Overvejelserne og beslutningen der ledte frem til etableringen af et fyr på Kronborg slot, går helt tilbage til 1768 hvor kommandørkaptajn (senere viceadmiral) Andreas Lous afgiver en betænkning, der foreslår sejladsen gennem Sundet sikret gennem opførelse af to fyr ved Nakkehoved og et indrettet i Kronborg Slots nordøstlige tårn. Kronborg fyr stod klar allerede i 1770 og var i modsætning til fyrene på Nakkehoved, et lampefyr, som bestod af 3-4 lamper med blankpolerede metalplader til tilbagekastning af lyset, ophængt i tårnets seks vinduesfag. Der kunne af gode grunde ikke indrettes et åbent kulfyr i tårnet på Kronborg slot, svarende til dem der stod klar ved Nakkehoved i 1772.
De tre fyr tændtes første gang 1. april 1772 i henhold til en forordning udsendt 26. december 1771. Etableringen af de tre fyr blev fulgt op af en forhøjelse af fyrafgiften i Sundet med en fjerdedel. Det viste sig dog vanskeligt at få de søfarende til at acceptere den forhøjede afgift. I et forsøg på at presse afgiftsforhøjelsen igennem, udsendtes den 17. august 1772 en ny forordning, hvori det meddeltes, at fyrene ville blive slukket den 1. december 1772 og forblive slukkede indtil den forhøjede fyrafgift var accepteret.
Myndighederne har sikkert forventet en slukning af fyrene ville være et godt pressionsmiddel, men det viste sig ikke at være tilfældet. Der skulle gå 28 år før fyrene i 1800 blev tændt på ny.
Se kildereferencer for link til "Forordning om Tvende Blus-Fyhrer paa de dertil ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer opbygte Taarne ..."14 udsendt den 26. december 1771 og "PLACAT angaaende De ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer anlagde Blus-Fyerer, samt det paa Cronborg Slots-Taarn, indrettede Lanterne-Fyer ..."15
At fyrene tændtes igen, kan vi takke Poul Løvenørn for. I begyndelse af 1798 anmoder Generaltoldkamrets første deputerede, kammerherre Joachim Godske Moltke ham om, at fremkomme med sine synspunkter angående en plan for udvikling af det danske fyrvæsen. Disse synspunkter afleverer Løvenørn kort tid efter i en betænkning af 2. marts 1798, hvori han blandt mange andre forslag, henstiller til at fyrene på Nakkehoved og Kronborg tændes igen. Fyrene er dog i dårlig forfatning. Nakkehoved fyrene må repareres og Kronborg fyr må gennem et større reparations- og forbedringsarbejde. Den øverste del af tårnet borttages og der monteres en lanterne med lampe og spejle. Efter at have været slukket i 8 år kom der i år 1800 atter lys fra Kronborg fyr og bortset fra midlertidige perioder under Anden Verdenskrig og muligvis Første Verdenskrig samt kortvarige reparationer, har det være i drift lige siden.
I 1842 får Kronborg som det første danske fyr monteret et katadioptrisk linseapparat. Dette linseapparat bliver i 1878 erstattet af et nyt, der var forsynet med roterende overdel og røde glas til at vise skiftevis rødt og hvidt lys.
I 1925 ændres Kronborg fyr til vinkelfyr og brænderen udskiftes med en glødelampe.
Drift af fyret i slotstårnet har kontant krævet personale og fysisk plads til boliger, materiel, brændsel og senere elgeneratorer og battterier. I 1947 er der registreret et personale bestående af en fyrmester, to fyrassistenter og en fyrpasser. Fyrmesteren og den ene fyrassistent havde tjenestebolig på slottet. Tjenesteboligerne var indrettet i den nordlige halvdel af slottes nordre portbygning. Fyrmesterboligen lå på 1. sal og var på 128 m² fordelt på fire værelser plus køkken og kammer. Fyrassistentboligen lå i stueetagen og var på 60 m² og bestod ligeledes af fire værelser plus køkken og et loftsværelse på 7 m². Udover tjenesteboligerne havde fyrmesteren og fyrassistenten rådighed over en have i voldterrænet. Den anden fyrassistent samt fyrpasseren havde bolig i Helsingør by, men her var der ikke tale om tjenesteboliger.
