Det er passende at indlede beskrivelsen af Røsnæs fyr med et udklip fra ”Nyt - Archiv for Søvæsenet”, årgang 1845, hvori følgende meddelelse gengives fra ”Efterretninger for Søfarende”:
Nyt fyr paa Refsnæs, Storebælt.
Den 1ste November 1844 tændtes det nyoprettede Fyr paa Refsnæs, hvorhos Fyret paa Sprogø, der hidtil kun har været tændt til visse Tider, fra samme Dag holdes brændende hver Nat.
Fyret paa Refsnæs er forsynet med et stillestaaende katadioptrisk Lindseapparat af 4de Orden, som er anbragt i et Taarn 28 Fod over Grunden og omtrent 70 Fod over Havfladen. Det lyser i Retningerne fra O. ¾ S. rundt igjennem Nord og Vest til S. S. O. ¾ O. Afstanden 3 Mile.
Fyret på Sprogø er et roterende Lampefyr, som giver Glimt hver 15de Secund og sees til alle Sider i en Afstand af 3 Mile.
Hvem der stod for tegning og opførelse af den nye fyr, er der ikke enighed om i kilderne. Nogle steder står Niels Sigfred Nebelong (1806-1871) anført som arkitekt og i andre er han alene arkitekt for ombygningen i 1859. N. S. Nebelong skulle med sikkerhed være arkitekten bag det nærliggende Sejerø fyr, der kunne tages i brug i september 1852. Han var ofte benyttet som arkitekt ved opførelse af fyrtårne i denne periode.
Der hvor fyret kom til at ligge, havde der 30 år tidligere også været stor aktivitet. I forbindelse med Kanonbådskrigen (1807-1814) blev der opført et kanonbatteri med fire 24 punds kanoner. Batteriet samarbejdede med kanonbådene i Storebælt og var i aktion adskillige gange under krigen.
Ved oprettelsen var Røsnæs fyr et 11 m højt tårn sammenbygget med fyrmesterboligen og forsynet med fast linseapparat til at koncentrere lysudsendelse. Samtidig med en forøgelse af fyrtårnets højde til 15 m i 1859 kom et nyt, men stadig fast, linseapparat i brug. Et roterende linseapparat kom først i 1895, hvor et 4. ordens apparat med en 3-vægers brænder som lyskilde, ændrede fyret fra at udsende konstant hvidt lys, til at vise et kraftigt blink med en varighed på en tiendedel sekund hver femte sekund. Lystyrken i blinket var på 20.000 Hefnerlys (18.060 candela).
Fyrets lyskilde er senere elektrificeret. I 1947 er det registreret med et 4. ordens linseapparat, forsynet med elektrisk rotationsmotor og en 500 watt glødelampe. Man har dog som reserve, i tilfælde af et svigt i el-forsyningen, bibeholdt det tidligere anvendte rotationsurværk samt petroleumsbrænderen.
Fra stranden nedenfor fyret er der i nordvestlig retning udkig til det bundfaste Røsnæs Puller fyr opført i 1938. Man kan også se spidsen af Asnæs ni kilometer i sydøstlig retning. Der findes det betydelig mindre Asnæs fyr.
Begge de nævnte fyr stod personalet ved Røsnæs fyr gennem mange år for pasning og vedligeholdelse af. Til det formål havde personalet en båd til rådighed, i starten med sejl, senere suppleret med motor. På stranden syd for fyret var der bygget en anlægsbro med udstyr til at trække båden på land. Hvis man kigger nøje efter i nederste venstre hjørne af det kolorerede postkort, kan man ane båden, men anlægsbroen er desværre ikke med.
I tilfælde med akut behov for tilsyn med Asnæs fyr, under vejrforhold der forhindrede anvendelse af båd, måtte turen foregå over land. En tur på i alt 70 km før man var hjemme igen.
Under Anden Verdenskrig var fyret og en stor del af området under permanent kontrol af de tyske besættelsestyrker. De første tyske tropper dukkede op ved fyret sent på eftermiddagen 9. april og som krigen skred frem, blev der etableret kanonstillinger, nedgravede ammunitionsmagasiner, lyskastere og radaranlæg. Tillige med alle andre danske fyrtårne var Røsnæs fyr beordret slukket. Der kunne dog komme ordre om kortvarigt at have lys i det. Fyrtårnet blev malet med grøn camouflagefarve og fik tilføjet en udkigspost. Personalet fortsatte i deres ansættelse ved fyret under hele besættelsen.
To år efter den tyske besættelse var overstået, bestod personalet ved Røsnæs fyr, af en fyrmester, to fyrpassere og en medhjælper. Fyrmesteren boede i det med fyrtårnet sammenbyggede hus. Boligarealet var på omkring 100 m², fordelt på tre værelser, køkken og entre i stueetagen og et værelse og to gæsteværelser i tagetagen. Fra entreen i stuetagen var der nedgang til kælder og i nederste del af tårnet fandtes et spisekammer. Den ene fyrpasserbolig var på cirka 60 m² og indeholdte to værelser og køkken i stueetagen og to værelser i loftetagen. Den anden fyrpasserbolig var på omkring 82 m². I stueetagen fandtes to værelser og køkken. Fra entre var der trappe til tagetagen som indeholdte soveværelse, et kvistværelse og et gæsteværelse samt pulterrum.
De tre boliger var forsynet med 220 volt vekselstrøm fra Svinninge Højspændingsværk og de tre familier deltes om et fælles vaskerum. Medhjælperen havde ikke bolig ved fyret.
I 2008 blev fyret automatiseret for blot to år senere den 29. september 2010 at udsende lys fra lanterne for sidste gang. Den triste beslutning, om nedlæggelse af fyret, siges at bero på to forhold. Dels ringe trafik i det farvand fyret var beregnet til at assistere sejladsen i og dels konstruktionen af linseapparatet, hvis lanterne hvilede på et leje af kviksølv. Denne konstruktion ses anvendt ved mange fyrtårne gennem tiden, men blev problematisk i sammenhæng med nutidens arbejdsmiljøhensyn.
Fyrtårnet og de tilhørende bygninger eksisterer stadig. I sommermånederne er det på visse dage muligt at komme op i tårnet samt studere den permanente koldkrigsudstilling i den gamle fyrmesterbolig. Der findes tillige en lille café indrettet i en gammel stråtækt garage.
Røsnæs er en halvø på Sjællands vestkyst, og fyret ligger på halvøens vestligste pynt og i fugleflugtslinje 15 km fra Vor Frue Kirke i Kalundborg.
Nyt fyr paa Refsnæs, Storebælt.
Den 1ste November 1844 tændtes det nyoprettede Fyr paa Refsnæs, hvorhos Fyret paa Sprogø, der hidtil kun har været tændt til visse Tider, fra samme Dag holdes brændende hver Nat.
Fyret paa Refsnæs er forsynet med et stillestaaende katadioptrisk Lindseapparat af 4de Orden, som er anbragt i et Taarn 28 Fod over Grunden og omtrent 70 Fod over Havfladen. Det lyser i Retningerne fra O. ¾ S. rundt igjennem Nord og Vest til S. S. O. ¾ O. Afstanden 3 Mile.
Fyret på Sprogø er et roterende Lampefyr, som giver Glimt hver 15de Secund og sees til alle Sider i en Afstand af 3 Mile.
Hvem der stod for tegning og opførelse af den nye fyr, er der ikke enighed om i kilderne. Nogle steder står Niels Sigfred Nebelong (1806-1871) anført som arkitekt og i andre er han alene arkitekt for ombygningen i 1859. N. S. Nebelong skulle med sikkerhed være arkitekten bag det nærliggende Sejerø fyr, der kunne tages i brug i september 1852. Han var ofte benyttet som arkitekt ved opførelse af fyrtårne i denne periode.
Der hvor fyret kom til at ligge, havde der 30 år tidligere også været stor aktivitet. I forbindelse med Kanonbådskrigen (1807-1814) blev der opført et kanonbatteri med fire 24 punds kanoner. Batteriet samarbejdede med kanonbådene i Storebælt og var i aktion adskillige gange under krigen.
Ved oprettelsen var Røsnæs fyr et 11 m højt tårn sammenbygget med fyrmesterboligen og forsynet med fast linseapparat til at koncentrere lysudsendelse. Samtidig med en forøgelse af fyrtårnets højde til 15 m i 1859 kom et nyt, men stadig fast, linseapparat i brug. Et roterende linseapparat kom først i 1895, hvor et 4. ordens apparat med en 3-vægers brænder som lyskilde, ændrede fyret fra at udsende konstant hvidt lys, til at vise et kraftigt blink med en varighed på en tiendedel sekund hver femte sekund. Lystyrken i blinket var på 20.000 Hefnerlys (18.060 candela).
