Der har siden 1772 eksisteret to fyrtårne på den omkring 30 meter høje kystklint, nordvest for byen Gilleleje, som tårnene har navn efter. Det østlige og mindste af dem var sidste gang aktivt i 1898. Det vestlige er stadig aktivt og har da dette skrives, bistået sejladsen gennem Øresund i 253 år, dog afbrudt af en strid om fyrafgifter i begyndelsen og senere under krigsforhold, såsom Slaget på reden 1801, Kanonbådskrigen 1807-1814 og Anden Verdenskrig.
Årsagen til behovet for to tætliggende fyrtårne var risiko for forveksling med fyret på Kullen i Sverige.
Det vestlige og østlige fyrtårn startede begge som åbne kulfyr. Nakkehoved fyrene indgik sammen med Kronborg fyr i en samlet plan for bedre belysning af sejladsen gennem sundet, udarbejdet af kommandørkaptajn (senere viceadmiral) Andreas Lous og afgivet som betænkning i 1768. De tre fyr tændes første gang 1. april 1772, men når kun at være tændt i otte måneder. En strib om forhøjelse af den fyrafgift skibsfarten skulle betale for sejlads gennem sundet kom til at betyde en omkring 28 år lang pause, før der atter kom lys fra dem i år 1800.
Se kildereferencer for link til "Forordning om Tvende Blus-Fyhrer paa de dertil ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer opbygte Taarne ..."9 udsendt den 26. december 1771 og "PLACAT angaaende De ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer anlagde Blus-Fyerer, samt det paa Cronborg Slots-Taarn, indrettede Lanterne-Fyer ..."10.
Kort tid efter fyrene er tændt på ny i år 1800 omdannedes de til lukkede kulfyr ved at påsætte en lanterne med tag og glasruder, der omsluttede den kurv hvori kullene afbrændtes. Tårnene var bygget med en trappe i hvert hjørne for at give fyrpasseren en mulighed for at komme op fra vindsiden med den løbende forsyning af kul, det krævede at holde fyret brændende. Selvom det lukkede kulfyr formindskede forbruget, skulle der stadig bæres betydelige mængder kul op til lanternen. Stillingen som fyrpasser må have været temmelig slidsomt på den tid.
Efter 33 år var det i 1833 slut med brug af kul som lyskilde. Det år fik begge fyr monteret et spejlapparat, der viste fast hvidt lys. Det østlige tårn havde 8 spejle med tilhørende lamper og det vestlige tårn 18 spejle med lamper.
Med fremkomsten af muligheden for udsendelse af lys med et bestemt mønster af blink og dermed gøre et fyr unikt blandt andre fyr i samme farvand, var der ikke længere behov for anvendelse af to fyrtårne til dette formål. Denne mulighed kom i anvendelse ved Nakkehoved fyr i 1898. Ved at forøge højden af det vestlige tårn og efterfølgende montere et roterende linseapparat med 6-vægers brænder, der kunne udsende det føromtalte unikke mønter af blink, kunne det østlige fyr nedlægges.
Hvis læseren ved et kig i faktasektionen skulle undre sig over tårnets højde i 1861 er 7,5 m og i 1898 er 21 m, men forøgelsen i flammehøjde kun er 9,2 m, skyldes det en ændring i de officielle fyrlister, fra at angive højden fra jordhøjde til platformen for lanternen, til at angive tårnets samlede højde inklusive lanternehus.
I 1936 opføres der boliger til fyrmesteren og fyrpasseren i kort afstand fra fyret. I mange år var fyrmesterboligen sammenbygget med det østlige fyrtårn. Fyrassistenen havde længe haft bolig i det med fyret sammenbyggede hus, men uden gennemgang til fyrtårnet. Den nuværende passage mellem den gamle fyrassistentbolig og tårnet, er kommet til senere.
To år efter Anden Verdenskrigs afslutning er der ansat en fyrmester, en fyrassistent, en fyrpasser samt en medhjælper ved Nakkehoved fyr. De tre første har tjenestebolig ved fyret. Fyrmesterboligen er på 106 m² og består af fire værelser, et gæsteværelse samt køkken og et badeværelse med toilet. Der er indlagt centralvarme og der er koldt og varmt vand i hanerne i både badeværelse og køkken. Derudover findes vaskerum, viktualierum samt værksted, brændsels- og fyrrum i kælderen.
Fyrassistentboligen er på 85 m². Den er indrettet med tre værelser og køkken i stueetagen og i loftetagen soveværelse samt kammer. Der forefindes vand i køkkenet. Vaskerum med badekar, brændselsrum og rum til høns og andet, findes i et udhus.
Boligen til fyrpasseren er som fyrmesterens opført i 1936 og har flere bekvemmeligheder i forhold til fyrassistentboligen. Den er på 76 m² og rummer tre værelser, et gæsteværelse, et køkken, en forstue og et toiletrum med w.c. I kælderen findes et vaskerum med badekar samt værksteds-, brændsels- og viktualierum. I køkkenet er monteret et centralvarmekomfur, der udover anvendelse til madlavning også leverer varmt vand til radiatorer i huset.
Til fyrmester- og fyrpasserboligen hører et fælles udhus med plads til høns og cykelstald. Alle tre boliger er forsynet med strøm fra områdets forsyningsnet.
I 1955 udskiftes den siden 1906 anvendte glødenetsbrænder til petroleum med en aflang glødelampe på 1000 W, monteret i et apparatur som kunne registrere svigt af den aktive glødelampe og automatisk erstatte den med en ny.
Fyret lysevne og fyrkarakter ændres i januar 2007 og i februar 2018 ændres fyrkarakteren endnu engang.
Begge fyrtårne eksisterer (2025) stadig. Det vestlige er aktivt fyrtårn med automatik der sørger for tænding og slukning. Den med tårnet sammenbyggede beboelsesbygning huser meget passende et Fyrhistorisk Museum, hørende under Museum Nordsjælland. Det østlige fyr er istandgjort og ført tilbage til noget nær det udseende det havde som lukket kulfyr. De øvrige bygninger er i privat eje.
Årsagen til behovet for to tætliggende fyrtårne var risiko for forveksling med fyret på Kullen i Sverige.
Det vestlige og østlige fyrtårn startede begge som åbne kulfyr. Nakkehoved fyrene indgik sammen med Kronborg fyr i en samlet plan for bedre belysning af sejladsen gennem sundet, udarbejdet af kommandørkaptajn (senere viceadmiral) Andreas Lous og afgivet som betænkning i 1768. De tre fyr tændes første gang 1. april 1772, men når kun at være tændt i otte måneder. En strib om forhøjelse af den fyrafgift skibsfarten skulle betale for sejlads gennem sundet kom til at betyde en omkring 28 år lang pause, før der atter kom lys fra dem i år 1800.
Se kildereferencer for link til "Forordning om Tvende Blus-Fyhrer paa de dertil ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer opbygte Taarne ..."9 udsendt den 26. december 1771 og "PLACAT angaaende De ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer anlagde Blus-Fyerer, samt det paa Cronborg Slots-Taarn, indrettede Lanterne-Fyer ..."10.
Kort tid efter fyrene er tændt på ny i år 1800 omdannedes de til lukkede kulfyr ved at påsætte en lanterne med tag og glasruder, der omsluttede den kurv hvori kullene afbrændtes. Tårnene var bygget med en trappe i hvert hjørne for at give fyrpasseren en mulighed for at komme op fra vindsiden med den løbende forsyning af kul, det krævede at holde fyret brændende. Selvom det lukkede kulfyr formindskede forbruget, skulle der stadig bæres betydelige mængder kul op til lanternen. Stillingen som fyrpasser må have været temmelig slidsomt på den tid.
Efter 33 år var det i 1833 slut med brug af kul som lyskilde. Det år fik begge fyr monteret et spejlapparat, der viste fast hvidt lys. Det østlige tårn havde 8 spejle med tilhørende lamper og det vestlige tårn 18 spejle med lamper.
Med fremkomsten af muligheden for udsendelse af lys med et bestemt mønster af blink og dermed gøre et fyr unikt blandt andre fyr i samme farvand, var der ikke længere behov for anvendelse af to fyrtårne til dette formål. Denne mulighed kom i anvendelse ved Nakkehoved fyr i 1898. Ved at forøge højden af det vestlige tårn og efterfølgende montere et roterende linseapparat med 6-vægers brænder, der kunne udsende det føromtalte unikke mønter af blink, kunne det østlige fyr nedlægges.
Hvis læseren ved et kig i faktasektionen skulle undre sig over tårnets højde i 1861 er 7,5 m og i 1898 er 21 m, men forøgelsen i flammehøjde kun er 9,2 m, skyldes det en ændring i de officielle fyrlister, fra at angive højden fra jordhøjde til platformen for lanternen, til at angive tårnets samlede højde inklusive lanternehus.
I 1936 opføres der boliger til fyrmesteren og fyrpasseren i kort afstand fra fyret. I mange år var fyrmesterboligen sammenbygget med det østlige fyrtårn. Fyrassistenen havde længe haft bolig i det med fyret sammenbyggede hus, men uden gennemgang til fyrtårnet. Den nuværende passage mellem den gamle fyrassistentbolig og tårnet, er kommet til senere.
To år efter Anden Verdenskrigs afslutning er der ansat en fyrmester, en fyrassistent, en fyrpasser samt en medhjælper ved Nakkehoved fyr. De tre første har tjenestebolig ved fyret. Fyrmesterboligen er på 106 m² og består af fire værelser, et gæsteværelse samt køkken og et badeværelse med toilet. Der er indlagt centralvarme og der er koldt og varmt vand i hanerne i både badeværelse og køkken. Derudover findes vaskerum, viktualierum samt værksted, brændsels- og fyrrum i kælderen.
Fyrassistentboligen er på 85 m². Den er indrettet med tre værelser og køkken i stueetagen og i loftetagen soveværelse samt kammer. Der forefindes vand i køkkenet. Vaskerum med badekar, brændselsrum og rum til høns og andet, findes i et udhus.
Boligen til fyrpasseren er som fyrmesterens opført i 1936 og har flere bekvemmeligheder i forhold til fyrassistentboligen. Den er på 76 m² og rummer tre værelser, et gæsteværelse, et køkken, en forstue og et toiletrum med w.c. I kælderen findes et vaskerum med badekar samt værksteds-, brændsels- og viktualierum. I køkkenet er monteret et centralvarmekomfur, der udover anvendelse til madlavning også leverer varmt vand til radiatorer i huset.
Til fyrmester- og fyrpasserboligen hører et fælles udhus med plads til høns og cykelstald. Alle tre boliger er forsynet med strøm fra områdets forsyningsnet.
I 1955 udskiftes den siden 1906 anvendte glødenetsbrænder til petroleum med en aflang glødelampe på 1000 W, monteret i et apparatur som kunne registrere svigt af den aktive glødelampe og automatisk erstatte den med en ny.
Fyret lysevne og fyrkarakter ændres i januar 2007 og i februar 2018 ændres fyrkarakteren endnu engang.
Begge fyrtårne eksisterer (2025) stadig. Det vestlige er aktivt fyrtårn med automatik der sørger for tænding og slukning. Den med tårnet sammenbyggede beboelsesbygning huser meget passende et Fyrhistorisk Museum, hørende under Museum Nordsjælland. Det østlige fyr er istandgjort og ført tilbage til noget nær det udseende det havde som lukket kulfyr. De øvrige bygninger er i privat eje.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 07-03-2024 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 23-11-1771 | 1774 | Jens Wederkinch | Fyrforvalter |
| 29-05-1799 | 24-06-1824 | Niels Jensen Thykier | Fyrinspektør |
| 21-09-1824 | 03-06-1845 | Christian Faber | Fyrinspektør |
| 15-09-1845 | 31-12-1878 | Wilhelm August Faber | Fyrinspektør |
| 01-01-1879 | 28-08-1895 | Hans Christoffer Peter Rydahl | Fyrmester |