På femte etage i slotstårnet var indrettet et materielkammer og på taget fandtes et kombineret signalhus og vagtkammer. På den tid fandtes der udover fyret et tågesignal i form af en sirene, der udsendte tre toner af forskellig dybde (A3, A4) og varighed hvert minut. Maskiner og andet udstyr var placeret i en maskinbygning delvis indgravet i volden på slotvoldens østlige travers.
Januar måned 2007 forøges fyrets lysevne til 15 sm for det hvide lys og 12 sm for det grønne. Seks år senere starter 6. maj 2013 en renovering af tårnet. Det udløser advarsel om usikre lysvinkler på grund af stillads rejst i forbindelse med renoveringen. Anden uge i august samme år, er arbejdet afsluttet og lysvinkler igen pålidelige Kort tid efter slukkes fyret i dagene 21. - 23. oktober for at kunne foretages en reparation.
De tre fyr tændtes første gang 1. april 1772 i henhold til en forordning udsendt 26. december 1771. Etableringen af de tre fyr blev fulgt op af en forhøjelse af fyrafgiften i Sundet med en fjerdedel. Det viste sig dog vanskeligt at få de søfarende til at acceptere den forhøjede afgift. I et forsøg på at presse afgiftsforhøjelsen igennem, udsendtes den 17. august 1772 en ny forordning, hvori det meddeltes, at fyrene ville blive slukket den 1. december 1772 og forblive slukkede indtil den forhøjede fyrafgift var accepteret.
Myndighederne har sikkert forventet en slukning af fyrene ville være et godt pressionsmiddel, men det viste sig ikke at være tilfældet. Der skulle gå 28 år før fyrene i 1800 blev tændt på ny.
Se kildereferencer for link til "Forordning om Tvende Blus-Fyhrer paa de dertil ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer opbygte Taarne ..."14 udsendt den 26. december 1771 og "PLACAT angaaende De ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer anlagde Blus-Fyerer, samt det paa Cronborg Slots-Taarn, indrettede Lanterne-Fyer ..."15
At fyrene tændtes igen, kan vi takke Poul Løvenørn for. I begyndelse af 1798 anmoder Generaltoldkamrets første deputerede, kammerherre Joachim Godske Moltke ham om, at fremkomme med sine synspunkter angående en plan for udvikling af det danske fyrvæsen. Disse synspunkter afleverer Løvenørn kort tid efter i en betænkning af 2. marts 1798, hvori han blandt mange andre forslag, henstiller til at fyrene på Nakkehoved og Kronborg tændes igen. Fyrene er dog i dårlig forfatning. Nakkehoved fyrene må repareres og Kronborg fyr må gennem et større reparations- og forbedringsarbejde. Den øverste del af tårnet borttages og der monteres en lanterne med lampe og spejle. Efter at have været slukket i 8 år kom der i år 1800 atter lys fra Kronborg fyr og bortset fra midlertidige perioder under Anden Verdenskrig og muligvis Første Verdenskrig samt kortvarige reparationer, har det være i drift lige siden.
I 1842 får Kronborg som det første danske fyr monteret et katadioptrisk linseapparat. Dette linseapparat bliver i 1878 erstattet af et nyt, der var forsynet med roterende overdel og røde glas til at vise skiftevis rødt og hvidt lys.
I 1925 ændres Kronborg fyr til vinkelfyr og brænderen udskiftes med en glødelampe.
