Det første fyr på Sprogø blev oprettet i 1809 af Postvæsenet, som hjælp til postruten over Storebælt. Indretning af fyret var overgivet til Poul Løwenørn, som benyttede lejligheden til at eksperimentere med at forøge lysvirkningen ved at anbringe linser foran lamperne.
I 1868 opførtes det nuværende fyrtårn. Det var forsynet med et roterende spejlapparat som var i drift helt frem til 1904 hvor det, ligesom det skete ved Gniben fyr året før, erstattedes af et linseapparat med glødenetsbrænder til petroleum. Sprogø fyr er således det sidste fyr i danmark, som anvendte roterende spejlapparat.
En ændring i 1980 af sejladsforholdene i Storebælt overflødiggjorde Sprogø fyr og som følge heraf slukkedes det 9. august 1980. Til stor glæde for mange, kom der efter 16 år og 10½ måneder atter lys fra det ikoniske tårn. Det skete Sankthansaften 23. juni 1997.
I dag indgår Sprogø som en del af Storebæltsbroen, hvor øen danner overgangsled mellem lavbroen, der forbinder Sprogø med Fyn og henholdsvis tunnel og højbro, der forbinder Sprogø med Sjælland.
At fungere som forbindelsespunkt for transporten mellem Sjælland og Fyn er ikke nyt for Sprogø. I 1100-tallet indrettede kong Valdemar den Store en fæstning på øen, som sammen med fæstninger ved Korsør og Nyborg skulle bevogte oversejlingen af Storebælt. Fyret er opført på fundamentet af fæstningsanlæggets tårn.
Det fortælles af borganlægget, ligesom det en tilfældet for øen Hjelm, en overgang tjente som tilflugtssted for Marsk Stig efter kongemordet i Finderup lade (1286).
I starten af 1900-tallet var øen ejet af De Danske Statsbaner og tjente som telegrafstation og mellemstation for isbådene når Storebælt i isvintre frøs til. På foto hvor fyret og tilhørende bygning er under opbygning, anes til højre en tavle til issignaler.
I 1922 forpagtede De Kellerske Anstalter øen og indrettede et hjem til tugtelse af kvinder, der var på kant med loven, eller kendt umyndige som følge af evnesvaghed. Hjemmet blev nedlagt i 1961.
Sammenfaldende med det nuværende tårns 75 års jubilæum, blev det i februar måned 1943 elektrificeret. Der var indrettet et mindre elværk i en af det daværende kvindehjems bygninger. Det havde kapacitet nok til også at forsyne fyret og de tilhørende bygninger med 110 volt jævnstrøm. I fyrets lanterne erstattedes den eksisterende lyskilde med en 250 watt glødelampe.
I 1959 erstattedes den roterende linse med en fast linse og fyrkarakteren ændredes til et lysblink på 0,8 sekunder efterfulgt af mørke i 4,2 sekunder. Hvor lysblinkene tidligere dannedes af den roterende linse, frembragtes de herefter ved hjælp af et kontaktur.
Før Sprogø blev landfast i 1997 var det en 0,38 km² stor ø. Efter etableringen af broanlæggene er arealet cirka firdoblet.
Sprogø fyr blev fredet i 1987, et år før Folketinget vedtog bygning af Storebæltsbroen. Broprojektet måtte derfor tage hensyn til det gamle fyrtårn og det indgår nu, som et smukt indslag i turen over broen. På Storebælt konsortiets foranledning kom fyret, som nævnt tidligere, atter til at fungere som fyrtårn den 23. juni 1997.
Desværre er det ikke muligt at gøre holdt og bese fyret. Man må nøjes med det glimt man får, når øen passeres på vej over broen eller tilmelde sig en af de guidede busture, der med mellemrum arrangeres.
En tak skal lyde til Erik V. Pedersen, som har stillet de flotte billeder til rådighed. Disse billeder er resultatet af et ønske om en tur til Sprogø, før øen blev "ødelagt", som Erik V. Pedersen fik opfyldt gennem en artikelserie i DSB-bladet med betegnelsen "Ønskesedlen", hvor de ansatte kunne få et eller andet "tosset" ønske opfyldt.
Engang i 1971 fik fyrmesteren på Sprogø besøg af to mand fra det Det Danske Post- og Telegrafvæsen. De skulle foretage rutinekontrol af en forstærkerstation til telefonkabel mellem København og Kolding. Kaj Arne Jørgensen, der var med på kontrolturen for første gang, har skrevet et kort beretning om turen og specielt besøget på Sprogø. Den kan læses ved at klikke her.
I september 2017 blev fyrets glødelampebaserede lyskilde udskiftet med en diodelampe. Den tidligere lyskilde, som havde være i drift siden 1997, bestod af en kreds af 6 stk. 5 A glødepærer. Hvis den aktive glødepære gik i stykker, sørgede en automatisk anordning for at dreje kredsen af glødepærer, så en ny pære kom i funktion. Som yderligere sikkerhed var der monteret en stort batteri, der kunne træde til, i tilfælde af strømsvigt.
Den nye lyskilde, som i omfang er betydelig mindre, men i lysevne lige kraftig, består af et større antal lysdioder monteret i et armatur. Der findes også her et batteri til fortsat drift ved strømsvigt, men dette batteri er også mindre end det gamle, hvilket skyldes det mindre strømforbrug, som skift til lysdioder indebærer. Da levetiden for lysdioder desuden er væsentlig længere, er der ikke længere behov for et system til automatisk udskiftning af disse.
Der sendes en stor tak til Steffen Hynkemejer Schjoldager, som stod for udskiftning af lyskilde og som har været så venlig at stille fotos og data til rådighed om både den gamle og nye lyskilde samt den tilhørende automatik.
Udover de under sektionen Kildereferencer listede kilder, er tillige benyttet dokument udarbejdet af arkitekt Mia Kroer Ræbild for Slagelse Kommune i 2014 (journalnummer 2014-7.82.07/330-0001). Dokumentet var tilgængelig ved besøg på fyret i 2017.
I 1868 opførtes det nuværende fyrtårn. Det var forsynet med et roterende spejlapparat som var i drift helt frem til 1904 hvor det, ligesom det skete ved Gniben fyr året før, erstattedes af et linseapparat med glødenetsbrænder til petroleum. Sprogø fyr er således det sidste fyr i danmark, som anvendte roterende spejlapparat.
En ændring i 1980 af sejladsforholdene i Storebælt overflødiggjorde Sprogø fyr og som følge heraf slukkedes det 9. august 1980. Til stor glæde for mange, kom der efter 16 år og 10½ måneder atter lys fra det ikoniske tårn. Det skete Sankthansaften 23. juni 1997.
I dag indgår Sprogø som en del af Storebæltsbroen, hvor øen danner overgangsled mellem lavbroen, der forbinder Sprogø med Fyn og henholdsvis tunnel og højbro, der forbinder Sprogø med Sjælland.
At fungere som forbindelsespunkt for transporten mellem Sjælland og Fyn er ikke nyt for Sprogø. I 1100-tallet indrettede kong Valdemar den Store en fæstning på øen, som sammen med fæstninger ved Korsør og Nyborg skulle bevogte oversejlingen af Storebælt. Fyret er opført på fundamentet af fæstningsanlæggets tårn.
Det fortælles af borganlægget, ligesom det en tilfældet for øen Hjelm, en overgang tjente som tilflugtssted for Marsk Stig efter kongemordet i Finderup lade (1286).
I starten af 1900-tallet var øen ejet af De Danske Statsbaner og tjente som telegrafstation og mellemstation for isbådene når Storebælt i isvintre frøs til. På foto hvor fyret og tilhørende bygning er under opbygning, anes til højre en tavle til issignaler.
I 1922 forpagtede De Kellerske Anstalter øen og indrettede et hjem til tugtelse af kvinder, der var på kant med loven, eller kendt umyndige som følge af evnesvaghed. Hjemmet blev nedlagt i 1961.
Sammenfaldende med det nuværende tårns 75 års jubilæum, blev det i februar måned 1943 elektrificeret. Der var indrettet et mindre elværk i en af det daværende kvindehjems bygninger. Det havde kapacitet nok til også at forsyne fyret og de tilhørende bygninger med 110 volt jævnstrøm. I fyrets lanterne erstattedes den eksisterende lyskilde med en 250 watt glødelampe.
