Fresnellinsen er opfundet af Augustin-Jean Fresnel (1788-1827) og princippet bag, er opdeling af en linseoverflade i indbyrdes forskudte sektioner. Betragter man et tværsnit af en linse (1) foretages en opdeling af overfladen i en række sektioner (2). Det bagved liggende glas fjernes (3) og sektionerne rykkes ind så de har fælles grundflade (4).

De enkelte sektioners brydningstal er bibeholdt, så der sker ingen væsentlig forringelse af linsens effekt, tværtimod forbedres den i nogle henseender, og vigtigst af alt, formindskes vægten af det samlede linsesystem og muliggør derved større linsesystemer med deraf følgende forøget lysmængde.
Senest tilrettet onsdag 3. september 2025 12:03
Kildereferencer
Princip i fresnellinse
1.Illustration: Ole Henrik Lemvigh