Der har med sikkerhed eksisteret et Halsskov fyr siden 1727. Fra det år har man registreringer, der fortæller at Postvæsenet opretter et fyr til hjælp for postruten over Storebælt.
Det første fyr har antagelig været af vippefyr typen. Dette er senere udskiftet med et åbent blusfyr svarende til det, der findes på stedet den dag i dag.
Det åbne blusfyr var i anvendelse frem til omkring 1810 hvor det suppleres med en vagthytte hvori der var monteret et spejlfyr. Begge fyr overdrages fra Postvæsenet til Fyrvæsenet i 1853 og i 1856 ændres metoden til forstærkning af lysudsendelsen fra spejl til en linse. Dette fyr er i anvendelse frem til omkring 1894 hvor den nuværende fyrmesterbolig med en lanterne i gavlen opføres.
Kulfyret bliver helt frem til 1904 lejlighedsvis anvendt i tåget vejr, da lyset fra de rødglødende kul fandtes tydeligere end lyset fra linsefyret.
I 1917 nedlægges fyret som permanent fyr. Frem til omkring Anden Verdenskrig fungerede fyret dog som reserve hvis Halsskov Rev fyrskib var inddraget eller Korsør ledefyr eller Statsbanernes båkefyr (Koen) var i uorden. Det er forklaringen på de registrerede ansættelser som tilsynsførende ved Halsskov fyr efter 1917.
Som det ses er blusfyret forsynet med fire trapper, så det var bedre for fyrpasseren at komme til fyret fra læ uanset den aktuelle vindretning. Om fyret var konstruereret på samme måde da Poul Løwenørn den 25. april 1797 inspicerede fyret vides ikke, med der kommer i hvert fald følgende rapport ud af besøget:
Jeg var i gaar på Halskov og besaa det, som tændes, når postsmakkerne ere paa Søen om Natten, Jeg fandt Fyhrkurven overordentlig stor og dog sagde man, at dette Fyhr, især i regnagtig og tyk Vejr, da det mest behøves, ikke brænder klart, men det er meget naturligt, thi der brændes Tørv og Brænde paa samme. Tørv kan aldrig give nogen klar Lue, og Brænde røger og dæmpes i fugtigt Vejr.
Blusfyret har været fredet siden 1959. Begge fyr ligger i dag på privat grund og er ikke tilgængelige for offentligheden. Fyrmesterboligen med den flotte lanterneudbygning blev i 1957 solgt af Fyrvæsenet og har fra da af været privat bolig.
Det første fyr har antagelig været af vippefyr typen. Dette er senere udskiftet med et åbent blusfyr svarende til det, der findes på stedet den dag i dag.
Det åbne blusfyr var i anvendelse frem til omkring 1810 hvor det suppleres med en vagthytte hvori der var monteret et spejlfyr. Begge fyr overdrages fra Postvæsenet til Fyrvæsenet i 1853 og i 1856 ændres metoden til forstærkning af lysudsendelsen fra spejl til en linse. Dette fyr er i anvendelse frem til omkring 1894 hvor den nuværende fyrmesterbolig med en lanterne i gavlen opføres.
Kulfyret bliver helt frem til 1904 lejlighedsvis anvendt i tåget vejr, da lyset fra de rødglødende kul fandtes tydeligere end lyset fra linsefyret.
I 1917 nedlægges fyret som permanent fyr. Frem til omkring Anden Verdenskrig fungerede fyret dog som reserve hvis Halsskov Rev fyrskib var inddraget eller Korsør ledefyr eller Statsbanernes båkefyr (Koen) var i uorden. Det er forklaringen på de registrerede ansættelser som tilsynsførende ved Halsskov fyr efter 1917.
Som det ses er blusfyret forsynet med fire trapper, så det var bedre for fyrpasseren at komme til fyret fra læ uanset den aktuelle vindretning. Om fyret var konstruereret på samme måde da Poul Løwenørn den 25. april 1797 inspicerede fyret vides ikke, med der kommer i hvert fald følgende rapport ud af besøget:
Jeg var i gaar på Halskov og besaa det, som tændes, når postsmakkerne ere paa Søen om Natten, Jeg fandt Fyhrkurven overordentlig stor og dog sagde man, at dette Fyhr, især i regnagtig og tyk Vejr, da det mest behøves, ikke brænder klart, men det er meget naturligt, thi der brændes Tørv og Brænde paa samme. Tørv kan aldrig give nogen klar Lue, og Brænde røger og dæmpes i fugtigt Vejr.
