Hanstholm fyr er opført 1843 og er det første fyr på Jyllands vestkyst. Det er også det første fyr som lige fra starten havde monteret et linseapparat til forstærkning af lyset. Det første fyr til at få eftermonteret et linseapparat er Kronborg fyr, som fik et sådant blot et år før Hanstholm fyr blev opført. Som ved Kronborg var det første linseapparat på Hanstholm fyr et af de tidlige Fresnel linser. Det havde udover 12 roterende linsefag, hver med 700 mm brændvidde, også 180 fastmonterede spejle i 5 rækker over og tre rækker under linsetromlen. Senere konstruerede Fresnel linser af den type, som anvendes i dag hvor spejlene er ændret til prismeringe.
Et linseapparat af denne moderne type fik Hanstholm fyr i 1889 hvor tårnet blev forhøjet og der i den nye lanterne blev monteret et linseapparat af 1. orden med elektrisk kulbuelampe. Det var efter denne ændring det på daværende tidspunkt kraftigste fyr i verden.
Inden det nye linseapparat kom i drift skulle det og alle tilhørende maskiner med på den store Nordiske udstilling i København i 1888. Der blev til lejligheden bygget et tårn af kridtsten. Desværre nåede linseapparatet, som var bestilt hos et firma i Paris, ikke frem til tiden. Til sidst måtte man tænde udstillingsfyret uden linseapparat.
Det kraftige lys buelampen frembragte viste sig dog ikke helt perfekt i tåget og diset vejr, hvilket gjorde at man fx ved opførelsen af Rubjerg Knude fyr valgte en løsning med gasbrænder i stedet for den oprindeligt påtænkte kulbuelampe.
Kulbuelampen blev anvendt frem til 1924 hvor den erstattedes af en glødelampe.
Fyret er opført af en i de år meget kendt og agtet københavnsk entreprenør ved navn G. N. Sibbern og en arkitekt ved navn Holgreen. Sibbern var på en gang Muurmester, Borgerrepræsentant og Capitain og stod bla. for opførelsen af Thorvaldsens Museum.
Det gik dog ikke helt så godt med Hanstholm fyr. Kort tid efter lanternen var monteret indløb der rapporter fra fyrinspektør/fyrmester Heinrich Julius Wørmer om, at tårnet ikke så ud til at kunne bære lanternen.
Det gav anledning til oprettelse af en kommission, der efter en inspektion i november 1842 indberettede, at tårnet murværk var for svagt, og at tårnet top ikke passede overens med tegningerne, hvorfor lanternen ikke kunne fastgøres ordentligt.
Sibbern gav ændringsønsker fremsat af arkitekt Holgrenn skylden for miseren, og fastholdt at murværket var godt nok. Han ville dog godt indrømme en mulig misforståelse af kontraktens ordlyd omkring murtykkelse på øverste, mellemste og nederste del. "Nederste del" havde Sibbern opfattet som tårnet fundament under jordoverfladen.
Kammeradvokaten fik forelagt sagen og konkluderede at kontraktens ordlyd var uklar og at en proces derfor ikke burde indledes mod Sibbern.
Sådan står sagerne indtil foråret 1843 hvor Sibbern pludselig tilbyder at rive hele det opførte tårn ned og opføre et nyt for egen regning og efter de "korrekte" fortolkninger af kontrakten.
Straks herefter bliver arbejdet påbegyndt, denne gang ledet af myndighedernes egen mand, en arkitekt ved navn Jakobsen, og det står færdigt i december samme år.
Med Sibbern til at betale gildet, har myndighederne dog ladet opføre et helt andet og dyrere fyr end originaltegningerne viste. Selvom Sibbern lader alle sagens akter komme til offentlighedens kendskab via en trykt redegørelse, opnår han kun eftertidens indrømmelse af, at han nok er blevet uretfærdigt behandlet.
Fyret ligger sammen med byen, det har navn efter, på Jyllands nordvestkyst.
I 2015 gennemgik Hanstholm fyr en renovering, der strakte sig fra 11. maj til 31. august. I mellemtiden var en midlertidig lanterne monteret. Den havde fyrkarakteren Fl.W.20s. og dens lysevne var 18 sm.
Et linseapparat af denne moderne type fik Hanstholm fyr i 1889 hvor tårnet blev forhøjet og der i den nye lanterne blev monteret et linseapparat af 1. orden med elektrisk kulbuelampe. Det var efter denne ændring det på daværende tidspunkt kraftigste fyr i verden.
Inden det nye linseapparat kom i drift skulle det og alle tilhørende maskiner med på den store Nordiske udstilling i København i 1888. Der blev til lejligheden bygget et tårn af kridtsten. Desværre nåede linseapparatet, som var bestilt hos et firma i Paris, ikke frem til tiden. Til sidst måtte man tænde udstillingsfyret uden linseapparat.
