I Efterretninger for Søfarende for maj-september 1888, oplyses om et nyt fyr på Thorshavn skanse.

Paa det sydlige Hjørne af Thorshavn Skandse er tændt et fast hvidt Fyr 35 Fod o. V., Lysv. 8 Qvm.,det holdes tændt fra 1 Septbr. til 15 April. N. Br. 62° 2',5, V. Lgd. 6° 43',8.

I fyrliste fra 1890 ses, at der tale om en pæl, med en 6. ordens lanterne med linse, monteret i 11 meters højde over vandet, hvilket giver det en synsvidde på 8 km.

Begrundet med de senere års forøgede skibsfart og fiskeri på Island og Færøerne, navnlig i den mørke årstid, får fyrvæsenet opførelse af fire fyranlæg på Færøerne med i budgetforslaget til Rigsdagssamlingen for 1907-08.
Udover et fyr på skanseodden ved Thorshavn/Tórshavn ønskes der opført fyranlæg på Hestø/Hestur eller Vågø/Vágar samt på Myggenæs/Mykines og sydspidsen af Suderø/Suðuroy.
Allerede i 1909 og samtidig med Thorshavn/Tórshavn får status som handelsplads, står alle fire fyrtårne klar.

Det nye fyr på skansen, får en lidt anden placering, det ændres til et vinkelfyr og får med sin bygningshøjde på 12 m. en betydelig forøgelse af flammehøjden.

I Efterretninger for Søfarende bringes i august 1909 følgende meddelelse om tænding af det nye fyrtårn på skansen i Thorshavn.

1893. Forestaaende Tænding af Fyr. Thorshavn, Strømø. Færøerne. Den 1ste September 1909 tændes Thorshavn ny Fyr paa Skansens SØ.-lige Hjørne.
Fyret viser Lys med Formørkelser, c. 12 Formørkelser hvert Minut, Lys c. 3 Sek., Mørke c. 2 Sek. Lyset er grønt fra c. N, 34º Ø. til N. 38º Ø., hvidt fra N. 38º Ø. til N. 47º Ø., fri N. om Høgnebue, rødt fra N. 47º Ø, til N. 60º Ø., grønt fra N. 60º Ø gennem Ø. til S. 42º Ø., hvidt fra S. 42º Ø. til S. 33º Ø., rødt fra S. 33º Ø. gennem S. til S. 52º V., grønt fra S. 52º V. til c. V. Endvidere viser det svagt, hvidt Lys fra c. V. til c. N. 67º V. Hvidt, 12 m højt Fyrtaarn, der staar 3 m N. 45º Ø. fra det tidligere Fyr. Flammens Højde: 25 m. Lysevnen for hvidt Lys: 16 Sm. Synsvidden: 15 Sm. Synsvidden og Lysevnen for rødt Lys: 12 Sm, for grønt Lys: 10 Sm. Linseapparat af 4de Orden. Brændetid: 20de Juli - 20de Maj.
Der er ikke stadig Vagt ved Fyret.
Samtidig slukkes det tidligere Fyr. (Kort Nr. 55, 179, 208, 209 og 224. Færøske Lods, Side 45. Fyr-Fort. Nr. 536). (Se »Efterretninger for Søfarende« Nr. 2923. Kjøbenhavn 1908).


Den første fyrpasser ved fyret ansættes 1. august 1909 og hedder Thomas Evernes Hansen. Blot 10 måneder senere afløses han den 1. juli 1910 af tømmermand Hans Andreas Djurhuus.
Senest tilrettet mandag 11. august 2025 16:55
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
RegistreretTilstandAnvendelse
26-09-2020Eksisterer i senest registrerede form.Benyttes til oprindeligt formål.
Personale
FraTilNavnTitel
01-08-1909Thomas Evernes HansenFyrpasser
01-07-1910Hans Andreas DjurhuusFyrpasser
01-04-1939Johan Hendrik RubeksenFyrpasser
01-05-1946Christian Ludvig Sigurd SamuelsenFyrpasser
01-10-1981Poul Debes HansenFyrpasser
Fakta
Tidspunkt188819091978
BegivenhedOprettetOvertagetÆndret
Position62°0.46' N
6°45.79' W
62°0.46' N
6°45.79' W
62°0.46' N
6°45.79' W
FyrkarakterOc [Fmk]
Fyrlistenr.6630
6630
6630
Energikilde
Lysgiver
Lysforstærker
Lysstyrke
Geografisk synsvidde
Optisk synsvidde
Flammehøjde25 m25 m25 m
TypeVinkelfyr
KonstruktionTårn
Dedikeret
Tårn
Dedikeret
Tårn
Dedikeret
Højde12 m12 m12 m

TidspunktArkitektEntreprenørTågesignalBeskrivelse

Forklaring til begreber og værdier
Kildereferencer
1.Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 128, 137
https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf 
2.Tidsskrift for Søvæsen, 1888, s. 438 (pdf 348) - Efterretninger for Søfarende. Mai-September 1888
https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1888-TFS.pdf 
3.Tidsskrift for Søvæsen, 1908, s. 5 (pdf 9) - Budgetforslaget for 1907-08 forelagt Rigsdagssamlingen.
https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1908-TFS.pdf 
4.Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1890, s. 88-89
5.Sjóvinnustýrið, TÓRSHAVN SKANSIN, 6630
https://fma.fo/foroyski-vitalistin 
Thorshavn28-09-2015
1.Foto: Jarno Dupont ©
Thorshavn fyr, kl. 14:1411-07-2010
2.Foto: Claus Lemvigh
Thorhavn fyr med Nolsø/Nólsoy i baggrunden.Før 1927
3.Foto: Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927