Opførelsen af Rubjerg Knude fyr begyndte med en anmodning i finanslovforslaget 1899-1900 om en startbevilling på 74.000 kr. Forslaget gik ud på opførelse af et 23 meter højt fyrtårn med roterende linseapparat på Lønstrup Klints højeste punkt.
Forslaget mødte nogen modstand fra de lokale folketingsmedlemmer, som med støtte fra fiskersamfundet fremførte et ønske om udlægning af et fyrskib i stedet for et fyrtårn. Man så det som en bedre løsning, dels fordi fyrskibet kunne placeres mere centralt mellem Hirtshals og Hanstholm fyr, dels fordi det kunne benyttes som redningsskib for fiskerne fra Løkken.
Efter samråd med fyrdirektør H. V. Ravn og skibsfører for fyrtransportskibet Kattegat C. Stæhr, blev indstilling om opførelse af et fyrtårn fastholdt, med den væsentligste begrundelser, at et fyrskib ikke kan anvendes som redningsskib samt at det er en betydelig dyrere løsning både anlægs- og driftsmæssigt.
De første tegninger til fyret er baseret på en løsning hvor dampkraft benyttes til at trække en dynamo, som leverer strøm til en kulbuelampe, svarende til den der anvendes ved Hanstholm fyr i samme periode. Planerne blev dog ændret til at anvende gas som energikilde. De erfaringer man havde hentet med anvendelsen af kulbuelys på Hanstholm var, at det godt nok gav det kraftigste lys, men det havde til gengæld ringe gennemtrængelighed i tåge og diset vejr. Lys frembragt med fedtgas mente man derfor var en bedre løsning til Rubjerg Knude, som sammen med Blåvand Huk fyr fik monteret anlæg til lokal produktion af fedtgassen.
Fremstilling af fedtgassen skete i to retortovne med en kapacitet på henholdsvis 10 og 5 m³ gas i timen. Gassen blev opbevaret i en 11 m³ stor beholder opstillet ved fyranlæggets sydgavl. Fra beholderen førte et blyrør op gennem fyret til glødenetsbrænderen i linseapparatet.
Fremstillingen og håndteringen af fedtgas var en arbejdskrævende og besværlig proces og allerede i 1906 gik man derfor over til at anvende petroleum som energikilde. Gasværket blev nedlagt to år senere hvor man erstattede gasmotorerne til tågesignalet med to 10 hk petroleumsmotorer.
Fyret blev elektrificeret i 1948, hvor der blev installeret en glødelampe på 550 watt.
Fyrets linseapparat blev leveret af et fransk firma ved navn Barbier & Bénard og udgjorde med 42.000 kr. en betragtelig del af det endelige anlægsbudget på 176.000 kr.
Linsen bestod af tre fag med 134 håndslebne prismer. Linsefagene var monteret på et leje af kviksølv og blev drevet rundt af et urværk, som skulle trækkes op hver tredie time.
Linsen kunne i dagtimerne uhensigtsmæssigt virke som brændeglas, der kunne antænde omkringliggende bygninger og vegetation. Man var derfor nødt til at overdække linsen med en lærredshætte om dagen.
Der kom første gang lys fra Rubjerg Knude fyr fredag den 27. december 19005.
Sandflugten var allerede under byggeriet en plage og det blev et vedvarende arbejde for fyrpersonalet at holdet fyret og de tilhørende bygninger fri for sanddriver. I 1920 oplevede man nogle store skred i klinten ud for fyret. Disse skred antages at være årsag til en eskalering af sandflugten. Efter dette måtte man jævnligt bortkøre store mængder sand. I 1953 var klitten vokset så meget at skibene ikke længere kunne høre tågesignalet og det blev nedlagt. Der var på et tidspunkt overvejelser om forhøjelse af tårnet, men de blev opgivet og den 1. august 1968 slukkedes fyret for sidste gang.
