Vippefyret var udført i svært tømmer og bestod af et stativ med en jerngaffel hvori var monteret en svær tværbom. Bommen var ophængt i gaflen forskudt, den ene ende var forsynet med kontravægt som tvang den anden og længere ende op i vejret. Der var på denne monteret en såkaldt fyrkurv hvori kulbålet befandt sig.
Det første vippefyr blev så vidt vides opsat i vinteren 1626-27 bla. på Skagen.
Vippefyret blev opfundet af Jens Pedersen Grove, som Kong Christian 4. pr. 1. januar 1631, først for en tidsbegræsnet periode, men senere for resten af livet, overdrog ansvaret for de daværende fyr.
Der er ikke bevaret kilder, der kan afdække hvordan og hvorfor Jens Pedersen Grove fik noget med fyrvæsenet at gøre. Han var tidligere slotsskriver på Varberg og borger samt købmand i Helsingør, da han opfandt vippefyret. Man ved dog, at han var beskæftiget med import af egetømmer fra Norge til bygmester og hollænder Wigel Auchus, som stod for ændringen af de danske fyr til kulfyring. Auchus viste sig ikke at være nogen genial konstruktør, onde tunger fortæller, han mest tænkte på egen vinding. Han konstruerede kulfyrene efter hollandsk model, hvor det åbne kulfyr indrettes i toppen af et trætårn. Dels giver denne konstruktion et stort besvær med at transportere kullene op i tårnet, dels var det yderst brandfarligt.
Jens Pedersen Grove har tilsyneladende hørt om problemerne og været i stand til et finde den rigtige løsning.
Vippefyret var som farvandsfyr i brug helt frem til 1788 (Anholt) og som havnefyr endnu længere.
Det første vippefyr blev så vidt vides opsat i vinteren 1626-27 bla. på Skagen.
Vippefyret blev opfundet af Jens Pedersen Grove, som Kong Christian 4. pr. 1. januar 1631, først for en tidsbegræsnet periode, men senere for resten af livet, overdrog ansvaret for de daværende fyr.
Der er ikke bevaret kilder, der kan afdække hvordan og hvorfor Jens Pedersen Grove fik noget med fyrvæsenet at gøre. Han var tidligere slotsskriver på Varberg og borger samt købmand i Helsingør, da han opfandt vippefyret. Man ved dog, at han var beskæftiget med import af egetømmer fra Norge til bygmester og hollænder Wigel Auchus, som stod for ændringen af de danske fyr til kulfyring. Auchus viste sig ikke at være nogen genial konstruktør, onde tunger fortæller, han mest tænkte på egen vinding. Han konstruerede kulfyrene efter hollandsk model, hvor det åbne kulfyr indrettes i toppen af et trætårn. Dels giver denne konstruktion et stort besvær med at transportere kullene op i tårnet, dels var det yderst brandfarligt.
Jens Pedersen Grove har tilsyneladende hørt om problemerne og været i stand til et finde den rigtige løsning.
Vippefyret var som farvandsfyr i brug helt frem til 1788 (Anholt) og som havnefyr endnu længere.
Kildereferencer
 | |
| Anholt vippefyr, opført 1708 | |
| 1. | Illustration: Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927 |