| 01-12-1887 | Martin Johan Alfred Haugaard | Fyrassistent | |
| 01-10-1895 | 12-11-1914 | William Schultz | Fyrmester |
| 01-10-1895 | Rasmus Thøgersen | Fyrpasser | |
| 01-01-1915 | 31-12-1932 | Laurits Christian Vilhelm Eir | Fyrmester |
| 01-05-1918 | 30-04-1921 | Peder Walentinus Madsen | Fyrassistent |
| 01-06-1921 | 30-06-1926 | Andreas Christian Sørensen | Fyrassistent |
| 01-07-1926 | 31-10-1934 | Troels Knud Foss | Fyrassistent |
| 01-01-1933 | 30-04-1951 | Sophus Johannes Lagar Beldring | Fyrmester II |
| 01-07-1933 | Andreas Christiansen | Fyrpasser | |
| 01-11-1934 | 31-10-1936 | Aage Harald Wilster | Fyrassistent |
| 01-12-1936 | 30-06-1938 | Hergeir Joensen | Fyrassistent aspirant |
| 01-07-1938 | Christen Christensen Trab | Fyrassistent | |
| 01-10-1948 | Otto Aksel Holger Thorvald Sørensen | Overfyrpasser | |
| 01-05-1951 | Jens Peter Jensen | Fyrmester II | |
| 01-01-1953 | 18-05-1960 | Henrik Lindholm | Fyrassistent |
| 01-01-1957 | Ejnar Bernhard Frandsen | Fyrmester II | |
| 01-06-1960 | 30-11-1964 | Kaj Nielsen-Reinholt | Underfyrmester |
| 01-09-1967 | 31-07-1978 | Herluf William Pickering | Overfyrpasser |
| 01-09-1978 | Niels Ejvin Larsen | Overfyrpasser | |
| 01-12-1983 | Cai Berg Langholz | Overfyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 1772 | 1800 | 1833 | 1861 | 1898 | 1906 | 1947 | 1955 | 08-01-2007 −0/+4 dage | 05-02-2018 −0/+4 dage |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Ombygget | Ombygget | Registreret | Ombygget | Ombygget | Registreret | Ændret | Ændret | Ændret |
| Position | 56°07'10" N 12°20'49" E | 56°07'10" N 12°20'50" E | 56°07'10" N 12°20'50" E | 56°07'10" N 12°20'50" E | 56°07'10" N 12°25'20" E | 56°7.16' N 12°20.59' E WGS84 | 56°7.16' N 12°20.58' E WGS84 | |||
| Fyrkarakter | F [Fst] | F [Fst] W | Fl (3) [Gp Blk] W 20 s (0,33+3,67+0,33+3,67+0,33+11,67) | Fl (3) [Gp Blk] W 20 s (0,33+3,67+0,33+3,67+0,33+11,67) | Fl (3) [Gp Blk] W 20 s (0,3+3,7+0,3+3,7+0,3+11,7) | Fl (3) [Gp Blk] W 20 s (0,3+3,7+0,3+3,7+0,3+11,7) | Fl (3) [Gp Blk] W 20 s (0,4+3,6+0,4+3,6+0,4+11,6) | Fl (3) [Gp Blk] W 30 s | ||
| Fyrlistenr. | 20 | 177 | 688 | 688 | 2515 C1872 | 2515 C1872 | ||||
| Energikilde | Kul | Kul | Olie | Olie | Petroleum | Petroleum | El Offentlig | El Offentlig | El Offentlig | |
| Lysgiver | Bål | Bål Indesluttet | Vægebrænder | Vægebrænder | Vægebrænder | Glødenetsbrænder | Glødenetsbrænder | Glødelampe 1000 watt | ||
| Lysforstærker | Spejle | Spejle 4. orden | Linse Roterende | Linse 1. orden, Roterende | Linse Roterende | Linse Roterende | Linse Roterende | Linse Roterende | ||
| Lysstyrke | 229358 cd | |||||||||
| Geografisk synsvidde | 19,5 sm | 20 sm | 20 sm | |||||||
| Optisk synsvidde | 25 sm | 31 sm | 20 sm | 20 sm | ||||||
| Flammehøjde | 44,8 m | 54 m | 54 m | 54 m | 54 m | 54 m | 54 m | |||
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr |
| Konstruktion | Tårn | Tårn Firkantet, Muret | Tårn Firkantet, Muret | Tårn Firkantet, Muret | Tårn Firkantet, Muret | Tårn Firkantet, Muret | Tårn Firkantet, Muret | Tårn Firkantet, Muret | Tårn Firkantet, Muret | Tårn Firkantet, Muret |
| Højde | 7,5 m | 21 m | 21 m | 21 m | 21 m | 21 m | 21 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 1772 | G. D. Anton | |||
| 1861 | Firkantet Taarn. Sjællands nordostlige Kyst, 640 Alen i VNV. ½ V. og ISO. ½ O. fra hinanden. Lyser Farvandet rundt fra V.t.N. gjennem Nord til SO.t.O. og heelt ind i Hornbeks Bugten; dog skjules det af Landet i Retning mellem VNV. og NV.t.V ½ V. | |||
| 1898 | Hvidt, firkantet Taarn med smalle røde Striber over og under Vinduerne. Lyser fra N. 75º V. gennem N. og Ø. til S. 71º Ø., Farvandet rundt. Endvidere kan det ses over Land i større eller mindre Afstand i Vinklen fra S. 75º V. gennem V. til N. 75º V. | |||
| 1906 | - | |||
| 1947 | Radiofyr. | Hvidt, firkantet Taarn. Sjællands NE.-Kyst. 1 Sm E. for Gilleleje Havn. | ||
| 1955 | - | - | ||
| 08-01-2007 −0/+4 dage | Hvidt firkantet tårn. Sjælland NE-kyst 1 sm E for Gilleleje Havn. | |||
| 05-02-2018 −0/+4 dage | Hvidt firkantet tårn. Sjælland NE-kyst 1 sm E for Gilleleje Havn, Roterende. Svagt blåligt |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 2009, s. 122 DanskFyrliste2009.pdf |
| 2. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 29, 111 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 3. | Vore fyr, s. 57 |
| 4. | Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg - Årbog, s. 32, 41-46 https://slaegtsbibliotek.dk/923603.pdf |
| 5. | Fyr og taagesignal-stationer 1909, s. 52 |
| 6. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1861, s. 8 Fortegnelse_over_fyrene_i_det_danske_monarki_1861.pdf |
| 7. | Dansk Fyrliste 2022, s. 138 Dansk_Fyrliste_2022.pdf |
| 8. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1896, s. 44 (pdf 49) https://www.google.dk/books/edition/Fortegnelse_over_Fyr_og_Taagesignal_stat/zXVwRnJUR74C?hl=da&gbpv=1&dq=Fortegnelse+over+Fyr+og+Taagesignal-Stationer+i+Kongeriget+Danmark+med+Bilande+1896&pg=PA1&printsec=frontcover |
| 9. | Forordning om Tvende Blus-Fyhrer paa de dertil ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer opbygte Taarne, og et Lanterne-Fyhr udi Cronborg-Slots Taarn, s. 2-4 Forordning_1771-12-26.pdf |
| 10. | PLACAT angaaende De ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer anlagde Blus-Fyerer, samt det paa Cronborg Slots- Taarn, indrettede Lanterne-Fyer, at bemeldte Fyerer den 1ste Decbr. indeværende Aar og indtil videre skal slukkes, s. 2-3 Placat_1772-08-27.pdf |
| 11. | FRA DET GAMLE GILLELEJE, s. 5-40 (pdf 8-43) https://slaegtsbibliotek.dk/923072.pdf |
 | |
| Nakkehoved fyr set fra vest | 05-06-2003 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Postkort dateret 19/6-1904, men motivet er Nakkehoved fyr før ombygning og forhøjelse i 1898. | Før 1898 |
| 2. | Kilde: Kaj Woelkes postkortsamling |
 | |
| Nakkehoved fyr ved aftentide. | 17-01-2008 |
| 3. | Foto: Torben Åndahl © |
 | |
| Nakkehoved fyr omkring 1915. | |
| 4. | |
 | |
| Nakkehoved postkort | |
| 5. | Postkort: Klaus Huelse postcard collection © |
 | |
| Nakkehoved, postkort ca. 1910 | |
| 6. | |
 | |
| Postkort til Ib Henrik Cavling skrevet af Inge Eir, som på daværende tidspunkt var svigerdatter til Fyrmester Vilhelm Eir. | 1929 |
| 7. | Postkort: Bjørn Eir |