Den 2. oktober 1862 kan Marineministeriet i København, i Efterretninger for Søfarende, meddele følgende:
Hirtshals Fyr.
Under 6. Mai d. A. har Ministeriet udstedt følgende Bekjendtgjørelse:
»Forsaavidt uforudseelige Hindringer ikke indtræde, vil der inden Aarets Udgang eller muligt først i Foraaret 1863 blive tændt et fast Lindsefyr af 1ste Orden med Blus hvert 4de Minut paa den i Skagerak fremspringende Pynt af Jyllands Nordvestkyst, kaldet »Hirtshals«, under 57° 35' 6" N. Br. 9° 56' 38" Længde Øst for Greenwich. — Fyret vil blive anbragt paa et rundt, 86 Fod høit Taarn, muret af røde Steen, og Flammen vil blive viist i en Høide af 182 Fod over Havfladen.
Fyret vil vise stadigt Lys i 2 Minuter 55 Secunder ad Gangen, umiddelbart efter dette Tidsløb formørkes i 27 Secunder, derpaa vise et meget stærkt Blus i omtrent 11 Secunder og atter formørkes i 27 Secunder, hvorefter det stadige Lys igjen indtræder. Fyret bliver synligt i en Afstand af indtil 4¾ à 5 Miil og vil brænde hver Nat Aaret rundt til samme Tider som Monarchiets øvrige Fyr«.
Det bekjendtgjores nu at dette Fyr vil blive tændt første Gang Torsdagen den 1. Januar 1863 om Aftenen, ½ Time efter Solens Nedgang.
Marineministeriet i Kjøbenhavn, den 2. Octbr. 1862
Det havde taget 2½ år at færdiggøre fyret, der er opført på et fundament af beton og granit og med selve tårnet opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker. I 1896 blev tårnets klinker kalket grå, og siden 1960 har tårnet haft det hvide udseende, det har i dag.
Fyret var fra starten forsynet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer. Fyrvæsenet stod selv for ansvaret og ledelsen af projekteringen og bygningsarbejdet. Projekteringsarbejdet startede efter ministeriel ordre af 20. februar 1859, om udførelse af tegninger til et fyranlæg ved Hirtshals. Denne ordre blev overgivet Fyrvæsenets daværende inspektør og ingeniør C. F. Grove. Som ved flere andre fyranlæg på den tid, fik arkitekt Niels Sigfred Nebelong (1806-1871) ansvaret for udarbejdelse af tegninger til fyret og de øvrige bygninger.
Fyrtårnet er 35 meter højt og flammehøjden er 57 m. I 1914 blev der monteret en glødenetsbrænder til petroleum og fyret blev ændret til at udsende fast lys med blink.
I 1877 installeredes et tågesignalanlæg, drevet af kaloriske maskiner. Tågesignalet bestod af sirener anbragt i en særskilt bygning. Som erstatning for en af de kaloriske maskiner, kom der i 1888 en dampmaskine. I 1947 drives tågesignalet af to 30 hk Bukh dieselmotorer med kompressorer. Engang mellem 1956 og 1960 forandredes tågesignalet fra sirene til tyfon typen. Den 30. april 199711 blev tågesignalet nedlagt.
Fra 1878 og frem til efter afslutningen af Anden Verdenskrig, var der 15 m under hovedlanternen anbragt et bifyr, der kunne vise hvidt, rødt og grønt lys. Formålet med det fyr, var at kunne vise om fyrskibene på stationerne Læsø Rende og Læsø Trindel var på plads. Rødt lys betød at station Læsø Rende var ude af drift, dvs. fyrskibet var inddraget af den ene eller anden grund. Tilsvarende betød grønt lys at Læsø Trindel var ude af drift og hvidt lys at begge fyrskibsstationer var ude af drift. På et tidspunkt kom det røde lys til at gælde for Skagens Rev fyrskibsstation.
I 1973 blev fyret automatiseret.