Det kraftige lys buelampen frembragte viste sig dog ikke helt perfekt i tåget og diset vejr, hvilket gjorde at man fx ved opførelsen af Rubjerg Knude fyr valgte en løsning med gasbrænder i stedet for den oprindeligt påtænkte kulbuelampe.
Kulbuelampen blev anvendt frem til 1924 hvor den erstattedes af en glødelampe.
Fyret er opført af en i de år meget kendt og agtet københavnsk entreprenør ved navn G. N. Sibbern og en arkitekt ved navn Holgreen. Sibbern var på en gang Muurmester, Borgerrepræsentant og Capitain og stod bla. for opførelsen af Thorvaldsens Museum.
Det gik dog ikke helt så godt med Hanstholm fyr. Kort tid efter lanternen var monteret indløb der rapporter fra fyrinspektør/fyrmester Heinrich Julius Wørmer om, at tårnet ikke så ud til at kunne bære lanternen.
Det gav anledning til oprettelse af en kommission, der efter en inspektion i november 1842 indberettede, at tårnet murværk var for svagt, og at tårnet top ikke passede overens med tegningerne, hvorfor lanternen ikke kunne fastgøres ordentligt.
Sibbern gav ændringsønsker fremsat af arkitekt Holgrenn skylden for miseren, og fastholdt at murværket var godt nok. Han ville dog godt indrømme en mulig misforståelse af kontraktens ordlyd omkring murtykkelse på øverste, mellemste og nederste del. "Nederste del" havde Sibbern opfattet som tårnet fundament under jordoverfladen.
Kammeradvokaten fik forelagt sagen og konkluderede at kontraktens ordlyd var uklar og at en proces derfor ikke burde indledes mod Sibbern.
Sådan står sagerne indtil foråret 1843 hvor Sibbern pludselig tilbyder at rive hele det opførte tårn ned og opføre et nyt for egen regning og efter de "korrekte" fortolkninger af kontrakten.
Straks herefter bliver arbejdet påbegyndt, denne gang ledet af myndighedernes egen mand, en arkitekt ved navn Jakobsen, og det står færdigt i december samme år.
Med Sibbern til at betale gildet, har myndighederne dog ladet opføre et helt andet og dyrere fyr end originaltegningerne viste. Selvom Sibbern lader alle sagens akter komme til offentlighedens kendskab via en trykt redegørelse, opnår han kun eftertidens indrømmelse af, at han nok er blevet uretfærdigt behandlet.
Fyret ligger sammen med byen, det har navn efter, på Jyllands nordvestkyst.
I 2015 gennemgik Hanstholm fyr en renovering, der strakte sig fra 11. maj til 31. august. I mellemtiden var en midlertidig lanterne monteret. Den havde fyrkarakteren Fl.W.20s. og dens lysevne var 18 sm.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 26-09-2020 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 1842 | 1871 | Heinrich Julius Wørmer | Fyrmester |
| 1843 | Mikkel Mikkelsen | Fyrpasser | |
| 1871 | 1880 | Jacob Frederik Hansen | Fyrmester |
| 1875 | Mikkel Mikkelsen | Fyrassistent | |
| 01-04-1880 | 31-05-1883 | Rasmus Edvard Rasmussen | Fyrmester |
| 27-05-1883 | 1903 | Christian Frederik Wineken Heering | Fyrmester |
| 01-07-1891 | 30-04-1893 | Edvard Peter Sonne | Fyrassistent |
| 01-05-1892 | 31-10-1903 | Hans Sigfred Laurits Madsen | Fyrassistent |
| 01-09-1900 | 31-10-1903 | Hans Roed | Underfyrmester |
| 01-09-1900 | 1926 | Knud Christian Wullum | Fyrpasser |
| 01-09-1902 | 30-09-1913 | Carl Valdemar Fiedler | Fyrassistent |
| 01-11-1903 | 31-07-1907 | Carl Madsen | Fyrassistent |
| 01-11-1903 | 30-09-1920 | Hans Roed | Fyrmester |
| 01-11-1903 | 30-09-1906 | Hans Sigfred Laurits Madsen | Underfyrmester |
| 01-09-1906 | 31-03-1909 | Martin Christensen | Reservemedhjælper |
| 01-10-1906 | 31-07-1907 | Axel Peter Jensen | Underfyrmester |
| 01-08-1907 | 31-03-1908 | Carl Madsen | Underfyrmester |
| 01-09-1907 | 30-04-1914 | August Jacobsen | Fyrassistent |
| 01-04-1908 | 30-09-1913 | Carl Madsen | 2. fyrmester |
| 01-04-1909 | 31-03-1937 | Martin Christensen | Fyrpasser |
| 01-10-1913 | 31-03-1921 | Carl Valdemar Fiedler | 2. fyrmester |
| 01-10-1913 | 31-03-1921 | Andreas Julius Hass Agerskov | Fyrassistent |
| 01-05-1914 | 31-05-1916 | Hans Sinius Jensen | Fyrassistent |
| 01-06-1916 | 30-09-1920 | Gerhard Ulrik Martens Petersen | Fyrassistent |
| 01-04-1919 | 31-01-1933 | Mikkel Viggo Mikkelsen | Fyrpasser |
| 01-10-1920 | 31-05-1949 | Edvard Nicolaj Holm-Hansen | Fyrmester I |
| 01-10-1920 | 30-06-1925 | Frederik Krull Weber-Hansen | Fyrassistent |
| 01-04-1921 | 31-12-1924 | Andreas Julius Hass Agerskov | 2. fyrmester |
| 01-05-1921 | 30-09-1922 | Siegmund Marinus Nieman Vestbo | Fyrassistent |
| 15-11-1922 | 31-12-1924 | Carl August Bruun Rasmussen | Fyrassistent |
| 01-07-1925 | 30-09-1927 | Oluf Volmer Tage Jacobsen | Fyrassistent |
| 01-10-1925 | 30-04-1928 | Vigil Nielsen | Fyrpasser |
| 01-12-1927 | 31-05-1935 | Viggo Debess | Fyrassistent |
| 01-12-1928 | 31-03-1939 | Jens Peter Jakobsen | Fyrassistent |
| 01-07-1932 | 30-06-1934 | Arnold Wilhelm Buhl | Fyrpasser aspirant |
| 01-07-1934 | 31-05-1936 | Arnold Wilhelm Buhl | Fyrpasser |
| 01-06-1935 | 31-03-1946 | Siegmund Marinus Nieman Vestbo | Fyrassistent |
| 01-01-1936 | 30-04-1939 | Carl Julius Svendsen | Fyrpasser |
| 01-04-1937 | Martin Christensen | Overfyrpasser | |
| 01-04-1939 | 28-02-1943 | Arnold Wilhelm Buhl | Fyrpasser |
| 01-05-1939 | 31-10-1939 | Henning Roed | Fyrassistent |
| 01-05-1939 | 31-07-1940 | Albert Kristian Jørgensen | Fyrpasser |
| 01-11-1939 | 31-01-1943 | Per Sinding | Fyrassistent |
| 01-08-1940 | 28-02-1943 | Albert Kristian Jørgensen | Overfyrpasser |
| 01-07-1945 | 30-09-1948 | Børge Gross Jørgensen | Fyrpasser |
| 01-10-1945 | 31-03-1948 | Asmus Jørgen Jørgensen Alsing | Fyrassistent |
| 01-04-1946 | 30-04-1951 | Knud Høyer | Fyrassistent |
| 01-05-1949 | 1968 | Arnold Wilhelm Buhl | Fyrassistent |
| 01-06-1949 | 30-09-1961 | Ejnar Born | Fyrmester I |
| 01-06-1949 | Niels Jørgensen Arildsen | Fyrpasser | |
| 01-07-1951 | 30-11-1952 | Hans Thomas Thomsen | Fyrassistent |
| 01-01-1953 | Walther Banhardt | Fyrassistent aspirant | |
| 01-09-1954 | Ove Brennecke Petersen | Fyrassistent | |
| 01-09-1956 | 30-11-1961 | Poul Orla Alexander Davidsen | Fyrassistent |
| 01-10-1961 | 31-03-1970 | Lenius Kær | Fyrmester |
| 01-01-1968 | 31-05-1971 | Anker Arnold Mylstrup | Overfyrpasser |
| 01-01-1982 | 1986 | Kristen Frode Jørgensen | Overfyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 1843 | 1861 | 1889 | 1925 | 1947 | 2022 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Registreret | Ombygget | Ombygget | Registreret | Registreret |
| Position | 57°06'50" N 8°36'10" E | 57°06'50" N 8°36'10" E | 57°06'47" N 8°36'08" E | 57°06'47" N 8°36'08" E | 57°6.76' N 8°35.91' E WGS84 | |
| Fyrkarakter | Fl [Blk] W 30 s | Fl [Blk] W 30 s (8+24) | Fl (3) [Gp Blk] W 10 s (0,33+1,5+0,33+1,5+0,33+6) | Fl (3) [Gp Blk] W 20 s (0,66+3+0,66+3+0,66+12) | Fl (3) [Gp Blk] W 20 s (0,7+3+0,7+3+0,7+12) | Fl (3) [Gp Blk] W 20 s |
| Fyrlistenr. | 45 | 65 | 108 | 280 B2084 | ||
| Energikilde | Olie | El Damp | El 80 V | El | ||
| Lysgiver | Buelampe | Glødelampe 4000 watt | ||||
| Lysforstærker | Linser Roterende, 2. orden | Linser 2. orden, Roterende | Linser 1. orden, Roterende | Linser Roterende | Linser 1. orden, Roterende | Linser Roterende |
| Lysstyrke | 72240000 cd | |||||
