Opførelsen af Svaneke fyr begyndte i 1918 og det tændtes første gang 15. januar 1920. Tårnet er 18 m. højt og ligger sammen med byen det er opkaldt efter, på den østlige del af Bornholm.
I anledning af fyrets 25 års jubilæum bragte Berlingske Tidende den 13. januar 1945 følgende spændende artikel, der beretter om forhistorien til fyret oprettelse.
En Skibskatastrofe i 1914 faa Meter fra Havnen gav Stødet til Oprettelse af Fyret
I længere Tid, før Fyret blev opført, havde der været Tale om Anbringelse af et Fyr et eller andet Sted paa Bornholms Østkyst, efter at Ønske derom havde været fremført fra de Søfarendes Side. Der havde længe været Usikkerhed for Sejladsen ved Bornholms Nordøstpynt, eftersom Christiansø Fyr ikke kunde lyse tilstrækkeligt ned langs Østkysten, og Dueodde Fyr ligger for langt mod Syd. En Tid var der megen Stemning for at lægge Fyret noget Syd for Svaneke paa det østligste Punkt, der kaldes Frenneodde.
Men medens Tiden gik med disse Overvejelser, skete der en Begivenhed, som satte mere Fart i Forhandlingerne om Fyrets Etablering.
Den 28. Marts om Formiddagen stod nogle Fiskere paa Svaneke Havn og drøftede Dagens Samtaleemner og derunder vel sagtens ogsaa Vejret. Der var Paalandssø, og den stærke Taage, der havde hersket hele Natten, var endnu ikke helt lettet.
Da var der en af Fiskerne (vistnok nu afdøde Carl Hansen), der pludselig fik Øje paa en tynd Genstand, der ragede op af Vandet ude ved den Pynt, der kaldes Hullenakken. Det kunde ligne en Stump af en Mast, og denne Formodning fra Fiskernes Side viste sig at være rigtig. Mastestumpen var det eneste synlige af et i Nattens løb strandet og sunket Skib, der ved nærmere Undersøgelse viste sig at være Skonnerten »Louise Helene« af Neuwarp. Skibet, der havde 3 Mands Besætning og var lastet med Rug var bestemt for Gudhjem. I den tætte Taage var Skibet gaaet paa Grund paa den farlige Klippekyst og umiddelbart efter slaaet i Stykker og sunket, og hele Besætningen - alle tre Mand - druknede. De to af Besætningen var unge Mennesker paa omkring 18 Aar. De fandtes, den ene den 31. Marts og den anden de 1. april paa Havbunden tæt ved Strandningsstedet. Skipperen, en Mand paa 40-50 Aar, blev først fundet den 4. april. Han laa paa Havbunden, ca. 20 Favne Nordvest for Vraget.
Den 8. August blev de alle begravet paa Svaneke Kirkegaard under stor Deltagelse fra Befolkningens Side, og nu hviler de på Kirkegaarden.
En Begivenhed, der gjorde dybt Indtryk
Det var denne Begivenhed, som vakte Bevægelse i Sindene og paany satte Løsningen af Fyrspørgsmaalet paa Dagsordenen. Det gjorde et mægtigt Indtryk baade paa den almene Befolkning og de paagældende Myndigheder, at noget saadant kunnde sket faa Meter fra Havn og beboede Steder, uden at det blev observeret, mens det var muligt at bringe Hjælp. Havde der været et Fyr med Sireneanlæg, kunde Skonnertens Besætning være blevet advaret og holdt sig fri af Kysten.
Der fik dog endnu nogen Tid med Undersøgelse og Forhandling, men i 1917 blev Byraadet af Fyrdirektoratet spurgt, om det var villigt til at overlade et Grundstykke ved Hullenakken til Opførelse af et Fyranlæg og lade udføre de nødvendige Planeringsarbejder. I saa Fald vilde Fyrvæsenet stille 1500 Kr. til Raadighed til dette Arbejde. Endvidere tilbød Fyrvæsenet at lade anlægge en ny Spadservej uden om Fyret med Bænke paa Udsigtsstederne.
