Betegnelse for lysanordning, hvor et parabolsk spejl anvendes til at forstærke og koncentrere det lys, som udsendes af fyrlampen. Spejlet blev formet i en eliptisk-parabolsk eller hyperparabolsk form afhængig af hvor det skulle anvendes. De blev udviklet af Fyringeniør J. S. Fleischer specielt til brug i vinkelfyr, som i slutningen af 1800 tallet blev taget i anvendelse til vejledning af sejladsen i snævre farvande. Når der i vinkelfyr anvendes grønt og rødt glas til at kunne kende forskel på vinklere, er der specielt for den grønne farve, behov for forstærkning af det lys, fyrlampen udsender. Grønt glas nedsatte lysudsendelse til ca. 1/8 af det hvide lys. Det røde glas kun til ca. 1/4. Der kan i dag sikkert fremstilles grønt og rødt glas, der formindsker lysudsendelsen mindre, men på den tid, hvor de første vinkelfyr skulle tages i anvendelse, lå værdierne på de her angivne.

Hyperparabolsk spejl
1.