To detaljerede beskrivelse af Hirtshals fyranlæg samt tegninger til fyret, udarbejdet af fyrmester Peder Halvorsen Bjørneboe i 1863 og fyrmester Julius Hansen i 1940 findes samlet i et pdf dokument. Se under kildereferencer.
Med det formål at eje, bevare og forestå driften af Hirtshals Fyr samt sikre, at der fortsat er uhindret, offentlig adgang til området og at der er åbent til selve fyrtårnet, blev Hirtshals Fyr Fond stiftet i april 2008. Den 24. juni 2008 blev Støtteforeningen Hirtshals Fyr stiftet. Denne forening har til formål at støtte fondens arbejde på alle fronter og betyder, at adgang til selve tårnet og maskinhuset er mulig hele året rundt.
Hirtshals fyr ligger i Vendsyssel på Jyllands vestkyst ca. 16 km nord for Hjørring.
Med støtte fra A. P. Møllerske Støttefond og den lokale Sigurd og Margit Espersens Familiefond blev fyret i 2014 istandsat med nye naturskifertage på både Mesterhuset og Assistenthuset samt nye betontage på de to mellembygninger.
Hirtshals Fyr.
Under 6. Mai d. A. har Ministeriet udstedt følgende Bekjendtgjørelse:
»Forsaavidt uforudseelige Hindringer ikke indtræde, vil der inden Aarets Udgang eller muligt først i Foraaret 1863 blive tændt et fast Lindsefyr af 1ste Orden med Blus hvert 4de Minut paa den i Skagerak fremspringende Pynt af Jyllands Nordvestkyst, kaldet »Hirtshals«, under 57° 35' 6" N. Br. 9° 56' 38" Længde Øst for Greenwich. — Fyret vil blive anbragt paa et rundt, 86 Fod høit Taarn, muret af røde Steen, og Flammen vil blive viist i en Høide af 182 Fod over Havfladen.
Fyret vil vise stadigt Lys i 2 Minuter 55 Secunder ad Gangen, umiddelbart efter dette Tidsløb formørkes i 27 Secunder, derpaa vise et meget stærkt Blus i omtrent 11 Secunder og atter formørkes i 27 Secunder, hvorefter det stadige Lys igjen indtræder. Fyret bliver synligt i en Afstand af indtil 4¾ à 5 Miil og vil brænde hver Nat Aaret rundt til samme Tider som Monarchiets øvrige Fyr«.
Det bekjendtgjores nu at dette Fyr vil blive tændt første Gang Torsdagen den 1. Januar 1863 om Aftenen, ½ Time efter Solens Nedgang.
Marineministeriet i Kjøbenhavn, den 2. Octbr. 1862
Det havde taget 2½ år at færdiggøre fyret, der er opført på et fundament af beton og granit og med selve tårnet opført i røde mursten beklædt med hollandske klinker. I 1896 blev tårnets klinker kalket grå, og siden 1960 har tårnet haft det hvide udseende, det har i dag.
Fyret var fra starten forsynet med fast linseapparat og roterende forstærkningsprismer. Fyrvæsenet stod selv for ansvaret og ledelsen af projekteringen og bygningsarbejdet. Projekteringsarbejdet startede efter ministeriel ordre af 20. februar 1859, om udførelse af tegninger til et fyranlæg ved Hirtshals. Denne ordre blev overgivet Fyrvæsenets daværende inspektør og ingeniør C. F. Grove. Som ved flere andre fyranlæg på den tid, fik arkitekt Niels Sigfred Nebelong (1806-1871) ansvaret for udarbejdelse af tegninger til fyret og de øvrige bygninger.
Fyrtårnet er 35 meter højt og flammehøjden er 57 m. I 1914 blev der monteret en glødenetsbrænder til petroleum og fyret blev ændret til at udsende fast lys med blink.
I 1877 installeredes et tågesignalanlæg, drevet af kaloriske maskiner. Tågesignalet bestod af sirener anbragt i en særskilt bygning. Som erstatning for en af de kaloriske maskiner, kom der i 1888 en dampmaskine. I 1947 drives tågesignalet af to 30 hk Bukh dieselmotorer med kompressorer. Engang mellem 1956 og 1960 forandredes tågesignalet fra sirene til tyfon typen. Den 30. april 199711 blev tågesignalet nedlagt.
