Vinkelfyr anvendes til sejllads i smalle sejlrender. Der anvendes som regel tre farvede vinkler, som udsender henholdsvis rødt, hvidt og grønt lys. Vinklerne er lagt tilrette, så den sejlende har rødt om bagbord og grønt om styrbord, når der sejles i den miderste hvide vinkel ind mod fyret. Det hvide lys angiver altså den korrekte sejlrute og det grønne og røde lys fortæller på hvilken side af den hvide lysvinkel, man befinder sig.
Anvendelse af vinkelfyret herhjemme startede sidst i 1800 tallet og ideen kom fra Sverige, hvor princippet anvendtes i skærgårdssejladsen.
Senest tilrettet fredag 5. september 2025 17:02
Kildereferencer