Blusfyret har været fredet siden 1959. Begge fyr ligger i dag på privat grund og er ikke tilgængelige for offentligheden. Fyrmesterboligen med den flotte lanterneudbygning blev i 1957 solgt af Fyrvæsenet og har fra da af været privat bolig.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 26-09-2020 | Eksisterer i senest registrerede form. | Anvendes til beboelse. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 1891 | 1892 | Jacob Lauritz Winsløw | Tilsynsførende |
| 01-04-1891 | 30-04-1918 | Christian Philip Henningsen | Fyrassistent |
| 01-05-1918 | 28-10-1924 | Christian Philip Henningsen | Tilsynsførende |
| 14-09-1925 | Søren Christian Frederiksen | Tilsynsførende | |
| 01-11-1945 | Carl Gustav Hansen | Tilsynsførende |
Fakta
| Tidspunkt | 1727 | 1810 | 1854 | 1856 | 1894 | 1917 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Ombygget | Registreret | Ombygget | Ombygget | Nedlagt |
| Position | 55°20'15" N 11°07'45" E | 55°20'16" N 11°07'45" E | 55°20'16" N 11°07'45" E | |||
| Fyrkarakter | F [Fst] W | F [Fst] W | F [Fst] W | F [Fst] W | ||
| Fyrlistenr. | 31 | 216 | 243 | |||
| Energikilde | Olie | |||||
| Lysgiver | ||||||
| Lysforstærker | Spejl Parabolsk | Spejle 6. orden | Linse | Linse 4. orden | Linse 4. orden | |
| Lysstyrke | ||||||
| Geografisk synsvidde | 12 sm | |||||
| Optisk synsvidde | ||||||
| Flammehøjde | 16 m | 16 m | 16 m | 16 m | ||
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr |
| Konstruktion | Bygning | Bygning | Bygning Firkantet | Bygning Anden anvendelse | Bygning Anden anvendelse, Muret | |
| Højde | 3 m | 5,3 m | 6 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 1856 | Firkantet Bygning. Lygtebanken Nord for Korsør Havn, paa den vestre side af Bygningen. Fyret lyser fra NV. t. N. gjennem Vest til SSV. I mørke Nætter samt i tykt og taaget Veir, naar Postfartøier ventes til Korsør, tændes tillige tæt udenfor Lampefyret, 2 Fod lavere end dette, et aabent Kulfyr; og i Isvintre, naar Posterne overføres med Baade og ikke have naaet Land forinden Mørket, vises ved Postvæsenets Foranstaltning tillige et Lampefyr i et dertil indrettet Vagthuus paa den Nord for Lygtebanken i Nærheden af Revhuset paa Odden liggende saakaldte Langebanke. | |||
| 1894 | Kanonskud, kun naar Postdampskib eller Dampfærge ventes. | Gavlen af en gul Bygning. Lygtebanken, N.V. for Korsør Havn. Lyser fra S. 38 ° Ø. gjennem S. og V. til. N. 38 ° V. N. for Halskov-Pynt skjules Fyret fra N. 52 ° V. til N. 50° V. af Højklint. I usigtbart Vejr tændes, naar Postdampskib ventes, endvidere et aabent Kulfyr tæt uden for Fyret. Naar der er Is, vises undertiden for Postbaadene et Fyr paa Halskov-Pynt ved Revhuset. | ||
| 1917 | Kanonskud, kun naar Korsør Fyrskib er inddraget, og Postdampskib eller Dampfærge ventes. | Gavlen af en gul Bygning. Lygtebanken, N.V. for Korsør Havn. Lyser fra S. 38º Ø. gennem S. og V. til N 38º V. N. for Halskov Pynt skjules Fyret fra N. 52º V til N. 50º V. af Højklint. Naar der er Is, vises undertiden for Postbaadene et Fyr paa Halskov-Pynt ved Revhuset. |
Kildereferencer
| 1. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 94 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 2. | Fyr og taagesignal-stationer 1909, s. 64 |
| 3. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1861, s. 12 Fortegnelse_over_fyrene_i_det_danske_monarki_1861.pdf |
| 4. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1896, s. 54 https://www.google.dk/books/edition/Fortegnelse_over_Fyr_og_Taagesignal_stat/zXVwRnJUR74C?hl=da&gbpv=1&dq=Fortegnelse+over+Fyr+og+Taagesignal-Stationer+i+Kongeriget+Danmark+med+Bilande+1896&pg=PA1&printsec=frontcover |
 | |
| Halsskov kulblus fyr | 10-08-2006 |
| 1. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Halsskov fyr | 10-08-2006 |
| 2. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Halsskov kulblus fyr | 10-08-2006 |
| 3. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Halsskov, nærbillede af fyrkurv | 10-08-2006 |
| 4. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |