Formålet med denne side er at præsentere en historisk samling af oplysninger om fyrtårne, fyrskibsstationer, fyrskibe og støtteskibe, der har været under en dansk myndigheds kontrol. Fyranlæg på Færøerne, Grønland og de tidligere Dansk Vestindiske Øer er således også medtaget.
Derudover behandles den administrative del, med udgangpunkt i de steder og adresser administrationsenhederne, har været, eller er beliggende på.
Det personale, der gennem tiden har været med til at organisere, udbygge, vedligeholde og sørge for den daglige drift af de forskellige fyranlæg og servicefunktioner, har det også været muligt at registrere og knytte til deres ansættelsessteder.
Samlingen må ikke opfattes som værende fejlfri, komplet og fyldestgørende på alle punkter. Målet er en løbende udbygning, korrektion og forbedring, efterhånden som flere oplysninger dukker op i nye eller allerede identificerede kilder.
Kontakt
fyrtaarne.dk er en privat hjemmeside, drevet og ejet af: Ole Henrik Lemvigh
Lyngknuden 33
4400 Kalundborg
Siden så dagens lys i 1999. I 2012 blev det muligt at udvide med oplysninger om fyrvæsenets personaIe og i september måned 2025, kunne en ny og revideret version, langt om længe, udgives. I den nye version var det eksisterende indhold revideret og udbygget med fyrtårne på Færøerne, Grønland og de tidligere Vestindiske Øer. Desuden udvidet med fyrskibsstationer, fartøjer og administrationsenheder. Ligeledes var der arbejdet på at få kildehenvisninger tilknyttet de faktuelle oplysninger, der findes på siderne samt gøre siden bedre egnet til nutidens krav, hvor en internetside ikke kun ses ved brug af en traditionel computers skærm og tastatur.
Der har gennem alle årene jævnligt være brugere af siden, som har bidraget med billeder, information og andet materiale. Der sendes en stor tak til dem alle for disse bidrag.