Historie - Støtteskibe
Ordet ”støtteskib” er valgt som bred betegnelse for de fartøjer fyr- og vagervæsenet har ejet eller haft til rådighed og som ikke er fyrskibe.
Overordnet kan støtteskibene opdeles efter deres anvendelse. Til at begynde med var det primært vagervæsenet, der havde behov for fartøjer til udlægning og vedligeholdelse af farvandsafmærkninger. Ved fremkomsten af fyrskibe, lystønder og starten på opførelse af fyrtårne som bundfaste fyr på åbent hav samt på ensomt beliggende øer, fik også fyrvæsenet efterhånden behov for skibe til transport-, forsynings- og inspektionsopgaver.
Frem til 1890 havde fyrvæsenet måtte søge skibsassistance udefra, primært hos vagervæsenet. Det år modtog de C. F. Grove, som var specielt tilpasset deres behov og navngivet efter fyringeniør Carl Frederik Grove.
Et skib som C. F. Grove og dets efterfølgere, skulle være i stand til at løse mange forskellige opgaver. Løbende vedligeholdelse af svært tilgængelige fyranlæg, gaspåfyldning af lystønder, indbjergning af fyrskibe og lystønder i isvintre, transport af forsyninger samt post og personale til og fra fyrskibe og småøer samt uskadeliggørelse af skibsvrag, er eksempler på de mangeartede opgaver.
Det skal bemærkes, at man principielt skelnede mellem lystønder og anden farvandsafmærkning, fx i form af bøjer og båker. Indtil fyrvæsenet og vagervæsenet lægges sammen til en enhed i 1932, hører sidstnævnte til vagervæsenet og fyrvæsenet tager sig, populært sagt, af alt, der udsender lys.
Vagervæsenet får deres første eget skib allerede i 1846. Det blev døbt LØVENØRN efter Poul de Løwenørn, der regnes som det organiserede fyrvæsens grundlægger. Der var tale om et sejlskib med kutterrigning og det gik under betegnelsen ”vagerkutter”.
Bortset fra 10 år, har der lige siden været et skib med dette navn i søen. Da dette skrives hedder det nuværende dog POUL LØWENØRN, dvs. tilføjet fornavnet POUL og brug af ’W’ i stedet for ’V’ i efternavnet.
Skikken med at give nybyggede skibe samme navn, som et tidligere, ses anvendt flere gange. Af den grund er det i en historisk sammenhæng nødvendigt at tilføje et nummer i parentes til det fartøj som har båret navnet, i en given periode.
Da der tillige forekommer tilfælde, hvor det samme fysiske fartøj starter med et navn og senere omdøbes, dvs. starter som støtteskib med et navn og fortsætter som støtteskib med et andet navn, kan der ikke opereres med en én til én forbindelse mellem det fysiske fartøj og et støtteskibs navn. Der er som følger heraf foretaget en opdeling i støtteskibe og fartøjer, hvor førstnævnte opfattes som en administrativ enhed og sidstnævnte som en fysisk enhed. Dette svarer i øvrigt til forholdene omkring fyrskibe, hvor der opereres med begrebet en fyrskibsstation og et fyrskib. Fyrskibet er det fysiske fartøj og fyrskibsstationen er det sted, et fyrskib er placeret. Her er der heller ikke en én til én forbindelse mellem stationsnavnet og fyrskibets navn.
Med tiden udbygges flåden af skibe og der sker en specialisering af skibene i vager-, transport og inspektionsskibe og der tilføjes mindre fartøjer til løsning af opgaver i snævre og lavvandede områder.
Specielt efter Anden Verdenskrigs afslutning, hvor udbygningen af fyranlæg på Færøerne og Grønland tager fart, opstår der behov for udvidet skibskapacitet. I 1955 er der registreret otte skibe i brug, spændende fra mindre kuttere til skibet FAROS på næsten 490 bruttoregisterton.
Som følge af den teknologiske udvikling, som gav mulighed for automatisering af fyranlæg, både på land og til vands og efter Fyrskib Nr. XXI, som det sidste fyrskib i danske farvande, havde udsendt lys for sidste gang i december 1988, faldt behovet for skibskapacitet hurtigt. I 2004 var flåden nede på tre skibe og 16 år efter, et enkelt.
På nær to af de registrerede støtteskibe, stod danske værfter for bygning af alle de registrerede. Ni af dem eksisterer stadig, herunder H. V. Ravn, der kan besøges i Hundested havn.
Overordnet kan støtteskibene opdeles efter deres anvendelse. Til at begynde med var det primært vagervæsenet, der havde behov for fartøjer til udlægning og vedligeholdelse af farvandsafmærkninger. Ved fremkomsten af fyrskibe, lystønder og starten på opførelse af fyrtårne som bundfaste fyr på åbent hav samt på ensomt beliggende øer, fik også fyrvæsenet efterhånden behov for skibe til transport-, forsynings- og inspektionsopgaver.
Frem til 1890 havde fyrvæsenet måtte søge skibsassistance udefra, primært hos vagervæsenet. Det år modtog de C. F. Grove, som var specielt tilpasset deres behov og navngivet efter fyringeniør Carl Frederik Grove.
Et skib som C. F. Grove og dets efterfølgere, skulle være i stand til at løse mange forskellige opgaver. Løbende vedligeholdelse af svært tilgængelige fyranlæg, gaspåfyldning af lystønder, indbjergning af fyrskibe og lystønder i isvintre, transport af forsyninger samt post og personale til og fra fyrskibe og småøer samt uskadeliggørelse af skibsvrag, er eksempler på de mangeartede opgaver.
Det skal bemærkes, at man principielt skelnede mellem lystønder og anden farvandsafmærkning, fx i form af bøjer og båker. Indtil fyrvæsenet og vagervæsenet lægges sammen til en enhed i 1932, hører sidstnævnte til vagervæsenet og fyrvæsenet tager sig, populært sagt, af alt, der udsender lys.
Vagervæsenet får deres første eget skib allerede i 1846. Det blev døbt LØVENØRN efter Poul de Løwenørn, der regnes som det organiserede fyrvæsens grundlægger. Der var tale om et sejlskib med kutterrigning og det gik under betegnelsen ”vagerkutter”.
Bortset fra 10 år, har der lige siden været et skib med dette navn i søen. Da dette skrives hedder det nuværende dog POUL LØWENØRN, dvs. tilføjet fornavnet POUL og brug af ’W’ i stedet for ’V’ i efternavnet.
Skikken med at give nybyggede skibe samme navn, som et tidligere, ses anvendt flere gange. Af den grund er det i en historisk sammenhæng nødvendigt at tilføje et nummer i parentes til det fartøj som har båret navnet, i en given periode.
Da der tillige forekommer tilfælde, hvor det samme fysiske fartøj starter med et navn og senere omdøbes, dvs. starter som støtteskib med et navn og fortsætter som støtteskib med et andet navn, kan der ikke opereres med en én til én forbindelse mellem det fysiske fartøj og et støtteskibs navn. Der er som følger heraf foretaget en opdeling i støtteskibe og fartøjer, hvor førstnævnte opfattes som en administrativ enhed og sidstnævnte som en fysisk enhed. Dette svarer i øvrigt til forholdene omkring fyrskibe, hvor der opereres med begrebet en fyrskibsstation og et fyrskib. Fyrskibet er det fysiske fartøj og fyrskibsstationen er det sted, et fyrskib er placeret. Her er der heller ikke en én til én forbindelse mellem stationsnavnet og fyrskibets navn.
Med tiden udbygges flåden af skibe og der sker en specialisering af skibene i vager-, transport og inspektionsskibe og der tilføjes mindre fartøjer til løsning af opgaver i snævre og lavvandede områder.
Specielt efter Anden Verdenskrigs afslutning, hvor udbygningen af fyranlæg på Færøerne og Grønland tager fart, opstår der behov for udvidet skibskapacitet. I 1955 er der registreret otte skibe i brug, spændende fra mindre kuttere til skibet FAROS på næsten 490 bruttoregisterton.
Som følge af den teknologiske udvikling, som gav mulighed for automatisering af fyranlæg, både på land og til vands og efter Fyrskib Nr. XXI, som det sidste fyrskib i danske farvande, havde udsendt lys for sidste gang i december 1988, faldt behovet for skibskapacitet hurtigt. I 2004 var flåden nede på tre skibe og 16 år efter, et enkelt.
På nær to af de registrerede støtteskibe, stod danske værfter for bygning af alle de registrerede. Ni af dem eksisterer stadig, herunder H. V. Ravn, der kan besøges i Hundested havn.
Kildereferencer
| 1. | Danmarks fyrtårne og fyrskibe, s. 187-195 |
| 2. | Det kgl. danske Fyrvæsen 1560 - 1927, s. 73-78 https://slaegtsbibliotek.dk/925046.pdf |
| 3. | MARITIM OG HISTORISK INFORMATION, Tekniske oplysninger. http://www.jmarcussen.dk/ |
 | |
| Fra venstre mod højre, ved Fyr- og Vagervæsenets anlæg på Holmen i København: inspektionsskibet Absalon, transportskibet Kattegat samt motorkutter Gerda III. | Omkring 19 |
| 1. | Foto: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Transportskibet Nordsøen | |
| 2. | Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Narssak | |
| 3. | Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |
 | |
| Argus ved kaj i Nyborg. Fotograf: Karl Johan Gustav Jensen. | 25-07-1961 |
| 4. | Kilde: M/S Museet for Søfarts billedarkiv © |