Den 8. juni 1560 udsendte Kong Frederik den 2. et missive til lensmanden på Kalø slot, hvori han pålagde ham at opsætte et fyr på Anholt. Et tilsvarende missive udsendtes til lensmanden på Ålborghus og Helsingborg slot om fyr på henholdsvis Skagen og Kullen (Sverige).
En stærk medvirkende årsag til denne ordre var formentlig et betydeligt pres fra den hollandske og engelske stat.
Fyret blev etableret i 1561 som en fyrpande og med anvendelse af brænde fra øens dengang eksisterende skov. Denne løsning blev allerede i 1572 ændret til et papegøje fyr. Hertil anvendes også brænde, men sandsynligvis mere effektivt.
Fremskaffelse af brænde var et stort problem. Til at begynde med huggede man blot løs af den fyrreskov som dækkede øen. Men blot tre år efter fyrets oprettelse måtte kongen i 1564 forbyde denne praksis da skoven var ved at forsvinde. Dette forbud hjalp dog ikke meget. Den lokale befolkning forsatte med at hugge brænde til tjærekogning m.v., med det resultat, at skoven var væk i 1591. Dette år har man har indberetning fra skippere, der klager over, at der ikke længere kan tages pejling efter skoven.
Egentlig betyder holt "lille skov", så øen er altså opkaldt efter den skov, som forsvandt i slutningen af 1500 tallet. I dag er det tidligere skovområde fredet og går under betegnelsen "Ørkenen". Fredningen skete i 1939 og hurtigt derefter begyndte træerne at vende tilbage. Man ønskede imidlertid af bevare den naturtype Ørkenen havde nået at udvikle sig til, så da 25% af arealet i 1994 var truet af total tilgroning med bjergfyr indledte man et to-årigt fældningsarbejde. Området anerkendes i dag internationalt som enestående på grund af en særdeles stor udbredelse af lichenhede og andre sjældne naturtyper.
Papegøjefyret blev omkring 1580 ændret til et tårn. I 1583 benyttes betegnelsen "fyrlygte", men først i 1598-99 foreligger der klare beskrivelser af anvendelse af talglys. Traditionelt ligger der i betegnelsen "fyrlygte" at der anvendes talglys eller tranlamper til belysning, hvorfor det må antages at anvendelsen at træ som belysningsmiddel er ophørt senest i 1583.
Selv ved anvendelse af flere talglys eller tranlamper fremkom der kun en ringe lysmængde. I erkendelse af dette gav Kong Christian 4. i 1620'erne en hollandsk bygmester Wigel Auchus til opgave at forandre de danske fyr til stenkulsfyr. Turen for denne forandring kom til Anholt fyr i 1623 hvor der blev anlagt en fyrbakke (fyrbåke) hvor det eksisterende tårn blev placeret. Tårnet fik fjernet den øverste del (fyrlygten) og resten indrettet med et åbent kulbål. Konstruktionen var dog ikke særlig god. Dels var tårnet af træ og dermed meget brandfarlig, dels skulle fyrpasserne 10-14 gange i døgnet bære kul op i tårnet for at holde flammen vedlige, dels brændte det åbne kulbål hurtigt og uregelmæssigt i blæsevejr, ligesom kullene kunne blæse af fyrpanden.
En kommision nedsat i 1627 anbefaler i sin betænkning af 10. september 1627 at fyret på Anholt hurtigst muligt erstattes af et vippefyr magen til det, som med stor succes var taget i anvendelse på Skagen i vinteren 1626-27. Anbefalingen blev taget til efterretning og man antager at det nye vippefyr stod klar i 1629 på Anholt.
Vippefyret var en meget heldig konstruktion, som var i brug på Anholt helt frem til 1788, hvor det erstattes af et muret tårn. Vippefyret blev ødelagt flere gange, som følge af bla. højvande og krige, og placeringen blev også ændret, men man holdt altså fast ved vippefyrsprincippet helt frem til 1788.