Fyrets lyskilde er senere elektrificeret. I 1947 er det registreret med et 4. ordens linseapparat, forsynet med elektrisk rotationsmotor og en 500 watt glødelampe. Man har dog som reserve, i tilfælde af et svigt i el-forsyningen, bibeholdt det tidligere anvendte rotationsurværk samt petroleumsbrænderen.
Fra stranden nedenfor fyret er der i nordvestlig retning udkig til det bundfaste Røsnæs Puller fyr opført i 1938. Man kan også se spidsen af Asnæs ni kilometer i sydøstlig retning. Der findes det betydelig mindre Asnæs fyr.
Begge de nævnte fyr stod personalet ved Røsnæs fyr gennem mange år for pasning og vedligeholdelse af. Til det formål havde personalet en båd til rådighed, i starten med sejl, senere suppleret med motor. På stranden syd for fyret var der bygget en anlægsbro med udstyr til at trække båden på land. Hvis man kigger nøje efter i nederste venstre hjørne af det kolorerede postkort, kan man ane båden, men anlægsbroen er desværre ikke med.
I tilfælde med akut behov for tilsyn med Asnæs fyr, under vejrforhold der forhindrede anvendelse af båd, måtte turen foregå over land. En tur på i alt 70 km før man var hjemme igen.
Under Anden Verdenskrig var fyret og en stor del af området under permanent kontrol af de tyske besættelsestyrker. De første tyske tropper dukkede op ved fyret sent på eftermiddagen 9. april og som krigen skred frem, blev der etableret kanonstillinger, nedgravede ammunitionsmagasiner, lyskastere og radaranlæg. Tillige med alle andre danske fyrtårne var Røsnæs fyr beordret slukket. Der kunne dog komme ordre om kortvarigt at have lys i det. Fyrtårnet blev malet med grøn camouflagefarve og fik tilføjet en udkigspost. Personalet fortsatte i deres ansættelse ved fyret under hele besættelsen.
To år efter den tyske besættelse var overstået, bestod personalet ved Røsnæs fyr, af en fyrmester, to fyrpassere og en medhjælper. Fyrmesteren boede i det med fyrtårnet sammenbyggede hus. Boligarealet var på omkring 100 m², fordelt på tre værelser, køkken og entre i stueetagen og et værelse og to gæsteværelser i tagetagen. Fra entreen i stuetagen var der nedgang til kælder og i nederste del af tårnet fandtes et spisekammer. Den ene fyrpasserbolig var på cirka 60 m² og indeholdte to værelser og køkken i stueetagen og to værelser i loftetagen. Den anden fyrpasserbolig var på omkring 82 m². I stueetagen fandtes to værelser og køkken. Fra entre var der trappe til tagetagen som indeholdte soveværelse, et kvistværelse og et gæsteværelse samt pulterrum.
De tre boliger var forsynet med 220 volt vekselstrøm fra Svinninge Højspændingsværk og de tre familier deltes om et fælles vaskerum. Medhjælperen havde ikke bolig ved fyret.
I 2008 blev fyret automatiseret for blot to år senere den 29. september 2010 at udsende lys fra lanterne for sidste gang. Den triste beslutning, om nedlæggelse af fyret, siges at bero på to forhold. Dels ringe trafik i det farvand fyret var beregnet til at assistere sejladsen i og dels konstruktionen af linseapparatet, hvis lanterne hvilede på et leje af kviksølv. Denne konstruktion ses anvendt ved mange fyrtårne gennem tiden, men blev problematisk i sammenhæng med nutidens arbejdsmiljøhensyn.
Fyrtårnet og de tilhørende bygninger eksisterer stadig. I sommermånederne er det på visse dage muligt at komme op i tårnet samt studere den permanente koldkrigsudstilling i den gamle fyrmesterbolig. Der findes tillige en lille café indrettet i en gammel stråtækt garage.
