Tidspunkt

Tidspunktet for en hændelse. Kan være angivet i år eller måned-år eller dag-måned-år. Er tidspunktet behæftet med usikkerhed, står teksten i kursiv og der er tilføjet det antal enheder der skal trækkes fra og/eller lægges til, for at få det tidsrum indenfor hvilket hændelsen må formodes at være indtruffet.

Begivenhed

Hvilken type forandring en begivenhed repræsenterer. Kan være svær at afgøre ud fra de tilgængelige oplysninger og må derfor tages med forbehold.
Ved fyrtårne anvendes følgende:
Flyttet
Ændring af fyrets placering på lokationen.
Genåbnet
Genåbning af et tidligere nedlagt fyr.
Nedlagt
Ophør af fyr på lokation.
Nedrevet
Fyrbygningen eksisterer ikke længere.
Ombygget
Ombygning af eksisterende fyr.
Oprettet
Første gang fyr på lokationen blev tændt.
Overtaget
Overtaget af fyrvæsenet, fra anden stat, offentlig myndighed eller privat ejer.
Registreret
Angivne data er fundet registreret det pågældende år, men det vides ikke præcis hvornår eventuelle ændringer er sket.
Renovering
Gennemgribende renoveringsarbejde.
Udgået
Overgivet til anden stat.
Ændret
Mindre ændring, fx i fyrkarakter, hvor der ikke ændres i bygninger eller teknik.
-
Ved fyrskibe anvendes:
Fartøjsskift
Ændring af det fysiske fartøj.
Flyttet
Ændring af fyrskibets position.
Genindsat
Indsat på normal position efter inddragelse.
Inddraget p.g.a. krigstilstande
Inddraget som følge af krigstilstande, herunder fare for drivende miner.
Nedlagt
Fyrskibsstationen nedlagt,
Ombygget
Den fyrtekniske indretning ændret.
Oprettet
Oprettelse af fyrskibsstation.
Position ændret
Fyrskibsstationen flyttes fra en position til en anden.

Position

Den position som er anvendt i den kilde, oplysninger stammer fra. Kan være i grader, minutter og sekunder (DDºMM’SS”) eller i grader og decimalminutter (DDºMM.MM”) eller i decimalgrader (DD.DDº).
En parentes uden om en sekunder i DDºMM’SS” formatet, betyder at positionen ikke er trigonometrisk bestemt.

Fyrkarakter

Den karakter fyret lyser med:
1. (1854)
Blinkfyr med blink hver 2 minutter. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophører engang før 1927.
2. (1854)
Blinkfyr med blink hver 1 minut. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophører engang før 1927.
3. (1854)
Blinkfyr med blink hver 1/2 minut. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophører engang før 1927.
4. (1854)
Blinkfyr med blink hver 10. sekund. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophører engang før 1927.
5. (1854)
Fast fyr med blus. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophører engang før 1927.
6. (1854)
Fast fyr med rødt blus. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophører engang før 1927.
7. (1854)
Fast fyr. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophører engang før 1927.
Al
Fyr med vekselblink viser med regelmæssige mellemrum forskellig farvet lys (fx hvid, rød, hvid eller hvid, grøn, hvid).
F [Fst]
Fast fyr viser stadigt lys. Gammel betegnelse anført i kantede parenteser.
FFI
Fast fyr med blink viser stadigt lys med et kraftigt blink, som gentages med regelmæssige mellemrum.
FI [Blk]
Fyr med et-blink viser blink, der gentages med regelmæssige mellemrum. Den længste periode i karakteren er mørkeperioden. Gammel betegnelse anført i kantede parenteser.
FI (x) [Gp Blk]
Fyr med gruppe-blink viser grupper af blink, to-blink, tre-blink osv., der gentages med regelmæssige mellemrum. Den længste periode i karakteren er mørkeperioden. Antal blink angives i parentes. Gammel betegnelse anført i kantede parenteser.
FI (x + y)
Fyr med sammensat gruppe-blink viser gruppeblink, der er sammensat af grupper med forskellige antal blink. Grupperne gentages regelmæssigt. Antal blink angives i parentes.
Iso
Fyr med isofase viser lys, der regelmæssigt afbrydes af en mørkeperiode af samme varighed som lysperioden.
LFI
Fyr med langt blink viser langt blink (mindst 2 sekunder varighed), der gentages med regelmæssige mellemrum. Den længste periode i karakteren er mørkeperioden.
Mo (x)
Fyr med morseblinkkarakter viser blink, der er kodet efter morsesystemet. Anvendt bogstav angives i parentes.
Oc [Fmk]
Fyr med en-formørkelse viser lys, der med regelmæssige mellemrum afbrydes af en kort mørkeperiode. Den længste periode i karakteren er lysperioden. Gammel betegnelse anført i kantede parenteser.
Oc (x) [Gp Fmk]
Fyr med gruppe-formørkelse viser lys, der med regelmæssige mellemrum afbrydes af korte mørkeperioder (to-formørkelse, tre-formørkelse osv.). Den længste periode i karakteren er lysperioden. Antal af formørkelser angives i parentes. Gammel betegnelse anført i kantede parenteser.
Q [Q-Blk]
Fyr med hurtigblink viser blink i hurtig rækkefølge, ca. 60 blink hvert minut. Gammel betegnelse anført i kantede parenteser.
Q (x) [Q-Blk int]
Fyr med gruppe-hurtigblink viser en gruppe af Q blink, der gentages med regelmæssige mellemrum. Den længste periode i karakteren er mørkeperioden. Antal blink i gruppen angives i parentes. Gammel betegnelse anført i kantede parenteser.
Q (x) + LFI
Fyr med gruppe-hurtigblink + langt blink viser med regelmæssige mellemrum en gruppe af Q blink efterfulgt af et langt blink. Antal blink i gruppen angives i parentes.
Vksl
Fyret viser i samme lysvinkel lys, der skifter farve, efter et fast mønster.
VQ
Fyr med meget hurtige blink viser blink i meget hurtig rækkefølge, ca. 120 blink hvert minut.
VQ (x)
Fyr med grupper af meget hurtige blink viser en gruppe af VQ blink, der gentages med regelmæssige mellemrum. Antal blink i gruppen angives i parentes.
VQ (x) + LFI
Fyr med grupper af meget hurtige blink viser med regelmæssige mellemrum en gruppe af VQ blink umiddelbart efterfulgt af et langt blink. Antal blink i gruppen angives i parentes.

Fyrlistenr.

Anføres når oplysninger stammer fra en officiel fyrliste. Er det nummer, et fyranlæg er tildelt i den pågældende fyrliste.

Energikilde

Den energikilde, som anvendes til at frembringe det lys, fyret udsender:
Acetonegas
Acetylengas
Blaugas
Brænde
Træ uanset type og form (smul, spåner, hele stykker).
El
Elektrisk strøm. Kan komme fra et forsyningsnet eller fra generatorer og batterier lokalt ved fyret.
Fedtgas
Gas
Gas, specifik karakter ikke kendt.
Kul
Olie
Olie af mineralsk eller biologisk oprindelse.
Petroleum
Sprit
Talglys

Lysgiver

Den anordning som frembringer det lys, fyret udsender:
Argandsk lampe
Olielampe med rørformet væge, der gør det muligt at tilføre luft både inde i og omkring vægen.
Autoformbrænder
En type glødenetsbrænder fremstillet af det engelske firma Chance Brothers.
Buelampe
Lys frembragt ved lysbue mellem to stænger af kul.
Bål
Kan være træ- eller kulbål.
Fedtgasbrænder
Brændertype specielt udviklet til fedtgas.
Glødelampe
Lys frembragt af glødetråd anbragt i lufttæt glaskolbe.
Glødenetsbrænder
Brænder hvor et net bestående af bestemte metaloxyder udsender kraftigt lys ved opvarmning.
Halogenlampe
Lys frembragt af en eller flere halogenpærer.
Lanterne
Betegnelse for mindre lysgivere, eksempelvis gaslygter, petroleumslygter og skibslanterner.
Lysdiodelampe
Lanterne der anvender sammensatte LED (light emmiting diode) lamper.
Natriumlampe
Lyskilde baseret på lysudladninger fra opvarmede natriumdampe.
Væge
En eller flere væger støbt ind i fast brændstof.
Vægebrænder
Brænder forsynes med en eller flere væger og beregnet til flydende brændstof.

Lysforstærker

Teknisk hjælpeanordning til at forstærke lyset udsendt af lyskilden:
Linse
Lysforstærkende effekt frembragt med et enkelt linsesystem.
Linser
Lysforstærkende effekt frembragt ved brug af sammensatte linsesystemer..
Spejl
Lysforstærkende effekt frembragt ved refleksion af lyskilden i et spejl, fremstillet af blankpoleret metal.
Spejle
Lysforstærkende effekt frembragt med et system af flere spejle.

Lysstyrke

Den mængde lys fyret udsender målt i candela (cd). I perioden 1884 til 1948 benyttede man enheden hefnerlys. 1 hefnerlys = 0.917827 cd.

Geografisk synsvidde

Den største afstand i sømil, fra hvilken lyset fra fyret kan observeres i klart vejr, og med en øjehøjde på 5 meter, og under hensyntagen til jordoverfladens krumning.

Optisk synsvidde

Den største afstand i sømil, fra hvilken lyset fra fyret kan observeres under en given gennemsigtighed i luften. Betegnes også “lysevne”.

Flammehøjde

Angiver, hvor mange meter over vandoverfladen, et fyrs lyskilde er beliggende. Betegnes også “fokushøjde”.

Type

Betegnelse for fyret anvendelsesområde og formål:
Anduvningsfyr
Fyr, der tjener til generel stedbestemmelse.
Bifyr
Vises fra samme bygning som det egentlige fyr eller fra et andet sted i nærheden af dette og tjener til vejledning for sejladsen i farvandet i nærheden af fyret.
Havnefyr
Fyr, der vejleder sejladsen til en havn. Typisk fyr anbragt på havnemoler hvor et rødt og grønt fyr angiver havneindløbets placering.
Kabelmarkering
Angiver placeringen af et undersøisk kabel.
Ledefyr
To eller flere fyr, der ved at holdes overet i samme linje eller ved, at et fyr holdes vandrende mellem to andre, benyttes til at lede gennem et løb eller uden om en grund.
Ledefyr og vinkelfyr
Et fyr, typisk et forfyr, hvor en af de hvide vinkler angiver en ledelinje samme med bagfyret og de andre vinkler fungerer som ved et normalt vinkelfyr.
Retningsfyr
Fyr, der lyser i en meget smal sektor.
Vinkelfyr
Tjener til vejledning for sejladsen. Er inddelt i vinkler med forskellig farve, typisk hvid, rød og grøn.

Konstruktion

Fyrets konstruktionstype:
Bygning
Fyr i en lav bygningskonstruktion, der typisk tjener til beboelse eller andet lignende formål.
Båke
Fyrpande
En jernplade eller jernkurv hvori der antændtes et brænde- eller kulbål
Fyrskab
Gitterkonstruktion
En konstruktion hvor et gitter af metal bærer et mindre tårn
Gittermast
Metalkonstruktion som danner en mast
Hus
Mindre hus, der alene rummer et fyranlæg..
Lanterne
Lystønde
Flydende konstruktion udlagt i havet og forsynet med lanterne.
Mast
Papegøje
Der findes ingen tegninger af denne meget tidlige type fyr, men har sandsynligvis været et mindre tårn eller hus, forsynet med et stativ på siden, hvori en metalkurv med brændende træ eller kul, kunne hænges op.
Pæl
Skur
Mindre simpel bygning, typisk bygget i træ.
Stativ
Stålskab
Tårn
Fyr i en tårnkonstruktion.
Vippefyr
Trækonstruktion bestående af en gaffel hvori er monteret en vippebom. Lysgiver er en tremmekurv af jern, fyldt med træ eller stenkul og monteret yderst på vippebommen.

Højde

Afstanden fra jordoverfladen til toppen af fyrbygningen. I fyrlister fra før 1900 gælder det dog, at højden kun regnes til bygningens (tårnets) øverste plane flade, dvs. eksklusive lanternekonstruktionen.

Arkitekt

Navnet på den arkitekt, der har tegnet fyrbygningen. Angives kun ved tidspunkt for opførelse eller ombygning.

Entreprenør

Den hovedentreprenør der stod for opførelsen af fyret eller en væsentlig ombygning.

Tågesignal

Ordret gengivelse af den tekst om tågesignalet, der fremgår af den anvendte kilde.

Beskrivelse

Ordret gengivelse af den tekst om fyrets beskaffenhed og placering samt eventuelle andre oplysninger, der fremgår af den anvendte kilde.