Drift af fyret i slotstårnet har kontant krævet personale og fysisk plads til boliger, materiel, brændsel og senere elgeneratorer og battterier. I 1947 er der registreret et personale bestående af en fyrmester, to fyrassistenter og en fyrpasser. Fyrmesteren og den ene fyrassistent havde tjenestebolig på slottet. Tjenesteboligerne var indrettet i den nordlige halvdel af slottes nordre portbygning. Fyrmesterboligen lå på 1. sal og var på 128 m² fordelt på fire værelser plus køkken og kammer. Fyrassistentboligen lå i stueetagen og var på 60 m² og bestod ligeledes af fire værelser plus køkken og et loftsværelse på 7 m². Udover tjenesteboligerne havde fyrmesteren og fyrassistenten rådighed over en have i voldterrænet. Den anden fyrassistent samt fyrpasseren havde bolig i Helsingør by, men her var der ikke tale om tjenesteboliger.
På femte etage i slotstårnet var indrettet et materielkammer og på taget fandtes et kombineret signalhus og vagtkammer. På den tid fandtes der udover fyret et tågesignal i form af en sirene, der udsendte tre toner af forskellig dybde (A3, A4) og varighed hvert minut. Maskiner og andet udstyr var placeret i en maskinbygning delvis indgravet i volden på slotvoldens østlige travers.
Januar måned 2007 forøges fyrets lysevne til 15 sm for det hvide lys og 12 sm for det grønne. Seks år senere starter 6. maj 2013 en renovering af tårnet. Det udløser advarsel om usikre lysvinkler på grund af stillads rejst i forbindelse med renoveringen. Anden uge i august samme år, er arbejdet afsluttet og lysvinkler igen pålidelige Kort tid efter slukkes fyret i dagene 21. - 23. oktober for at kunne foretages en reparation.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 07-03-2024 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-07-1899 | H. J. Svarrer | Fyrassistent | |
| 01-10-1900 | C. E. Svarer | Fyrpasser | |
| 01-04-1901 | 31-10-1914 | Karl Adolf Jensen | Fyrassistent |
| 01-11-1904 | H. B. J. Reinwald | Tilsynsførende | |
| 01-11-1908 | 30-06-1940 | Jens Christian Jensen Hundborg | Fyrpasser |
| 01-11-1908 | 30-09-1920 | Harald Tidemand | Fyrassistent |
| 01-11-1914 | 30-04-1921 | Jens Ludvig Andreas Dahl | Fyrassistent |
| 01-10-1920 | 31-07-1922 | Ejner Christensen | Fyrassistent |
| 01-04-1921 | 30-09-1945 | August Valdemar Arildsø | Fyrmester II |
| 01-08-1922 | 31-07-1923 | Ejnar Born | Fyrassistent |
| 01-08-1923 | 30-09-1925 | Lavrits Boye | Fyrassistent |
| 01-06-1925 | Harald Sauerbrey Børgesen | Reservemedhjælper | |
| 01-10-1925 | 30-09-1927 | Viggo Lars Saxtorph | Fyrassistent |
| 01-05-1928 | Carl August Bruun Rasmussen | Fyrassistent | |
| 01-01-1935 | 31-07-1945 | Harald Marsk Lauritzen | Fyrassistent |
| 01-05-1939 | Carl Julius Svendsen | Fyrassistent | |
| 01-10-1939 | 30-04-1946 | Holger Riberfelt | Fyrpasser |
| 01-08-1943 | 1945 | Henrik Lindholm | Fyrassistent |
| 01-11-1944 | Peder Kristensen Sandager | Fyrassistent | |
| 01-10-1945 | Erik Mouritz Hansen | Fyrmester II | |
| 01-08-1946 | Villiam Robert Larsen | Fyrpasser | |
| 01-02-1957 | Henning Roed | Fyrmester II | |
| 01-06-1962 | Herluf Valdemar Leth-Møller | Underfyrmester | |
| 01-12-1964 | 30-11-1969 | Kaj Nielsen-Reinholt | Underfyrmester |
| 01-10-1965 | Bent Lund Jessen | Overfyrpasser | |
| 01-12-1969 | 31-03-1982 | Kaj Nielsen-Reinholt | Fyrmester |
| 01-05-1970 | Erik Leo Stæhr | Overfyrpasser | |
| 01-06-1974 | Aksel Henrik Pedersen | Fyrmester | |
| 01-07-1975 | 31-08-1978 | Niels Ejvin Larsen | Overfyrpasser |
| 01-11-1978 | Jens Eigil Christensen | Fyrpasser | |
| 01-04-1982 | Otto Hardy Normann Christensen | Overfyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 1772 | 1800 | 1842 | 1861 | 1878 | 1925 | 1947 | 1987 | 08-01-2007 −0/+4 dage |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Ombygget | Ombygget | Registreret | Ombygget | Ombygget | Registreret | Ændret | Ændret |
| Position | 56°02'21" N 12°37'40" E | 56°02'22" N 12°37'35" E | 56°02'22" N 12°37'36" E | 56°02'22" N 12°37'36" E | 56°02'22" N 12°37'36" E | 56°2.40' N 12°37.41' E ED50 | 56°2.37' N 12°37.34' E WGS84 | ||
| Fyrkarakter | F [Fst] | F [Fst] | F [Fst] W | F [Fst] W | Oc (2) [Gp Fmk] WRG 10 s (7+1+1+1) G129-145 W145-149 R149-158 G158-194 W194-317 R317-349 G349-352 W352-356 R356-17 G17-37 | Oc (2) [Gp Fmk] WRG 10 s (7+1+1+1) G129-145 W145-149 R149-158 G158-194 W194-317 R317-349 G349-352 W352-356 R356-17 G17-27 | Oc (2) [Gp Fmk] WRG 6 s (3+1+1+1) G129-137 W137-145 R145-161 G161-214 W214-311 R311-349 G349-352 W352-356 R356-17 G17-27 | Oc (2) [Gp Fmk] WRG 6 s G129-137 W137-145 R145-161 G161-214 W214-311 R311-349 G349-352 W352-356 R356-17 G17-27 | |
| Fyrlistenr. | 21 | 213 | 251 | 707 | 2570 C1908 | 2570 C1908 | |||
| Energikilde | Olie | El | El Offentlig | El Offentlig | El Offentlig | ||||
| Lysgiver | Væge | Vægebrænder | Glødelampe 500 watt | ||||||
| Lysforstærker | Spejle | Spejle | Linse Katadioptrisk | Linse 4. orden | Linse Roterende, 3. orden | Linse | Linse 3. orden | Linse | Linse |
| Lysstyrke | 14679 cd | ||||||||
| Geografisk synsvidde | 17 sm | 17 sm | |||||||
| Optisk synsvidde | 18 sm | 18 sm | 14 sm | 15 sm | |||||
| Flammehøjde | 33,5 m | 33,5 m | 34,5 m | 34 m | 34 m | 34 m | 34 m | ||
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Vinkelfyr | Vinkelfyr | Vinkelfyr | Vinkelfyr | |||
| Konstruktion | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse | Tårn Anden anvendelse |
| Højde | 31,4 m | 31 m | 31 m | 31 m | 31 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 1772 | Prokurator Niels Tranberg | |||
| 1842 | Dette Fyr, som er forsynet med et katadioptrisk Lindseapparat, er anbragt i det nordøstligste Taarn af Slottet Kronborg og tjener til Vejledning for Farten gjennem Sundet. Fyret sees gjennem alle Compasstreger mod Søen, med Undtagelse af en lille Strækning ved Indløbet til Helsingørs Havn. | |||
| 1861 | Slottets nordøstlige Taarn. Fyret lyser Farvandet rundt fra NNV. ¾ V. igjennem Nord, Øst og Syd til SV., gaaer i Skjul bag Hveen imellem S ½ O. og S. ½ V. samt bag det sydostlige Taarn paa Kronborg Slot i SSV. | |||