| Geografisk synsvidde | 21,5 sm | 22 sm | ||||
| Optisk synsvidde | 30 sm | 30 sm | 24 sm | |||
| Flammehøjde | 65 m | 66 m | 65,6 m | 65 m | 65 m | 65 m |
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr |
| Konstruktion | Tårn | Tårn Dedikeret, Muret, Ottekantet | Tårn Dedikeret, Muret, Ottekantet | Tårn Dedikeret, Muret, Ottekantet | Tårn Dedikeret, Muret, Ottekantet | Tårn Dedikeret, Muret, Ottekantet |
| Højde | 15 m | 23 m | 23 m | 23 m | 23 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 1843 | Holgreen | G. N. Sibbern | ||
| 1861 | Ottekantet Taarn. Jyllands Nordvesthuk. Fyret lyser rundt i alle Retninger af Farvandet. | |||
| 1889 | 2 Sirener. Den ene c. 900 Al. (c. 565 m.) N.V. for fyret, lyder stærkest i vestlig Retning; den anden c. 2600 Al. (c. 1632 m.) N.Ø. for Fyret, lyder stærkest i N.Ø.lig Retning. Sirenerne lyde skiftevis. Tre-Stød hver Minut. Hvert Støds Varighed c. 3 Sek. | Ottekantet hvidt Taarn. Jyllands N.V.-Pynt. Signal- og Telegraf-Station. Signal-Apparatet er anbragt 160 Al. (100 m.) N. 40 º V. for Fyrtaarnet. | ||
| 1925 | 2 Membransirener. Den ene c. 565 m NW. for Fyret, lyder stærkest i W.-lig Retning. Den anden 1632 m NE. for Fyret, lyder stærkest i NE.-lig Retning. Tonehøjde: 525 c/s. Tre-Toner hver 1 Min. Tone c. 3 Sek., Pause c. 2 Sek., Tone c. 3 Sek., Pause c. 2 Sek., Tone c. 3 Sek., Pause c. 47 Sek. | Hvidt, ottekantet Taarn. Hanstholm NW.-Pynt. Radiofyr. Membransirenerne lyder skiftevis, saaledes at den ene Sirenes Signal falder midt i den anden Sirenes lange Pause. | ||
| 1947 | 2 Nautofoner. Tonehøjde: 525 c/s. Tre-Toner hvert 1 m. Tone 3 s., Pause 2 s., Tone 3 s., Pause 2 s., Tone 3. s., Pause 47 s. Den ene Nautofon, c. 565 m NW. for Fyret, lyder stærkest i W.-lig Retning. Den anden, c. 1600 m NE. for Fyret, lyder stærkest i E.-lig Retning. Nautofonerne lyder skiftevis, saaledes at den enes Signal falder midt i den andens lange Pause. Radiofyr. | Hvidt, ottekantet Taarn. Hanstholm NW.-Pynt. Signalstation. | ||
| 2022 | Hvidt ottekantet tårn. Hanstholm NW-pynt. Holdes tændt om dagen i usigtbart vejr, når sigtbarheden er 3 sm og derunder. Hvidgulligt. |
Kildereferencer
| 1. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 52 |
| 2. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 96 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 3. | Efterretninger for Søfarende, Uge 18 - 30. april 2015 |
| 4. | Efterretninger for Søfarende, Uge 36 - 4. september 2015 |
| 5. | FORTEGNELSE over DANSKE og ISLANDSKE FYR og TAAGESIGNALSTATIONER 1938, s. 38 |
| 6. | Vore fyr, s. 27 |
| 7. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1861, s. 20 Fortegnelse_over_fyrene_i_det_danske_monarki_1861.pdf |
| 8. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1890, s. 18 |
| 9. | Fortegnelse over de i Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen hjemmehørende Fartøier af 7 Commerce-Læsters og derover; over Fyrene paa de danske Kyster, samt over Lods- og Toldklarings-Stationerne - 1845, s. 125 (pdf 134) https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022037847_bw.pdf |
 | |
| Hanstholm fyr set fra tilkørselsvej. | 05-10-1999 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Hansholm fyr, ukendt årstal. | |
| 2. | |
 | |
| Eksempel på nedbørsindberetning | |
| 3. | Illustration: Henrik Leerhøy © |
 | |
| Postkort, dateret 13-02-1907 | |
| 4. | |
 | |
| Hanstholm postkort | |
| 5. | Postkort: Klaus Huelse postcard collection © |
 | |
| Hanstholm | 05-10-1999 |
| 6. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |