En kalorisk maskine/varmluftmaskine omdanner det tryk atmosfærisk luft opnår ved opvarmning, til mekanisk energi. Den blev opfundet i 1833 af den svenske ingeniør og opfinder John Ericsson 1803-1889.
Ved fyrvæsenet anvendtes den til at udsende tågesignal med en sirene. Den kaloriske maskine havde i den sammenhæng en fordel i sikker og simpel betjening og dermed intet behov for maskinuddannet personale. Maskinen bestod af en koksovn til opvarmning af luft som via et stempel drev to luftpumper, hvoraf den ene leverede luft til koksovnen og den anden luft til sirenen.
Det forhold, at der gik en del tid fra optænding i koksovnen til sirenen kom i funktion, sammen med andre ulemper, gjorde at de kaloriske maskiner med tiden blev erstattet af først dampmaskiner og senere elmotorer.
I Opfindelsernes Bog udgivet i 1877, findes i andet bind, side 429 til 431, en fin beskrivelse af en kalorisk maskine af mærket Holmes. Teksten gengives her:
Holmes Dampsirene har kun en Tone, og det er altsaa dens kortere eller længere Varighed, der tjener til at kombinere de forskjellige Signaler. Under Dækket er der anbragt en Kjedel (f) med Ildsted (s), en Askedør ved (p) og en Fyrgrav (o); til at regulere Trækken op igjennem Skorstenen findes et Spjæld (n). Den ved (r) anbragte Ventil aabner for det Rør, hvorigjennem den benyttede eller overflødige varme Luft strømmer ud. Endvidere findes der flere Rør til at lede kold Luft ned til Apparatet. Den ophedede Luft sætter et Stempel i en kort, men meget hurtig Bevægelse, som forplantes ved Krumtappen (t) til Svinghjulet (g) og videre ved Hjælp af Forbindelsesstængerne (u) og (v) til Stemplet i Luftpumpen (x), hvorved der frembringes et længere Stempelslag. Denne Luftpumpe er forsynet med en Ventil med Skydevægt, som anbringes ved (i), naar Maskinen skal bruges, og Luftpumpen altsaa skal lukkes, men derimod inde ved (k), naar der ikke er Brug for Luftpumpen. Denne presser Luften gjennem en Rørledning med Ventilen (d) ind i Luftbeholderen eller Vindkjedlen (c), der staar paa Dækket. Ovenpaa Luftbeholderen er anbragt en Kasse (m) i hvilken det Apparat findes, der sætter Luften i en vibrerende Bevægelse, idet den stødes ud igjennem selve Taagehornet, som med en Skruemøttrik (l) er anbragt oven paa Kassen. Det store Svinghjul (g), og dermed hele Maskinen, sættes i Bevægelse med Stangen (h), som paa Enden har en Hage, der kan gribe ind i Tænder, anbragte paa Hjulets Indreside.
Da man imidlertid ikke altid kan have Fyr paa Kjedlen, kan Maskinen ikke sættes igang strax, naar Taagen falder paa, idet denne som bekjendt kan indfinde sig meget pludselig. Der er derfor paa Dækket anbragt et mindre Apparat (a), hvis Luftpumpe (y) sættes i Gang med et Svinghjul, som drejes med Haandkraft, og hvorved Luften presses gjennem Ventilen (b) ind i Luftbeholderen (c); i saa Tilfælde lukkes Ventilen (d), indtil selve Maskineriet kan sættes igang, hvorpaa denne Ventil aabnes, medens Ventilen (b) da lukkes. I Regelen vil der dog kun forløbe en lille halv Time, inden Dampmaskinen kan begynde at arbejde. Saadanne Horn ere allerede opstillede flere Steder, f. Ex. ved Bulk i Kielerfjord, San Francisco og i Triest; det er Hensigten at anbringe Damp- eller rettere kaloriske Sirener foreløbig paa Skagens og Horns Revs Fyrskibe og ved Hirtshals Fyrtaarn og mulig senere paa andre Steder her i Landet.
Ved fyrvæsenet anvendtes den til at udsende tågesignal med en sirene. Den kaloriske maskine havde i den sammenhæng en fordel i sikker og simpel betjening og dermed intet behov for maskinuddannet personale. Maskinen bestod af en koksovn til opvarmning af luft som via et stempel drev to luftpumper, hvoraf den ene leverede luft til koksovnen og den anden luft til sirenen.
Det forhold, at der gik en del tid fra optænding i koksovnen til sirenen kom i funktion, sammen med andre ulemper, gjorde at de kaloriske maskiner med tiden blev erstattet af først dampmaskiner og senere elmotorer.
I Opfindelsernes Bog udgivet i 1877, findes i andet bind, side 429 til 431, en fin beskrivelse af en kalorisk maskine af mærket Holmes. Teksten gengives her:
Holmes Dampsirene har kun en Tone, og det er altsaa dens kortere eller længere Varighed, der tjener til at kombinere de forskjellige Signaler. Under Dækket er der anbragt en Kjedel (f) med Ildsted (s), en Askedør ved (p) og en Fyrgrav (o); til at regulere Trækken op igjennem Skorstenen findes et Spjæld (n). Den ved (r) anbragte Ventil aabner for det Rør, hvorigjennem den benyttede eller overflødige varme Luft strømmer ud. Endvidere findes der flere Rør til at lede kold Luft ned til Apparatet. Den ophedede Luft sætter et Stempel i en kort, men meget hurtig Bevægelse, som forplantes ved Krumtappen (t) til Svinghjulet (g) og videre ved Hjælp af Forbindelsesstængerne (u) og (v) til Stemplet i Luftpumpen (x), hvorved der frembringes et længere Stempelslag. Denne Luftpumpe er forsynet med en Ventil med Skydevægt, som anbringes ved (i), naar Maskinen skal bruges, og Luftpumpen altsaa skal lukkes, men derimod inde ved (k), naar der ikke er Brug for Luftpumpen. Denne presser Luften gjennem en Rørledning med Ventilen (d) ind i Luftbeholderen eller Vindkjedlen (c), der staar paa Dækket. Ovenpaa Luftbeholderen er anbragt en Kasse (m) i hvilken det Apparat findes, der sætter Luften i en vibrerende Bevægelse, idet den stødes ud igjennem selve Taagehornet, som med en Skruemøttrik (l) er anbragt oven paa Kassen. Det store Svinghjul (g), og dermed hele Maskinen, sættes i Bevægelse med Stangen (h), som paa Enden har en Hage, der kan gribe ind i Tænder, anbragte paa Hjulets Indreside.
Da man imidlertid ikke altid kan have Fyr paa Kjedlen, kan Maskinen ikke sættes igang strax, naar Taagen falder paa, idet denne som bekjendt kan indfinde sig meget pludselig. Der er derfor paa Dækket anbragt et mindre Apparat (a), hvis Luftpumpe (y) sættes i Gang med et Svinghjul, som drejes med Haandkraft, og hvorved Luften presses gjennem Ventilen (b) ind i Luftbeholderen (c); i saa Tilfælde lukkes Ventilen (d), indtil selve Maskineriet kan sættes igang, hvorpaa denne Ventil aabnes, medens Ventilen (b) da lukkes. I Regelen vil der dog kun forløbe en lille halv Time, inden Dampmaskinen kan begynde at arbejde. Saadanne Horn ere allerede opstillede flere Steder, f. Ex. ved Bulk i Kielerfjord, San Francisco og i Triest; det er Hensigten at anbringe Damp- eller rettere kaloriske Sirener foreløbig paa Skagens og Horns Revs Fyrskibe og ved Hirtshals Fyrtaarn og mulig senere paa andre Steder her i Landet.
Kildereferencer
| 1. | Opfindelsernes Bog - 1877, s. 429-431 (pdf 435-437) https://danmarkshistorien.ing.dk/titles/ingarkiv/10785/publications/10717/pages/1 |
 | |
| Holmes dampsirene, drevet af kalorisk maskine. | |
| 1. | Tegning: Opfindelsernes Bog - 1877 |