Ved fyrets opførelse lå det omkring 240 meter fra kysten. I 1947 fandtes der haver ved fyret, hvor personalet kunne dyrke de fleste grøntsager i rigelig mængde suppleret med bærbuske og mindre frugttræer. Dyrkningen blev dog jævnligt forstyrret af sandflugten. Personalet bestod af fyrmester, fyrassistent, fyrpasser samt en medhjælper. Fyrmesterboligen var på omkring 100 m² fordelt på 3 værelser, køkken og spisekammer i stueetagen og i tagetagen soveværelse, to gæsteværelser, et kammer samt et kloset. Fyrassistentfamilien havde 80 m² til rådighed, fordelt på tre værelser, køkken samt spisekammer i stueetagen og to gæsteværelser og kloset i tagetagen. I den omtrent 60 m² store fyrpasserbolig fandtes to værelser, køkken og spisekammer i stueetagen samt soveværelse og kloset i tagetagen. Fyrassistent- og fyrpasserboligen var sammenbygget. Vaskerum, badeværelse, toilet. og brændselsrum var indrettet i et udhus. Medhjælperen boede ikke ved fyret.
Den godt 60 m høje klit fortsatte i årene efter med at dække fyrtårn og tilhørende bygninger med fuld styrke. Omkring år 2000 var tilsandingen så voldsom at det i 1980 opførte Sandflugtmuseum måtte lukkes ned.
Den 27/12-2000 kom der for en kort stund igen lys i fyret. Det skete ved et arrangement hvor Vendsyssel Historiske Museum markerede fyrets 100 års dag.
Med støtte fra Realdania samt bidrag fra ENV-Fonden og Hjørring Kommune genetableredes adgangen til fyret i 2016.
Arbejdet med at renovere fyret og i den forbindelse etablere en ny trappe, ved at hejse den ned i fyret fra toppen, startede i efteråret 2015. Udover den nye trappe, blev der monteret et kalejdoskop i toppen af fyret, som leder sollys ned i fyrets indre.
Se de to billeder, der viser forberedelserne til montering af den nye trappe, i hvilken forbindelse det gamle linsehus blev afmonteret.
Blot 3 år efter var klinten eroderet så voldsomt, at det kun var et spørgsmål om kort tid, før naturens kræfter ville få det gamle fyrtårn til at falde i havet. Tårnet havde i kraft af dets historie og beliggenhed, i mange år været en yndet turistmål, som man lokalt gerne ville bevare. Det lykkedes at skaffe tilladelser og midler til en flytning af det gamle tårn i sin helhed 65-80 meter ind i landet. Efter at have fået fundamentet gravet frit og forstærket og spændt en ramme af stålbjælker om tårnets underdel, kunne det ved hjælp af donkrafte, rullelejer og en forberedt kørevej med stålplader, den 22. oktober 2019 på under 5 timer, bakses frem til en plads, der endte med af blive 70 m fra tårnets oprindelige placering. Hvis alt går som forventet, burde det først i 2060 være tid til fornyet stillingtagen til tårnets skæbne.
Forslaget mødte nogen modstand fra de lokale folketingsmedlemmer, som med støtte fra fiskersamfundet fremførte et ønske om udlægning af et fyrskib i stedet for et fyrtårn. Man så det som en bedre løsning, dels fordi fyrskibet kunne placeres mere centralt mellem Hirtshals og Hanstholm fyr, dels fordi det kunne benyttes som redningsskib for fiskerne fra Løkken.
Efter samråd med fyrdirektør H. V. Ravn og skibsfører for fyrtransportskibet Kattegat C. Stæhr, blev indstilling om opførelse af et fyrtårn fastholdt, med den væsentligste begrundelser, at et fyrskib ikke kan anvendes som redningsskib samt at det er en betydelig dyrere løsning både anlægs- og driftsmæssigt.
De første tegninger til fyret er baseret på en løsning hvor dampkraft benyttes til at trække en dynamo, som leverer strøm til en kulbuelampe, svarende til den der anvendes ved Hanstholm fyr i samme periode. Planerne blev dog ændret til at anvende gas som energikilde. De erfaringer man havde hentet med anvendelsen af kulbuelys på Hanstholm var, at det godt nok gav det kraftigste lys, men det havde til gengæld ringe gennemtrængelighed i tåge og diset vejr. Lys frembragt med fedtgas mente man derfor var en bedre løsning til Rubjerg Knude, som sammen med Blåvand Huk fyr fik monteret anlæg til lokal produktion af fedtgassen.
Fremstilling af fedtgassen skete i to retortovne med en kapacitet på henholdsvis 10 og 5 m³ gas i timen. Gassen blev opbevaret i en 11 m³ stor beholder opstillet ved fyranlæggets sydgavl. Fra beholderen førte et blyrør op gennem fyret til glødenetsbrænderen i linseapparatet.
Fremstillingen og håndteringen af fedtgas var en arbejdskrævende og besværlig proces og allerede i 1906 gik man derfor over til at anvende petroleum som energikilde. Gasværket blev nedlagt to år senere hvor man erstattede gasmotorerne til tågesignalet med to 10 hk petroleumsmotorer.
Fyret blev elektrificeret i 1948, hvor der blev installeret en glødelampe på 550 watt.
Fyrets linseapparat blev leveret af et fransk firma ved navn Barbier & Bénard og udgjorde med 42.000 kr. en betragtelig del af det endelige anlægsbudget på 176.000 kr.
Linsen bestod af tre fag med 134 håndslebne prismer. Linsefagene var monteret på et leje af kviksølv og blev drevet rundt af et urværk, som skulle trækkes op hver tredie time.
Linsen kunne i dagtimerne uhensigtsmæssigt virke som brændeglas, der kunne antænde omkringliggende bygninger og vegetation. Man var derfor nødt til at overdække linsen med en lærredshætte om dagen.
Der kom første gang lys fra Rubjerg Knude fyr fredag den 27. december 19005.
Sandflugten var allerede under byggeriet en plage og det blev et vedvarende arbejde for fyrpersonalet at holdet fyret og de tilhørende bygninger fri for sanddriver. I 1920 oplevede man nogle store skred i klinten ud for fyret. Disse skred antages at være årsag til en eskalering af sandflugten. Efter dette måtte man jævnligt bortkøre store mængder sand. I 1953 var klitten vokset så meget at skibene ikke længere kunne høre tågesignalet og det blev nedlagt. Der var på et tidspunkt overvejelser om forhøjelse af tårnet, men de blev opgivet og den 1. august 1968 slukkedes fyret for sidste gang.
Ved fyrets opførelse lå det omkring 240 meter fra kysten. I 1947 fandtes der haver ved fyret, hvor personalet kunne dyrke de fleste grøntsager i rigelig mængde suppleret med bærbuske og mindre frugttræer. Dyrkningen blev dog jævnligt forstyrret af sandflugten. Personalet bestod af fyrmester, fyrassistent, fyrpasser samt en medhjælper. Fyrmesterboligen var på omkring 100 m² fordelt på 3 værelser, køkken og spisekammer i stueetagen og i tagetagen soveværelse, to gæsteværelser, et kammer samt et kloset. Fyrassistentfamilien havde 80 m² til rådighed, fordelt på tre værelser, køkken samt spisekammer i stueetagen og to gæsteværelser og kloset i tagetagen. I den omtrent 60 m² store fyrpasserbolig fandtes to værelser, køkken og spisekammer i stueetagen samt soveværelse og kloset i tagetagen. Fyrassistent- og fyrpasserboligen var sammenbygget. Vaskerum, badeværelse, toilet. og brændselsrum var indrettet i et udhus. Medhjælperen boede ikke ved fyret.
Den godt 60 m høje klit fortsatte i årene efter med at dække fyrtårn og tilhørende bygninger med fuld styrke. Omkring år 2000 var tilsandingen så voldsom at det i 1980 opførte Sandflugtmuseum måtte lukkes ned.
Den 27/12-2000 kom der for en kort stund igen lys i fyret. Det skete ved et arrangement hvor Vendsyssel Historiske Museum markerede fyrets 100 års dag.
Med støtte fra Realdania samt bidrag fra ENV-Fonden og Hjørring Kommune genetableredes adgangen til fyret i 2016.
Arbejdet med at renovere fyret og i den forbindelse etablere en ny trappe, ved at hejse den ned i fyret fra toppen, startede i efteråret 2015. Udover den nye trappe, blev der monteret et kalejdoskop i toppen af fyret, som leder sollys ned i fyrets indre.
Se de to billeder, der viser forberedelserne til montering af den nye trappe, i hvilken forbindelse det gamle linsehus blev afmonteret.
Blot 3 år efter var klinten eroderet så voldsomt, at det kun var et spørgsmål om kort tid, før naturens kræfter ville få det gamle fyrtårn til at falde i havet. Tårnet havde i kraft af dets historie og beliggenhed, i mange år været en yndet turistmål, som man lokalt gerne ville bevare. Det lykkedes at skaffe tilladelser og midler til en flytning af det gamle tårn i sin helhed 65-80 meter ind i landet. Efter at have fået fundamentet gravet frit og forstærket og spændt en ramme af stålbjælker om tårnets underdel, kunne det ved hjælp af donkrafte, rullelejer og en forberedt kørevej med stålplader, den 22. oktober 2019 på under 5 timer, bakses frem til en plads, der endte med af blive 70 m fra tårnets oprindelige placering. Hvis alt går som forventet, burde det først i 2060 være tid til fornyet stillingtagen til tårnets skæbne.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 26-09-2020 | Eksisterer men flyttet til anden placering. | Aktuel anvendelse kendes ikke. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-10-1900 | Lars Jørgen Andersen Klitbo | Fyrpasser | |
| 01-10-1906 | Carl Peter Fjerdingstad | Fyrmester | |
| 01-03-1907 | 31-03-1910 | Julius Hansen | Fyrassistent |
| 01-04-1910 | 28-02-1917 | Gustav Adolf Petersen | Fyrassistent |
| 01-11-1910 | Jens Conrad Boysen | Fyrmester | |
| 01-11-1914 | 31-10-1916 | Søren Gaarn Jensen | Fyrpasser |
| 01-11-1916 | 31-07-1920 | Morten Hansen Poulsen | Fyrpasser |
| 01-03-1917 | 31-03-1921 | Ejler Haubirk | Fyrassistent |
| 01-08-1920 | Mads Kristian Madsen | Fyrpasser | |
| 01-04-1921 | 31-07-1923 | Lavrits Boye | Fyrassistent |
| 01-04-1921 | 31-10-1925 | Carl Valdemar Fiedler | Fyrmester |
| 15-04-1921 | Alfred Frost | Medhjælper | |
| 01-08-1923 | 31-10-1925 | Ejnar Born | Fyrassistent |
| 01-11-1925 | 30-09-1927 | Regnar Riddermand Vilandt | Fyrmester |
| 01-11-1925 | 30-09-1926 | Ejnar Nielsen Nedergaard | Midlertidig fyrassistent |
| 01-10-1926 | 31-03-1937 | Ejnar Nielsen Nedergaard | Fyrassistent |
| 01-10-1927 | 30-09-1939 | Gerhard Ulrik Martens Petersen | Fyrmester II |
| 01-04-1937 | 30-09-1945 | Jens Severin Andersen | Fyrassistent |
| 01-11-1939 | Harald Frederik Skytte Jensen | Fyrmester II | |
| 01-01-1946 | 31-12-1947 | Boye Leif Jørgensen | Fyrassistent aspirant |
| 01-10-1947 | 30-09-1960 | Erik Majaard Fabricius | Fyrpasser |
| 15-09-1948 | 30-09-1950 | Herluf Valdemar Leth-Møller | Fyrassistent aspirant |
| 01-10-1950 | 30-09-1956 | Herluf Valdemar Leth-Møller | Fyrassistent |
| 01-06-1955 | 31-07-1961 | Per Sinding | Fyrmester II |
| 01-10-1956 | 31-01-1960 | Henry Anton Christian Sørensen | Fyrpasser |
| 01-02-1958 | 30-11-1962 | Harry Møller Hansen | Fyrmester |
| 01-09-1962 | 31-10-1968 | Niels Marius Nielsen | Overfyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 27-12-1900 | 1906 | 01-01-1948 | 01-08-1968 |
|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Ombygget | Ombygget | Nedlagt |
| Position | 57°26'57" N 9°46'41" E | 57°26'57" N 9°46'41" E | 57°26'57" N 9°46'41" E | 57°26'58" N 9°46'32" E |
| Fyrkarakter | Vksl W 30 s (0,2+14+0,2+1,4+0,2+14) | Vksl W 30 s (0,2+14+0,2+1,4+0,2+14) | Fl [Blk] W 30 s (0,2+14+0,2+1,4+0,2+14) | Fl [Blk] W 30 s (0,2+14+0,2+1,4+0,2+14) |
| Fyrlistenr. | 75 | 75 | 116 | 150 B2102 |
| Energikilde | Fedtgas | Petroleum | El 220 V | |
| Lysgiver | Glødenetsbrænder | Glødenetsbrænder | Glødelampe 550 watt | |
| Lysforstærker | Linse Roterende, 2. orden | Linse 2. orden, Roterende | Linse 2. orden, Roterende | Linse Roterende |
| Lysstyrke | 220181 cd | |||
| Geografisk synsvidde | 23 sm | 23 sm | 23 sm | |
| Optisk synsvidde | 26 sm | 29 sm | ||
| Flammehøjde | 90 m | 90 m | 90 m | 90 m |
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr |
| Konstruktion | Tårn Dedikeret, Firkantet | Tårn Dedikeret, Firkantet | Tårn Dedikeret, Firkantet | Tårn Dedikeret, Firkantet |
| Højde | 23 m | 23 m | 23 m | 23 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 27-12-1900 | Sirene. Afvekslende Et-Stød og To-Stød hver c. 1 Min. Stød c. 3 Sek., Pause c. 55 Sek., Stød c. 2 Sek., Pause c. 3 Sek., Stød c. 2 Sek., Pause c. 55 Sek. | Hvidt, firkantet Taarn ved Sirenebygningen. 1,750 m SSV. fra Maarup Kirke. | ||
| 1906 | - | - | ||
| 01-01-1948 | Sirene. Tonehøjde: 440 c/s. En-Tone og To-Toner hver 2 m. Tone 3., Pause 55 s., Tone 2 s., Pause 3 s., Tone 2 s., Pause 55 s. | Hvidt firkantet Taarn. 1570 m 202º fra Maarup Kirke. | ||
| 01-08-1968 | - |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 1965, s. 52 |
| 2. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 54 |
| 3. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 117 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 4. | Vore fyr, s. 67 |
| 5. | Dansk Søfartstidende, År 1900, årgang 7, nr. 49, torsdag 6. december 1900, s. 460 (pdf 745) https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946094.pdf |
| 6. | Dansk Søfartstidende, År 1898, årgang 5, nr. 41, torsdag 30. oktober 1898, s. 342 (pdf 509) https://slaegtsbibliotek.dk/2023/938171.pdf |
| 7. | Fyr og taagesignal-stationer 1909, s. 36 |
| 8. | Ingeniørernes Danmarkshistorie, Ingeniøren, nr. 21, 28. maj 1982, s. 12-13 https://danmarkshistorien.ing.dk/titles/ingarkiv/8334/publications/8455/pages/12 |
| 9. | Ingeniøren, 11. oktober 2019 - Store flyttedag på Rubjerg Knude. https://ing.dk |
 | |
| Rubjerg Knude | 1998 |
| 1. | Foto: Susanne Skytte © |
 | |
| Postkort, dateret 26-06-1908 | |
| 2. | |
 | |
| Tegning til Rubjerg Knude fyr. | |
| 3. | Illustration: Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927 |
 | |
| Rubjerg Knude | 1998 |
| 4. | Foto: Susanne Skytte © |
 | |
| Rubjerg Knude | 31-08-2005 |
| 5. | Foto: Alexander Schönfeld © |
 | |
| Rubjerg Knude | 31-08-2005 |
| 6. | Foto: Alexander Schönfeld © |
 | |
| Rubjerg Knude en solrig vinterdag | 11-02-2006 |
| 7. | Foto: Henrik Leerhøy © |
 | |
| Postkort, dateret 23-07-1926 | |
| 8. | |
 | |
| Under restaurering | 25-09-2015 |
| 9. | Foto: Arne Schuldt © |
 | |
| Under restaurering | 25-09-2015 |
| 10. | Foto: Arne Schuldt © |
 | |
| Rubjerg Knude, på ny placering | 17-08-2025 |
| 11. | Foto: John Rasmussen © |