Fra 1878 og frem til efter afslutningen af Anden Verdenskrig, var der 15 m under hovedlanternen anbragt et bifyr, der kunne vise hvidt, rødt og grønt lys. Formålet med det fyr, var at kunne vise om fyrskibene på stationerne Læsø Rende og Læsø Trindel var på plads. Rødt lys betød at station Læsø Rende var ude af drift, dvs. fyrskibet var inddraget af den ene eller anden grund. Tilsvarende betød grønt lys at Læsø Trindel var ude af drift og hvidt lys at begge fyrskibsstationer var ude af drift. På et tidspunkt kom det røde lys til at gælde for Skagens Rev fyrskibsstation.
I 1973 blev fyret automatiseret.
To detaljerede beskrivelse af Hirtshals fyranlæg samt tegninger til fyret, udarbejdet af fyrmester Peder Halvorsen Bjørneboe i 1863 og fyrmester Julius Hansen i 1940 findes samlet i et pdf dokument. Se under kildereferencer.
Med det formål at eje, bevare og forestå driften af Hirtshals Fyr samt sikre, at der fortsat er uhindret, offentlig adgang til området og at der er åbent til selve fyrtårnet, blev Hirtshals Fyr Fond stiftet i april 2008. Den 24. juni 2008 blev Støtteforeningen Hirtshals Fyr stiftet. Denne forening har til formål at støtte fondens arbejde på alle fronter og betyder, at adgang til selve tårnet og maskinhuset er mulig hele året rundt.
Hirtshals fyr ligger i Vendsyssel på Jyllands vestkyst ca. 16 km nord for Hjørring.
Med støtte fra A. P. Møllerske Støttefond og den lokale Sigurd og Margit Espersens Familiefond blev fyret i 2014 istandsat med nye naturskifertage på både Mesterhuset og Assistenthuset samt nye betontage på de to mellembygninger.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 06-03-2022 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 01-10-1862 | 30-04-1871 | Peder Halvorsen Bjørneboe | Fyrmester |
| 01-05-1871 | 31-03-1880 | Jens Andreas Bustue | Fyrassistent |
| 01-05-1871 | 31-10-1875 | Niels Mogensen | Fyrmester |
| 01-11-1875 | 31-03-1890 | Eduard Theodor Balduin Jensen | Fyrmester |
| 01-11-1875 | 01-05-1878 | Hans Jørgen Carl Christian Kjeldahl | Fyrassistent |
| 01-05-1878 | 31-08-1884 | Jacob Lauritz Winsløw | Fyrassistent |
| 01-01-1879 | 31-08-1884 | Frederich Albert Born | Sirenepasser |
| 01-09-1884 | 01-09-1924 | Frederich Albert Born | Fyrassistent |
| 01-04-1885 | 31-03-1887 | Svend Hansen | Sirenepasser |
| 01-04-1887 | 31-10-1890 | Svend Hansen | Fyrassistent |
| 01-02-1890 | 31-03-1891 | Frederik Vilhelm Mansa Frich | Konstitueret fyrmester |
| 01-12-1890 | 31-03-1891 | Andreas Michael Dam | 4. assistent |
| 01-04-1891 | 31-08-1902 | Frederik Vilhelm Mansa Frich | Fyrassistent |
| 01-04-1891 | 26-01-1921 | Heinrich Peter Christian Hinrichsen | Fyrmester |
| 01-04-1897 | 31-03-1901 | Karl Adolf Jensen | Fyrassistent |
| 01-11-1902 | 31-10-1925 | Niels Laurids Pedersen | Fyrpasser |
| 01-05-1907 | 30-09-1911 | Jens Nicolaj Brøns Høeg | Fyrassistent |
| 01-10-1911 | Hans Gydesen Larsen | Fyrassistent | |
| 01-05-1921 | John Johnsen | Fyrmester | |
| 01-09-1924 | 31-03-1958 | Mads Christian Dam Ankjær | Fyrassistent |
| 01-05-1926 | 31-10-1937 | Niels Samuel | Hustandsfyrpasser |
| 01-11-1926 | 31-05-1928 | Søren Gaarn Jensen | Fyrassistent |
| 01-05-1928 | 31-10-1936 | Carl Valdemar Fiedler | Fyrmester II |
| 01-06-1929 | 30-11-1930 | Carl Christian Petersen | Fyrassistent |
| 01-01-1933 | 31-10-1937 | Holger Hansen | Fyrassistent |
| 01-11-1936 | 17-09-1941 | Julius Hansen | Fyrmester II |
| 01-11-1937 | 31-07-1949 | Niels Samuel | Fyrpasser |
| 01-01-1938 | 31-07-1949 | Niels Aage Nielsen Haugaard | Hustandsfyrpasser |
| 01-11-1941 | 31-08-1954 | Andreas Julius Hass Agerskov | Fyrmester II |
| 01-08-1949 | 31-07-1962 | Niels Aage Nielsen Haugaard | Fyrpasser |
| 01-09-1954 | 1980 | Helge Holm-Hansen | Fyrmester II |
| 01-04-1958 | 31-10-1959 | Mads Christian Dam Ankjær | Underfyrmester |
| 01-11-1959 | 31-12-1962 | Poul Wirensø | Fyrassistent |
| 01-11-1959 | 1963 | Mads Christian Dam Ankjær | Medhjælper |
| 01-08-1962 | 30-04-1973 | Niels Aage Nielsen Haugaard | Overfyrpasser |
| 01-01-1963 | 30-04-1971 | Poul Wirensø | Underfyrmester |
| 01-05-1971 | 30-11-1973 | Poul Wirensø | Fyrmester |
| 05-12-1973 | 31-01-1974 | Niels Aage Nielsen Haugaard | Medhjælper |
| 01-02-1974 | 1982 | Kaj Jensen Christensen | Fyrpasser |
| 01-06-1982 | 31-07-1997 | Holger Eskildsen | Overfyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 01-01-1863 | 1883 | 1914 | 1949 | 1953 | 2022 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Ændret | Ombygget | Registreret | Ændret | Registreret |
| Position | 57°35'06" N 9°56'38" E | 57°35'06" N 9°56'45" E | 57°35'06" N 9°56'35" E | 57°35'06" N 9°56'45" E | 57°35.08' N 9°56.51' E WGS84 | |
| Fyrkarakter | FFl [Fst Blk] W 120 s (87+14+5+14) | FFl [Fst Blk] | FFl [Fst Blk] W 30 s (21,7+4+0,3+4) | FFl [Fst Blk] W 30 s (21,7+4+0,3+4) | FFl [Fst Blk] W 30 s | |
| Fyrlistenr. | 54 | 119 | 119 | 310 B2106 | ||
| Energikilde | Petroleum | El 220 V, Vekselstrøm | El | El | ||
| Lysgiver | Glødenetsbrænder | Glødelampe 1000 watt | Glødelampe | |||
| Lysforstærker | Linse Roterende, 1. orden, Fast | Linse 1. orden | Linse Fast | Linse 1. orden, Roterende | Linse Roterende | Linse Roterende |
| Lysstyrke | 14678 cd I blinket 62384 cd | |||||
| Geografisk synsvidde | 20 sm | 20 sm | ||||
| Optisk synsvidde | 27 sm | 32 sm | 25 sm | |||
| Flammehøjde | 57 m | 57,1 m | 57 m | 57 m | 57 m | 57 m |
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr |
| Konstruktion | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Dedikeret, Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund |
| Højde | 35,1 m | 35 m | 35 m | 35 m | 35 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 01-01-1863 | N. S. Nebelong | Fyret vil vise stadigt Lys i 2 Minuter 55 Secunder ad Gangen, umiddelbart efter dette Tidsløb formørkes i 27 Secunder, derpaa vise et meget stærkt Blus i omtrent 11 Secunder og atter formørkes i 27 Secunder, hvorefter det stadige Lys igjen indtræder. | ||
