Kristen Frode Jørgensen


Gravsten på Hansted kirkegård Kilde: Jens C Grud Sørensen


Kristen Frode Jørgensen nåede at blive far til ni børn. De første seks med hans første kone Mary Jørgensen, der ulykkeligvis døde kun 29 år gammel og tre måneder efter at have født. Blev i 1965 gift med sin anden hustru Joan Jørgensen, som han fik tre børn med.

Den 3/1-1988 bragte Thisted Dagblad følgende mindeord i anledning af Kristen Frode Jørgensens begravelse.

» Tidligere overfyrpasser Kristen Frode Jørgensen, Fyrvej 99 B, Hanstholm, er død, 68 år. Han blev onsdag begravet på Hansted Kirkegård.
Frode Jørgensen var fra Lønstrup og tilbragte hele sin tilværelse i nær kontakt med havet.
Han startede som ung med at gøre tjeneste på fyrskibene og senere på fyrene. Først var han i Lodbjerg, så en periode i Hanstholm, derefter på Sletterhage for endelig for seks år siden at vende tilbage til Hanstholm.
Frode Jørgensen blev tidligt ramt af sygdom og flyttede efter pensionering for to år siden med sin familie fra boligen på fyret til Fyrvej.
I 1965 blev han gift med sin hustru Joan Jørgensen. Hjemmet har været ramme om en familie på i alt ni børn, heraf de seks ældste fra Frode Jørgensens tidligere ægteskab.
Blandt Frode Jørgensens interesser var hav og fiskeri det fremherskende. Især var han meget glad for sin tilknytning til Hansholm Havn. Han nød sit fritidsfiskeri med en jolle og udnyttede ledige stunder flittigt til at sy fiskegarn for sig selv og andre. «


Bemærk. at de tilgængelige personalelister ikke bekræfter, at Frode Jørgensen var ansat på Hanstholm fyr over to omgange og at ansættelse ved andre en Læsø-Trindel fyrskib, ligeldes ikke har kunne bekræftes.



Navn Kristen Frode Jørgensen
Født 16-10-1919
Fødested Lønstrup
Død 01-01-1988
Dødssted Hanstholm
Køn M


Fra Til Tjenestested Type Titel
01-01-1947 31-10-1948 1 Læsø-Trindel Fyrskib Matros aspirant
01-11-1948 31-01-1962 1 Lodbjerg Landfyr Fyrpasser
01-02-1962 31-12-1981 1 Sletterhage Landfyr Overfyrpasser
01-01-1982 1986 1 Hanstholm Landfyr Overfyrpasser
1Dato er ikke baseret på kildemateriale men beregnet ud fra andre oplysninger.