Røsnæs er en halvø på Sjællands vestkyst, og fyret ligger på halvøens vestligste pynt og i fugleflugtslinje 15 km fra Vor Frue Kirke i Kalundborg.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 26-09-2020 | Eksisterer i senest registrerede form. | Anvendes til museum, udstillinger el.lign. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| nov. 1844 −2/+0 mdr. | 14-12-1849 | Peter Christian Jensen | Fyrbetjent |
| jan. 1850 −1/+2 mdr. | 30-03-1873 | Jens Peter Jensen | Fyrmester |
| 04-04-1874 | 31-12-1907 | Peter Christian Jensen | Fyrmester |
| 01-11-1896 | Ida M. C. Jensen | Fyrpasser | |
| 01-01-1908 | Carl Frederik Viggo Jensen | Fyrmester | |
| 01-04-1908 | 31-05-1912 | Harald Frederik Skytte Jensen | Fyrpasser |
| 01-06-1912 | 01-04-1915 | Svend Jacob Svendsen | Hustandsfyrpasser |
| 01-06-1912 | Niels Carlsen Svendsen | Fyrmester | |
| 01-04-1915 | 31-12-1918 | Carl Julius Svendsen | Hustandsfyrpasser |
| 01-11-1916 | 31-07-1919 | Christian Vilhelm Rasmussen | Fyrpasser |
| 01-08-1919 | Rudolf Theobald Martin Thode | Fyrpasser | |
| 01-03-1921 | Svend Hansen | Fyrmester | |
| 01-03-1921 | Valborg Elisabeth Hansen | Hustandsfyrpasser | |
| 01-04-1926 | 31-03-1938 | Jens Jensen | Fyrpasser |
| 01-10-1928 | 31-05-1938 | Johannes Lauritz Westborg | Fyrmester III |
| 01-10-1928 | Anne Kristine Westborg | Hustandsfyrpasser | |
| 01-04-1938 | 01-11-1954 | Jens Jensen | Overfyrpasser |
| 01-06-1938 | Karen Elisabeth Debess | Hustandsfyrpasser | |
| 01-06-1938 | 31-03-1942 | Viggo Debess | Fyrmester III |
| 01-01-1939 | A. B. Jensen | Medhjælper | |
| 01-04-1942 | Viggo Debess | Fyrmester II | |
| 01-12-1942 | 31-10-1954 | Kai Bjerring Hansen Bjæring | Fyrpasser |
| 01-07-1951 | Erik Christian Trab | Fyrpasser | |
| 01-11-1954 | Kai Bjerring Hansen Bjæring | Overfyrpasser | |
| 01-09-1966 | Kaj Johannes Enevold Sørensen | Overfyrpasser | |
| 01-10-1966 | Knud Høyer | Fyrmester | |
| 01-09-1983 | Leif Christensen | Overfyrpasser | |
| 01-10-1983 | Poul Wirensø | Fyrmester |
Fakta
| Tidspunkt | 1844 | 1852 | 1859 | 1895 | 1949 | 29-09-2010 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Ombygget | Ombygget | Ombygget | Registreret | Nedlagt |
| Position | 55°44'36" N 10°32'22" E | 55°44'36" N 10°52'22" E | 55°44'36" N 10°52'23" E | 55°44'36" N 10°52'33" E | 55°44.62' N 10°52.15' E WGS84 | |
| Fyrkarakter | F [Fst] W | F [Fst] W | F [Fst] W | Fl [Blk] W 5 s (0,1+4,9) | Fl [Blk] W 5 s (0,1+4,9) | Fl [Blk] W 5 s |
| Fyrlistenr. | 25 | 29 | 145 | 517 | 2025 C1496 | |
| Energikilde | El 220 V, Vekselstrøm | El | ||||
| Lysgiver | Vægebrænder 3-væger | Glødelampe 500 watt | ||||
| Lysforstærker | Linse | Linse 5. orden | Linse 4. orden | Linse Roterende | Linse 4. orden, Roterende | Linse Roterende |
| Lysstyrke | 18060 cd | |||||
| Geografisk synsvidde | 14 sm | |||||
| Optisk synsvidde | 23 sm | 19 sm | ||||
| Flammehøjde | 19,8 m | 24,2 m | 24,2 m | 24 m | 24 m | |
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr |
| Konstruktion | Tårn Dedikeret, Firkantet, Muret | Tårn Dedikeret, Firkantet, Muret | Tårn Dedikeret, Firkantet, Muret | Tårn Dedikeret, Firkantet, Muret | Tårn Dedikeret, Firkantet, Muret | Tårn Dedikeret, Firkantet, Muret |
| Højde | 8,8 m | 11,9 m | 15,4 m | 15 m | 15 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 1844 | Dette Fyr er anbragt paa den vestligste Pynt af Sjelland, 70 Fod over Havfladen i et 28 Fod høit Taarn, lyser i en Afstand af 3 Miil tilsøes i Retningerne O. ¾ S. rundt gjennem Nord og Vest til S. S. O. ¾ O. | |||
| 1852 | Lavt firkantet Taarn med tilstødende Bygning. Fyret lyser fra O. ¾ S. igjennem Nord og Vest indtil SSO. ¾ O. ind i Kallundborg Fjord. | |||
| 1859 | Firkantet Taarn. Yderenden af Refsnæs, Sjællands nordvestlige Pynt. Fyret lyser mpd Søen i alle Retninger i Vinklen mellem O. ½ S. gjennem Nord, Vest og Syd til i SO.t.S. fra Fyret og er dækket i Vinklen mod Øst imellem nævnte Retninger, idet det dog indenfor disse Grændser er synligt over en Slugt i Landet paa Nordsiden i Retningen O. ½ S. (retv. N 80º 46' O.) og i en Vinkel mellem SO. ¾ S. (retv. S 52º 7' O.) og SO.t.S. (retv. S. 48º 50' O.), naar man i denne Vinkel er heelt ovre paa Sydsiden af Kallundborg Fjord. | |||
| 1895 | Hvidt, firkantet Taarn. Yderenden af Pyntens høje Land. Skjules af Land i Vinklen N. 80° Ø. gjennem Ø. til S. 48° Ø. I Retningen N. 80°,8 Ø. og fra S. 52°,1 Ø. til S. 48°,8 Ø. sees Fyret paa nogen Afstand mellem Bakkerne. | |||
| 1949 | Hvidt, firkantet Taarn, Yderenden af Pyntens høje Land. | |||
| 29-09-2010 | Hvidt firkantet tårn. Yderenden af pyntens høje land. Roterende. Skjules af land i pejlinger fra 260° til 312°. I pejling 261° og i pejlinger fra 308° til 311° ses fyret på nogen afstand mellem bakkerne. Fyret lyser hvidgulligt. |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 2009, s. 105 DanskFyrliste2009.pdf |
| 2. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 106 |
| 3. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 115 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 4. | Efterretninger for Søfarende, Uge 35, 3. september 2010 - Røsnæs Fyr nedlægges. |
| 5. | Vore fyr, s. 69 |
| 6. | Tidsskrift for Søvæsen, Nyt - Archiv for Søvæsenet, årgang 1845, s. 229 (pdf 231) https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022037847_bw.pdf |
| 7. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1861, s. 10 (pdf 6) Fortegnelse_over_fyrene_i_det_danske_monarki_1861.pdf |
| 8. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1896, s. 42 (pdf 47) https://www.google.dk/books/edition/Fortegnelse_over_Fyr_og_Taagesignal_stat/zXVwRnJUR74C?hl=da&gbpv=1&dq=Fortegnelse+over+Fyr+og+Taagesignal-Stationer+i+Kongeriget+Danmark+med+Bilande+1896&pg=PA1&printsec=frontcover |
| 9. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1854, s. 8 |
| 10. | Fortegnelse over de i Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen hjemmehørende Fartøier af 7 Commerce-Læsters og derover; over Fyrene paa de danske Kyster, samt over Lods- og Toldklarings-Stationerne - 1845, s. 118 (pdf 127) https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022037847_bw.pdf |
| 11. | 1940-1945.dk, Røsnæs. https://1940-1945.dk/index.php/sjaelland/odsherred-omraadet/roesnaes/ |
 | |
| Røsnæs fyr | 19-08-2004 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Røsnæs fyr, set fra vest. | 28-03-2008 |
| 2. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Postkort, dateret 2015. | |
| 3. | |
 | |
| Røsnæs fyr, set fra nord. | 28-03-2008 |
| 4. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Røsnæs fyr, set fra sydstranden. | 28-03-2008 |
| 5. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Stemplet 9/8-1905 | |
| 6. | |