Tunø fyr er oprettet i 1801 og er, som det tydeligt ses af billederne, specielt ved at være indrettet i tårnet på Tunø Kirke. Ideen til indretning af et fyr i kirketårnet tilskrives Poul Løwenørn, som under en tjenesterejse i 1798 blev præsenteret for ønsket om et fyr på Tunø.
Der findes en indgående beskrivelse af Tunø Kirkes historie i bogværket Danmarks Kirker, side 2379-2408, hvoraf et udpluk om tårnets ombygning bringes herunder.
Et tårn af næsten kvadratisk grundrids og med østmuren hvilende på skibets gavl er opført ved kirkens vestre ende snarere efter end før år 1500, men senere meget ændret. Materialet er munkesten i munkeskifte på en syld af marksten. Ligesom f.eks, i Saksild kirke (Hads herred) har der været adgang til klokkerummet gennem en lille, fladbuet åbning (105x48 cm) i toppen af skibets gavl, hvilket sammenholdt med den forholdsvis beskedne størrelse tyder på, at tårnet opførtes som styltetårn, dvs. med en stor, åben arkade i vest. I forbindelse med tårnbyggeriet blev den øvre del af skibets vestgavl nymuret og smykket med kamtakker.
Tårnet, der har været en halv snes meter højt, repareredes 1767 under anvendelse af 3000 »lybske munkesten« og 30 alen egetømmer. I 1770'erne var der igen problemer, og det kom på tale at rive tårnet ned for at undgå en bekostelig istandsættelse. Da det imidlertid havde betydning for skibsfarten, satte Admiralitetskollegiet sig imod denne fremgangsmåde, med mindre man anskaffede et andet sømærke. I stedet fik kirken bevilget en kollekt til finansiering af den nødvendige reparation.
Det kunne være ved denne lejlighed eller måske snarere ved istandsættelsen en halv snes år tidligere, der havde et bemærkelsesværdigt materialeforbrug, at tårnet er blevet ombygget til den skikkelse, det havde 1798, I så fald har bygmesteren i sin udformning af tårndøren demonstreret hensyntagen til kirkens øvrige detaljer, mens tårnets afslutning i form af et teglhængt pyramidespir er mere tidstypisk og har adskillige paralleller (jfr. f.eks. Sabro, s. 1868, Borum, s. 1990 og Storring s. 2068).
Hen imod slutningen af 1700'rne blev tårnets funktion som sømærke for skibsfarten mellem de østjyske byer udbygget som et led i Poul Løvenørns reform af fyrvæsenet. Initiativet var udgået fra degnen Michel Sørensen, der 1796 fremsendte forslag til oprettelse af et fyr på øen; sagen fremmedes af amtmanden, og Løvenørn lod fremstille et projekt til kirketårnets forhøjelse og installation af en lampe på toppen. Bygmester Jens Hiernøe i Horsens, der i perioden havde andre entrepriser for fyrvæsenet og var engageret i arbejder på Skanderborg slotskirke, fremsendte 21. juni 1798 et overslag. De århusianske håndværksmestre Johan Friedrich Colwitz og Søren Bang besigtigede kirken og sagde god for tårnets soliditet, hvorefter fyrets oprettelse besluttedes ved kongelig resolution af 29. januar 1800. Søetatens bygmester Boye Magens afgav i marts en udtalelse i sagen, og i løbet af sommeren arbejdede Hiernøes folk på Tunø og meldte i oktober ombygningen færdig. Ifølge bekendtgørelse af 18. december 1800 fra Vestindisk-Guinesisk Rente- og General-Toldkammer skulle fyret brænde fra 1. februar 1801.
De væsentligste bestanddele i Hiernøes entreprise var tårnets forhøjelse med ti alen, indlæggelse af trævindeltrappe (en afvigelse fra projektet) og opstilling af lampeapparat på den kobberinddækkede top; nogle efterreparationer nåede bygmesteren ikke at udføre før sin død i november 1801. Støttepillerne på tårnets syd- og nordside synes at være yngre end forhøjelsen og har måske udgjort et led i den reparation, der 1880 gennemførtes ved skibets vestgavl. Tårnets karakteristiske halvcirkulære vinduer forsvandt 1906, da den eksisterende, arkadesmykkede murkrone blev opsat i forbindelse med en mindre ombygning efter tegning af E. Blytmann.
Det startede med et simpelt lampefyr, som i 1846 blev erstattet af et linseapparat, der må have forbedret styrken og rækkevidden af lyset fra fyret, men åbenbart ikke tilstrækkeligt. I Søværnets budgetforslag for 1905-06 findes medtaget en udgift til omdannelse af Tunø Fyr til vinkelfyr. Begrundelsen er en henvendelse fra Dansk Sejlskibsrederiforening, der gør opmærksom på fyrets ringe lysintensitet og bemærker at en forandring til vinkelfyr, vil lette sejladsen meget betydeligt. Bevillingen går igennem og ændringen til vinkelfyr sker i 1906. Inden omdannelsen til "rigtigt" vinkelfyr, med flere hvide, røde og grønne lysvinkler, havde der formodentlig lige siden 1846 været indsat en rød lysvinkel, der markerede beliggenheden af den rønne (stenrev), som strækker sig omkring en kilometer ud i havet fra Tunøs østligste pynt.
I 1921 installeres der blaugasbrænder som lyskilde og til hjælp for fiskerierhvervet fik fyret i 1923 indlagt en hvid vinkel, der angav sejlretningen til Tunø havn.
I de første mange år havde præsten ved Tunø Kirke, udover præstegerningen også titel af fyrinspektør (tidlig betegnelse for fyrmester). Eksempelvis er sognepræst C. W. F. Bendz i 1852 registreret som inspektør. Senere blev der oprettet en fast stilling som fyrpasser. Den første registrering af en fyrpasser er i 1881, hvor Christen/Kristen Kjeldsen ansættes. Hans svigersøn Jørgen Theodor Jørgensen overtager i 1918 hvervet som fyrpasser, som han passer ved siden af sit virke som købmand og sognefoged. Han dør den 21. januar 1935 i en båd, på vej hjem fra Tunø Røn fyr, der var en pæl med en lanterne, udlagt cirka 2,5 km østnordøst for Tunø fyr, samtidig med ændringen til vinkelfyr i 1906. Hans søn Andreas Jørgensen overtager ved sin faders død stillingen som fyrpasser, der varetages ved siden af hans arbejde som smed.
Bortset fra fem år mellem 1913 og 1918, hvor den som nummer to registrerede fyrpasser Johan Niels Kristiansen, når at arbejde ved fyret, indtil har dør i en alder af 42 år, er stillingen som fyrpasser således gået i arv, formodentlig helt til 1973.
I 1996 ændredes fyrets lysvinkler og sidst i oktober måned 2004 blev lysevnen for rødt og grønt lys ændret til 9,5 sømil.
Tunø er en 3,5 km² stor ø i Kattegat og er nabo til den noget større ø Samsø, som ligger 4 km. øst for Tunø. Der er færgeforbindelse fra Hou på Jyllands østkyst.
Der findes en indgående beskrivelse af Tunø Kirkes historie i bogværket Danmarks Kirker, side 2379-2408, hvoraf et udpluk om tårnets ombygning bringes herunder.
Et tårn af næsten kvadratisk grundrids og med østmuren hvilende på skibets gavl er opført ved kirkens vestre ende snarere efter end før år 1500, men senere meget ændret. Materialet er munkesten i munkeskifte på en syld af marksten. Ligesom f.eks, i Saksild kirke (Hads herred) har der været adgang til klokkerummet gennem en lille, fladbuet åbning (105x48 cm) i toppen af skibets gavl, hvilket sammenholdt med den forholdsvis beskedne størrelse tyder på, at tårnet opførtes som styltetårn, dvs. med en stor, åben arkade i vest. I forbindelse med tårnbyggeriet blev den øvre del af skibets vestgavl nymuret og smykket med kamtakker.
Tårnet, der har været en halv snes meter højt, repareredes 1767 under anvendelse af 3000 »lybske munkesten« og 30 alen egetømmer. I 1770'erne var der igen problemer, og det kom på tale at rive tårnet ned for at undgå en bekostelig istandsættelse. Da det imidlertid havde betydning for skibsfarten, satte Admiralitetskollegiet sig imod denne fremgangsmåde, med mindre man anskaffede et andet sømærke. I stedet fik kirken bevilget en kollekt til finansiering af den nødvendige reparation.
Det kunne være ved denne lejlighed eller måske snarere ved istandsættelsen en halv snes år tidligere, der havde et bemærkelsesværdigt materialeforbrug, at tårnet er blevet ombygget til den skikkelse, det havde 1798, I så fald har bygmesteren i sin udformning af tårndøren demonstreret hensyntagen til kirkens øvrige detaljer, mens tårnets afslutning i form af et teglhængt pyramidespir er mere tidstypisk og har adskillige paralleller (jfr. f.eks. Sabro, s. 1868, Borum, s. 1990 og Storring s. 2068).
Hen imod slutningen af 1700'rne blev tårnets funktion som sømærke for skibsfarten mellem de østjyske byer udbygget som et led i Poul Løvenørns reform af fyrvæsenet. Initiativet var udgået fra degnen Michel Sørensen, der 1796 fremsendte forslag til oprettelse af et fyr på øen; sagen fremmedes af amtmanden, og Løvenørn lod fremstille et projekt til kirketårnets forhøjelse og installation af en lampe på toppen. Bygmester Jens Hiernøe i Horsens, der i perioden havde andre entrepriser for fyrvæsenet og var engageret i arbejder på Skanderborg slotskirke, fremsendte 21. juni 1798 et overslag. De århusianske håndværksmestre Johan Friedrich Colwitz og Søren Bang besigtigede kirken og sagde god for tårnets soliditet, hvorefter fyrets oprettelse besluttedes ved kongelig resolution af 29. januar 1800. Søetatens bygmester Boye Magens afgav i marts en udtalelse i sagen, og i løbet af sommeren arbejdede Hiernøes folk på Tunø og meldte i oktober ombygningen færdig. Ifølge bekendtgørelse af 18. december 1800 fra Vestindisk-Guinesisk Rente- og General-Toldkammer skulle fyret brænde fra 1. februar 1801.
De væsentligste bestanddele i Hiernøes entreprise var tårnets forhøjelse med ti alen, indlæggelse af trævindeltrappe (en afvigelse fra projektet) og opstilling af lampeapparat på den kobberinddækkede top; nogle efterreparationer nåede bygmesteren ikke at udføre før sin død i november 1801. Støttepillerne på tårnets syd- og nordside synes at være yngre end forhøjelsen og har måske udgjort et led i den reparation, der 1880 gennemførtes ved skibets vestgavl. Tårnets karakteristiske halvcirkulære vinduer forsvandt 1906, da den eksisterende, arkadesmykkede murkrone blev opsat i forbindelse med en mindre ombygning efter tegning af E. Blytmann.
Det startede med et simpelt lampefyr, som i 1846 blev erstattet af et linseapparat, der må have forbedret styrken og rækkevidden af lyset fra fyret, men åbenbart ikke tilstrækkeligt. I Søværnets budgetforslag for 1905-06 findes medtaget en udgift til omdannelse af Tunø Fyr til vinkelfyr. Begrundelsen er en henvendelse fra Dansk Sejlskibsrederiforening, der gør opmærksom på fyrets ringe lysintensitet og bemærker at en forandring til vinkelfyr, vil lette sejladsen meget betydeligt. Bevillingen går igennem og ændringen til vinkelfyr sker i 1906. Inden omdannelsen til "rigtigt" vinkelfyr, med flere hvide, røde og grønne lysvinkler, havde der formodentlig lige siden 1846 været indsat en rød lysvinkel, der markerede beliggenheden af den rønne (stenrev), som strækker sig omkring en kilometer ud i havet fra Tunøs østligste pynt.
I 1921 installeres der blaugasbrænder som lyskilde og til hjælp for fiskerierhvervet fik fyret i 1923 indlagt en hvid vinkel, der angav sejlretningen til Tunø havn.
I de første mange år havde præsten ved Tunø Kirke, udover præstegerningen også titel af fyrinspektør (tidlig betegnelse for fyrmester). Eksempelvis er sognepræst C. W. F. Bendz i 1852 registreret som inspektør. Senere blev der oprettet en fast stilling som fyrpasser. Den første registrering af en fyrpasser er i 1881, hvor Christen/Kristen Kjeldsen ansættes. Hans svigersøn Jørgen Theodor Jørgensen overtager i 1918 hvervet som fyrpasser, som han passer ved siden af sit virke som købmand og sognefoged. Han dør den 21. januar 1935 i en båd, på vej hjem fra Tunø Røn fyr, der var en pæl med en lanterne, udlagt cirka 2,5 km østnordøst for Tunø fyr, samtidig med ændringen til vinkelfyr i 1906. Hans søn Andreas Jørgensen overtager ved sin faders død stillingen som fyrpasser, der varetages ved siden af hans arbejde som smed.
Bortset fra fem år mellem 1913 og 1918, hvor den som nummer to registrerede fyrpasser Johan Niels Kristiansen, når at arbejde ved fyret, indtil har dør i en alder af 42 år, er stillingen som fyrpasser således gået i arv, formodentlig helt til 1973.
I 1996 ændredes fyrets lysvinkler og sidst i oktober måned 2004 blev lysevnen for rødt og grønt lys ændret til 9,5 sømil.
Tunø er en 3,5 km² stor ø i Kattegat og er nabo til den noget større ø Samsø, som ligger 4 km. øst for Tunø. Der er færgeforbindelse fra Hou på Jyllands østkyst.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 01-01-2022 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-06-1881 | 01-07-1913 | Christen Kjeldsen | Fyrpasser |
| 01-07-1913 | 31-05-1918 | Johan Niels Kristiansen | Fyrpasser |
| 01-06-1918 | 21-01-1935 | Jørgen Theodor Jørgensen | Fyrpasser |
| 01-02-1935 | Andreas Jørgensen | Fyrpasser | |
| 01-10-1973 | Robert Nielsen | Fyrpasser | |
| 01-03-1979 | Oluf Theilgaard | Fyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 1801 | 1846 | 1861 | 1906 | 1923 | 1996 | 18-10-2004 −0/+4 dage |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Ombygget | Registreret | Ombygget | Ændret | Ændret | Ændret |
| Position | 55°56'52" N 10°26'54" E | 55°56'52" N 10°26'54" E | 55°56'58" N 10°26'50" E | 55°56'58" N 10°26'51" E | 55°56'58" N 10°26'51" E | 55°57.01' N 10°26.70' E ED50 | 55°56.98' N 10°26.62' E WGS84 |
| Fyrkarakter | F [Fst] W | F [Fst] W | F [Fst] WR | F [Fst] WRG G95-157 W157-160 R160-175 G175-214 W214-220 R220-326 G326-345 W345-350 R350-50 | F [Fst] WRG G95-157 W157-160 R160-175 G175-214 W214-220 R220-326 G326-345 W345-350 R350-50 W72-82 | Oc [Fmk] WRG 5 s (4+1) G133-157 W157-160 R160-175 G175-214 W214-220 R220-326 G326-345 W345-350 R350-45 | Oc [Fmk] WRG 5 s (4+1) G133-157 W157-160 R160-175 G175-214 W214-220 R220-326 G326-345 W345-350 R350-45 |
| Fyrlistenr. | 17 | 140 | 2185 C0822 | 2185 C0822 | |||
| Energikilde | Blaugas | ||||||
| Lysgiver | |||||||
| Lysforstærker | Linse | Linse 5. orden | Linse 3. orden | Linse | |||
| Lysstyrke | 3027 cd | ||||||
| Geografisk synsvidde | 15 sm | ||||||
| Optisk synsvidde | 12 sm | 12 sm | |||||
| Flammehøjde | 30,5 m | 30,5 m | 30,8 m | 31 m | 31 m | 31 m | 31 m |
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Vinkelfyr | Vinkelfyr | Vinkelfyr | Vinkelfyr | |
| Konstruktion | Tårn Anden anvendelse, Firkantet, Muret | Tårn Anden anvendelse, Firkantet, Muret | Tårn Anden anvendelse, Firkantet, Muret | Tårn Anden anvendelse, Firkantet, Muret | Tårn Anden anvendelse, Firkantet, Muret | Tårn Anden anvendelse, Firkantet, Muret | Tårn Anden anvendelse, Firkantet, Muret |
| Højde | 16,3 m | 18 m | 18 m | 18 m | 18 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 1861 | Firkantet Kirketaarn. Øens Østside. Fyret viser rødt Lys i Retning af Rønnen. Denne Farveændring vil kun sees, naar man er ret for Enden af Rønnen og Fyret peiles i V. ½ S. Fyret lyser med hvidt Lys i den øvrige Deel af Omkredsen, men gaar i Skjul for Høilandet imellem VSV. og VNV. | |||
| 1906 | Hvidt, firkantet Kirketaarn. Øens Ø.-Side. | |||
| 1923 | Hvidt, firkantet Kirketaarn. Øens E.-Side. 10. hvide Vinkel først synlig i betydelig Afstand Afstand fra Øen. I den S.-lige Del af Lysvinklen ses Fyret i en Afstand paa 2 à 3 Sm. I denne Vinkel er Lysevnen kun 8 Sm. | |||
| 1996 | Hvidt, firkantet kirketårn. Øens E.-side. | |||
| 18-10-2004 −0/+4 dage | - |
Kildereferencer
| 1. | Danmarks Kirker, s. 2379-2408 https://danmarkskirker.natmus.dk/ |
| 2. | Dansk Fyrliste 1997, s. 110 |
| 3. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 131 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 4. | Efterretninger for Søfarende, Uge 43, 22. oktober 2004 - Lysevne ændret. |
| 5. | FORTEGNELSE over DANSKE og ISLANDSKE FYR og TAAGESIGNALSTATIONER 1938, s. 64 |
| 6. | Tidsskrift for Søvæsen, Årgang 1906, s. 6 (pdf 10) https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1906-TFS.pdf |
| 7. | Tidsskrift for Søvæsen, Årgang 1852, Liste over Sø-Etaten, efter s. 448 (pdf 480) https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1852-TFS.pdf |
| 8. | Fyr og taagesignal-stationer 1909, s. 46 |
| 9. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1861, s. 8 (pdf 5) Fortegnelse_over_fyrene_i_det_danske_monarki_1861.pdf |
| 10. | Fortegnelse over de i Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen hjemmehørende Fartøier af 7 Commerce-Læsters og derover; over Fyrene paa de danske Kyster, samt over Lods- og Toldklarings-Stationerne - 1845, s. 117 (pdf 126) https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022037847_bw.pdf |
| 11. | Dansk Fyrliste 2007, s. 78 Fyr_og_taagesignalstationer_2007.pdf |
| 12. | Stamtavle over slægten Kjeldsen fra Tunø, Slægtsskab mellem tre af de første fyrpassere. https://slaegtsbibliotek.dk/924493.pdf |
 | |
| Tunø kirke og fyr, set fra øst | 09-09-2021 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Tegning fra 1798 til brug for ombygning og forhøjelse af Tunø kirkes tårn. | |
| 2. | Foto: Danmarks Kirker |
 | |
| Tunø fyr | 13-09-2009 |
| 3. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Tunø kirke og fyr, set fra nordøst | 09-09-2021 |
| 4. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Tunø fyr, kirke og by | 13-09-2009 |
| 5. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Postkort, afsendt i 1960 | |
| 6. | |
 | |
| Tunø fyr, nærbillede af linsehus og rundgang | 09-09-2021 |
| 7. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |