En tidlig fyrkonstruktion hvormed man forsøgte at få større højde på fyret samt en bedre udnyttelse af det anvendte brændsel. Der er desværre ikke bevaret tegninger af et papegøjefyr, så man ved ikke præcis hvordan det har set ud. I en uddybende besked Kong Fredrik 2. sender til lensmanden på Kalø slot i 1561, vedrørende fyret på Skagen, beskrives konstruktionen således:
Lampen skal være af jern, 1½ alen dyb og så vid som en tønde. Tømmerværket skal være af godt stort egetømmer og være bygget som en papegøje, så lampen kan nedlades, tændes, og siden igen opsættes. Den skal hænge 20 alen højt for at den kan ses langt ud i søen, så skibene kan vare sig for revet. Lampen skal sættes alleryderst på strandbakken ret for det sted, hvor revet skyder ud. Der skal også bygges en bod til den gode, tro karl, som skal passe fyret. Brændet skal hugges i forråd, så det kan ligge og tørre. Lampen skal tændes første nat i marts og brænde til St. Mortens dag (11/11). Tændingstiden er fra en time efter solnedgang til solopgang.
Papegøje fyret viste sig hurtigt at være meget besværligt at passe. Tillige var det vanskeligt at opnå tilstrækkelige og pålidelige forsyninger af det træ, man frembragte lys med, ved at afbrænde det i den, i følge kongens beskrivelse, omkring en meter dybe jernkurv med diameter som en datidig tønde. Som følge heraf fik papegøjefyret ikke nogen lang levetid. På Skagen gik man allerede før 1567 over til en fyrlygte hvori man afbrænder tran, afsmeltet af fiskelever, og leveret af de lokale fiskere. Lygten var placeret i et lille trætårn, som der desværre heller ikke er bevaret tegninger af.