Det første succesrige skridt mod et fyr på Christiansø tages med den storstilede plan til udbygningen af det danske fyrvæsen som Poul Løwenørn udarbejde i 1798. Planen blev forelagt 2. marts 1798 for 1. deputeret i Generaltoldkammeret Frederik Moltke, og omfattede bl.a. forslag om fyr på Bornholm og Christiansø.
Der havde tidligere været forslag fremme om opstilling af et vippefyr, men Løwenørn foreslår i stedet etableret et lampefyr, hvor et urværk drejer lamperne og de tilhørende spejle og dermed frembringer blink. Løvenørn har givet været inspireret af et blink- og lampefyr svenskerne, som det første blinkfyr i verden, havde opsat ved Marstrand i 1781, og har set det som en ideel løsning til Christiansø, hvor der var behov for at mindske muligheden for forveksling med det kulfyr, han foreslår opsat på Bornholm. De praktiske vanskeligheder forbundet med løbende forsyninger til et kulfyr, indgår sikkert også i overvejelserne.
I efteråret 1798 får Løwenørn grønt lys til at gå videre med sin plan. Fyret på Christiansø skal efter planen bygges som en overbygning på det eksisterende fæstningstårn (Store Tårn), men det kræver tilladelse, og den tog det noget tid at få på plads. Vi skal frem til 1805 før fyret står færdigt og kan tændes for første gang 1. oktober, som det første danske blinkfyr.
Det bestod af 9 parabolske forgyldte kobberspejle med en diameter på 18 tommer (47 cm), der var fordelt i tre grupper med en 4-vægers oliebrænder anbragt i fokuspunktet af hver gruppe. For yderligere at udnytte lampens lys var der monteret tre små spejle af sølv tæt ved lampen til at reflektere lyset tilbage til de store spejle. Hver gruppe var monteret på en vandret arm, der udgik fra en lodret akse, som drives rundt af et urværk. De vandrette arme og den lodrette akse samt den bærende konstruktion var udført i træ. Lamperne blev drevet rundt af et urværk. Ved at regulere vingerne på urværkets luftbremse blev rotationshastigheden indstillet så fyret gav tre blink i minuttet.
Lampefyret er i drift helt frem til 1879 hvor det erstattes af et linseapparat med en 4-vægers brænder. I 1904 udskiftedes brænderen med en glødenetsbrænder til petroleum. Samme lyskilde og linseapparat er i anvendelse 43 senere, to efter Anden Verdenskrigs afslutning.
I 1890 udvides fyranlægget med et tågesignal, der består af to sirener, hvoraf den ene er anbragt lidt nord for fyret og den anden på øens højeste punkt (Møllebakken). De to sirener udsender på skift en høj lyd med en varighed på fem sekunder, efterfulgt af en pause på 55 sekunder. Sirenen tæt ved fyret, er koncenteret i nordvestlig retning og den på Møllebakken i østlig retning. Kraften til sirenerne kom de første 36 år fra dampmaskiner. I 1926 erstattedes de af eksplosionsmotorer til petroleum og sandsynligvis ombygges tågesignalet ved samme lejlighed til tre sirener, så der findes to på Møllebakken i en afstand af 250 meter sydøst til syd for fyret og en enkelt sirene 130 meter nordnordøst for fyret. De to sirener på Møllebakken fungerede, som var de en enkelt og skiftedes, som tidligere, med sirenen tæt ved fyret, om at afgive signal.
I 1963 er det igen tid for udskiftning af tågesignalet. Der vendes tilbage til to anlæg, men nu af en type, der anvender en tyfon som lydgiver. Det ene er anbragt på det gamle anlægs plads 130 meter nordnordøst for fyret, det anden er rykket 20 meter længere væk i sydøst til sydlig retning. Dette anlæg når en levetid på 34 år inden det, tillige med det på Dueodde og flere andre fyr, nedlægges den 30. april 199714.
I 19732 udskiftedes linsen fra 1879 med linsen fra det nyligt nedlagte Hyllekrog fyr.
Efter 195 år blev det i år 20001 nødvendigt at forny etageadskillelsen i Store Tårn og tillige reparere soklen i midten at tårnet, der bærer lanternehuset.
Hvis man er interesseret i hvordan livet formede sig for en familie tilknyttet fyrvæsenet og Christiansø fyr kan Thorkil Langes beretning om sin fars ti år lange ansættelse som fyrassistent ved Christiansø fyr varmt anbefales.
Der havde tidligere været forslag fremme om opstilling af et vippefyr, men Løwenørn foreslår i stedet etableret et lampefyr, hvor et urværk drejer lamperne og de tilhørende spejle og dermed frembringer blink. Løvenørn har givet været inspireret af et blink- og lampefyr svenskerne, som det første blinkfyr i verden, havde opsat ved Marstrand i 1781, og har set det som en ideel løsning til Christiansø, hvor der var behov for at mindske muligheden for forveksling med det kulfyr, han foreslår opsat på Bornholm. De praktiske vanskeligheder forbundet med løbende forsyninger til et kulfyr, indgår sikkert også i overvejelserne.
I efteråret 1798 får Løwenørn grønt lys til at gå videre med sin plan. Fyret på Christiansø skal efter planen bygges som en overbygning på det eksisterende fæstningstårn (Store Tårn), men det kræver tilladelse, og den tog det noget tid at få på plads. Vi skal frem til 1805 før fyret står færdigt og kan tændes for første gang 1. oktober, som det første danske blinkfyr.
Det bestod af 9 parabolske forgyldte kobberspejle med en diameter på 18 tommer (47 cm), der var fordelt i tre grupper med en 4-vægers oliebrænder anbragt i fokuspunktet af hver gruppe. For yderligere at udnytte lampens lys var der monteret tre små spejle af sølv tæt ved lampen til at reflektere lyset tilbage til de store spejle. Hver gruppe var monteret på en vandret arm, der udgik fra en lodret akse, som drives rundt af et urværk. De vandrette arme og den lodrette akse samt den bærende konstruktion var udført i træ. Lamperne blev drevet rundt af et urværk. Ved at regulere vingerne på urværkets luftbremse blev rotationshastigheden indstillet så fyret gav tre blink i minuttet.
Lampefyret er i drift helt frem til 1879 hvor det erstattes af et linseapparat med en 4-vægers brænder. I 1904 udskiftedes brænderen med en glødenetsbrænder til petroleum. Samme lyskilde og linseapparat er i anvendelse 43 senere, to efter Anden Verdenskrigs afslutning.
I 1890 udvides fyranlægget med et tågesignal, der består af to sirener, hvoraf den ene er anbragt lidt nord for fyret og den anden på øens højeste punkt (Møllebakken). De to sirener udsender på skift en høj lyd med en varighed på fem sekunder, efterfulgt af en pause på 55 sekunder. Sirenen tæt ved fyret, er koncenteret i nordvestlig retning og den på Møllebakken i østlig retning. Kraften til sirenerne kom de første 36 år fra dampmaskiner. I 1926 erstattedes de af eksplosionsmotorer til petroleum og sandsynligvis ombygges tågesignalet ved samme lejlighed til tre sirener, så der findes to på Møllebakken i en afstand af 250 meter sydøst til syd for fyret og en enkelt sirene 130 meter nordnordøst for fyret. De to sirener på Møllebakken fungerede, som var de en enkelt og skiftedes, som tidligere, med sirenen tæt ved fyret, om at afgive signal.
I 1963 er det igen tid for udskiftning af tågesignalet. Der vendes tilbage til to anlæg, men nu af en type, der anvender en tyfon som lydgiver. Det ene er anbragt på det gamle anlægs plads 130 meter nordnordøst for fyret, det anden er rykket 20 meter længere væk i sydøst til sydlig retning. Dette anlæg når en levetid på 34 år inden det, tillige med det på Dueodde og flere andre fyr, nedlægges den 30. april 199714.
I 19732 udskiftedes linsen fra 1879 med linsen fra det nyligt nedlagte Hyllekrog fyr.
Efter 195 år blev det i år 20001 nødvendigt at forny etageadskillelsen i Store Tårn og tillige reparere soklen i midten at tårnet, der bærer lanternehuset.
Hvis man er interesseret i hvordan livet formede sig for en familie tilknyttet fyrvæsenet og Christiansø fyr kan Thorkil Langes beretning om sin fars ti år lange ansættelse som fyrassistent ved Christiansø fyr varmt anbefales.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 01-01-2022 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-06-1879 | 31-05-1883 | Søren Thorsen | Fyrassistent |
| 28-08-1889 | Hans Funk-Hansen | Reservemedhjælper | |
| 01-08-1894 | 30-09-1906 | Axel Peter Jensen | Fyrassistent |
| 01-03-1898 | Carl Mourier With | Tilsynsførende | |
| 01-09-1898 | 30-06-1912 | Edvard Julius Hans Christiansen Lund | Fyrassistent |
| 01-07-1905 | 31-12-1930 | Niels Jensen | Fyrpasser |
| 01-10-1906 | 30-04-1908 | August Valdemar Arildsø | Fyrassistent |
| 01-05-1908 | 31-12-1912 | Sophus Johannes Lagar Beldring | Fyrassistent |
| 01-07-1912 | 31-07-1916 | Andreas Peter Eliassen | Fyrassistent |
| 01-01-1913 | 30-04-1924 | Hans Madsen Hansen | Fyrassistent |
| 01-09-1916 | 30-09-1919 | Peder Vilhelm Arnold Buhl | Fyrassistent |
| 01-10-1919 | 31-03-1921 | Mads Christian Dam Ankjær | Fyrassistent |
| 01-04-1921 | 30-09-1933 | Hans Sinius Jensen | Fyrassistent |
| 01-05-1924 | 31-08-1927 | Carl Christian Petersen | Fyrassistent |
| 01-10-1927 | 31-10-1939 | Regnar Riddermand Vilandt | Fyrmester II |
| 01-01-1931 | Mads Eskild Koch | Fyrpasser | |
| 01-01-1933 | C. Kjøller | Medhjælper | |
| 01-10-1933 | 30-11-1943 | Niels Gregers Lange | Fyrassistent |
| 01-11-1939 | Jens Peter Jakobsen | Fyrmester II | |
| 01-12-1943 | 30-04-1947 | Peter Møller Ebro | Fyrassistent |
| 01-11-1946 | 30-09-1947 | Henry Sehested Jensen | Fyrpasser aspirant |
| 01-04-1947 | Sigvald Henry Holm Nielsen | Fyrassistent | |
| 01-10-1947 | 30-11-1962 | Henry Sehested Jensen | Fyrpasser |
| 01-09-1949 | 31-12-1950 | Aksel Henrik Pedersen | Fyrassistent aspirant |
| 01-01-1951 | 20-11-1956 | Aksel Henrik Pedersen | Fyrassistent |
| 01-09-1956 | 31-12-1961 | Hans Erik Rasmussen | Fyrassistent |
| 01-01-1963 | Niels Erik Nielsen | Fyrpasser | |
| 01-05-1964 | 14-01-1970 | Villy Langdill | Fyrassistent |
| 01-05-1973 | Søren Hansen | Fyrpasser | |
| 01-12-1973 | Erik Priis Rasmussen | Fyrmester | |
| 01-07-1976 | Arne Schow | Fyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 01-10-1805 | 1861 | 1879 | 1890 | 1904 | 1949 | 1963 | 1973 | 2022 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Registreret | Ombygget | Ændret | Ombygget | Registreret | Ombygget | Ændret | Registreret |
| Position | 55°19'19" N 15°11'39" E | 55°19'19" N 15°11'38" E | 55°19'14" N 15°11'30" E | 55°19'14" N 15°11'30" E | 55°19'14" N 15°11'30" E | 55°19'16" N 15°11'19" E | 55°19'16" N 15°11'19" E | 55°19.24' N 15°11.22' E WGS84 | |
| Fyrkarakter | Fl [Blk] W 20 s | Fl [Blk] W 20 s (2+18) | Fl [Blk] W 30 s (6+24) | Fl [Blk] W 30 s (6+24) | Fl [Blk] W 30 s (4+26) | Fl [Blk] W 30 s (4+26) | Fl [Blk] W 5 s (0,5+4,5) | Fl [Blk] W 5 s | |
| Fyrlistenr. | 53 | 355 | 434 | 1875 | 5200 C2556 | 5200 C2556 | 6270 C 2556 | ||
| Energikilde | Olie | Petroleum | Petroleum | ||||||
| Lysgiver | Vægebrænder 4-væger | Vægebrænder | Vægebrænder 4-væger | Glødenetsbrænder | Glødenetsbrænder | ||||
| Lysforstærker | Spejle Roterende, Parabolsk | Spejle 3. orden, Roterende | Linse 2. orden, Roterende | Linse 2. orden | Linse 2. orden, Roterende | Linse Roterende, 2. orden | |||
| Lysstyrke | 45872 cd | ||||||||
| Geografisk synsvidde | 15 sm | 15 sm | 15 sm | ||||||
| Optisk synsvidde | 21 sm | 24 sm | 19 sm | 18 sm | |||||
| Flammehøjde | 29 m | 29 m | 29 m | 28,9 m | 29 m | 29 m | 29 m | 29 m | 29 m |
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | |
| Konstruktion | Tårn Anden anvendelse, Træ | Tårn Anden anvendelse, Træ | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse |
| Højde | 16,3 m | 16 m | 16 m | 16 m | 16 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 01-10-1805 | Poul Løwenørn | |||