Det nye fyr opførtes i årene 1785-88 som et muret, 30 m. højt cylindrisk tårn, med et åbent kulfyr på toppen. Prisen var omtrent 50.000 rdlr. Kullene hejste man op fra et depot i bunden af fyret til et rum to etager under toppen hvorfra man bar det ad trapper resten af vejen.
At det har været et slidsomt arbejde at passe fyret, har man et klart vidnesbyrd om fra rapporter om forbrug på 20 tønder kul i døgnet i de værste vinterstorme.
I 1805 indesluttes kulfyret i en lanterne. I den mellemliggende periode har Poul Løwenørn i sin indstilling af 2. marts 1798 anbefalet at der etableres et bifyr, som kunne hjælpe sejlende med at komme sikkert forbi det østre rev og skæret "Knoben". Bifyret foreslåes anbragt på det eksisterende fyrtårn ca. på midten. Forslaget følges og bifyret tages i brug i begyndelsen af året 1800.
I fyrliste for året 1890, angives bifyret placeret på tårnets østlige side, 23 m under hovedfyret og visende hvidt lys, forstærket af et 6. ordens spejl samt at det udelukkende tændes, hvis fyrskibet Anholt Knob ikke er på station.
Da Danmark i 1807 kom i krig med England, var en af de første handlinger, at slukke alle fyr. Danmark havde mistet sin flåde, men kunne med de slukkede fyr stadig genere den engelske flåde, som nu frit kunne sejle rundt i danske farvande. De slukkede fyr var en markant gene, specielt savnede englænderne Skagen og Anholt fyr. De forsøgte at hjælpe på situationen ved at omdanne nogle af deres skibe til fyrskibe og udlægge dem ved Skagen og Anholt. Ved Anholt blev udstationeret en gammel fregat med navnet "Proselyte" ved enden af østrevet. Da den blev skruet ned af isen i 1809, valgte englænderne at bemægtige sig Anholt og sætte fyret i gang igen. Til brug for besættelsesstyrken og som forsvar mod angreb, byggede englænderne i al hast en kasemat omkring fyrets sokkel og et sekskantet skanse med kanoner, volde, grave og palisader. Det samlede fæstningsværk fik navnet "Fort York" og husede en garnison på 380 marinesoldater.
Den karakteristiske krans omkring fyrets sokkel, som fyret kendes på i dag, er resterne af englændernes kasemat.
Anholt er i øvrigt ikke den eneste ø, som har været besat af englænderne, den skæbne overgik også Sejerø i samme periode.
I 1836 ændredes fyret til et lampefyr med 19 spejle og i 1842 til roterende spejle på ca 30 cm. i diameter og med otte argandske lamper.
Disse mindre ændringer blev i 1881 fulgt op af en større modernisering af fyret, hvor man forhøjede tårnet, så der blev plads til et 1. ordens roterende linseapparat med 5-vægers brænder. Brænderen blev i 1904 udskiftet med en glødenetsbrænder til petroleum. Denne konstruktion benyttes helt frem til 1963 hvor fyret bliver fuldautomatiseret og i den anledning forsynet med en acetylengasbrænder. I 1996 udskiftedes acetylen og gasbrænder med solceller og glødelampe.
På en af dagene 23. til 27. september 2019 fik fyret udskiftet optikken og ændredes i den anledning fra udsendelse af roterende blink til fast blink.
Fyret og fyrmestergården er i dag fredede bygninger.
En stærk medvirkende årsag til denne ordre var formentlig et betydeligt pres fra den hollandske og engelske stat.
Fyret blev etableret i 1561 som en fyrpande og med anvendelse af brænde fra øens dengang eksisterende skov. Denne løsning blev allerede i 1572 ændret til et papegøje fyr. Hertil anvendes også brænde, men sandsynligvis mere effektivt.
Fremskaffelse af brænde var et stort problem. Til at begynde med huggede man blot løs af den fyrreskov som dækkede øen. Men blot tre år efter fyrets oprettelse måtte kongen i 1564 forbyde denne praksis da skoven var ved at forsvinde. Dette forbud hjalp dog ikke meget. Den lokale befolkning forsatte med at hugge brænde til tjærekogning m.v., med det resultat, at skoven var væk i 1591. Dette år har man har indberetning fra skippere, der klager over, at der ikke længere kan tages pejling efter skoven.
Egentlig betyder holt "lille skov", så øen er altså opkaldt efter den skov, som forsvandt i slutningen af 1500 tallet. I dag er det tidligere skovområde fredet og går under betegnelsen "Ørkenen". Fredningen skete i 1939 og hurtigt derefter begyndte træerne at vende tilbage. Man ønskede imidlertid af bevare den naturtype Ørkenen havde nået at udvikle sig til, så da 25% af arealet i 1994 var truet af total tilgroning med bjergfyr indledte man et to-årigt fældningsarbejde. Området anerkendes i dag internationalt som enestående på grund af en særdeles stor udbredelse af lichenhede og andre sjældne naturtyper.
Papegøjefyret blev omkring 1580 ændret til et tårn. I 1583 benyttes betegnelsen "fyrlygte", men først i 1598-99 foreligger der klare beskrivelser af anvendelse af talglys. Traditionelt ligger der i betegnelsen "fyrlygte" at der anvendes talglys eller tranlamper til belysning, hvorfor det må antages at anvendelsen at træ som belysningsmiddel er ophørt senest i 1583.
Selv ved anvendelse af flere talglys eller tranlamper fremkom der kun en ringe lysmængde. I erkendelse af dette gav Kong Christian 4. i 1620'erne en hollandsk bygmester Wigel Auchus til opgave at forandre de danske fyr til stenkulsfyr. Turen for denne forandring kom til Anholt fyr i 1623 hvor der blev anlagt en fyrbakke (fyrbåke) hvor det eksisterende tårn blev placeret. Tårnet fik fjernet den øverste del (fyrlygten) og resten indrettet med et åbent kulbål. Konstruktionen var dog ikke særlig god. Dels var tårnet af træ og dermed meget brandfarlig, dels skulle fyrpasserne 10-14 gange i døgnet bære kul op i tårnet for at holde flammen vedlige, dels brændte det åbne kulbål hurtigt og uregelmæssigt i blæsevejr, ligesom kullene kunne blæse af fyrpanden.
En kommision nedsat i 1627 anbefaler i sin betænkning af 10. september 1627 at fyret på Anholt hurtigst muligt erstattes af et vippefyr magen til det, som med stor succes var taget i anvendelse på Skagen i vinteren 1626-27. Anbefalingen blev taget til efterretning og man antager at det nye vippefyr stod klar i 1629 på Anholt.
Vippefyret var en meget heldig konstruktion, som var i brug på Anholt helt frem til 1788, hvor det erstattes af et muret tårn. Vippefyret blev ødelagt flere gange, som følge af bla. højvande og krige, og placeringen blev også ændret, men man holdt altså fast ved vippefyrsprincippet helt frem til 1788.
Det nye fyr opførtes i årene 1785-88 som et muret, 30 m. højt cylindrisk tårn, med et åbent kulfyr på toppen. Prisen var omtrent 50.000 rdlr. Kullene hejste man op fra et depot i bunden af fyret til et rum to etager under toppen hvorfra man bar det ad trapper resten af vejen.
At det har været et slidsomt arbejde at passe fyret, har man et klart vidnesbyrd om fra rapporter om forbrug på 20 tønder kul i døgnet i de værste vinterstorme.
I 1805 indesluttes kulfyret i en lanterne. I den mellemliggende periode har Poul Løwenørn i sin indstilling af 2. marts 1798 anbefalet at der etableres et bifyr, som kunne hjælpe sejlende med at komme sikkert forbi det østre rev og skæret "Knoben". Bifyret foreslåes anbragt på det eksisterende fyrtårn ca. på midten. Forslaget følges og bifyret tages i brug i begyndelsen af året 1800.
I fyrliste for året 1890, angives bifyret placeret på tårnets østlige side, 23 m under hovedfyret og visende hvidt lys, forstærket af et 6. ordens spejl samt at det udelukkende tændes, hvis fyrskibet Anholt Knob ikke er på station.
Da Danmark i 1807 kom i krig med England, var en af de første handlinger, at slukke alle fyr. Danmark havde mistet sin flåde, men kunne med de slukkede fyr stadig genere den engelske flåde, som nu frit kunne sejle rundt i danske farvande. De slukkede fyr var en markant gene, specielt savnede englænderne Skagen og Anholt fyr. De forsøgte at hjælpe på situationen ved at omdanne nogle af deres skibe til fyrskibe og udlægge dem ved Skagen og Anholt. Ved Anholt blev udstationeret en gammel fregat med navnet "Proselyte" ved enden af østrevet. Da den blev skruet ned af isen i 1809, valgte englænderne at bemægtige sig Anholt og sætte fyret i gang igen. Til brug for besættelsesstyrken og som forsvar mod angreb, byggede englænderne i al hast en kasemat omkring fyrets sokkel og et sekskantet skanse med kanoner, volde, grave og palisader. Det samlede fæstningsværk fik navnet "Fort York" og husede en garnison på 380 marinesoldater.
Den karakteristiske krans omkring fyrets sokkel, som fyret kendes på i dag, er resterne af englændernes kasemat.
Anholt er i øvrigt ikke den eneste ø, som har været besat af englænderne, den skæbne overgik også Sejerø i samme periode.
I 1836 ændredes fyret til et lampefyr med 19 spejle og i 1842 til roterende spejle på ca 30 cm. i diameter og med otte argandske lamper.
Disse mindre ændringer blev i 1881 fulgt op af en større modernisering af fyret, hvor man forhøjede tårnet, så der blev plads til et 1. ordens roterende linseapparat med 5-vægers brænder. Brænderen blev i 1904 udskiftet med en glødenetsbrænder til petroleum. Denne konstruktion benyttes helt frem til 1963 hvor fyret bliver fuldautomatiseret og i den anledning forsynet med en acetylengasbrænder. I 1996 udskiftedes acetylen og gasbrænder med solceller og glødelampe.
På en af dagene 23. til 27. september 2019 fik fyret udskiftet optikken og ændredes i den anledning fra udsendelse af roterende blink til fast blink.
Fyret og fyrmestergården er i dag fredede bygninger.
Fysisk tilstand og aktuel anvendelse
| Registreret | Tilstand | Anvendelse |
|---|---|---|
| 01-01-2022 | Eksisterer i senest registrerede form. | Benyttes til oprindeligt formål. |
Personale
| Fra | Til | Navn | Titel |
|---|---|---|---|
| 1864 | 1871 | Jacob Frederik Hansen | Fyrmester |
| 01-10-1871 | 31-10-1877 | Søren Thorsen | Fyrassistent |
| 1877 | 1882 | Andreas Gabriel Saxtorph | Fyrassistent |
| 01-07-1887 | 31-03-1891 | Heinrich Peter Christian Hinrichsen | Fyrmester |
| 01-10-1896 | 31-10-1903 | Carl Madsen | Fyrassistent |
| 01-04-1900 | W. A. Heuser | Fyrpasser | |
| 01-05-1901 | 30-09-1912 | Jens Peter Nielsen | Fyrmester |
| 01-11-1903 | 30-09-1912 | Jacob Magnus Christian Bang | Fyrassistent |
| 01-11-1908 | 30-09-1912 | Otto Christian Nielsen | Fyrpasser |
| 01-10-1912 | Jacob Magnus Christian Bang | Fyrmester | |
| 01-10-1912 | Rasmus Rasmussen | Fyrpasser | |
| 01-10-1912 | 31-05-1919 | Søren Peter Mortensen | Fyrassistent |
| 01-08-1913 | 31-05-1920 | Christian Severin Christensen | Fyrpasser |
| 01-01-1916 | 31-03-1921 | August Valdemar Arildsø | Fyrmester |
| 01-06-1919 | 31-10-1921 | Otto Christian Nielsen | Fyrassistent |
| 01-06-1920 | 31-05-1924 | Christen Christensen Trab | Fyrpasser |
| 01-04-1921 | 30-04-1928 | Edvard Frederik Brandt Petersen | Fyrmester |
| 01-11-1921 | 31-07-1924 | Marinus Peter Andersen | Fyrassistent |
| 01-05-1924 | 31-01-1925 | Jacob Johan Vendelin Petersen | Fyrpasser |
| 01-08-1924 | 30-11-1927 | Jens Christian Mikkelsen | Fyrassistent |
| 01-02-1925 | 31-10-1929 | Michel Christian Christensen | Fyrpasser |
| 01-12-1927 | 31-10-1934 | Christian Severin Christensen | Fyrassistent |
| 01-06-1928 | 31-10-1933 | Søren Gaarn Jensen | Fyrmester |
| 01-12-1931 | 31-10-1936 | Elif Robert Jørgensen | Fyrpasser |
| 01-12-1933 | 30-04-1936 | Carl Thedor Greve | Fyrmester II |
| 01-11-1934 | 30-06-1938 | Christen Christensen Trab | Fyrassistent |
| 01-11-1935 | 31-10-1936 | Johannes Carl Juul Hansen | Fyrpasser på prøve |
| 01-05-1936 | 31-10-1944 | Marinus Peter Andersen | Fyrmester II |
| 01-11-1936 | 31-08-1938 | Johannes Carl Juul Hansen | Fyrpasser |
| 20-06-1938 | 31-10-1940 | Axel Leer Pedersen | Fyrassistent aspirant |
| 01-09-1938 | 31-07-1941 | Boie Thuren Boiesen | Fyrpasser |
| 01-11-1940 | 31-10-1942 | Asmus Jørgen Jørgensen Alsing | Fyrassistent aspirant |
| 01-08-1941 | 28-02-1946 | Poul Vistrup | Fyrpasser |
| 01-11-1942 | 30-09-1945 | Asmus Jørgen Jørgensen Alsing | Fyrassistent |
| 01-11-1944 | 31-10-1947 | Eli Nielsen Odgaard | Fyrmester II |
| 01-10-1945 | 31-01-1949 | Svend Orla Hagerup Andersen | Fyrassistent |
| 01-06-1946 | 31-10-1947 | Henry Anton Christian Sørensen | Fyrpasser aspirant |
| 01-11-1947 | 30-09-1954 | Axel Leer Pedersen | Fyrmester II |
| 01-11-1947 | 31-05-1949 | Jørgen Peter Kjeldsen | Fyrpasser |
| 01-03-1948 | 28-02-1950 | Kaj Nielsen-Reinholt | Fyrassistent aspirant |
| 01-06-1949 | 31-10-1953 | Hans Alfred Larsen | Fyrpasser |
