Den 25. september 18527 kom der for første gang lys fra Sejerø fyr. Fyret har navn efter den 13 km² store Sejerø, der ligger i bugten af samme navn, mellem Sjællands Odde og Røsnæs ved Kalundborg. Fyret er placeret på øens nordvestlige pynt, som kaldes Gniben. Af den grund ses Sejerø fyr også benævnt Gniben fyr. Tårnets karakteristiske gule farve har det sandsynligvis haft alle dage og med sikkerhed fra 1896.
Sejerø fyr og de tilhørende beboelsesbygninger er tegnet af arkitekten Niels Sigfred Nebelong (1806-1871). Han var tidens foretrukne fyrtårnsarkitekt og medvirkede blandt andet ved opførelsen af Hjelm, Røde-Klif (på øen Sild), Vesborg (Samsø) og Hirtshals fyr samt det nye fyrtårn på Skagen.
Den første lysgiver og -forstærker var et roterende spejlapparat bestående af ni niveaulamper anbragt foran et parabolsk formet spejl. Lamper og spejle var monteret i et roterende jernstativ med tre sektioner. I hver sektion var nederst anbragt to lamper med tilhørende spejl på 18 tommer (47 cm) og øverst en lampe med spejl på 21 tommer (55 cm). Ved at lade jernstativet foretage en fuld omdrejning hver 6. minut frembragte fyret et kraftigt blink hvert andet minut.
Lamperne var beregnet til olie og havde en 10 liniers (2,18 cm) brænder. De var tillige med spejlet forsynet med justeringsanordning, der kunne bringe dem i den optimale stilling.
Spejlapparatet var i funktion i 51 år, før det i 1903 blev erstattet med en roterende linseapparat af 2. orden forsynet med glødenetsbrænder til petroleum. Sejerø fyr gjorde dermed Sprogø fyr følge, som sidste danske fyr med roterende spejle. Da arbejdet med ændring fra spejl- til linseapparat ikke kunne foretages uden at slukke det, var der forinden opført et cirka ni meter højt midlertidigt fyr, bestående af et træskelet med en platform på toppen hvor et lanternehus var monteret og en udvendig trappe førte op til.
Linseapparetet slog i levetid spejlapparatet med to år. Den 3. december 1956 overtog en fast tromlelinse og en glødelampe på 1.000 watt lysudsendelsen. Frembringelse af de lysblink, den roterende linse i kombination med den konstant lysende glødenetsbrænderen sørgede for, skete herefter ved automatik, der åbnede og lukkede for strømmen til glødepæren med bestemte intervaller. I tilfælde af strømsvigt eller pæren gik ud, trådte en gasbrænder i funktion. Den frembragte de ønskede lysblink ved udløsning af kortvarige gasudslip, der blev antændt af et vågeblus. Den omtalte tromlelinse skulle stamme fra et fyrskib, men hvilket fyrskib, det kunne tænkes at være, står indtil videre hen i det uvisse.
Når det blev muligt at skifte til elektrisk drift i netop 1956 skyldes at Sejerø det år blev tilsluttet elnettet via et søkabel fra Ordrup Næs på Sjælland. Siden 1944 havde elektrisk strøm med en spænding på 32 volt fra en generator tilsluttet en vindmølle opsat i fyrmesterens have. Den gav lys i boliger og vagtkamre, men erstatte glødenetsbrænderen i fyret, havde den hverken kapacitet og stabilitet til.
I 1980 ændredes fyrkarakteren og den 15. november 2002 blev glødelampen erstattet med en 110 volt halogenlampe på 600 watt og et reservesystem baseret på fire akkumulatorer på 12 volt. Akkumulatorerne var parallelforbundet to og to og derefter serieforbundet og tilsluttet en 24 volt til 110 volt omformer.
Den aktuelle lyskildes beskaffenhed, kendes ikke.
Sammen med Anholt er Sejerø lidt speciel, ved at have været besat to gange. Først af englændere under Kanonbådskrigen (1807-1814) og senere af tyskere under Anden Verdenskrig (1940-1945) dog denne gang sammen med resten af landet. En periode før englænderen fik jaget dem på flugt i 1808-09, var Sejerø endda udsat for plyndrede svenske sørøvere. Kort efter den tyske besættelse 9. april 1940, kom de første tyske soldater til øen og der blev de i alle krigsårene. Der var udkommanderet ti mand til at bemande en udkigspost ved fyret.
Sejerø fyr har som mange andre danske fyr fungeret som signalstation under isvintre og til dette formål opførtes i 1893 et hus specielt til dette formål. Man kan se bagsiden af signalstationen, til venstre for fyret, på billedet med fyrmester Kai Julius Agerskov og familie i forgrunden.
Sejerø fyr og de tilhørende beboelsesbygninger er tegnet af arkitekten Niels Sigfred Nebelong (1806-1871). Han var tidens foretrukne fyrtårnsarkitekt og medvirkede blandt andet ved opførelsen af Hjelm, Røde-Klif (på øen Sild), Vesborg (Samsø) og Hirtshals fyr samt det nye fyrtårn på Skagen.
Den første lysgiver og -forstærker var et roterende spejlapparat bestående af ni niveaulamper anbragt foran et parabolsk formet spejl. Lamper og spejle var monteret i et roterende jernstativ med tre sektioner. I hver sektion var nederst anbragt to lamper med tilhørende spejl på 18 tommer (47 cm) og øverst en lampe med spejl på 21 tommer (55 cm). Ved at lade jernstativet foretage en fuld omdrejning hver 6. minut frembragte fyret et kraftigt blink hvert andet minut.
Lamperne var beregnet til olie og havde en 10 liniers (2,18 cm) brænder. De var tillige med spejlet forsynet med justeringsanordning, der kunne bringe dem i den optimale stilling.
Spejlapparatet var i funktion i 51 år, før det i 1903 blev erstattet med en roterende linseapparat af 2. orden forsynet med glødenetsbrænder til petroleum. Sejerø fyr gjorde dermed Sprogø fyr følge, som sidste danske fyr med roterende spejle. Da arbejdet med ændring fra spejl- til linseapparat ikke kunne foretages uden at slukke det, var der forinden opført et cirka ni meter højt midlertidigt fyr, bestående af et træskelet med en platform på toppen hvor et lanternehus var monteret og en udvendig trappe førte op til.
Linseapparetet slog i levetid spejlapparatet med to år. Den 3. december 1956 overtog en fast tromlelinse og en glødelampe på 1.000 watt lysudsendelsen. Frembringelse af de lysblink, den roterende linse i kombination med den konstant lysende glødenetsbrænderen sørgede for, skete herefter ved automatik, der åbnede og lukkede for strømmen til glødepæren med bestemte intervaller. I tilfælde af strømsvigt eller pæren gik ud, trådte en gasbrænder i funktion. Den frembragte de ønskede lysblink ved udløsning af kortvarige gasudslip, der blev antændt af et vågeblus. Den omtalte tromlelinse skulle stamme fra et fyrskib, men hvilket fyrskib, det kunne tænkes at være, står indtil videre hen i det uvisse.
Når det blev muligt at skifte til elektrisk drift i netop 1956 skyldes at Sejerø det år blev tilsluttet elnettet via et søkabel fra Ordrup Næs på Sjælland. Siden 1944 havde elektrisk strøm med en spænding på 32 volt fra en generator tilsluttet en vindmølle opsat i fyrmesterens have. Den gav lys i boliger og vagtkamre, men erstatte glødenetsbrænderen i fyret, havde den hverken kapacitet og stabilitet til.
I 1980 ændredes fyrkarakteren og den 15. november 2002 blev glødelampen erstattet med en 110 volt halogenlampe på 600 watt og et reservesystem baseret på fire akkumulatorer på 12 volt. Akkumulatorerne var parallelforbundet to og to og derefter serieforbundet og tilsluttet en 24 volt til 110 volt omformer.
Den aktuelle lyskildes beskaffenhed, kendes ikke.
Sammen med Anholt er Sejerø lidt speciel, ved at have været besat to gange. Først af englændere under Kanonbådskrigen (1807-1814) og senere af tyskere under Anden Verdenskrig (1940-1945) dog denne gang sammen med resten af landet. En periode før englænderen fik jaget dem på flugt i 1808-09, var Sejerø endda udsat for plyndrede svenske sørøvere. Kort efter den tyske besættelse 9. april 1940, kom de første tyske soldater til øen og der blev de i alle krigsårene. Der var udkommanderet ti mand til at bemande en udkigspost ved fyret.
Sejerø fyr har som mange andre danske fyr fungeret som signalstation under isvintre og til dette formål opførtes i 1893 et hus specielt til dette formål. Man kan se bagsiden af signalstationen, til venstre for fyret, på billedet med fyrmester Kai Julius Agerskov og familie i forgrunden.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 26-09-2020 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-07-1852 | 01-05-1889 | Hans Jørgensen | Fyrassistent |
| 01-07-1852 | 31-12-1854 | Niels Henningsen | Fyrmester |
| 01-10-1892 | 30-09-1895 | Kai Julius Agerskov | Fyrmester |
| 01-10-1902 | 31-05-1919 | Hans Peder Hansen | Medhjælper |
| 01-06-1903 | 31-03-1911 | Andreas Michael Dam | Fyrmester |
| 01-04-1905 | 31-08-1907 | August Jacobsen | Fyrassistent |
| 01-09-1907 | 30-09-1912 | Søren Peter Mortensen | Fyrassistent |
| 01-04-1911 | Niels Jens Ziemer Nielsen | Fyrmester | |
| 01-10-1912 | 31-07-1920 | Hans Christian Olaf Adriansen | Fyrassistent |
| 01-06-1919 | Hans Peder Hansen | Fyrpasser | |
| 01-08-1920 | 31-12-1932 | Morten Hansen Poulsen | Fyrassistent |
| 01-04-1922 | 30-04-1929 | Hans Christian Olaf Adriansen | Fyrmester |
| 01-05-1929 | 31-12-1932 | Martin Ipsen | Fyrmester |
| 01-01-1933 | Morten Hansen Poulsen | Fyrmester III | |
| 01-02-1933 | 31-10-1934 | Mikkel Viggo Mikkelsen | Fyrpasser |
| 01-11-1934 | Christian Severin Christensen | Fyrassistent | |
| 01-04-1936 | R. L. Hansen | Medhjælper | |
| 01-12-1936 | 30-09-1945 | Ejnar Born | Fyrmester III |
| 01-10-1940 | 31-10-1946 | Ingvard-Grube Hansen | Fyrassistent |
| 01-12-1944 | 30-09-1950 | Karl Jull Vanderskrog | Fyrpasser |
| 01-10-1945 | 31-05-1949 | Jens Severin Andersen | Fyrmester III |
| 01-11-1946 | 31-03-1949 | Ejgil Meisner Pedersen | Fyrassistent aspirant |
| 01-11-1947 | 30-04-1954 | Jens Alfred Christensen Høeg | Fyrassistent |
| 01-07-1949 | 30-04-1955 | Edvard August Due | Fyrmester III |
| 01-12-1950 | 30-09-1956 | Johan Nielsen Skjoldborg | Fyrpasser |
| 01-05-1954 | 31-01-1959 | Cecil Marius List | Fyrassistent |
| 01-05-1955 | 31-01-1957 | Harry Møller Hansen | Fyrmester II |
| 01-02-1959 | 31-01-1964 | Holger Marius Jensen | Overfyrpasser |
| 01-02-1964 | 31-08-1967 | Herluf William Pickering | Overfyrpasser |
| 01-09-1967 | Jens Andreas Pedersen | Fyrpasser | |
| 01-08-1984 | Johan Lütz Miemietz | Fyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 25-09-1852 | 1896 | 1903 | 1956 | 1980 | 16-12-2002 −0/+12 dage |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Registreret | Ændret | Ombygget | Ændret | Ændret |
| Position | 55°55'10" N 11°05'09" E | 55°55'09" N 11°05'07" E | 55°55'09" N 11°05'07" E | 55°55'09" N 11°05'07" E | 55°55.18' N 11°4.96' E ED50 | 55°55.15' N 11°4.88' E WGS84 |
| Fyrkarakter | Fl [Blk] W 120 s (20+100) | Fl [Blk] W 110 s (10+100) | Fl (3) [Gp Blk] W 15 s (0,33+2+0,33+2+0,33+10,01) | Fl [Blk] W 5 s (2+3) | Fl (2) [Gp Blk] W 15 s | Fl (2) [Gp Blk] W 15 s (2,5+2,5+2,5+7,5) |
| Fyrlistenr. | 16 | 148 | 523 | 1975 C1486 | ||
| Energikilde | Petroleum | Petroleum | El | |||
