Historie - Administration

Kollegium - Direktorat – Væsen - Styrelse


I statsadministrativ sammenhæng anvendes betegnelsen ”direktorat” og i nyere tid ”styrelse”, i reglen, om den øverste ledelse og administration af et sagsområde, som hører under et ministerium.
Når der tales om fx fyr- og vagervæsenet, fyrvæsenet eller farvandsvæsenet, skal navnet således betragtes som navn for en myndighed, som bærer ansvaret for forvaltning af et specifikt område og som er underlagt førnævnte direktorat/styrelse.

Gennem tiderne ses begreberne ”...væsen”, ”...direktorat” og ”...styrelse” tillagt forskellig betydning og det gælder tillige i fyrvæsenets tilfælde, især efter det i 1973 ophører med at være en selvstændig myndighed. Dette år sammenlægges Fyrvæsenet, Lodsvæsenet, Redningsvæsenet og Søkortarkivet under navnet Farvandsvæsenet og direktoratet hedder nu Farvandsdirektoratet.
Farvandvæsenet nedlægges i 2011 og de fleste af dets opgaver lægges under Søfartsstyrelsen. Her findes ikke et direktorat og den førnævnte brug af ”...væsen” og ”...direktorat” ophører dermed.

Indtil enevældens ophævelse i 1849, anvendte man begrebet ”kollegium”, om de rådgivende forsamlinger, der var nedsat til at behandle et sagsområde samt udarbejde indstillinger til den danske konge.

Historiske begivenheder


1561Det danske fyrvæsen oprettes ved anlæg af fyr på Skagen, Anholt og Kullen. Ansvaret for dem pålægges lensmanden for det pågældende område.
1631Bortforpagter Kongen alle fyr og Jens Pedersen Grove får kongelig bestalling som forvalter af fyrene på Skagen, Anholt, Nidingerne, Kullen og Falsterbo.
1700Fyrvæsenet underlægges Rentekamret og der ansættes fyringsforvaltere ved hvert fyr.
1760Fyrvæsenet overgår til det nyoprettede General-Toldkammer-Kollegium.
1784Poul de Løwenørn udnævnes til direktør for det nyoprettede Søkortsarkiv.
1811Overdrages fyrsagerne til en Kanal-, Havne- og Fyrdirektion.
1816Kanal-, Havne- og Fyrdirektionen og dens forretninger overtages af nyoprettet Toldkammer og Kommerce-Kollegium.
1826Poul de Løvenørn går bort den 16. marts. i en alder af 74 år
1848Den 27. november overgår Fyr- og Vagervæsenet fra Toldkammer og Kommerce-Kollegiet til nyoprettet Fyrdirektorat under Marineministeriet.
1852Den 17. april får Carl Frederik Grove kongelig bestalling som fyrvæsenets inspektør og ingeniør.
1883Carl Frederik Grove går bort den 26. januar i en alder af 60 år. Johan Seckmann Fleischer udnævnes samme år til fyringeniør.
1893Johan Seckmann Fleischer går bort den 8. maj 1893 i en alder af eksakt 39 år. Hans Viggo Ravn udnævnes samme år til fyringeniør.
1894Hans Viggo Ravn udnævnes til fyrdirektør.
1928Paul Edvard Bartholin Sinding udnævnes til fyrdirektør.
1931Hans Viggo Ravn går bort den 4. marts i en alder af 73 år.
1932Fyr- og Vagervæsenet sammenlægges under navnet Fyrvæsenet og stadig underlagt Fyrdirektoratet.
1933Fyrdirektoratet flytter fra Amaliegade til Overgaden oven Vandet 62 B København K også kaldet „Søkvæsthuset“.
1952Fyrdirektør P. E. B. Sinding går på pension 1. november og efterfølges af Axel Peter Andreas Aggerholm Legind.
1964Fyrdirektør P. E. B. Sinding går bort den 24. december 1964 i en alder af 82 år.
1972Kaj Otto Gredal udnævnes til fyrdirektør.
1973Fyrdirektør A. P. A. A. Legind går bort den 21. april 1973 i en alder af 71 år.
1973Fyrdirektoratet og dermed Fyrvæsenet nedlægges og Farvandsdirektoratet og herunder Farvandsvæsenet oprettes. 1. april 1973 og var myndighed under Forsvarsministeriet og en sammenlægning af Fyrvæsenet, Lodsvæsenet, Redningsvæsenet og Søkortarkivet.
1973Kaj Otto Gredal udnævnes til farvandsdirektør.
198618. september fratræder Otto Gredal som direktør i Farvandsdirektoratet og erstattes af Torsten Kruuse.
1988Søfartsstyrelsen oprettes ved sammenlægning af Statens Skibstilsyn, Direktoratet for Søfarende, Direktoratet for Søfartsuddannelsen, Skibsregisteret, Velfærdskontoret og Statens Istjeneste. Er en styrelse under Erhvervsministeriet.
1992K. O. Gredal går bort den 19. maj 1992 i en alder af 66 år.
1993Torsten Kruuse fratræder stillingen som farvandsdirektør og erstattes af kontreadmiral Søren Torp.
2000Søren Torp fratræder som farvandsdirektør og erstattes af viceadmiral Knud E. J. Borck.
2005Knud E. J. Borck fratræder og erstattes af Svend Eskildsen som farvandsdirektør.
2011Farvandsvæsenet nedlægges og dets opgaver overføres til Søfartsstyrelsen den 3. oktober 2011. Farvandsvæsenet en myndighed under Forsvarsministeriet.
2013Søfartsstyrelsen flytter 21. januar ind i et nyt domicil på Carl Jacobsens Vej 31 i Valby.
2019Søfartsstyrelsen flytter til Caspar Brands Plads i Korsør.
2025En aftale om beredskabsområdet, indgået 15. januar 2025, mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt partierne Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, indebærer en flytning af ansvaret for sejladssikkerhed, farvandsafmærkning, nautisk information, AIS-systemet, lodsområdet og rutesystemer i danske og grønlandske farvande, til Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Senest tilrettet onsdag 24. september 2025 13:58
Kildereferencer
Amaliegade 1312-06-2024
1.Foto: Ole Henrik Lemvigh
Overgaden oven Vandet 62, København27-05-2024
2.Foto: Ole Henrik Lemvigh
Søbatteriet 2, Korsør14-06-2024
3.Foto: Ole Henrik Lemvigh
Carl Jacobsens Vej 31, Valby30-01-2025
4.Foto: Ole Henrik Lemvigh