Byraadet behandlede denne Henvendelse i et ekstraordinært Møde den 1. November 1917 og vedtog at gaa ind paa Fyrvæsenets Tilbud. I det ordinære Byraadsmøde den 15. November s. A. var den af Fyrvæsenet udsendte Arkitekt Knud V. Barfoed efter Anmodning af Borgmester Wiwel kommet til Stede og gav forskellige detaillerede Oplysninger, dels om de Planerings- og Vejarbejder, der skulde udføres samme Vinter, og dels om selve Fyrtaarnet og øvrige Bygninger.
Planeringsarbejdet blev af Skovudvalget overdraget til Arbejdsmændenes Fagforening for 1700 Kr. Arbejdet skulde være udført til 1. marts 1918.
Allerede i de første Maaneder af 1918 indhentede Fyrvæsenet Tilbud pa Opførelse af et Fyrtaarn med Maskinhus og paa to Funktionærboliger.
Det første - Fyrtaarnet og Maskinhuset - blev bortgivet til Bygmester O. Berthelsen, Svaneke, for ca. 28.000 Kr. og skulde være færdigt til 15. September s. A. De to Funktionærboliger blev senere givet i Entreprise til Bygmester Munch, Nexø, for ca. 35.000 Kr.
Saa gik Arbejdet sin Gang. Fyrtaarnet, der opførtes af Nexø Sandsten med Sokkel af hugget Granit, blev firkantet, 5 m. i Kvadrat, og 15 m. højt. Iøvrigt blev det indrettet som andre danske Fyrtaarne. Da Taarnet tillige skulde være Taagesignalstation, blev der i Taarnets ene Side anbragt et Sirenehorn, hvis Sirene skulde drives af Luft, sammenpresset ved Hjælp af de i Maskinhuset anbragte Motorer.
Den ene af de to Funktionærboliger indrettedes til Bolig for Fyrmesteren med tre Værelser og Køkken i Stuen og tre Værelser paa Loftet. Den anden Funktionærbolig var Fyrpasserbolig og indrettedes til to Familier.
Hvad Fyret skulde hedde?
Fyrets Navn afstedkom en Del Forhandlinger mellem Kommunalbestyrelsen og Fyrvæsenet. Det var først Meningen, at det skulde hedde Sandkaasodde Fyr efter den Betegnelse, Stedet har paa Generalstabskortet. Senere var der efter Forslag fra Arkitekten Tale om Hullenakke Fyr, fordi Pynten kaldes saaledes i Svaneke, hvorimod Sandkaasodde hos os er et ukendt Navn. Paa Forslag af daværende Byraadsmedlem Fr. Christensen rettede Byraadet en Henvendelse til Fyrdirektøren for at faa Fyret til af hedde Svaneke fyr. Herpaa kom der først Afslag, men senere gik Fyrvæsenet dog ind paa at givet Fyret det Navn, det stadig bærer: Svaneke Fyr.
Den gode Beliggenhed
Det er vistnok enestaaende, at et Fyranlæg ligger i umiddelbart Nærhed at en By, saaledes som det er Tilfældet her ved Svaneke. Man forstaar, hvilken stor Betydning dette har for Personalet med Hensyn til Skolegang for Børnene, Adgang til Læge og Sygehus, Forretninger og meget andet, som ellers er besværligt ved de mere afsiden beliggende Fyranlæg som Hesselø og Sprogø. Derfor hører Pladserne ved Svaneke Fyr sikkert ogsaa til de eftertragtede.
Hele Anlæget færdiggjordes og afprøvedes i Løbet af 1919 og Personale ansattes. Det tændtes som anført første Gang den 15. Januar 1920.
I de forløbne 25 Aar har der været to Fyrmestre. Den første Fyrmester var N. P. Johansen, der var Fynbo og kom hertil fra Dueodde. Han døde i Embedet i Maj Maaned 1935 og afløstes af den nuværende Fyrmester J. P. Jensen, der er født i Tikøb og kom hertil fra Romsø. Det øvrige nuværende Personale bestaar af Fyrassistent Møller Hansen og Fyrpasser Sørensen.
Svaneke Fyr ligger smukt ved Indsejlingen til Byen. Det passer udmærket ind i Omgivelserne og er ligesom blevet Svanekes Vartegn.