| 1878 | Haandkrafts-Taagehorn. Et-Stød hver Minut. Stødets Varighed c. 8 Sek. | Slottets N.Ø.-lige Taarn. Vexlende Fyr. Hver ½ Min. Hvidt Lys c. 25 Sek. Rødt Lys c. 5 Sek. Lyser fra N. 49º V., gjennem N., Ø. og S. til S. 28º V. Skjules bag Hveen fra S. 28º Ø. til S. 11º Ø., og i S. 5º V. bag Slottets S.Ø.-lige Taarn. | ||
| 1925 | Sirene. 3 Stød hver 1 Minut. En høj Tone umiddelbart efterfulgt af to dybe Toner. Høj Tone Varighed c. 1 Sek. Dyb Tones Varighed c. 2 Sek. | Skjules i Pejlinger fra 337º til 349º, naar man er S. for Øen Ven, samt i Pejling 5º af Slottets SE.-lige Taarn. I overgangen fra rødt til grønt Lys og omvendt viser Fyret i en ganske lille vinkel svagt hvidligt Lys, hvorfor man maa være forsigtig ikke at forveksle dette med de kraftige hvide Lysvinkler. | ||
| 1947 | Sirene. Tonehøjde: 220 c7s og 440 c/s. 3 Toner hvert 1 m. Høj Tone 1 s., Pause 3 s., Dyb Tone 2 s., Pause 3 s., Dyb Tone 2 s., Pause 49 s. | - | ||
| 08-01-2007 −0/+4 dage | Slotstårn. Slottets NE-lige tårn. Brændetid: H24. |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 1997, s. 125 |
| 2. | Dansk Fyrliste 2009, s. 124 DanskFyrliste2009.pdf |
| 3. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 130 |
| 4. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 106 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 5. | Efterretninger for Søfarende, Uge 2, 12. januar 2007 - Lysevne ændret. |
| 6. | Efterretninger for Søfarende, Uge 26, 28. juni 2013 - Usikre lysvinkler som følge af renovering. |
| 7. | Efterretninger for Søfarende, Uge 40, 4. oktober 2013 - Fyr slukket grundet reparation. |
| 8. | FORTEGNELSE over DANSKE og ISLANDSKE FYR og TAAGESIGNALSTATIONER 1938, s. 78 |
| 9. | Vore fyr, s. 47 |
| 10. | Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg - Årbog, 1960, s. 43, 50 https://slaegtsbibliotek.dk/923603.pdf |
| 11. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1861, s. 8 (pdf 5) Fortegnelse_over_fyrene_i_det_danske_monarki_1861.pdf |
| 12. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1890, s. 48 |
| 13. | Fortegnelse over de i Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen hjemmehørende Fartøier af 7 Commerce-Læsters og derover; over Fyrene paa de danske Kyster, samt over Lods- og Toldklarings-Stationerne - 1845, s. 119 (pdf 128) https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022037847_bw.pdf |
| 14. | Forordning om Tvende Blus-Fyhrer paa de dertil ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer opbygte Taarne, og et Lanterne-Fyhr udi Cronborg-Slots Taarn, s 2-4 Forordning_1771-12-26.pdf |
| 15. | PLACAT angaaende De ved Nachehoved i Nærheden af Helsingöer anlagde Blus-Fyerer, samt det paa Cronborg Slots- Taarn, indrettede Lanterne-Fyer, at bemeldte Fyerer den 1ste Decbr. indeværende Aar og indtil videre skal slukkes, s. 2-3 Placat_1772-08-27.pdf |
 | |
| Kronborg fyr set fra nord | 05-06-2003 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Kronborg fyr set fra syd | 05-06-2003 |
| 2. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Kronborg | 05-06-2003 |
| 3. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |