Alen
Gammelt dansk længdemål. 1 alen = 2 fod = 24 tommer = 0,627707 m.
Var baseret på længden af et menneskes underarm.
Alpha motorer
Alpha er modelnavnet for motorer produceret hos Jernstøber Laurits Peter Houmøller i Frederikshavn. L. P. Houmøllers Alpha motoren var en viderudvikling af Dan petroleumsmotoren fra Hein & Sønner i Randers. Motoren fik stor succes fra slutning af 1800 tallet. Efter Houmøller maskinfabrikken gik fallit i 1933 overtog Frederikshavn Jernstøberi og Maskinfabrik modelnavnet.
Anduvningsfyr
Anvendes som betegnelse for fyrtårne, der tjener som ledemærke for skibe, der fra den åbne sø nærmer sig en kyst, men også mere bredt for fyrtårne, der fungerer som generel stedbestemmelse.
Se mere...
Argand lampe
Argand lampen er opkaldt efter sin opfinder Aimé Argand. Ved at anvende en cylindrisk væge blev det muligt af lede en luftstrøm både på den indvendige og udvendige side af vægen. Det gav en betydelig renere og kraftigere forbrænding med en forøget lysafgivelse til følge og en mindre tendens til at ose.
Argand lampen blev senere forbedret. Først med Carcel lampen og senere igen med moderatørlampen.
Ballon
En rund kurv der benyttes som sømærke. Blev ved fyrskibsstationer anvendt til at markere fyrskibets tilstedeværelsen samt signalere aktuel tilstand, fx om drevet væk fra dets position. Udover den runde form kunne der tilføjes yderligere betydning ved anvendelse af balloner med sort, grøn eller rød farve.
Belleville-fjedre
Se tallerkenfjeder.
Blaugas
Blaugas er opfundet af Dr. Hermann Blau fra Augsburg i Tyskland. Gassen har den store fordel, at den kan komprimeres til væske. Den bliver dermed let at distribuere og gav, da den blev indført i 1908-10, mulighed for at indføre glødenetsbrændere og dermed væsentlig større lysstyrke på en lang række fyr.
Blaugas blev fra 1910 fremstillet på fyrvæsenets gasstation i Korsør, som omkring 1930 producerede 13.000 kg blaugas om året.
Brog
Et svært tov, som var fastgjort til et fyrskib, rundt i dækshøjde, og hvortil fortøjningskæden var fæstnet, så hele skibet var et med kæden. Brogen gav med sin fjedrende evne en dæmpning af pludselige ryk i fortøjningskæden. Brogen erstattedes efterhånden med tallerkenfjedre også kaldet Belleville-fjedre monteret i kædestoppere på fyrskibets fordæk.
Candela
Målenhed for lysstyrke. Candela er latinsk for vokslys. Forkortes "cd". Tidligere anvendtes måleenheden Hefnerlys (HL). 1 cd = 1,0895 HL.
Carcel lampe
En forbedret udgave af Argands olielampe, opfundet af den franske urmager Bertrand Carcel i år 1800. Han forbedrede lysevnen væsentligt ved at benytte flere koncentriske væger og tilføje en urværksdreven pumpe til at drive olien op gennem vægerne.
Carcel lampen blev senere forbedret på flere punkter med en konstruktion med navnet moderatørlampe.
Carl Frederik Grove
Carl Frederik Grove (1822-83) var leder af fyrvæsenet fra 1852 til 1883 og medvirkede til en væsentlig udbygning af fyrvæsenet.
Se mere...
Datum
Ved angivelse af en position ved hjælp af geografiske koordinater må man i praksis relatere koordinatsystemet til en bestemt antagelse om jordklodens størrelse og form, for at opnå en blot rimelig nøjagtighed. En sådan antagelse beskriver egentlig en ellipsoide, men kaldes en "datum". Der findes mange forskellige datums, bla. ED50 (European Datum 1950), Qornoq 1927 (Grønlands vestkyst) og WGS84 (World Geodetic System 1984). Sidstnævnte er et nyere datum, som anvendes mange steder i dag. Ellipsoiden defineret ved WGS84 har bedre sammenfald med jordens egentlige form end ED50. WGS84 anvendes bl.a. i forbindelse med GPS.
Drivmotor
En drivmotor er en mindre motortype, der som hovedformål tjener som middel til at lette trækket på et fartøjs fortøjninger.
Se mere...
Eksplosionstågesignal
Et eksplosionstågesignal fungerede ved affyring af hylstre fyldt med skydebomuld fra en vippeanordning. En knaldkviksølvspatron i hylsteret udløstes med en elektrisk påvirkning, i det øjeblik hysteret blev slynget ud af vippeanordningen.
Se mere...
Fakta tabeller
Beskrivelse og forklaring til begreber og værdier anvendt i Fakta sektioner.
Se mere...
Fedtgas
Fedtgas fremstilles af olie i en retortovn og giver to en halv gange mere varmeenergi end kulgas og dermed også et tilsvarende kraftigere lys. Processen giver som restprodukt tjære. Fremstillingen af gassen skete i nogle tilfælde lokalt ved fyret. Fedtgas blev dog mest anvendt til lystønder, hvortil gassen blev fremstillet på en gasstation opført ved Korsør havn.
Fedtgas blev bla. benyttet ved Rubjerg Knude og Blåvands Huk fyr.
Flammehøjde
Flammehøjden også kaldet fokushøjden, er en angivelse af hvor mange meter over vandoverfladen, et fyrs lyskilde er beliggende.
Forhudning
Beklædning anvendt på træskibe til at dække den del af skibet, der er under vand. Typisk var beklædningen af kobber, men jern og zinkplader, var også i brug. Forhudningen modvirker angreb af pæleorm og hæmmer begroning.
Fremdrivningsmotor
En fremdrivningsmotor er beregnet til at kunne bevæge et fartøj fra en position til en anden eller, som følge af strøm eller vind, holde fartøjet på samme position.
Se mere...
Fresnellinse
Fresnellinsen er opfundet af Augustin-Jean Fresnel (1788-1827) og princippet bag, er opdeling af en linseoverflade i indbyrdes forskudte sektioner.
Se mere...
Fyrkarakter
Fyrkarakteren fortæller hvilke farve lys fyret udsender samt hvordan det vises. Ved at udsende lys med blink eller formørkelser af forskellig varighed og antal, gives der mulighed for bestemmelse af fyret alene på baggrund af lyset fra det.
Se mere...
Fyrkurv
En fyrkurv er betegnelsen for en kurv af metal, som man fyldte med træstykker eller kul og antændte. Kurven var fastgjort til en lang tildannet træstamme monteret forskudt i en ramme og forsynet med en kontravægt. Denne konstruktion fik betegnelsen vippefyr og den gjorde det muligt at få fyrkurven op i højden og dermed synlig på længere afstand. Billedet viser en rekonstruktion af metalkurven.
Fyrkurven skulle løbende fodres med træ eller kul og især i kraftig vind, var det en travl nat for fyrpasseren. Tilmed var forbruget betydeligt og fremskaffelse og transporten af det brandbare materiale dyr og besværlig. På trods af disse vanskeligheder, nåede vippefyret og den tilhørende fyrkurv, at være i brug i over 100 år.
Fyrlygte
Betegnelsen for en fyrkonstruktion, der blev benyttet i perioden fra man opgiver papegøjefyret og vippefyret bliver opfundet.
Se mere...
Fyrpande
En meget tidlig konstruktion af et fyr, der eksempelvis anvendtes herhjemme til det første fyr på Anholt.
Se mere...
Geografisk synsvidde
Angiver den største afstand fra hvilken lyset fra fyret kan observeres i klart vejr, med en øjehøjde på 5 meter og under hensyntagen til jordoverfladens krumning.
Se mere...
Glødenetsbrænder
I en glødenetsbrænder udnytter man at visse metaloxider udsender et meget kraftigt lys, når de opvarmes.
Se mere...
Gnistsender
Gnistsenderen er den første type radio anvendt til praktisk brug inden for søfarten.
Se mere...
Hefnerlys
Måleenhed for den mængde lys en lyskilde udsender. Var i anvendelse i perioden 1884 til 1948. I dag benyttes måleenheden candela (cd). 1 hefnerlys = 0.917827 cd.
Kalorisk maskine
En kalorisk maskine/varmluftmaskine omdanner trykket atmosfærisk luft opnår ved opvarmning, til mekanisk energi. Den blev opfundet i 1833 af den svenske ingeniør og opfinder John Ericsson 1803-1889.
Ved fyrvæsenet anvendt til at udsende tågesignal med en sirene. Den kaloriske maskine havde i den sammenhæng en fordel i sikker og simplere betjening og dermed intet behov for maskinuddannet personale. Maskinen bestod af en koksovn til opvarmning af luft som via et stempel drev to luftpumper hvoraf den ene leverede luft til koksovnen og den anden luft til sirenen.
Det forhold at der gik en del tid fra optænding i koksovnen til sirenen kom i funktion, sammen med andre ulemper, gjorde at de kaloriske maskiner med tiden blev erstattet af først dampmaskiner og senere elmotorer.
Se mere...
Kalø slot
Kalø slot ligger på Jylland østkyst, nærmere bestemt på sydsiden af Djursland ved Kalø Vig. Slottes histore går helt tilbage til 1313, hvor Kong Erik VI Menved byggede en slot/borg på en lille ø i Kalø Vig, der blev forbundet med fastlandet med et stendæmning. Slottet er revet ned og genopbygget to gange. Efter den sidste nedrivning, hvor materialerne blev benyttet til opførelse af Charlottenborg i København, er slottet ikke genopført og det fremstår i dag som delvist restaureret ruin. Cirka 4 km²; nordøst for Kalø slot ligger hovedgården Kalø, som oprindelig var Kalø slots ladegård.
Katadioptrisk
Et optisk system hvor der anvendes både spejle (katoptrik) og linser (dioptrik).
Kravelbygget
Træskib hvor bordene (plankerne) i yderbeklædningen ligger kant mod kant og dermed danner en glat flade.
Kvartmil
Gammelt dansk længdemål, som svarer til 1.883 meter.
Ladegård
En større avlsgård tilknyttet en herregård, et slot eller lignende.
Ledefyr
To eller flere fyr, der sammen danner en ledelinje. Ved at holde overet i ledelinjen eller ved at holde et af fyrene vandrende mellem to andre, ledes der sikkert gennem et løb eller uden om en grund. Det set fra søen bagerste og højest beliggende af fyrene kaldes bagfyr og fyrene placeret foran bagfyret kaldes forfyr. Tilsammen betegnes de et "ledefyr".
Anvendelse af ledefyret herhjemme startede sidst i 1800 tallet og ideen kom fra Sverige, hvor princippet anvendtes i skærgårdssejladsen.
Linseprincip
Når en lysbølge passerer fra én type gennemskinneligt stof til et andet, skifter den retning. Passerer en lysbølge fx en vandoverflade, vil bølgen ikke fortsætte i den oprindelige retning, men bliver afbøjet i en for overgangen mellem luft og vand karakteristisk og konstant størrelse. Denne fysiske egenskab kan anvendes til afbøjning af lysbølger i glas formet og slebet i bestemte vinkler.
Se mere...
Lodsgaliot
En galiot er betegnelsen for et rundgattet (med afrundet agterparti) sejlskib af hollandsk oprindelse og en lodsgaliot er et fartøj af denne type. Det lå typisk fast forankret på en position ved det farvand, lodserne tilbød hjælp til besejling af. Der har igennem tiden været lodspligt for visse skibe i flere farvande, hvilket stadig er tilfældet, så fravalg af assistance fra en lods, var i disse tilfælde ikke mulig.
I nogle tilfælde fungerede det også som en slags fyrskib.
Mandehul
Åbning til en tank, kedel, etc., der gør det muligt at udføre indvendig rensning, inspektion, reparation og lignende opgaver.
Mikkelsdag
Den 29. september kaldes Mikkelsdag. Det er en helligdag, som i den katolske kirke er festdag for ærkeenglen Mikael. Ophævet officielt som helligdag i Danmark 1770, men blev i lang tid derefter bibeholdt som skiftedag for tyende, høstfestdag og flyttedag.
Missive
Kongelig skrivelse til en eller flere enkelte personer.
Moderatørlampe
På basis af Carcel lampen konstruerede pariseren Jean-Baptiste Franchot i 1824 en variant hvor den mekaniske pumpe erstattedes med et stempel, som via et fjerder sætter væskebeholderen under tryk. Desuden indførte han en nåleventil til at regulere/moderere tilførelsen af den brændbare væske, deraf navnet moderatørlampe.
Herhjemme anvendte man moderatørlamper med op til 6 væger, hvoraf den yderste havde en diameter på 120 mm. Det sidste fyr med moderatørlampe var Hirsholm fyr.
Gennem næste et helt århundrede var lamper af moderatørtypen de foretrukne til fyrbelysning. Afløseren kom med glødenetsbrænderen.
Mærkeskib
Et skib der anvendes som sømærke, fx ved afmærkning af vrag.
Se mere...
Natriumlampe
Lyskilde baseret på et lukket rør fyldt med en blanding af en ædelgas fx neon og metallisk natrium og forsynet med indsmeltede elektroder. Ved at sætte spænding til elektroderne opstår en ionisering af natriumdampe i røret. Det bevirker en elektrisk strøm, som opvarmer natriumatomerne til et punkt hvor de udsender lys. Natrium er karakteristisk ved at udsende monokromatisk gult lys ved opvarming. Dette giver en fordel i større lysudbytte men den gule eller gullige farve følger altså med.
Nautofon
En nautofon frembringer en høj lyd ved at lade en elektrisk drevet membran vibrere i bunden af et horn.
Niveaulampe
Niveaulamper blev anvendt til at mindske den fysiske størrelsen på olielamper, der skulle fungere i kombination med en reflektor, således at tilbagekastningen af lyset fra lampen forhindredes mindst muligt.
Se mere...
Optisk synsvidde
Angiver den største afstand fra hvilken lyset fra fyret kan observeres under en given gennemsigtighed i luften.
Se mere...
Orden
En inddeling af fyrapparaterne i ordener efter deres lysevne.
Se mere...
Papegøje
En tidlig fyrkonstruktion hvormed man forsøgte at få større højde på fyret samt en bedre udnyttelse af det anvendte brændsel. Der er desværre ikke bevaret tegninger af et papegøje fyr, så man ved ikke præcis hvordan det har set ud.
Se mere...
Paraplyanker
Fortøjningsanker uden tværstok af form som en skål el. paraply.
Se mere...
Patentanker
Fortøjningsanker uden tværstok forsynet med et sæt hængslede arme, der kan bevæges 30-50° til hver side.
Se mere...
Retningsfyr
Et fyr, der udsender en meget smal og kraftig lyskegle, der kan ses både dag og nat. Kan som et vinkelfyr tillige have grønne og røde lysvinkler. Betegnes også PEL fyr, der er en forkortelse for "Port Entry Light".
Rotator
Ved at udnytte den varme luftstrøm fra fyrets lyskilde, fx en vægebrænder til petroleum, til at drive et lille møllehjul, kunne der med denne frembringes nok kraft til bevægelse af tynde skærme af blik, eventuelt af varierende bredde, hen foran lyskilden. Da rotationshastigheden kunne holdes nogenlunde konstant, kunne fyret dermed gives en karakter, det vil sige, et fast mønster af perioder med lys og mørke. Denne konstruktion fik betegnelsen "rotator".
Rundgang
Rundgang eller omgang, er i sammenhæng med fyrtårne, den udvendige gang øverst på fyrtårnet, der gør det muligt for personalet at få udvendig adgang til fyrets lanterne.
Siderallampe
Parabolsk spejl dannet udfra en parabel, som er drejet om sin lodrette akse gennem brændpunktet og med lysgiver placeret i brændpunktet.
Se mere...
Solventil
En solventil anvendtes ved ubevogtede fyr og lystønder i havet, hvor lyskilden var en gasbrænder. Ventilen er konstrueret til åbne og lukke for gastilstrømingen afhængig af styrken af det omgivende lys. Når lysstyrken falder under en fastsat grænse, åbner ventilen for gassen, som antændes af flammen fra et vågeblus. Kommer lysstyrken over den fastsatte grænse, lukker ventilen for gastilsrømningen og kun det lille vågeblus holdes brændende.
Spejlapparat
Betegnelse for lysanordning, hvor et parabolsk spejl anvendes til at forstærke og koncentrere det lys, som udsendes af fyrlampen.
Se mere...
Tallerkenfjeder
Navnet på en type fjeder der kan håndtere store kræfter uden at fylde meget.
Se mere...
Tonegnistsender
Tonegnistsenderen er en forbedret udgave af gnistsenderen opfundet i 1906 af tyskeren Max Wien (1866-1938). Tonegnistsenderen udsendte "gnister" med en mindre båndbredde hvilket betød længere rækkevidde af signalet og en nemmere genkendelig tone (her af navnet) i modtagerens hovedtelefon.
Tyfon
En tyfon er et trykluftdrevet horn.
Urværk
I tiden før fyrene blev elektrificerede drev man et roterende linseapparat ved hjælp af et urværk og et tungt lod (typisk 50 kg.)
Se mere...
Vandkasse
Gammel betegnelse for beholdere til ferskvand på skibe. Der var typisk tale om en metaltank med en kapacitet på 1.000 liter vand. Tanken var forsynet med et dæksel (mandehul) i toppen som muliggjorde indvendig rengøring og i bunden en hane til aftapning.
Vinkelfyr
Vinkelfyr anvendes til sejllads i smalle sejlrender. Der anvendes som regel tre farvede vinkler, som udsender henholdsvis rødt, hvidt og grønt lys. Vinklerne er lagt tilrette, så den sejlende har rødt om bagbord og grønt om styrbord, når der sejles i den miderste hvide vinkel ind mod fyret. Det hvide lys angiver altså den korrekte sejlrute og det grønne og røde lys fortæller på hvilken side af den hvide lysvinkel, man befinder sig.
Anvendelse af vinkelfyret herhjemme startede sidst i 1800 tallet og ideen kom fra Sverige, hvor princippet anvendtes i skærgårdssejladsen.
Vippefyr
Vippefyr er betegnelsen for en konstruktion hvor en lang tildannet træstamme er monteret forskudt i en ramme og forsynet med en kontravægt. Konstruktionen gjorde det muligt at få lyskilden op i højden og dermed synlig på længere afstand.
Se mere...