Det i artiklen nævnet personale havde bolig ved fyret. Fyrmesteren i det nuværende Skovgade 28 og fyrassistent og fyrpasser i dobbelthuset Skovgade 24, 26. Fyrmesterfamilen havde tre værelser, lukket veranda og køkken i stueetagen samt tre værelser i tagetagen til rådighed. Desuden et kælderrum under køkkenet og et udhus, sammenbygget med huset. Fyrassistent og fyrpasserboligerne var ens og rummede to værelser og køkken i stueetagen samt to værelser i tagetagen. De to familier deltes om et udhus med vaske- og brændselsrum samt hønsehus. Der var egen have ved alle tre boliger og der var indlagt elektrisk lys, 220 volt jævnstrøm indtil 1947 og derefter 220 volt vekselstrøm. Udover boligerne bestod fyranlægget af et maskinbygning sammenbygget med fyrtårnet. I denne fandtes blandt andet to 18 hk Vølund motorer til drift af tågesignalet.
Efter at have været i drift året rundt i 90 år, 6 måneder og 6 dage, var det den 31. juli 2010 forbi med lys fra Svaneke fyr. Dagen efter kom det til salg. Lokale kræfter forsøgte uden held at få fyret fredet. I oktober 2011 og efter en budrunde, overgik fyret til en privat ejer for 3,3 millioner kr. Selvom fyret ikke er fredet, er tårnet erklæret bevaringsværdigt, så dets ydre må ikke forandres.
I anledning af fyrets 25 års jubilæum bragte Berlingske Tidende den 13. januar 1945 følgende spændende artikel, der beretter om forhistorien til fyret oprettelse.
En Skibskatastrofe i 1914 faa Meter fra Havnen gav Stødet til Oprettelse af Fyret
I længere Tid, før Fyret blev opført, havde der været Tale om Anbringelse af et Fyr et eller andet Sted paa Bornholms Østkyst, efter at Ønske derom havde været fremført fra de Søfarendes Side. Der havde længe været Usikkerhed for Sejladsen ved Bornholms Nordøstpynt, eftersom Christiansø Fyr ikke kunde lyse tilstrækkeligt ned langs Østkysten, og Dueodde Fyr ligger for langt mod Syd. En Tid var der megen Stemning for at lægge Fyret noget Syd for Svaneke paa det østligste Punkt, der kaldes Frenneodde.
Men medens Tiden gik med disse Overvejelser, skete der en Begivenhed, som satte mere Fart i Forhandlingerne om Fyrets Etablering.
Den 28. Marts om Formiddagen stod nogle Fiskere paa Svaneke Havn og drøftede Dagens Samtaleemner og derunder vel sagtens ogsaa Vejret. Der var Paalandssø, og den stærke Taage, der havde hersket hele Natten, var endnu ikke helt lettet.
Da var der en af Fiskerne (vistnok nu afdøde Carl Hansen), der pludselig fik Øje paa en tynd Genstand, der ragede op af Vandet ude ved den Pynt, der kaldes Hullenakken. Det kunde ligne en Stump af en Mast, og denne Formodning fra Fiskernes Side viste sig at være rigtig. Mastestumpen var det eneste synlige af et i Nattens løb strandet og sunket Skib, der ved nærmere Undersøgelse viste sig at være Skonnerten »Louise Helene« af Neuwarp. Skibet, der havde 3 Mands Besætning og var lastet med Rug var bestemt for Gudhjem. I den tætte Taage var Skibet gaaet paa Grund paa den farlige Klippekyst og umiddelbart efter slaaet i Stykker og sunket, og hele Besætningen - alle tre Mand - druknede. De to af Besætningen var unge Mennesker paa omkring 18 Aar. De fandtes, den ene den 31. Marts og den anden de 1. april paa Havbunden tæt ved Strandningsstedet. Skipperen, en Mand paa 40-50 Aar, blev først fundet den 4. april. Han laa paa Havbunden, ca. 20 Favne Nordvest for Vraget.
Den 8. August blev de alle begravet paa Svaneke Kirkegaard under stor Deltagelse fra Befolkningens Side, og nu hviler de på Kirkegaarden.
En Begivenhed, der gjorde dybt Indtryk
Det var denne Begivenhed, som vakte Bevægelse i Sindene og paany satte Løsningen af Fyrspørgsmaalet paa Dagsordenen. Det gjorde et mægtigt Indtryk baade paa den almene Befolkning og de paagældende Myndigheder, at noget saadant kunnde sket faa Meter fra Havn og beboede Steder, uden at det blev observeret, mens det var muligt at bringe Hjælp. Havde der været et Fyr med Sireneanlæg, kunde Skonnertens Besætning være blevet advaret og holdt sig fri af Kysten.
Der fik dog endnu nogen Tid med Undersøgelse og Forhandling, men i 1917 blev Byraadet af Fyrdirektoratet spurgt, om det var villigt til at overlade et Grundstykke ved Hullenakken til Opførelse af et Fyranlæg og lade udføre de nødvendige Planeringsarbejder. I saa Fald vilde Fyrvæsenet stille 1500 Kr. til Raadighed til dette Arbejde. Endvidere tilbød Fyrvæsenet at lade anlægge en ny Spadservej uden om Fyret med Bænke paa Udsigtsstederne.
Byraadet behandlede denne Henvendelse i et ekstraordinært Møde den 1. November 1917 og vedtog at gaa ind paa Fyrvæsenets Tilbud. I det ordinære Byraadsmøde den 15. November s. A. var den af Fyrvæsenet udsendte Arkitekt Knud V. Barfoed efter Anmodning af Borgmester Wiwel kommet til Stede og gav forskellige detaillerede Oplysninger, dels om de Planerings- og Vejarbejder, der skulde udføres samme Vinter, og dels om selve Fyrtaarnet og øvrige Bygninger.
Planeringsarbejdet blev af Skovudvalget overdraget til Arbejdsmændenes Fagforening for 1700 Kr. Arbejdet skulde være udført til 1. marts 1918.
Allerede i de første Maaneder af 1918 indhentede Fyrvæsenet Tilbud pa Opførelse af et Fyrtaarn med Maskinhus og paa to Funktionærboliger.
Det første - Fyrtaarnet og Maskinhuset - blev bortgivet til Bygmester O. Berthelsen, Svaneke, for ca. 28.000 Kr. og skulde være færdigt til 15. September s. A. De to Funktionærboliger blev senere givet i Entreprise til Bygmester Munch, Nexø, for ca. 35.000 Kr.
Saa gik Arbejdet sin Gang. Fyrtaarnet, der opførtes af Nexø Sandsten med Sokkel af hugget Granit, blev firkantet, 5 m. i Kvadrat, og 15 m. højt. Iøvrigt blev det indrettet som andre danske Fyrtaarne. Da Taarnet tillige skulde være Taagesignalstation, blev der i Taarnets ene Side anbragt et Sirenehorn, hvis Sirene skulde drives af Luft, sammenpresset ved Hjælp af de i Maskinhuset anbragte Motorer.
Den ene af de to Funktionærboliger indrettedes til Bolig for Fyrmesteren med tre Værelser og Køkken i Stuen og tre Værelser paa Loftet. Den anden Funktionærbolig var Fyrpasserbolig og indrettedes til to Familier.
Hvad Fyret skulde hedde?
Fyrets Navn afstedkom en Del Forhandlinger mellem Kommunalbestyrelsen og Fyrvæsenet. Det var først Meningen, at det skulde hedde Sandkaasodde Fyr efter den Betegnelse, Stedet har paa Generalstabskortet. Senere var der efter Forslag fra Arkitekten Tale om Hullenakke Fyr, fordi Pynten kaldes saaledes i Svaneke, hvorimod Sandkaasodde hos os er et ukendt Navn. Paa Forslag af daværende Byraadsmedlem Fr. Christensen rettede Byraadet en Henvendelse til Fyrdirektøren for at faa Fyret til af hedde Svaneke fyr. Herpaa kom der først Afslag, men senere gik Fyrvæsenet dog ind paa at givet Fyret det Navn, det stadig bærer: Svaneke Fyr.
Den gode Beliggenhed
Det er vistnok enestaaende, at et Fyranlæg ligger i umiddelbart Nærhed at en By, saaledes som det er Tilfældet her ved Svaneke. Man forstaar, hvilken stor Betydning dette har for Personalet med Hensyn til Skolegang for Børnene, Adgang til Læge og Sygehus, Forretninger og meget andet, som ellers er besværligt ved de mere afsiden beliggende Fyranlæg som Hesselø og Sprogø. Derfor hører Pladserne ved Svaneke Fyr sikkert ogsaa til de eftertragtede.
Hele Anlæget færdiggjordes og afprøvedes i Løbet af 1919 og Personale ansattes. Det tændtes som anført første Gang den 15. Januar 1920.
I de forløbne 25 Aar har der været to Fyrmestre. Den første Fyrmester var N. P. Johansen, der var Fynbo og kom hertil fra Dueodde. Han døde i Embedet i Maj Maaned 1935 og afløstes af den nuværende Fyrmester J. P. Jensen, der er født i Tikøb og kom hertil fra Romsø. Det øvrige nuværende Personale bestaar af Fyrassistent Møller Hansen og Fyrpasser Sørensen.
Svaneke Fyr ligger smukt ved Indsejlingen til Byen. Det passer udmærket ind i Omgivelserne og er ligesom blevet Svanekes Vartegn.
Det i artiklen nævnet personale havde bolig ved fyret. Fyrmesteren i det nuværende Skovgade 28 og fyrassistent og fyrpasser i dobbelthuset Skovgade 24, 26. Fyrmesterfamilen havde tre værelser, lukket veranda og køkken i stueetagen samt tre værelser i tagetagen til rådighed. Desuden et kælderrum under køkkenet og et udhus, sammenbygget med huset. Fyrassistent og fyrpasserboligerne var ens og rummede to værelser og køkken i stueetagen samt to værelser i tagetagen. De to familier deltes om et udhus med vaske- og brændselsrum samt hønsehus. Der var egen have ved alle tre boliger og der var indlagt elektrisk lys, 220 volt jævnstrøm indtil 1947 og derefter 220 volt vekselstrøm. Udover boligerne bestod fyranlægget af et maskinbygning sammenbygget med fyrtårnet. I denne fandtes blandt andet to 18 hk Vølund motorer til drift af tågesignalet.
Efter at have været i drift året rundt i 90 år, 6 måneder og 6 dage, var det den 31. juli 2010 forbi med lys fra Svaneke fyr. Dagen efter kom det til salg. Lokale kræfter forsøgte uden held at få fyret fredet. I oktober 2011 og efter en budrunde, overgik fyret til en privat ejer for 3,3 millioner kr. Selvom fyret ikke er fredet, er tårnet erklæret bevaringsværdigt, så dets ydre må ikke forandres.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 26-09-2020 | Eksisterer men ombygget til anden anvendelse. | Anvendes til beboelse. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-10-1919 | 31-08-1927 | Harald Anton Christiansen | Fyrpasser |
| 01-10-1919 | 31-08-1927 | Hans Andreas Jørgensen | Fyrpasser |
| 01-10-1919 | maj 1935 | Niels Peter Johansen | Fyrmester II |
| 01-09-1927 | Johannes Kristian Edmund Johansson | Fyrpasser | |
| 01-09-1927 | 31-10-1938 | Karl Lauritz Sørensen | Fyrpasser |
| 01-11-1934 | Andreas Peter Eliassen | Fyrpasser | |
| 01-09-1935 | 30-04-1951 | Jens Peter Jensen | Fyrmester II |
| 01-04-1936 | K. K. Lou | Medhjælper | |
| 01-11-1938 | Niels Jensen | Fyrassistent | |
| 01-05-1941 | Anton Peter Julius Christiansen | Fyrassistent | |
| 01-09-1942 | 31-07-1951 | Harry Møller Hansen | Fyrassistent |
| 01-10-1943 | 31-10-1953 | Niels Eulabius Dhyr Sørensen | Fyrpasser |
| 01-05-1951 | 31-12-1956 | Ejnar Bernhard Frandsen | Fyrmester II |
| 01-09-1951 | 31-08-1953 | Erik Priis Rasmussen | Fyrassistent aspirant |
| 01-09-1953 | 31-10-1960 | Erik Priis Rasmussen | Fyrassistent |
| 01-11-1953 | 30-09-1960 | Niels Eulabius Dhyr Sørensen | Overfyrpasser |
| 01-02-1957 | 31-01-1959 | Kristian Hermansen | Fyrmester II |
| 01-10-1960 | 30-09-1964 | Bruno Gothardt Adalberth Petersen | Overfyrpasser |
| 01-11-1961 | 30-11-1976 | Sven Helge Dyrbye Grumsen | Fyrmester |
| 01-06-1962 | 31-10-1969 | Knud Hansen | Overfyrpasser |
| 01-11-1964 | Hans Alfred Larsen | Overfyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 15-01-1920 | 1949 | 1975 | 1988 | 21-07-2010 |
|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Registreret | Registreret | Ændret | Nedlagt |
| Position | 55°07'(55)" N 15°09'(30)" E | 55°07'(54)" N 15°09'(27)" E | 55°07'(56)" N 15°09'(18)" E | 55°7.94' N 15°9.23' E ED50 | 55°7.91' N 15°9.17' E WGS84 |
| Fyrkarakter | Fl (2) [Gp Blk] W 30 s (2+4+2+22) | Oc (2) [Gp Fmk] W 30 s (1,5+4,5+1,5+22,5) | Fl (2) [Gp Blk] W 20 s (1+3+1+15) | Fl (2) [Gp Blk] W 20 s (1+3+1+15) | Fl (2) [Gp Blk] W 20 s |
| Fyrlistenr. | 497 | 1812 | 5070 C2530 | 6085 C2530 | |
| Energikilde | Petroleum | El Offentlig, 220 V, Vekselstrøm | El | El | El |
| Lysgiver | Glødenetsbrænder | Glødelampe | Natriumlampe | ||
| Lysforstærker | Linse Roterende | Linse 3. orden | Linse Roterende | Linse Roterende | Linse Roterende |
| Lysstyrke | 37941 cd | ||||
| Geografisk synsvidde | 14 sm | 14 sm | 14 sm | 14 sm | |
| Optisk synsvidde | 26 sm | 23 sm | 21 sm | 21 sm | 19 sm |
| Flammehøjde | 20 m | 20 m | 20 m | 20 m | 20 m |
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr |
| Konstruktion | Tårn Dedikeret, Firkantet, Sandsten | Tårn Dedikeret, Firkantet, Sandsten | Tårn Dedikeret, Firkantet, Sandsten | Tårn Dedikeret, Firkantet, Sandsten | Tårn Dedikeret, Firkantet, Sandsten |
| Højde | 18 m | 18 m | 18 m | 18 m | 18 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 15-01-1920 | Knud V. Barfoed | O. Berthelsen | Sirene. To-Stød hver 1 Min. Hvert Støds Varighed c. 3 Sek. Sirenen er anbragt i Taarnet under Lanternerummet. | Firkantet Sandstenstaarn. Paa Sandkaas-Odde. Synligt i Pejlinger fra 135º til 360º. |
| 1949 | Sirene. Tonehøjde: 440 c/s. Tone 2s., Pause 3 s., Tone 2 s., Pause 3 s., Tone 2 s., Pause 3 s., Tone 2s., Pause 43 s. Sirenen er anbragt i Taarnets under Lanternen. | - | ||
| 1975 | 2 Tyfoner. Tonehøjde: 210 og 255 c/s (blandingstone). To-toner 1 m. 3+2+2+52. De to tågesignaler afgives samtidigt. Signalet med tonehøjde 210 c/s lyder kraftigst i N.-lig retning og signalet med tonehøjde 255 c/s lyder kraftigst i E.-lig retning. | - | ||
| 1988 | Firkantet sandstenstårn. På sandkås Odde. | |||
| 21-07-2010 | - |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 1975, s. 314 |
| 2. | Dansk Fyrliste 2009, s. 228 DanskFyrliste2009.pdf |
| 3. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 234 |
| 4. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 126 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 5. | Vore fyr, s. 84 |
| 6. | FORTEGNELSE over DANSKE og ISLANDSKE FYR og TAAGESIGNALSTATIONER 1921, s. 128 |
 | |
| Svaneke fyr set fra syd. | 07-08-2000 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Svaneke fyr nærbillede af lanterne. | 07-08-2000 |
| 2. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Svaneke fyr set fra syd. | sept. 1999 |
| 3. | Foto: Henry O. Nielsen © |
 | |
| Svaneke fyr by night. | |
| 4. | Foto: Henry O. Nielsen © |
 | |
| Bemærk tågehorn | |
| 5. | |