Skagen fyr er oprettet i 1561 i henhold til missive udstedt af Kong Frederik 2., den 8. juni 1560 til lensmanden på Aalborghus, Otto Brahe. I tilsvarende missive beordrede kongen afmærkning på Anholt og Kullen (Sverige). Det var begyndelsen på et organiseret dansk fyrvæsen.
Historien fortæller at man startede med en fyrpande, som senere blev erstattet med en fyrlampe ophængt i en såkaldt papegøje. Papegøjefyret viste sig hurtigt at være meget besværligt at passe. Tillige var det vanskeligt at opnå tilstrækkelige og pålidelige forsyninger af det træ, man frembragte lys med, ved at afbrænde det i en omkring en meter dyb jernkurv med diameter som en datidig tønde. Allerede før 1567 var man som følge heraf gået over til en fyrlygte hvori man afbrændte tran, som var afsmeltet af fiskelever, leveret af de lokale fiskere. Lygten var placeret i et lille trætårn.
I 1584 blev tårnet ødelagt under en storm. Selvom der straks blev givet ordre til at opføre et nyt tårn, skulle der flere klager fra de søfarende til, før man gik i gang med byggeriet. Det nye tårn blev opført i tømmer og tjæret træværk på en åben fod af svære stolpeben. En trappe førte op til tårnets øverste del, hvor der var indrettet et rum til fyrpasseren. Fra dette rum gik en indvendig trappe op til øverste etage, den såkaldte lygte. Lygten var forsynet med flere tranlamper, der blev beskyttet af vinduer monteret med små blyindfattede ruder. Gulvet var belagt med astrag (fliser) og taget bestod af en lav blytækket hat.
1606 forlod man trannen som belysningskilde og gik over til talglys. Man startede med 6 stykker monteret i store stållysestager. I 1610 forøgedes antallet til 8 stykker, så der var to lys til alle fire sider.
Selv med dette antal talglys, var lysstyrken ikke overvældende og kravene om en endnu bedre belysning blev i 1626-27 opfyldt med en ændring af alle danske fyr til stenkulsfyr. I Skagen løste man overgangen til kulfyring med en kulbål i den lygte, som tidligere havde huset talglysene. Det viste sig hurtigt at være en dårlig idé med kulfyr i et trætårn, det nedbrændte kort efter. Den blivende løsning blev vippefyret, som på trods af sin enkle opbygning var en effektiv fyrkonstruktion i mere end halvandet hundrede år.
I 1747 opførtes, det stadig eksisterende, tårn med en fyrkurv på toppen til kulbålet. Tårnet var tegnet og blev opført af bygmester Philip de Lange. Tårnet er rundt, men er støttet af fire solide fremspringende pilastre, der giver det et ottekantet udtryk. Nogle små bygninger ved tårnets fod blev nedrevet i 1782. Man kom op i tårnet ad en indvendig vindeltrappe som førte til den øverste etage. Herfra førte fire trapper, en i hvert verdenshjørne, op til platformen med fyrkurven. Det gjorde det muligt altid at komme op i læsiden.
Det skal bemærkes at tegningen til fyret viser det med lukket lanterne. Tegningen stammer fra et forslag Philip de Lange forelægger Admiralitetet i 1749, hvor der i stedet for kulfyret anvendes 80 messinglamper med reflekterende spejle. Der blev også fremstillet en sådan anordning i kobber og jern og med glasruder bag hvilke der var monteret, ikke 80, men 60 tranlamper, som hver fik forstærket lyset af en blankpoleret messingplade. Fremstillingen foregik i København og lanternen blev som forsøg opsat på Rundetårn, hvor den fungerede tilfredsstillende. I april 1750 sejledes lanternen til Skagen og monteret. Ved vintertide opstår der imidlertid frygt for at ruderne vil fryse til og spærre for lyset, hvorfor lanternen tages ned igen og sejles retur til København. Den egentlige begrundelse for nedtagningen mener man ligger i frygt for det nye og ukendte blandt medlemmer af Admiralitetet, hvorunder fyrvæsenet hørte dengang.
Herefter fortsatte det som åbent kulfyr til 1816, hvor det, som det sidste danske kulfyr, overdækkes med en lanterne.
Fyret når 88 år med kulfyr på toppen, dog undtagen det korte forsøg med tranlamper i 1750. I 1835 forandres lyskilden til vægebrændere, hvor lyset forstærkes med parabolske spejle. Der var over en vinkel på cirka 330º arrangeret to rækker med 10 spejle af 50 cm i nederste række og 9 spejle på 40 cm i øverste række, som hver især var placeret mellem de store spejle i nederste række.
Det gamle og i daglig tale "hvide fyr", eksisterer stadig. Det blev i 1960 ført tilbage til sit oprindelige udseende. Tårnet var med sin højde og hvide skikkelse oprindelig et meget tydeligt sømærke om dagen, og helt frem til starten på 1900 tallet, var det en skik blandt søfolk, at dem der passerede det for første gang, skulle "hønse", dvs. give en omgang og lette på hatten for at hilse "den lange mand" som det også kaldtes.
Den første november 18587 tændtes der for første gang lys i det nuværende 46 meter høje fyrtårn, som dermed erstattede det på daværende tidspunkt 111 år gamle hvide fyr. Dermed blev et længe næret ønske om forbedring af fyrbelysningen ved Skagen opfyldt. Det gamle fyr havde ringe lysvidde og lå for langt fra kysten og fra landets yderste nordlige pynt.
Ved opførslen havde det nye fyr et fast linseapparat, hvori en moderatørlampe med fem væger sørgede for lysudsendelsen. Dette linseapparatet blev i 1905 erstattet med et roterende, hvor en glødenetsbrænder til petroleum anvendtes om lyskilde. Sidstnævnte blev i 1924 erstattet med en mere effektiv type af engelsk fabrikat. I 1947 er fyranlægget registreret tilsluttet Skagen Elværk og en 1000 watt glødepære har erstattet glødenetsbrænderen til petroleum.
I starten af oktober måned 2004 forandredes fyret lysevne og fyrkarakter, formodentlig i forbindelse med ændring af lyskilden til en 1500 watt natriumlampe.
Fra 14. juli til 1. september 2008 gennemgik fyret en renovering hvor hele tårnet var lukket inde bag presenninger og det fremstod udefra, som en hvid cylinder. Fyret var slukket under renoveringsarbejdet.
Skagen fyr har siden 2014 været ejet af Realdania By og Byg. Efter overtagelsen igangsatte de en fortsættelse af den i 2008 gennemførte renovering af fyrtårnet, men denne gang med fokus på fyranlæggets øvrige bygninger.
Historien fortæller at man startede med en fyrpande, som senere blev erstattet med en fyrlampe ophængt i en såkaldt papegøje. Papegøjefyret viste sig hurtigt at være meget besværligt at passe. Tillige var det vanskeligt at opnå tilstrækkelige og pålidelige forsyninger af det træ, man frembragte lys med, ved at afbrænde det i en omkring en meter dyb jernkurv med diameter som en datidig tønde. Allerede før 1567 var man som følge heraf gået over til en fyrlygte hvori man afbrændte tran, som var afsmeltet af fiskelever, leveret af de lokale fiskere. Lygten var placeret i et lille trætårn.
I 1584 blev tårnet ødelagt under en storm. Selvom der straks blev givet ordre til at opføre et nyt tårn, skulle der flere klager fra de søfarende til, før man gik i gang med byggeriet. Det nye tårn blev opført i tømmer og tjæret træværk på en åben fod af svære stolpeben. En trappe førte op til tårnets øverste del, hvor der var indrettet et rum til fyrpasseren. Fra dette rum gik en indvendig trappe op til øverste etage, den såkaldte lygte. Lygten var forsynet med flere tranlamper, der blev beskyttet af vinduer monteret med små blyindfattede ruder. Gulvet var belagt med astrag (fliser) og taget bestod af en lav blytækket hat.
1606 forlod man trannen som belysningskilde og gik over til talglys. Man startede med 6 stykker monteret i store stållysestager. I 1610 forøgedes antallet til 8 stykker, så der var to lys til alle fire sider.
Selv med dette antal talglys, var lysstyrken ikke overvældende og kravene om en endnu bedre belysning blev i 1626-27 opfyldt med en ændring af alle danske fyr til stenkulsfyr. I Skagen løste man overgangen til kulfyring med en kulbål i den lygte, som tidligere havde huset talglysene. Det viste sig hurtigt at være en dårlig idé med kulfyr i et trætårn, det nedbrændte kort efter. Den blivende løsning blev vippefyret, som på trods af sin enkle opbygning var en effektiv fyrkonstruktion i mere end halvandet hundrede år.
I 1747 opførtes, det stadig eksisterende, tårn med en fyrkurv på toppen til kulbålet. Tårnet var tegnet og blev opført af bygmester Philip de Lange. Tårnet er rundt, men er støttet af fire solide fremspringende pilastre, der giver det et ottekantet udtryk. Nogle små bygninger ved tårnets fod blev nedrevet i 1782. Man kom op i tårnet ad en indvendig vindeltrappe som førte til den øverste etage. Herfra førte fire trapper, en i hvert verdenshjørne, op til platformen med fyrkurven. Det gjorde det muligt altid at komme op i læsiden.
Det skal bemærkes at tegningen til fyret viser det med lukket lanterne. Tegningen stammer fra et forslag Philip de Lange forelægger Admiralitetet i 1749, hvor der i stedet for kulfyret anvendes 80 messinglamper med reflekterende spejle. Der blev også fremstillet en sådan anordning i kobber og jern og med glasruder bag hvilke der var monteret, ikke 80, men 60 tranlamper, som hver fik forstærket lyset af en blankpoleret messingplade. Fremstillingen foregik i København og lanternen blev som forsøg opsat på Rundetårn, hvor den fungerede tilfredsstillende. I april 1750 sejledes lanternen til Skagen og monteret. Ved vintertide opstår der imidlertid frygt for at ruderne vil fryse til og spærre for lyset, hvorfor lanternen tages ned igen og sejles retur til København. Den egentlige begrundelse for nedtagningen mener man ligger i frygt for det nye og ukendte blandt medlemmer af Admiralitetet, hvorunder fyrvæsenet hørte dengang.
Herefter fortsatte det som åbent kulfyr til 1816, hvor det, som det sidste danske kulfyr, overdækkes med en lanterne.
Fyret når 88 år med kulfyr på toppen, dog undtagen det korte forsøg med tranlamper i 1750. I 1835 forandres lyskilden til vægebrændere, hvor lyset forstærkes med parabolske spejle. Der var over en vinkel på cirka 330º arrangeret to rækker med 10 spejle af 50 cm i nederste række og 9 spejle på 40 cm i øverste række, som hver især var placeret mellem de store spejle i nederste række.
Det gamle og i daglig tale "hvide fyr", eksisterer stadig. Det blev i 1960 ført tilbage til sit oprindelige udseende. Tårnet var med sin højde og hvide skikkelse oprindelig et meget tydeligt sømærke om dagen, og helt frem til starten på 1900 tallet, var det en skik blandt søfolk, at dem der passerede det for første gang, skulle "hønse", dvs. give en omgang og lette på hatten for at hilse "den lange mand" som det også kaldtes.
Den første november 18587 tændtes der for første gang lys i det nuværende 46 meter høje fyrtårn, som dermed erstattede det på daværende tidspunkt 111 år gamle hvide fyr. Dermed blev et længe næret ønske om forbedring af fyrbelysningen ved Skagen opfyldt. Det gamle fyr havde ringe lysvidde og lå for langt fra kysten og fra landets yderste nordlige pynt.
Ved opførslen havde det nye fyr et fast linseapparat, hvori en moderatørlampe med fem væger sørgede for lysudsendelsen. Dette linseapparatet blev i 1905 erstattet med et roterende, hvor en glødenetsbrænder til petroleum anvendtes om lyskilde. Sidstnævnte blev i 1924 erstattet med en mere effektiv type af engelsk fabrikat. I 1947 er fyranlægget registreret tilsluttet Skagen Elværk og en 1000 watt glødepære har erstattet glødenetsbrænderen til petroleum.
I starten af oktober måned 2004 forandredes fyret lysevne og fyrkarakter, formodentlig i forbindelse med ændring af lyskilden til en 1500 watt natriumlampe.
Fra 14. juli til 1. september 2008 gennemgik fyret en renovering hvor hele tårnet var lukket inde bag presenninger og det fremstod udefra, som en hvid cylinder. Fyret var slukket under renoveringsarbejdet.
Skagen fyr har siden 2014 været ejet af Realdania By og Byg. Efter overtagelsen igangsatte de en fortsættelse af den i 2008 gennemførte renovering af fyrtårnet, men denne gang med fokus på fyranlæggets øvrige bygninger.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 14-02-2022 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-10-1896 | 04-10-1907 | Aage Trap Friis | Fyrassistent |
| 01-09-1900 | 31-12-1932 | Søren Christian Sørensen Kruse | Fyrpasser |
| 01-03-1907 | Søren Urban Hansen | Fyrmester | |
| 01-01-1908 | 31-03-1913 | Alfred Lars Frands Ludvig Madsen | Fyrassistent |
| 01-04-1911 | Godske Hans Ernst Wielandt | Fyrmester | |
| 01-02-1913 | 31-03-1913 | Jens Andersen Tendal | Midlertidig tjeneste |
| 01-04-1913 | 30-04-1916 | Jens Andersen Tendal | Fyrassistent |
| 01-11-1914 | Edvard Peter Sonne | Fyrmester | |
| 01-05-1916 | 31-03-1921 | Edvard Frederik Brandt Petersen | Fyrassistent |
| 01-05-1921 | 30-09-1927 | Valdemar Christensen | Fyrassistent |
| 01-05-1925 | H. Frantzen | Medhjælper | |
| 01-11-1927 | 30-06-1929 | Aage Harald Wilster | Fyrassistent |
| 01-06-1929 | 31-10-1939 | Erik Fiedler-Jensen | Fyrassistent |
| 01-11-1930 | 30-09-1945 | Erik Mouritz Hansen | Fyrmester II |
| 01-01-1933 | 31-10-1939 | Henrik Lindholm | Fyrpasser |
| 01-04-1933 | 31-07-1943 | Peter Christian Palsbak | Fyrassistent |
| 01-04-1933 | 31-07-1943 | Karl Johannes Jacob Klausen Jacobsen | Fyrassistent |
| 01-04-1933 | 30-04-1939 | Aage Laurentius Relster | Fyrassistent |
| 01-05-1939 | Hans Robdrup | Fyrassistent aspirant | |
| 01-10-1939 | 31-07-1943 | Kristian Hermansen | Fyrassistent |
| 01-11-1939 | 31-07-1943 | Henrik Lindholm | Fyrassistent |
| 01-11-1939 | 09-03-1944 | Poul Georg Sørensen | Fyrpasser |
| 1945 | 31-12-1952 | Henrik Lindholm | Fyrassistent |
| 01-10-1945 | 30-06-1954 | Erik Fiedler-Jensen | Fyrmester II |
| 01-11-1945 | 31-10-1947 | Thorkild Petersen Lund | Fyrassistent aspirant |
| 01-02-1946 | 31-03-1956 | Ludvig Emil Hansen | Fyrpasser |
| 01-09-1946 | 30-04-1949 | Kaj Folmer Petersen | Fyrassistent aspirant |
| 01-11-1947 | 31-12-1949 | Thorkild Petersen Lund | Fyrassistent |
| 01-10-1954 | 31-10-1956 | Kaj Arnold Nielsen | Fyrassistent |
| 21-11-1956 | Erik Fiedler-Jensen | Fyrmester II | |
| 21-11-1956 | 30-11-1963 | Aksel Henrik Pedersen | Fyrassistent |
| 21-11-1956 | Ludvig Emil Hansen | Fyrpasser | |
| 01-12-1961 | 30-11-1973 | Poul Orla Alexander Davidsen | Fyrassistent |
| 01-10-1964 | Axel Leer Pedersen | Fyrmester | |
| 01-12-1973 | 31-10-1981 | Poul Orla Alexander Davidsen | Fyrmester |
| 01-10-1978 | Heine Martin Fabricius | Fyrmester | |
| 01-01-1982 | 30-11-1983 | Anton Larsen | Overfyrpasser |
| 01-10-1982 | Berg Peter Andersen | Overfyrpasser | |
| 01-07-1983 | Poul Orla Alexander Davidsen | Fyrmester | |
| 01-03-1984 | Jørgen Rye Nielsen | Fyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 1561 | 1606 | 1695 | 1747 | 1816 | 1835 | 1858 | 1905 | 1924 | 1947 | 04-08-2004 −0/+4 dage | 2022 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Ombygget | Flyttet | Flyttet | Ombygget | Ombygget | Flyttet | Ombygget | Ombygget | Registreret | Ændret | Registreret |
| Position | 57°43'46" N 10°36'28" E | 57°44'09" N 10°37'56" E | 57°44'09" N 10°38'03" E | 57°44'09" N 10°38'03" E | 57°44'09" N 10°37'03" E | 57°44.13' N 10°37.81' E WGS84 | 57°44.13' N 10°37.81' E WGS84 | |||||
| Fyrkarakter | F [Fst] W | F [Fst] W | Fl [Blk] W 4 s (0,33+3,67) | Fl [Blk] W 4 s (0,33+2,67) | Fl [Blk] W 4 s (0,25+3,75) | Fl [Blk] W 4 s (0,52+3,48) | Fl [Blk] W 4 s | |||||
| Fyrlistenr. | 1 | 1 | 130 | 330 C0002 | 330 C0002 | |||||||
| Energikilde | Brænde | Talglys | Kul | Kul | Kul | Petroleum | Petroleum | El | El | El | ||
| Lysgiver | Bål | Væge | Bål | Bål | Bål | Væge | Vægebrænder 5-væger, Moderatørlampe | Glødenetsbrænder | Glødenetsbrænder Engelsk | Glødelampe 1000 watt | Natriumlampe | |
| Lysforstærker | Spejle 3. orden, Parabolsk | Linse 1. orden, Fast | Linse Roterende | Linse Roterende | Linse 2. orden, Roterende | Linse Roterende | ||||||
| Lysstyrke | 321097 cd | |||||||||||
| Geografisk synsvidde | 18,5 sm | 18,5 sm | 19 sm | |||||||||
| Optisk synsvidde | 24 sm | 24 sm | 26 sm | 20 sm | 20 sm | |||||||
| Flammehøjde | 21 m | 44 m | 44 m | 44 m | 44 m | 44 m | 44 m | |||||
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | |||||
| Konstruktion | Papegøje | Stativ | Vippefyr | Tårn Dedikeret | Tårn Dedikeret | Tårn Dedikeret, Muret, Ottekantet | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund |
| Højde | 21 m | 46 m | 46 m | 46 m | 46 m | 46 m | 46 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 1835 | 4000 Alen fra Landets yderste Pynt, Grenen kaldet. Isoleret staaende ottekantet Taarn. Fyret er synligt fra V. t. N. gjennem Nord til SV. t. V. Syd for V. t. N. skjules det af Sandklitterne, undtagen i Regningen V. ½ N., hvor det lyser igjennem en Aabning imellem Klitterne. Lidt nordligere end V. t. N. skjules det inde fra Land af en Klitte. Naar der er Iis i Kattegattet og Fyrskibet i Læsø Rende paa Grund heraf har forladt sin Station, vaier et hvidt Flag med blaa lodret Stribe fra Fyrtaarnet. Har Fyrskibet i Læsø Rende derimod forladt sin Station af andre Grunde end for Iis, vises en rød Ballon. | |||
| 1858 | Niels Sigfred Nebelong | Omtrent 1900 Alen indenfor Jyllands yderste Pynt og 2505 Alen i O.t.N. fra det ældre Fyrtaarn i Retning af dette og gamle Skagens Kirketaarn overet. Fyret lyser fra V.t.S. igjennem Nord til SV.t.S. med fuld Styrke, i den øvrige Deel af Farvandet ind i Aalbeksbugten med svagere Lys. Naar der findes Driviis i Kattegattet af saadan Mængde eller Udstrækning, at den kan antages at hindre Seiladsen, signaleres dette fra Taarnet. Naar Fyrskibet i Læsø-Rende tvinges til midlertidigt at forlade sin Station af andre Aarsager end for Iis, vises en rød Ballon fra det gamle Fyrtaarn, indtil Skibet atter har indtaget Stationen. Dette signal repeteres fra Hirsholms Fyrtaarn. | ||
| 1905 | Graaligt, rundt Taarn med hvid Signaltavle til Signaler for Is. | |||
| 1924 | - | |||
| 1947 | Graaligt, rundt Taarn. 0,5 Sm 248º fra Grenen E.-Pynt. | |||
| 04-08-2004 −0/+4 dage | Gråt rundt tårn. Skagen Sønderstrand. 1 sm 248° fra Grenen E-pynt. Roterende hvidgulligt lys. | |||
| 2022 | Gråt rundt tårn. SW for Grenen. Roterende. Hvidgulligt. Racon nr. 9026. |
Kildereferencer
| 1. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 56 |
| 2. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 31, 119 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 3. | FORTEGNELSE over DANSKE og ISLANDSKE FYR og TAAGESIGNALSTATIONER 1938, s. 40 |
| 4. | Vore fyr, s. 72 |
| 5. | Skagen Grå Fyr, s. 13-20, 24, 65-67 |
| 6. | Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg - Årbog, 1960, s. 37-40 (pdf 62-65) https://slaegtsbibliotek.dk/923603.pdf |
| 7. | Tidsskrift for Søvæsen, Årgang 1858, s. 303 (pdf 313) https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1858-TFS.pdf |
| 8. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1861, s. 4 Fortegnelse_over_fyrene_i_det_danske_monarki_1861.pdf |
| 9. | Dansk Fyrliste 2022, s. 37 Dansk_Fyrliste_2022.pdf |
| 10. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1854, s. 4 |
 | |
| Skagen fyr, set fra syd | 06-10-1999 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Skagen, rekonstruktion af vippefyr | 2001 |
| 2. | Foto: Ole Mastrup © |
 | |
| Skagen gl. fyrtårn. Tegning af Philip de Lange 1749. | |
| 3. | Illustration: Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg - Årbog |
 | |
| Skagen gl. fyrtårn. Tegning til lampesystem. | |
| 4. | Illustration: Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927 |
 | |
| Skagen gamle fyr. | 06-10-1999 |
| 5. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Skagen gamle fyr med signalapparat. | |
| 6. | |
 | |
| Skagen fyr. | |
| 7. | |
 | |
| Skagen | 06-10-1999 |
| 8. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |