Kan fejre sit 25 års jubilæum som fyrpasser
Den 1. april er det 25 år siden, at Villy Pedersen blev ansat som fyrpasser ved Furs eneste fyr. Han overtog stillingen efter sin far, der i sin tid havde overtaget den efter sin far. Men om kort tid sker der ændringer. Det gamle fyr erstattes af et nyt fuldautomatisk fyr. FurNyt har besøgt Villy og været med en tur ud til fyret.
”Fur fyr blev bygget i efteråret 1910 og tændt første gang af min bedstefar Søren Pedersen den 8. januar 1911”, fortæller Villy, mens vi sidder i køkkenet og ser på den gamle protokol for indgående og udgående post.
I de første mange år blev der udelukkende brugt gas. 10 – 15 flasker gas var forbruget hvert halve år. De blev sejlet fra Nykøbing og til Fur. Fyret skulle dengang tændes med en tændstik om aftenen og ”pustes” ud om morgenen. Villys far har fortalt, at han som dreng ofte fik tjansen at tage ud og slukke fyret, inden han skulle i skole. Når han havde travlt, tog han en hest derud. Siden kom der er anordning på, så fyret automatisk tændtes og slukkedes. I 1961 blev der lagt el ud til fyret, og fra da af var det en elpære, der viste de søfarende vej.
Villys bedstefar passede fyret indtil 1948, hvorefter Villys far, Henry Pedersen tog over. I 1982 blev det det så Villys tur til at være fyrpasser på Fur.
Efter at den historiske del er gennemgået, er tiden kommet til et besøg ved fyret.
”Kører du?”, spørger Villy og det gør den udsendte gerne. På vejen derud bliver det tid til en snak om de forskellige gårde og huse og hvem der boede i dem. Ved campingpladsen drejer vi ad grusvejen ned til fjorden. Bilen parkeres i et sving lige før den officielle parkeringsplads. En lille sti fører langs kanten af klinten hen til fyret.
Da fyret blev bygget i 1910, lå det 25 meter fra skrænten, men i 1956 var de 25 meter væk og fyret blev flyttet yderligere 25 meter ind på øen. I dag står fyret igen ved skrænten. Der er således på knap 100 år forsvundet ca. 50 meter af Furs nordkyst.
Denne nedbrydning ses da også tydeligt, da vi går ad en lille sti ud til fyret. En stor storm mere og stien er væk. Villy fortæller, at han flere gange har lavet ny sti derud.
Selv om det nye fyr er fuldautomatisk, så kræver det stadig, at nogen ser efter det – automatikken kunne jo svigte, så Villy kan også fremover kalde sig fyrpasser på Fur.
Tilbage er kun at fortælle, at resten af formiddagen gik med at vaske bil, thi som enhver ved, så trænger bilen til en omgang, når den har været på Furs støvede grusveje.
Knud Peder Jensen, 3. april 2007
Da det gamle fyr drog sit næstsidste suk
Mandag den 24. september 2007 blev dagen, hvor det gamle fyr skulle drage sit sidste suk og det nye fyr tændes. FurNyts udsendte var med, da fyrpasser Villy Pedersen slukkede for strøm og gas til det gamle fyr, og tændte for strømmen til det nye.
Klokken er godt ni mandag, da Furnyts udsendte banker på døren hos Villy, der som bekendt bor skråt overfor den gamle brugs. Villy er klar.
”Min bil står parat”, siger jeg. Villy nikker:
”Jae – og eftersom den ikke er nyvasket, så kan vi godt køre helt derud”, siger han, da han sætter sig ind på forsædet i Volvoen. Det er så sandt, som det er sagt.
Vejen går derfor denne dag ud forbi Bryghuset og videre ind ad skovvejen forbi den gamle smedje og ud til de nu to fyr. Undervejs fortæller Villy om dengang, der gik jernbanespor langs vejen og ind i molergravene. De blev brugt til at transportere moleret hen til fabrikken, som nu er indrettet til bryghus.
Villy er som tidligere omtalt på FurNyt 3. generation i familien, der har passet og plejet Fur Fyr. Siden en dag i begyndelsen af januar 1911 har fyret været det faste omdrejningspunkt i de tre generationers liv. Mange søndagsture med madkurven er gået til fyret, for der skulle jo alligevel ses til det.
Efter at Volvoen er parkeret låser Villy en sidste gang døren op til det gamle fyrhus. Vel inde i rummet, hvor fyrlampen har sendt sit lys ud, så de søfarende på Limfjorden kunne sejle sikkert om natten, står han et øjeblik og ser på apparaturet. Så sker det: Først afbrydes kontakten ved måleren, så kontakten på væggen. Derefter går turen til rummet bagved, hvor der står to store gasflasker. Fyret er nemlig sådan indrettet, at når strømmen svigter, så går fyret automatisk over på gas.
){kind=small}
Klik for forstørrelse