| 1883 | Sirene. 60 Al. (38m.) N.V. for Fyret. To-Stød hver 2 Minutter. Hvert Støds Varighed c. 2½ Sek. | Rundt, graaligt Taarn med hvid Signaltavle til Issignaler. Signal- og Telegraf-Station. Signal-Apparatet er anbragt 75 Al. (47 m.) N. 30º Ø. for Fyret. Dag-Signaler for Is indenfor Skagen gives fra en Tavle paa Fyrtaarnet. Dag-Signaler for Kattegats-Fyrskibenes Fraværelser fra Station gives fra en Mast med Raa anbragt 98 Al. (61 m.) V. for Fyrtaarnet. | ||
| 1949 | Sirene. Tonehøjde: 220 c/s og 440 c/s. To-Toner hvert 1 m. Dyb Tone 2 s., Pause 4 s., Høj Tone: 2 s., Pause 52 s. 250 m 248º fra Fyret. | Graaligt, rundt Taarn. Lidt S. for NW.-Pynten. Signalstation. | ||
| 1953 | - | Gult, rundt tårn. Lidt S. for NW.-pynten. | ||
| 2022 | Hvidt rundt tårn. Lidt S for NW-pynten. Lige før og efter blinket forekommer en mørkeperiode, hvis varighed er afhængig af observators afstand fra fyret. Fyret lyser hvidgulligt. |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 1956, s. 54 |
| 2. | Dansk Fyrliste 1960, s. 54 |
| 3. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 54 |
| 4. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 99 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 5. | Vore fyr, s. 35 |
| 6. | Tidsskrift for Søvæsen, Årgang 1862, samling af Efterretninger for Søfarende s. 7 (pdf 560). https://www.marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1862-TfS.pdf |
| 7. | Dansk Fyrliste 2022, s. 34 Dansk_Fyrliste_2022.pdf |
| 8. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1890, s. 20 |
| 9. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1896, s. 22 (pdf 27) https://www.google.dk/books/edition/Fortegnelse_over_Fyr_og_Taagesignal_stat/zXVwRnJUR74C?hl=da&gbpv=1&dq=Fortegnelse+over+Fyr+og+Taagesignal-Stationer+i+Kongeriget+Danmark+med+Bilande+1896&pg=PA1&printsec=frontcover |
| 10. | Beskrivelse af Hirtshals fyranlæg 1863 og 1940, hirtshals.pdf |
| 11. | Jyllands-Posten, 30. april 1997 - Tavse fyr. https://jyllands-posten.dk |
 | |
| Efter renoveringsarbejde støttet af A. P. Møllerske Støttefond og Sigurd og Margit Espersens Familiefond | 2014 |
| 1. | Foto: Støtteforeningen Hirtshals Fyr |
 | |
| Hirtshals fyr i funktion | 22-12-2006 |
| 2. | Foto: Bjørn Laursen © |
 | |
| Hirtshals | 04-10-1999 |
| 3. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Tegning til Hirtshals fyr. | |
| 4. | Illustration: Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927 |
 | |
| Fyrmester Julius Hansen, Fyrassistent Mads Christian Dam Ankjær og Fyrpasser Niels Samuel | |
| 5. | Foto: Støtteforeningen Hirtshals Fyr |
 | |
| Hirtshals | 04-10-1999 |
| 6. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Hirsthals fyr efter renovering | 14-02-2006 |
| 7. | Foto: Henrik Leerhøy © |
 | |
| Hirtshals fyr, postkort dateret 18/7-1949. | |
| 8. | |
 | |
| Fyret før venstre bygning blev ændret fra stald, lo og fåresti til bolig for fyrassistent i stueetagen og fyrpasser på første sal. | 1881 |
| 9. | Foto: Støtteforeningen Hirtshals Fyr |
 | |
| Frimærke udgivet af PostNord, den 16. maj 2019. | |
| 10. | |