| 01-03-1950 | 30-06-1951 | Kaj Nielsen-Reinholt | Fyrassistent |
| 01-10-1951 | Niels Tyrris Jørgensen | Fyrassistent | |
| 01-11-1953 | 31-08-1958 | Aage Kristian Pedersen | Fyrpasser |
| 01-10-1954 | 31-10-1959 | Poul Vistrup | Fyrassistent |
| 01-11-1954 | 31-07-1961 | Johan Djurhuus | Fyrmester II |
| 15-06-1959 | 31-10-1964 | Hans Alfred Larsen | Overfyrpasser |
| 01-11-1961 | 30-09-1965 | Jeff Kolborg Nielsen | Fyrmester |
| 01-11-1965 | Alfred Pedersen | Fyrpasser | |
| 01-06-1977 | Ejnar Boisen | Fyrpasser |
Fakta
| Tidspunkt | 1561 | 1572 | 1580 | 1623 | 1629 | 1788 | 1805 | 1809 | 1836 | 1842 | 1854 | 01-10-1881 | 1904 | 1949 | 1963 | 1996 | 2001 | 23-09-2019 −0/+4 dage |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Begivenhed | Oprettet | Ombygget | Ombygget | Flyttet | Ombygget | Flyttet | Ombygget | Ombygget | Ombygget | Ombygget | Registreret | Ombygget | Ombygget | Registreret | Ombygget | Ombygget | Registreret | Ombygget |
| Position | 56°44'17" N 11°39'18" E | 56°44'14" N 11°39'12" E | 56°44'16" N 11°39'15" E | 56°44'16" N 11°39'15" E | 56°44'15" N 11°39'16" E | 56°44'16" N 11°39'06" E | 56°44.28' N 11°39.10' E ED50 | 56°44.25' N 11°39.03' E WGS84 | 56°44.24' N 11°39.02' E WGS84 | |||||||||
| Fyrkarakter | Fl [Blk] | Fl [Blk] W 25 s (6+19) | Fl [Blk] W 20 s (7+13) | Fl [Blk] W 20 s (3,5+16,5) | Fl [Blk] W 20 s (3,5+16,5) | Fl [Blk] W 10 s (0,4+9,6) | Fl [Blk] W 10 s (0,3+9,7) | Fl [Blk] W 15 s (0,25+14,75) | Fl [Blk] W 15 s | |||||||||
| Fyrlistenr. | 9 | 116 | 94 | 340 | 530 | 1020 C0164 | 1020 C0164 | 1020 C0164 | ||||||||||
| Energikilde | Brænde | Brænde | Talglys | Kul | Kul | Kul | Kul | Kul | Olie | Petroleum | Acetylengas | El | El | |||||
| Lysgiver | Bål Åbent | Bål Åbent | Bål Åbent | Bål Åbent | Bål Åbent | Bål Åbent | Bål Indesluttet | Vægebrænder | Argandsk lampe | Vægebrænder | Vægebrænder 5-væger | Glødenetsbrænder | Glødenetsbrænder | Glødenetsbrænder | Glødelampe | |||
| Lysforstærker | Spejle Parabolsk | Spejle Parabolsk, Roterende | Spejle 4. orden, Parabolsk, Roterende | Linse 1. orden, Roterende | Linse Roterende | Linse Roterende | Linse Roterende | Linse Roterende | Linse Roterende | |||||||||
| Lysstyrke | 44000 cd | |||||||||||||||||
| Geografisk synsvidde | 17 sm | 18 sm | 18 sm | 18 sm | ||||||||||||||
| Optisk synsvidde | 25 sm | 20 sm | 24 sm | 14 sm | 14 sm | 14 sm | ||||||||||||
| Flammehøjde | 37,4 m | 37,4 m | 40,8 m | 40 m | 40 m | 40 m | 40 m | 40 m | 40 m | |||||||||
| Type | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | Anduvningsfyr | |||||
| Konstruktion | Fyrpande | Papegøje | Tårn | Tårn | Vippefyr | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Muret, Rund | Tårn Rund, Muret |
| Højde | 30 m | 33 m | 33 m | 33 m | 33 m | 42,7 m | 42 m | 42 m | 42 m | 42 m | 42 m | 42 m |
| Tidspunkt | Arkitekt | Entreprenør | Tågesignal | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| 1788 | E. H. Peymann | |||
