde og grønne fyrvinkler ses et hvidligt lys. | |||
| 21-08-2023 −0/+4 dage | 3 m bredt hvidt tårn med rødt bælte. N-kysten af øen. I overgangen mellem røde og grønne fyrvinkler ses et hvidligt lys. |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 1965, s. 66 |
| 2. | Dansk Fyrliste 2009, s. 47 DanskFyrliste2009.pdf |
| 3. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 89 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 4. | Efterretninger for Søfarende, Uge 34 - 23. august 2023. Lysevne for hvide sektorlys ændret fra 12 sm til 11 sm. |
| 5. | FORTEGNELSE over DANSKE og ISLANDSKE FYR og TAAGESIGNALSTATIONER 1921, s. 140 |
| 6. | Dansk Fyrliste 2022, s. 46 Dansk_Fyrliste_2022.pdf |
 | |
| Fur fyr | 24-09-2007 |
| 1. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur fyr, nærbillede af lysgiver | 24-09-2007 |
| 2. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| En sti fører ud til fyret. | 03-04-2007 |
| 3. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| En storm mere og en ny sti må til. | 24-09-2007 |
| 4. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Furs Fyr siden 1911. 1 1956 blev det flyttet 25 meter. | 03-04-2007 |
| 5. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Postkort ukendt årstal, Udsigt mod Gl. Gård. | |
| 6. | |
 | |
| Postkort motiv som det tager sig ud i 2007. | 03-04-2007 |
| 7. | Postkort: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Villy viser placeringen af det nye fyr. | 03-04-2007 |
| 8. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Når elpæren springer, går fyret automatisk over til gasbelysning. | 03-04-2007 |
| 9. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Værktøjet til nødvendige reparationer hænger parat. | 03-04-2007 |
| 10. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Pæren var sprunget og en ny skal sættes i (1). | 03-04-2007 |
| 11. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Pæren var sprunget og en ny skal sættes i (2). | 03-04-2007 |
| 12. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Elpæren lyser normalt og en vågeflamme holder gasbrænderen klar. Gasbrænderen tændes automatisk hvis elpæren går ud af drift. | 03-04-2007 |
| 13. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Protokollen føres og udskiftningen af pæren noteres. | 03-04-2007 |
| 14. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Villy viser en gammel tabel over tidspunkterne hvor fyret skulle tændes og slukkes. I dag foregår det via en fotocelle. | 03-04-2007 |
| 15. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 1 | 24-09-2007 |
| 16. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 2 | 24-09-2007 |
| 17. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 3 | 24-09-2007 |
| 18. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 4 | 24-09-2007 |
| 19. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 5 | 24-09-2007 |
| 20. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 6 | 24-09-2007 |
| 21. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 7 | 24-09-2007 |
| 22. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 8 | 24-09-2007 |
| 23. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 9 | 24-09-2007 |
| 24. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 10 | 24-09-2007 |
| 25. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fur, skift til nyt fyr 11 | 24-09-2007 |
| 26. | Foto: Knud Peder Jensen © |
 | |
| Fra opsætningen af fyret (1). | |
| 27. | Foto: Villy Pedersen © |
 | |
| Fra opsætningen af fyret (2). | |
| 28. | Foto: Villy Pedersen © |