| 1861 | Fæstningstaarn. Christiansholm. Fyret lyser Horisonten rundt, undtagen i Retningen SSO., hvor det indenfor en Afstand af 100 Alen skjules af Møllebakken. | |||
| 1879 | Hvidt Blinkfyr. Øen Christiansholm. | |||
| 1890 | 2. Sirener. 1 paa Øens høiste Punkt, lyder stærkest i Ø.-lig Retning; 1 tæt N. for Fyrtaarnet lyder strækest i N.V.-lig Retning. Et-Stød hver Minut, hver 2den Gang i Ø.-lig, hver 2den Gang i N.V.-lig Retning. Stødets Varighed c. 5 Sek, | Hvidt Fæstningstaarn. Øen Christiansholm. Skjules indenfor en Afstand af 1000 Al. (630 m.) af Møllebakken i Retningen S. 36º V. | ||
| 1949 | 3. Sirener Tonehøjde: 440 c/s. En-Tone hvert 1 m. Tone 3,5 s., Pause 56,5 s. De to Sirener paa Møllebakken, 250 m 146º fra Fyret, lyder samtidigt, stærkest i SE.-lig og SW.-lig Retning. Den tredie Sirene, 130 m 22º fra Fyret, lyder stærkest i NW.-lig Retning. Sirenen paa Møllebakken og Sirenen NNE. for Fyret lyder skiftevis saaledes, at der paa hvert Sted gives et Signal hver 2 m. | Hvidt Taarn på Store Taarn. Roterende. I Nærheden af Møllebakken skjules Fyret i en lille Vinkel omkring Pejling 324º. | ||
| 1963 | S.-lige tågesignalstation. 270 m 146º fra fyret. Tyfon. Tonehøjde: 255 c/s. En-tone 1 m. 3,5+56,5. Tågesignalet lyder kraftigst i S.-lig retning. N.-lige tågesignalstation. 130 m 22º fra fyret. Tyfon. Tonehøjde: 255 c/s. En-tone 1 m. 3,5+56,5. Tågesignalet lyder kraftigst i N.-lig retning. Det N.-lige og S.-lige tågesignal lyder skiftevis, således at der fra Christiansø afgives tågesignal hvert minut. | - | ||
| 1973 | - | - | ||
| 2022 | Hvidt tårn. Store Tårn. Roterende. Hvidgulligt. Fyret skjules omkring 324º. |
Kildereferencer
| 1. | Bornholms Tidende, Artiklen "Fyrtårnet på Christiansø skal have en ny etage-adskillelse", 12. december 2000. https://tidende.dk/ |
| 2. | Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 169, 170 |
| 3. | Dansk Fyrliste 1965, s. 252 |
| 4. | Dansk Fyrliste 1975, s. 322 |
| 5. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 240 |
| 6. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 84 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 7. | Vore fyr, s. 13 |
| 8. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1861, s. 16 Fortegnelse_over_fyrene_i_det_danske_monarki_1861.pdf |
| 9. | Dansk Fyrliste 2022, s. 260 Dansk_Fyrliste_2022.pdf |
| 10. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1890, s. 86 |
| 11. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1896, s. 80 (pdf 85) https://www.google.dk/books/edition/Fortegnelse_over_Fyr_og_Taagesignal_stat/zXVwRnJUR74C?hl=da&gbpv=1&dq=Fortegnelse+over+Fyr+og+Taagesignal-Stationer+i+Kongeriget+Danmark+med+Bilande+1896&pg=PA1&printsec=frontcover |
| 12. | Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter 1805-07 - Fjerde Bind, s. 119 (pdf 387) http://publ.royalacademy.dk/books/37/?lang=da |
| 13. | Fortegnelse over de i Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen hjemmehørende Fartøier af 7 Commerce-Læsters og derover; over Fyrene paa de danske Kyster, samt over Lods- og Toldklarings-Stationerne - 1845, s. 121 (pdf 130) https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022037847_bw.pdf |
| 14. | Jyllands-Posten, Artiklen "Tavse fyr", 30. april 1997. https://jyllands-posten.dk |
 | |
| Christiansø | 09-08-2000 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Tegning til Danmarks første blinkfyr, Christiansø fyr, opr. 1805. | |
| 2. | Tegning: Det Kongelige Danske Videnskabers-Selskabs Skrifter 1805-07 - Fjerde Bind |
 | |
| Model af Danmarks første blinkfyr indrettet på Christiansø fyr 1805. | |
| 3. | Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Christiansø gl. linseapparat udstillet på Orlogsmuseet. | 12-08-1999 |
| 4. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Christansø, nærbillede af linse | 09-08-2000 |
| 5. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Store tårn med Christiansø fyr set fra Frederiksø. | sept. 1999 |
| 6. | Foto: Henry O. Nielsen © |