| 1854 | Isoleret staaende rundt Taarn. 1½ Qmill VNV. indenfor Øens Østpynt. Naar Knobens fyrskib ikke er paa Stationen, tændes desuden et fast bifyr i Taarnets Østside, 56 Fod over Vandlinien. Det lyser i Revets Retning og har en Lysvide af 2½ Mill. | |||
| 01-10-1881 | Rundt, hvidt Taarn med 1 rødt Belte foroven. 1,5 Kml. V. for Øens Ø.-Pynt. Skjules af Vestlandet i Vinklen S. 58º V. til S. 76º V. undtagen i Retningerne S. 57º V. og S. 63º V., hvor det bliver synligt i 2 smaa Kløfter. | |||
| 1904 | Rundt, hvidt Taarn med et rødt Bælte foroven. 1 Sm V. for Øens Ø.-Pynt. Skjules af V.-Landet i Vinklen S. 53º V. til S. 76º V. undtagen i S. 57º V. og S. 63º V., hvor det er synligt i to smaa Kløfter. | |||
| 1949 | Hvidt, rundt Taarn med rød overdel. 1 Sm W. for Øens E.-Pynt. Skjules af W.-Landet i Pejlinger fra 53º til 76º undtagen i 57º og 63º, hvor det er synligt i to smaa Kløfter. | |||
| 1963 | - | |||
| 1996 | Hvidt, rundt tårn med rød overdel. 0,5 sm W. for øens E.-pynt. Skjules af W.-landet i pejlinger fra 53º til 76º. | |||
| 2001 | - | |||
| 23-09-2019 −0/+4 dage | Hvidt rundt tårn med rød overdel. 0,5 sm W for øens E-pynt. |
Kildereferencer
| 1. | Dansk Fyrliste 1965, s. 82 |
| 2. | Dansk Fyrliste 1997, s. 61 |
| 3. | Dansk Fyrliste 2001, s. 56 |
| 4. | DANSKE OG ISLANDSKE FYR- OG TAAGESIGNALSTATIONER M.M. 1949, s. 84 |
| 5. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 22, 26, 28, 31, 54, 80 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 6. | Efterretninger for Søfarende, Uge 39, 2019 |
| 7. | Tidsskrift for Søvæsen, Årgang 1881, Efterretninger for Søfarende, efter s. 491 (pdf 516) https://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1881-TFS.pdf |
| 8. | Fyr og taagesignal-stationer 1909, s. 36 |
| 9. | Fortegnelse over Fyr og Taagesignal-Stationer i Kongeriget Danmark med Bilande 1890, s. 32 |
| 10. | Fortegnelse over fyrene i det danske monarki 1854, s. 6 |
| 11. | Fortegnelse over de i Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen hjemmehørende Fartøier af 7 Commerce-Læsters og derover; over Fyrene paa de danske Kyster, samt over Lods- og Toldklarings-Stationerne - 1845, s. 116 (pdf 125) https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022037847_bw.pdf |
 | |
| Anholt fyr | 21-05-2011 |
| 1. | Foto: Michael Bondo Andersen © |
 | |
| Anholt fyr, set fra nord | 13-09-2009 |
| 2. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Anholt, postkort | |
| 3. | |
 | |
| Anholt, postkort med boliger | |
| 4. | |
 | |
| Anholt fyr | 13-09-2009 |
| 5. | Foto: Ole Henrik Lemvigh |
 | |
| Anholt vippefyr, opført 1708 | |
| 6. | Illustration: Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927 |
 | |
| Anholt fyr | 21-05-2011 |
| 7. | Foto: Michael Bondo Andersen © |
 | |
| Anholt fyr, set fra øst fra Totten | 1999 |
| 8. | Foto: Kim Engdal Andersen © |
 | |
| Anholt fyr, set fra vest | 2000 |
| 9. | Foto: Kim Engdal Andersen © |