I 1959 erstattedes den roterende linse med en fast linse og fyrkarakteren ændredes til et lysblink på 0,8 sekunder efterfulgt af mørke i 4,2 sekunder. Hvor lysblinkene tidligere dannedes af den roterende linse, frembragtes de herefter ved hjælp af et kontaktur.
Før Sprogø blev landfast i 1997 var det en 0,38 km² stor ø. Efter etableringen af broanlæggene er arealet cirka firdoblet.
Sprogø fyr blev fredet i 1987, et år før Folketinget vedtog bygning af Storebæltsbroen. Broprojektet måtte derfor tage hensyn til det gamle fyrtårn og det indgår nu, som et smukt indslag i turen over broen. På Storebælt konsortiets foranledning kom fyret, som nævnt tidligere, atter til at fungere som fyrtårn den 23. juni 1997.
Desværre er det ikke muligt at gøre holdt og bese fyret. Man må nøjes med det glimt man får, når øen passeres på vej over broen eller tilmelde sig en af de guidede busture, der med mellemrum arrangeres.
En tak skal lyde til Erik V. Pedersen, som har stillet de flotte billeder til rådighed. Disse billeder er resultatet af et ønske om en tur til Sprogø, før øen blev "ødelagt", som Erik V. Pedersen fik opfyldt gennem en artikelserie i DSB-bladet med betegnelsen "Ønskesedlen", hvor de ansatte kunne få et eller andet "tosset" ønske opfyldt.
Engang i 1971 fik fyrmesteren på Sprogø besøg af to mand fra det Det Danske Post- og Telegrafvæsen. De skulle foretage rutinekontrol af en forstærkerstation til telefonkabel mellem København og Kolding. Kaj Arne Jørgensen, der var med på kontrolturen for første gang, har skrevet et kort beretning om turen og specielt besøget på Sprogø. Den kan læses ved at klikke her.
I september 2017 blev fyrets glødelampebaserede lyskilde udskiftet med en diodelampe. Den tidligere lyskilde, som havde være i drift siden 1997, bestod af en kreds af 6 stk. 5 A glødepærer. Hvis den aktive glødepære gik i stykker, sørgede en automatisk anordning for at dreje kredsen af glødepærer, så en ny pære kom i funktion. Som yderligere sikkerhed var der monteret en stort batteri, der kunne træde til, i tilfælde af strømsvigt.
Den nye lyskilde, som i omfang er betydelig mindre, men i lysevne lige kraftig, består af et større antal lysdioder monteret i et armatur. Der findes også her et batteri til fortsat drift ved strømsvigt, men dette batteri er også mindre end det gamle, hvilket skyldes det mindre strømforbrug, som skift til lysdioder indebærer. Da levetiden for lysdioder desuden er væsentlig længere, er der ikke længere behov for et system til automatisk udskiftning af disse.
Der sendes en stor tak til Steffen Hynkemejer Schjoldager, som stod for udskiftning af lyskilde og som har været så venlig at stille fotos og data til rådighed om både den gamle og nye lyskilde samt den tilhørende automatik.
Udover de under sektionen Kildereferencer listede kilder, er tillige benyttet dokument udarbejdet af arkitekt Mia Kroer Ræbild for Slagelse Kommune i 2014 (journalnummer 2014-7.82.07/330-0001). Dokumentet var tilgængelig ved besøg på fyret i 2017.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 15-07-2021 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 1868 | 30-04-1875 | Rasmus Edvard Rasmussen | Fyrassistent |
| 1880 | 31-07-1884 | Vilhelm Theobald Emil Humble | Fyrassistent |
| 01-07-1887 | 05-08-1887 | Edvard Peter Sonne | Fyrassistent |
| 01-11-1905 | 31-10-1916 | Albert Valdemar Hansen | Fyrmester |
| 01-05-1907 | 31-12-1912 | Hans Madsen Hansen | Fyrpasser |
| 01-04-1910 | Hans Jensen | Bådpostfører | |
| 01-01-1913 | 31-10-1916 | Christian Vilhelm Rasmussen | Fyrpasser |
| 01-11-1916 | 31-10-1917 | Svend Jacob Svendsen | Fyrpasser |
| 01-11-1916 | 31-03-1921 | Hans Kristian Jensen | Fyrmester |
| 01-11-1917 | Christian Sørensen Kellermann | Fyrpasser | |
| 01-11-1917 | 31-03-1920 | Bonne Edvard Larsen | Fyrpasser |
| 01-03-1919 | 31-12-1932 | Henrik Lindholm | Fyrpasser |
| 01-04-1920 | 30-04-1924 | Carl Christian Petersen | Fyrassistent |
| 01-04-1921 | 30-09-1927 | Ejler Haubirk | Fyrmester |
| 01-05-1924 | 30-11-1933 | Robert Walter Puddy Perry Westborg | Fyrassistent |
| 01-10-1927 | 31-08-1945 | Oluf Volmer Tage Jacobsen | Fyrmester |
| 01-05-1928 | 31-10-1934 | Folmer Kastberg Hinrichsen | Fyrassistent |
| 01-12-1930 | 31-08-1935 | Ove Carl Christian Aggerholt | Fyrmester III |
| 01-01-1933 | 31-01-1939 | Ove Frederik Hansen | Fyrpasser |
| 01-03-1935 | 31-03-1937 | Helge Holm-Hansen | Fyrassistent aspirant |
| 01-09-1935 | 31-10-1939 | Harald Frederik Skytte Jensen | Fyrmester III |
| 01-07-1936 | 30-04-1939 | Jens Erik Tvingsholm | Fyrassistent |
| 01-02-1939 | 30-09-1943 | Ove Frederik Hansen | Overfyrpasser |
| 01-05-1939 | 30-04-1948 | Peder Christian Pedersen | Fyrassistent |
| 01-11-1939 | 30-04-1951 | Ejnar Bernhard Frandsen | Fyrmester III |
| 01-10-1943 | 30-09-1947 | Peter Georg Michael Edvard Sørensen | Fyrpasser |
| 01-10-1947 | 31-10-1951 | Peter Georg Michael Edvard Sørensen | Overfyrpasser |
| 01-06-1948 | 31-10-1951 | Gotfred Emanuel Nielsen | Fyrassistent |
| 01-05-1951 | 31-03-1955 | Knud Høyer | Fyrmester III |
| 01-11-1951 | 31-07-1955 | Arthur Nørmark Petersen | Fyrassistent |
| 01-11-1951 | 30-11-1957 | Poul Erik Jørgensen | Fyrpasser |
| 01-04-1955 | 31-10-1963 | Knud Høyer | Fyrmester II |
| 01-09-1955 | 30-09-1957 | Frantz Ludvig Georg Kyhn-Madsen | Fyrassistent |
| 01-06-1963 | Bent Willy Poppelvig | Fyrpasser | |
| 16-11-1968 | Svend Emanuel Pedersen | Fyrpasser | |
| 01-09-1975 | Carl Aage Larsen | Fyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 1809 | 1861 | 1868 | 1904 | 1949 | 1959 | 09-08-1980 | 1997 | 2017 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Registreret | Ombygget | Ombygget | Registreret | Ombygget | Nedlagt | Genåbnet | Ændret |
| Position | 55°19'51" N 10°58'23" E | 55°18'51" N 105°8'25" E | 55°19'51" N 10°58'25" E | 55°19'51" N 10°58'25" E | 55°19'51" N 10°58'25" E | 55°19'53" N 10°58'15" E | 55°19.88' N 10°58.26' E ED50 | 55°19.85' N 10°58.18' E WGS84 | |
| Fyrkarakter | Fl [Blk] W 15 s (1+14) | Fl [Blk] W 120 s (20+100) | Fl (3) [Gp Blk] W 15 s (0,33+7+0,34+2+0,33+5) | Oc (3) [Gp Fmk] W 15 s (0,3+2+0,3+5+0,3+7,1) | Fl [Blk] W 5 s (0,5+4,2) | Fl [Blk] W 5 s (0,8+4,2) | Fl [Blk] W 5 s (1+4) | Fl [Blk] W 5 s | |
| Fyrlistenr. | 33 | 271 | 240 | 910 | 910 | 2550 C1532 | 3405 C1532.2 | 3405 C1532.2 | |
| Energikilde | Petroleum | El 110 V, Jævnstrøm | El | El Offentlig | |||||
| Lysgiver | Vægebrænder | Glødenetsbrænder | Glødelampe 250 watt | Lysdiodelampe | |||||
| Lysforstærker | Spejle 6. orden, Roterende | Spejle 3. orden | Linse 2. orden | Linse 2. orden, Roterende | Linse Fast | Linse Fast | Linse Fast | Linse Fast | |
| Lysstyrke | 32109 cd | ||||||||
| Geografisk synsvidde | 18,5 sm | 19 sm | |||||||
| Optisk synsvidde | 24 sm | 22 sm | 15 sm | 12 sm | 8 sm | 8 sm | |||
| Flammehøjde | 28 m | 43,9 m | 44 m | 44 m | 44 m | 44 m | 44 m | 44 m | |
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr |
| Konstruktion | Bygning Dedikeret, Firkantet, Muret | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | |
| Højde | 2,8 m | 18,8 m | 19 m | 19 m | 19 m | 19 m | 19 m | 19 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 1861 | Fyret lyser Horizonten rundt. Øens høiste Top. | |||
| 1868 | Rundt Taarn med gule og røde Belter. Øens høieste Punkt. | |||
| 1904 | - | |||
| 1949 | - | |||
| 1959 | - | |||
| 09-08-1980 | - | |||
| 1997 | Rund murstensbygning med røde og gule bælter. S.-siden af Sprogø. | |||
| 2017 | - |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 1975, s. 216 |
| 2. | Dansk Fyrliste 1997, s. 149 |
| 3. | Dansk Fyrliste 1960, s. 170 |
| 4. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 154 |
| 5. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 123 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 6. | Vore fyr, s. 78 |
| 7. | Dansk Søfartstidende, År 1943, årgang 50, nr. 9, fredag 26. februar 1943, Efterretninger for Søfarende, efter s. 90 (pdf 221) https://slaegtsbibliotek.dk/2024/938690.pdf |
| 8. | Fyr og taagesignal-stationer 1909, s. 62 |
| 9. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1861, s. 12 (pdf 7) Fortegnelse_over_fyrene_i_det_danske_monarki_1861.pdf |
| 10. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1890, s. 58 |
| 11. | Dansk Fyrliste 2015, s. 161 DANSKFYRLISTE2015.pdf |
 | |
| Sprogø fyr, set under passage af Storebæltsbroen | 28-05-2016 |
| 1. | Foto: Mark Steen Kruse © |
 | |
| Første forsøg med linsefyr, installeret på Sprogø 1809. | |
| 2. | Illustration: Det danske Fyrvæsen gennem 400 År |
 | |
| Sprogø fyr set mod NØ | 17-11-1989 |
| 3. | Foto: Erik V. Pedersen © |
 | |
| Sprogø fyr set mod NV | 17-11-1989 |
| 4. | Foto: Erik V. Pedersen © |
 | |
| Sprogø set fra syd | 12-12-2005 |
| 5. | Foto: Rolf Brems © |
 | |
| Sprogø fyr under ombygning | |
| 6. | |
 | |
| Sprogø fyr set fra havneindsejling | 17-11-1989 |
| 7. | Foto: Erik V. Pedersen © |
 | |
| Sprogø fyr, linse | 28-08-2017 |
| 8. | Foto: Steffen Hynkemejer Schjoldager |
 | |
| Sprogø fyr ca. 1910 | |
| 9. | Illustration: Illustreret Konversationsleksikon |
 | |
| Skrevet 7/4-1890 | |
| 10. | |
 | |
| Kobberstik af Sprogø fyr som det så ud efter opførelse i 1868. | |
| 11. | |
 | |
| Tegning af Sprogø fyr dateret 16/5-1941 | |
| 12. | |
 | |
| Orga Automatic lampchanger med en flasher solid state og 6 stk 5A glødetrådspærer samt strømforsyning Victron Energie lader 12v 15A, med 12v batteri. Installeret i 1997. | 28-08-2017 |
| 13. | Foto: Steffen Hynkemejer Schjoldager |
 | |
| Tideland MaxiHalo-60 II LED flasher diodelampe og strømforsyning Vanderbilt 1225 VIP Power supply unit 2,5A med et 18 Ah 12 volt batteri, monteret 25/9-2017 samt ukendt mekanisme under linse. | 20-10-2017 |
| 14. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Udsigt til Storebæltsbroen | 25-09-2017 |
| 15. | Foto: Steffen Hynkemejer Schjoldager |
 | |
| Regler for besøgende ved fyret pr. 1 januar 1938. | 20-10-2017 |
| 16. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |