En fremdrivningsmotor, også betegnet fremdriftsmotor, er beregnet til at kunne bevæge et fartøj fra en position til en anden eller, som følge af strøm eller vind, holde et fartøj på samme position. Motoren er koblet til en propel, også betegnet skibskrue, der giver fremdrift, men motoren kan tillige levere kraft til ankerspil og strømgeneratorer.
I sammenhæng med fyrskibe var det først 85 år efter det første danske fyrskib så dagens lys, at man fik bygget fyrskibe, der havde fremdrivningsmotor fra starten. Flere af de oprindeligt motorløse skibe fik dog efterfølgende monteret en drivmotor og nogle endda en fremdrivningsmotor.
Det primære formål med en fremdrivningsmotor i fyrskibe var at gøre det muligt at komme sikkert i havn i tilfælde af dårligt vejr eller andre faresituationer, uden hjælp udefra. Udløsende årsag til eftermontering af fremdrivningsmotorer tilskrives Fyrskib Nr. XX's stranding ved Bjerregaard Strand under en orkanagtig storm i dagene 3. og 4. december 1909.