Stevns fyr tændtes første gang 1. august 1818. I første omgang var der ikke tale om en tårnlignende konstruktion. Fyret var indrettet i en halvrund udbygning på fyrmesterboligens gavl, hvor der var monteret et roterende spejlapparat. Dette fyr var den sidste fyrkonstruktion som den daværende leder af fyrvæsenet Poul Løwenørn kom til at stå for. Ved dets tænding regnedes det for at være det mest moderne fyr i Europa.
I forbindelse med ibrugtagningen udsendte man fra officielt hold en bekendtgørelse med følgende ordlyd11:
Bekjendtgjørelse
Ifølge Kongelig allernaadigst Befaling er til Sikkerhed for Skibsfarten fra og til Østersøen oprettet et nyt Fyr paa Forbjerget Stevns eller den saakaldte Stevns Klint i Sjælland. Dette Fyr bestaar af roterende Lamper med sex Reverberer, hvilke dreie sig rundt i tre Minutter, saa at man i denne Tid seer sex stærke Blink, imellem hvilket Lyset forsvinder; dog vil man i Nærheden kunne see Skin af Lamperne mellem Blinkene. Herved udmærker Fyret sig fra det ligeoverfor paa den svenske Kyst ved Falsterboe i Vintermaanederne brændende Steenkuls- eller Blusfyr.
Det nye Fyr paa Stevns Klint er 140 Fod over Vandoverfladen og er anbragt i en bygning som staaer 4400 Fod i Nord 22º Ost (retvisende) fra Høierup Kirke ved den sydlige Kant af Stevns Klint.
Denne bygning vil bestandig blive holdt hvid, og giver derved ogsaa om Dagen et meget kjendeligt Søemærke.
Fyret bliver første Gang antændt den 1ste August indeværende Aar, og vil derefter bestandig blive holdt brændende, fra Paaske til Michelsdag een Time efter Solens Nedgang til dens Opgang, og fra Michelsdag til Paaske en halv Time efter Solens Nedgang til dens Opgang.
Kjøbenhavn
i General-Toldkammer-
og Commerce-Collegio
d. 6te Juni 1818.
Bekendtgørelsen blev udsendt som et trykt cirkulære affattet på dansk og tysk.
Det roterende spejlapparat i gavlen på fyrmesterens bolig nåede en alder på 60 år og lidt over 2 måneder, før det i 1878 erstattedes af det nuværende 27 meter høje tårn af kridtsten. I tårnets lanterne var der monteret et roterende linseapparat og søndag den 13. oktober 1878, kom første gang lys fra den.
I 1903 ændredes fyrets lyskilde fra en vægebrænder til en glødenetsbrænder til petroleum, der var i drift frem til 1927, hvor den erstattedes af en elektrisk glødelampe. Den næste større ændring indtræffer i december 2003, hvor glødelampen erstattedes med en natriumlampe.
I 1947 består personalet ved fyret af fyrmester, fyrassistent, fyrpasser og en medhjælper. Fyrmesterboligen er et selvstændigt hus, opført i 1903 og beliggende omkring 40 meter syd for fyrtårnet. Boligarealet er på omkring 100 m², fordelt på tre værelser, køkken og spisekammer i stuetagen og soveværelse samt to gæsteværelser i tagetagen. Desuden er der en 18 m² viktualiekælder under køkkenet. Fyrassistenten og fyrpasseren bor i henholdsvis den østlige og vestlige ende af den oprindelige fyrmesterbolig fra 1818. Fyrassistentfamilien råder over fire værelser og køkken samt et gæsteværelse på loftet, i alt cirka 80 m². Derudover et viktualie- og brændselsrum i bygningens kælder.
Boligen til fyrpasserfamilien er på cirka 60 m² og består af spise-/dagligstue, soveværelse, køkken og spisekammer samt et gæstekammer på loftet.
Der fandtes ikke toilet og bad i boligerne. I en udhusbygning var indrettet værksted, værelse til medhjælperen, fælles vaskerum og toilet samt brændselsrum. Brugsvand kom fra en 36 meter dyb brønd og blev af en elektrisk pumpe ført til vaskerummet og to nedgravede vandtanke. Fra vandtankene kunne der med en håndpumpe trækkes vand op til boligernes køkken. Alle boligerne var forsynet med 220 volt vekselstrøm. Medhjælperen havde ikke bolig ved fyranlægget.
Udover en ny lyskilde i linseapparatet og en fyrmesterbolig, kom der i 1903 et tågesignalanlæg ved fyret. Det bestod af en sirene, der udsendte en høj tone i to sekunder, hvert halve minut. Selve sirenen var indtil engang mellem 1938 og 1942 anbragt i tårnets rundgang og herefter på selve tårnet, lidt under rundgangen. Anlægget til generering af trykluft til sirenen var indrettet i en maskinbygning nedenfor og sammenbygget med fyrtårnet. I 1967 ændredes tågehornets sirene til en tyfon, som formodentlig er i drift til i hvert fald 1975 og måske helt til frem 1997, hvor tågesignaler ved sytten andre større fyranlæg nedlægges den 30. april.
Den nævnte maskinbygning eksisterer ikke længere. I forbindelse med etablering af missilbase på fyranlæggets område i 1968, rives maskinbygningen tillige med den tidligere fyrmesterbolig ned og maskinanlægget til tågesignalet flyttes til den tidligere fyrpasserbolig.
Stevns ligger ud mod Øresund mellem Køge Bugt og Faxe Bugt, cirka 5 km fra Store Heddinge og 1,4 km nordnordøst for Højerup Kirke.
Området fyret ligger på blev i 1951 udlagt til militær anvendelse. Militæret forlod i 2002 området og der har siden været mulighed for af aflægge fyret et besøg.
I forbindelse med ibrugtagningen udsendte man fra officielt hold en bekendtgørelse med følgende ordlyd11:
Bekjendtgjørelse
Ifølge Kongelig allernaadigst Befaling er til Sikkerhed for Skibsfarten fra og til Østersøen oprettet et nyt Fyr paa Forbjerget Stevns eller den saakaldte Stevns Klint i Sjælland. Dette Fyr bestaar af roterende Lamper med sex Reverberer, hvilke dreie sig rundt i tre Minutter, saa at man i denne Tid seer sex stærke Blink, imellem hvilket Lyset forsvinder; dog vil man i Nærheden kunne see Skin af Lamperne mellem Blinkene. Herved udmærker Fyret sig fra det ligeoverfor paa den svenske Kyst ved Falsterboe i Vintermaanederne brændende Steenkuls- eller Blusfyr.
Det nye Fyr paa Stevns Klint er 140 Fod over Vandoverfladen og er anbragt i en bygning som staaer 4400 Fod i Nord 22º Ost (retvisende) fra Høierup Kirke ved den sydlige Kant af Stevns Klint.
Denne bygning vil bestandig blive holdt hvid, og giver derved ogsaa om Dagen et meget kjendeligt Søemærke.
Fyret bliver første Gang antændt den 1ste August indeværende Aar, og vil derefter bestandig blive holdt brændende, fra Paaske til Michelsdag een Time efter Solens Nedgang til dens Opgang, og fra Michelsdag til Paaske en halv Time efter Solens Nedgang til dens Opgang.
Kjøbenhavn
i General-Toldkammer-
og Commerce-Collegio
d. 6te Juni 1818.
Bekendtgørelsen blev udsendt som et trykt cirkulære affattet på dansk og tysk.
Det roterende spejlapparat i gavlen på fyrmesterens bolig nåede en alder på 60 år og lidt over 2 måneder, før det i 1878 erstattedes af det nuværende 27 meter høje tårn af kridtsten. I tårnets lanterne var der monteret et roterende linseapparat og søndag den 13. oktober 1878, kom første gang lys fra den.
I 1903 ændredes fyrets lyskilde fra en vægebrænder til en glødenetsbrænder til petroleum, der var i drift frem til 1927, hvor den erstattedes af en elektrisk glødelampe. Den næste større ændring indtræffer i december 2003, hvor glødelampen erstattedes med en natriumlampe.
I 1947 består personalet ved fyret af fyrmester, fyrassistent, fyrpasser og en medhjælper. Fyrmesterboligen er et selvstændigt hus, opført i 1903 og beliggende omkring 40 meter syd for fyrtårnet. Boligarealet er på omkring 100 m², fordelt på tre værelser, køkken og spisekammer i stuetagen og soveværelse samt to gæsteværelser i tagetagen. Desuden er der en 18 m² viktualiekælder under køkkenet. Fyrassistenten og fyrpasseren bor i henholdsvis den østlige og vestlige ende af den oprindelige fyrmesterbolig fra 1818. Fyrassistentfamilien råder over fire værelser og køkken samt et gæsteværelse på loftet, i alt cirka 80 m². Derudover et viktualie- og brændselsrum i bygningens kælder.
Boligen til fyrpasserfamilien er på cirka 60 m² og består af spise-/dagligstue, soveværelse, køkken og spisekammer samt et gæstekammer på loftet.
Der fandtes ikke toilet og bad i boligerne. I en udhusbygning var indrettet værksted, værelse til medhjælperen, fælles vaskerum og toilet samt brændselsrum. Brugsvand kom fra en 36 meter dyb brønd og blev af en elektrisk pumpe ført til vaskerummet og to nedgravede vandtanke. Fra vandtankene kunne der med en håndpumpe trækkes vand op til boligernes køkken. Alle boligerne var forsynet med 220 volt vekselstrøm. Medhjælperen havde ikke bolig ved fyranlægget.
Udover en ny lyskilde i linseapparatet og en fyrmesterbolig, kom der i 1903 et tågesignalanlæg ved fyret. Det bestod af en sirene, der udsendte en høj tone i to sekunder, hvert halve minut. Selve sirenen var indtil engang mellem 1938 og 1942 anbragt i tårnets rundgang og herefter på selve tårnet, lidt under rundgangen. Anlægget til generering af trykluft til sirenen var indrettet i en maskinbygning nedenfor og sammenbygget med fyrtårnet. I 1967 ændredes tågehornets sirene til en tyfon, som formodentlig er i drift til i hvert fald 1975 og måske helt til frem 1997, hvor tågesignaler ved sytten andre større fyranlæg nedlægges den 30. april.
Den nævnte maskinbygning eksisterer ikke længere. I forbindelse med etablering af missilbase på fyranlæggets område i 1968, rives maskinbygningen tillige med den tidligere fyrmesterbolig ned og maskinanlægget til tågesignalet flyttes til den tidligere fyrpasserbolig.
Stevns ligger ud mod Øresund mellem Køge Bugt og Faxe Bugt, cirka 5 km fra Store Heddinge og 1,4 km nordnordøst for Højerup Kirke.
Området fyret ligger på blev i 1951 udlagt til militær anvendelse. Militæret forlod i 2002 området og der har siden været mulighed for af aflægge fyret et besøg.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 01-01-2022 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-10-1903 | 31-10-1916 | Johannes Lauritz Westborg | Fyrpasser |
| 01-10-1903 | Louis Dionysius Arthur Wedén | Fyrmester | |
| 01-10-1903 | 31-12-1907 | Carl Frederik Viggo Jensen | Fyrassistent |
| 01-01-1908 | 31-10-1916 | Hans Kristian Jensen | Fyrassistent |
| 01-11-1916 | Jens Henrik Sophus Deichmann | Fyrmester | |
| 01-11-1916 | 30-11-1926 | Holger Hansen | Fyrpasser |
| 01-11-1916 | 30-09-1928 | Johannes Lauritz Westborg | Fyrassistent |
| 01-10-1920 | 31-10-1927 | Hans Roed | Fyrmester |
| 01-12-1926 | 31-10-1927 | Laurids Peder Brinch | Fyrpasser |
| 01-11-1927 | Hjalmar Arne Harald Nielsen | Fyrmester II | |
| 01-12-1927 | Eli Marius Petersen | Fyrpasser | |
| 01-10-1928 | 30-09-1935 | Peter Nielsen Jensen | Fyrassistent |
| 01-10-1935 | 31-10-1939 | Ejnar Bernhard Frandsen | Fyrassistent |
| 01-11-1939 | 30-09-1941 | Niels Nielsen | Fyrassistent |
| 01-01-1940 | 31-03-1945 | Johan Marius Andreasen | Fyrpasser |
| 01-10-1941 | Jens Kristian Bager | Fyrassistent | |
| 01-12-1943 | V. V. Larsen | Medhjælper | |
| 01-04-1944 | 30-04-1953 | Mikkel Viggo Mikkelsen | Overfyrpasser |
| 01-05-1947 | Peter Møller Ebro | Fyrassistent | |
| 01-12-1948 | 1957 | Otto Christian Mønsted | Fyrmester I |
| 01-06-1953 | Aage Sørensen | Fyrpasser | |
| 01-10-1960 | Niels Eulabius Dhyr Sørensen | Overfyrpasser | |
| 01-11-1960 | 30-11-1973 | Erik Priis Rasmussen | Underfyrmester |
| 01-10-1963 | Jens Christian Jensen | Fyrmester | |
| 01-08-1971 | 31-05-1977 | Knud Lauridsen | Overfyrpasser |
| 01-12-1973 | 31-10-1980 | Poul Wirensø | Fyrmester |
| 01-10-1976 | Ejgil Meisner Pedersen | Fyrmester | |
| 01-06-1977 | Peder Pedersen | Fyrpasser | |
| 01-09-1978 | Gunnar Nielsen | Fyrpasser | |
| 01-12-1980 | Henry Sehested Jensen | Overfyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 01-08-1818 | 1854 | 13-10-1878 | 1903 | 1927 | 1949 | 1987 | dec. 2003 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Registreret | Flyttet | Ombygget | Ombygget | Registreret | Ændret | Ændret |
| Position | 55°17'26" N 12°27'28" E | 55°17'26" N 12°27'28" _ | 55°17'26" N 12°27'28" E | 55°17'26" N 12°27'28" E | 55°17'26" N 12°27'28" E | 55°17.48' N 12°27.29' E ED50 | 55°17.45' N 12°27.22' E WGS84 | |
| Fyrkarakter | Fl [Blk] W 30 s | Fl [Blk] W 30 s (13+17) | Fl [Blk] W 30 s (13+17) | Fl [Blk] W 25 s (2+23) | Fl [Blk] W 25 s (2+23) | LFl W 25 s (2+23) | LFl W 25 s (2+23) | |
| Fyrlistenr. | 24 | 262 | 233 | 880 | 3250 C2094 | |||
| Energikilde | Petroleum | El | El | El | El | |||
| Lysgiver | Glødenetsbrænder | Glødelampe | Glødelampe 1500 watt | Glødelampe | Natriumlampe | |||
| Lysforstærker | Spejle Parabolsk, Roterende | Spejle Parabolsk, Roterende, 3. orden | Linse Roterende, 2. orden | Linse Roterende, 2. orden | Linse Roterende | Linse 2. orden, Roterende | Linse Roterende | Linse Roterende |
| Lysstyrke | 1192663 cd | |||||||
| Geografisk synsvidde | 21 sm | 21 sm | 21 sm | 21 sm | 21 sm | |||
| Optisk synsvidde | 24 sm | 29 sm | 29 sm | 26 sm | 26 sm | |||
| Flammehøjde | 43,9 m | 63,7 m | 64 m | 64 m | 64 m | 64 m | 64 m | |
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr |
| Konstruktion | Bygning Anden anvendelse | Bygning Anden anvendelse | Tårn Dedikeret, Kridtsten, Rund | Tårn Dedikeret, Kridtsten, Rund | Tårn Dedikeret, Kridtsten, Rund | Tårn Dedikeret, Kridtsten, Rund | Tårn Dedikeret, Kridtsten, Rund | Tårn Dedikeret, Kridtsten, Rund |
| Højde | 2 m | 26,7 m | 27 m | 26 m | 27 m | 26 m | 26 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 01-08-1818 | Poul Løwenørn | |||
| 1854 | I en halvrund Udbygning paa Fyrhuset. N. 38º O., 2200 Alen fra Høirup Kirke. | |||
| 13-10-1878 | Rundt, hvidt Taarn. S.-Enden af Stevns Klint. | |||
| 1903 | Sirene. Et-Stød hver ½ Minut. Stødets Varighed c. 2 Sek. Sirenen er anbragt paa Taarnomgangen. | - | ||
| 1927 | - | Hvidt, rundt Taarn. SE.-ligste Del af Stevns Klint. Radiofyr. | ||
| 1949 | Sirene. Tonehøjde: 440 c/s. En-Tone hver 30 s. Tone 2 s., Pause 28 s. Sirenen er anbragt paa Taarnet. Radiofyr. | Hvidt, rundt Taarn. SE.-ligste Del af Stevns Klint. Et Taarn ved et Kalkværk E. for Rødvig Havn skjuler Fyret i mindre end 1º i Pejling 43º i en Afstand af 5 Sm fra ovennævnte Taarn (I Retning over Felskov Rev). | ||
| 1987 | Hvidt, rundt tårn. SE.-ligste del af stevns Klint. Radiofyr. | |||
| dec. 2003 | Hvidt rundt tårn. SE-ligste del af Stevns Klint. |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 1997, s. 144 |
| 2. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 150 |
| 3. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 124 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 4. | Efterretninger for Søfarende, Uge 47, 21. november 2003 - Hidtidige fyrlampe erstattes med en ny type. |
| 5. | FORTEGNELSE over DANSKE og ISLANDSKE FYR og TAAGESIGNALSTATIONER 1938, s. 98 |
| 6. | LYSET FRA KLINTEN, s. 9-23 |
| 7. | Vore fyr, s. 80 |
| 8. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1890, s. 56 |
| 9. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1854, s. 8 |
| 10. | Dansk Fyrliste 2007, s. 109 Fyr_og_taagesignalstationer_2007.pdf |
| 11. | Bornholms Social-Demokrat, Tirsdag 8. juni 1943 - artiklen "Et nyt Fyr paa Københavnsruten" af K. Thomsen. |
 | |
| Stevns fyr set fra vest | 21-04-2003 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Tegning til Stevns første fyr, opført 1816-18. | |
| 2. | Illustration: Poul Løwenørn 1751-1826 |
 | |
| Stevns første fyr | 21-04-2003 |
| 3. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Roterende lampesystem monteret på Stevns fyr 1818. | |
| 4. | Illustration: Det danske Fyrvæsen gennem 400 År |
 | |
| Stevns fyr. | 21-04-2003 |
| 5. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Stevns fyr, urværk | 30-11-2002 |
| 6. | Foto: Ole Mastrup © |
 | |
| Stevns fyr lanterne | 21-04-2003 |
| 7. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Stevns fyr - lanternens lejer | 21-04-2003 |
| 8. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Postkort med Stevns fyr. Årstal ukendt. | |
| 9. | |
 | |
| Stevns, postkort | |
| 10. | |
 | |
| Maskinrum | 06-02-2012 |
| 11. | Foto: Jan Lundstrøm © |
 | |
| Maskinrum | 06-02-2012 |
| 12. | Foto: Jan Lundstrøm © |