| Lysgiver | Vægebrænder | Glødenetsbrænder | Glødelampe 1000 watt | |||
| Lysforstærker | Spejle Parabolsk, Roterende, 3. orden | Spejle 3. orden, Parabolsk, Roterende | Linse 2. orden, Roterende | Linse Tromle | ||
| Lysstyrke | 32110 cd | |||||
| Geografisk synsvidde | 16 sm | 16 sm | 16 sm | |||
| Optisk synsvidde | 24 sm | 21 sm | 17 sm | 12 sm | ||
| Flammehøjde | 31,4 m | 31,4 m | 31 m | 31 m | 31 m | 31 m |
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr |
| Konstruktion | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund |
| Højde | 18,8 m | 19 m | 19 m | 19 m | 19 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 25-09-1852 | Niels Sigfred Nebelong | Rundt Taarn. Øens nordvestlige Pynt. Fyret er synligt i alle Retninger mod Søen i Vinklen fra SO. ¼ S. gjennem Øst, Nord, Vest og Syd til i SSO. fra fyret, samt mere eller mindre dækket i Vinklen fra SSO. til SO. ¼ S. I denne Vinkel af 20º forholder det sig med Hensyn til at see Fyret saaledes som følger: I Retningen SO. ¼ S. (retv. S. 59º O.) er Fyret dækket af Toppen af en Bakke; i Vinklen SO. ¾ S. (retv. S. 53º O.) til SO.t.S. (retv. S. 49º O.) fra Fyret, der næsten omfatter Øens Sydostrev, dækkes det af Kongshøi Aas, og i Vinklen SO.t.S. ½ S. til SSO. fra Fyret dækkes dette af Seirø By og en høi Bakke. I Aabningerne mellem nævnte Vinkler er Fyret derimod synligt. | ||
| 1896 | Gult, rundt Taarn. Skjules af Land i Retningen S. 59º Ø., samt fra S. 53º Ø. til S. 49º Ø. og fra S. 44º Ø. til S. 39º Ø. | |||
| 1903 | Gult, rundt Taarn. Øens NW.-Pynt. Skjules af Land i Pejling 301º samt i Pejlinger fra 307º til 311º og fra 316º til 321º. | |||
| 1956 | - | |||
| 1980 | - | |||
| 16-12-2002 −0/+12 dage | - |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 1997, s. 103 |
| 2. | Dansk Fyrliste 1960, s. 114 |
| 3. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 118 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 4. | Efterretninger for Søfarende, Uge 51-52, 20. december 2002 - Lysevne ændret. |
| 5. | HISTORIEN OM Sejerø fyr FRA 1848 TIL 2004, s. 18, 60-64 |
| 6. | Vore fyr, s. 71 |
| 7. | Tidsskrift for Søvæsen, Nyt - Archiv for Søvæsenet, årgang 1852, s. 377 (pdf 388) https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1852-TFS.pdf |
| 8. | FORTEGNELSE over DANSKE og ISLANDSKE FYR og TAAGESIGNALSTATIONER 1921, s. 72 |
| 9. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1861, s. 8 (pdf 5) Fortegnelse_over_fyrene_i_det_danske_monarki_1861.pdf |
| 10. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1896, s. 42 (pdf 47) https://www.google.dk/books/edition/Fortegnelse_over_Fyr_og_Taagesignal_stat/zXVwRnJUR74C?hl=da&gbpv=1&dq=Fortegnelse+over+Fyr+og+Taagesignal-Stationer+i+Kongeriget+Danmark+med+Bilande+1896&pg=PA1&printsec=frontcover |
 | |
| Sejerø fyr | 17-08-2001 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Fyrmester Kai Julius Agerskov, med familie. | 1895 |
| 2. | |
 | |
| Sejerø fyr, set fra syd. | 17-08-2001 |
| 3. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |