Alen

Gammelt dansk længdemål = 2 fod = 24 tommer = 0,6277 m.

Anduvningsfyr

Anvendes som betegnelse for fyr, der tjener som ledemærke for skibe der fra den åbne sø nærmer en kyst, men også mere bredt for fyr, der fungerer som generel stedbestemmelse. Vil typisk være fyr med stor flammehøjde og hvidt lys og forsynet med en fyrkarakter, der muliggør indentifikation og dermed stedbestemmelse.

Argand lampe

Argand lampen er opkaldt efter sin opfinder Aimé Argand. Ved at anvende en cylindrisk væge blev det muligt af lede en luftstrøm både på den indvendige og udvendige side af vægen. Det gav en betydelig renere og kraftigere forbrænding med en forøget lysafgivelse til følge og en mindre tendens til at ose.
Argand lampen blev senere forbedret. Først med Carcel lampen og senere igen med moderatørlampen.

Blaugas

Blausgas er opfundet af Dr. Blau fra Augsburg i Tyskland. Gassen har den store fordel, at den kan komprimeres til væske. Den bliver dermed let at distribuere og gav, da den blev indført i 1908-10, mulighed for at indføre glødenetsbrændere og dermed væsentlig større lysstyrke på en lang række fyr.
Blausgas blev fra 1910 fremstillet på fyrvæsenets gasstation i Korsør, som omkring 1930 producerede 13.000 kg blaugas om året.

Candela

Målenhed for lysstyrke. Candela er latinsk for vokslys. Candela forkortes: cd. 1 cd = 1,09 (hefner-)lys.

Carcel lampe

En forbedret udgave af Argands olielampe, som blev opfundet af den franske urmager Bertrand Carcel i år 1800. Han forbedrede lysevnen væsentligt ved at benytte flere koncentriske væger og tilføje en urværksdreven pumpe til at drive olien op gennem vægerne.
Carcel lampen blev senere forbedret på flere punkter med en konstruktion med navnet moderatørlampe.

Carl Frederik Grove

Carl Frederik Grove (1822-83) var leder af fyrvæsenet fra 1852 til 1883. Hans første kontakt med fyrvæsenet er i 1850 hvor han via sin stilling som ingeniør ved Holmens sejldugsvæveri bla. blev tilknyttet opførelsen af Sejerø fyr som fyrteknisk ekspert. Den 17. april 1852 udnævnes han til "Fyrvæsenets Inspektør og Ingeniør". Udnævnelsen følges 27. april af en ordre om udarbejdelse af en udførlig betænkning om fyrvæsenets tilstand. Grove går straks igang med arbejdet og afleverer den 12. august samme år "Plan til belysning af Det Danske Monarkies Farvande". Der nedsættes en stor kommission, hvori også Grove er medlem, til behandling af planen, som den 31. marts 1854 har en betænkning klar. Betænkningen giver forslag til en planmæssig udbygning af fyrvæsenet samt almindelige regler for farvandsbelysning. Så godt som alle forslag i betænkningen bliver med tiden taget til følge, så den er et meget vigtigt dokument i Fyrvæsenets historie.
I Grove's 31 år i fyrvæsenets tjeneste fik han oprettet 24 nye fyr og fik alle større fyr ændret fra spejl- til linsefyr.

Datum

Ved angivelse af en position ved hjælp af geografiske koordinater må man i praksis relatere koordinatsystemet til en bestemt antagelse om jordklodens størrelse og form for at opnå en blot rimelig nøjagtighed. En sådan antagelse beskriver egentlig en ellipsoide men kaldes en "datum". Der findes mange forskellige datums, bla. ED50 (European Datum 1950) og WGS84 (World Geodetic System 1984). Sidstnævnte er et nyere datum, som anvendes mange steder i dag. Ellipsoiden defineret ved WGS84 har bedre sammenfald med jordens egentlige form end ED50. WGS84 anvendes bl.a. i forbindelse med GPS.

Fakta tabeller

Arkitekt
Den arkitekt, hvis en sådan findes, som har tegnet fyrbygningen.
Fyrkarakter
Den officielle karakter fyret er fastsat til at have.
Følgende værdier kan forekomme:
• 1. (1854)
Blinkfyr med blink hver 2 minutter. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophørt engang før 1927.
• 2. (1854)
Blinkfyr med blink hver 1 minut. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophørt engang før 1927.
• 3. (1854)
Blinkfyr med blink hver 1/2 minut. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophørt engang før 1927.
• 4. (1854)
Blinkfyr med blink hver 10. sekund. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophørt engang før 1927.
• 5. (1854)
Fast fyr med blus. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophørt engang før 1927.
• 6. (1854)
Fast fyr med rødt blus. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophørt engang før 1927.
• 7. (1854)
Fast fyr. Definition fastsat i kommissionsbetænkning fra 1854. Anvendelse af denne betegnelse ophørt engang før 1927.
• F [Fst]
Fast fyr viser stadigt lys. Gammel betegnelse anført i kantede paranteser.
• FFI
Fast fyr med blink viser stadigt lys med et kraftigt blink, som gentages med regelmæssige mellemrum.
• FI [Blk]
Fyr med et-blink viser blink, der gentages med regelmæssige mellemrum. Den længste periode i karakteren er mørkeperioden. Gammel betegnelse anført i kantede paranteser.
• LFI
Fyr med langt blink viser langt blink (mindst 2 sekunder varighed), der gentages med regelmæssige mellemrum. Den længste periode i karakteren er mørkeperioden.
• FI (x) [Gp Blk]
Fyr med gruppe-blink viser grupper af blink, to-blink, tre-blink osv., der gentages med regelmæssige mellemrum. Den længste periode i karakteren er mørkeperioden. Antal blink angives i parantes. Gammel betegnelse anført i kantede paranteser.
• FI (x + y)
Fyr med sammensat gruppe-blink viser gruppeblink, der er sammensat af grupper med forskellige antal blink. Grupperne gentages regelmæssigt. Antal blink angives i parantes.
• Q [Q-Blk]
Fyr med hurtigblink viser blink i hurtig rækkefølge, ca. 60 blink hvert minut. Gammel betegnelse anført i kantede paranteser.
• VQ
Fyr med meget hurtige blink viser blink i meget hurtig rækkefølge, ca. 120 blink hvert minut.
• Q (x) [Q-Blk int]
Fyr med gruppe-hurtigblink viser en gruppe af Q blink, der gentages med regelmæssige mellemrum. Den længste periode i karakteren er mørkeperioden. Antal blink i gruppen angives i parantes. Gammel betegnelse anført i kantede paranteser.
• VQ (x)
Fyr med grupper af meget hurtige blink viser en gruppe af VQ blink, der gentages med regelmæssige mellemrum. Antal blink i gruppen agvies i parantes.
• Q (x) + LFI
Fyr med gruppe-hurtigblink + langt blink viser med regelmæssige mellemrum en gruppe af Q blink efterfulgt af et langt blink. Antal blink i gruppen angives i parentes.
• VQ (x) + LFI
Fyr med grupper af meget hurtige blink viser med regelmæssige mellemrum en gruppe af VQ blink umiddelbart efterfulgt af et langt blink. Antal blink i gruppen angives i parantes.
• Oc [Fmk]
Fyr med en-formørkelse viser lys, der med regelmæssige mellemrum afbrydes af en kort mørkeperiode. Den længste periode i karakteren er lysperioden. Gammel betegnelse anført i kantede paranteser.
• Oc (x) [Gp Fmk]
Fyr med gruppe-formørkelse viser lys, der med regelmæssige mellemrum afbrydes af korte mørkeperioder (to-formørkelse, tre-formørkelse osv.). Den længste periode i karakteren er lysperioden. Antal af formørkelser angives i parantes. Gammel betegnelse anført i kantede paranteser.
• Iso
Fyr med isofase viser lys, der regelmæssigt afbrydes af en mørkeperiode af samme varighed som lysperioden.
• Al
Fyr med vekselblink viser med regelmæssige mellemrum forskellig farvet lys (fx hvid, rød, hvid eller hvid, grøn, hvid).
• Mo (x)
Fyr med morseblinkkarakter viser blink, der er kodet efter morsesystemet. Anvendt bogstav angives i parantes.
Fyrkarakter Lysvinkler
De vinkler fyret lyser med. Der angives for hver vinkel hvilken farve der lyses med (W/R/G) samt start og slut vinkel. Vinklerne er angivet i retvisende pejlinger fra søen mod fyret og regnes med uret (0°-360° nord om ad øst).
Konstruktion
Fyrets fysiske konstruktion.
Følgende værdier kan forekomme:
• Vippefyr
Trækonstruktion bestående af en gaffel hvori er monteret en vippebom. Lysgiver er en jern-tremmekurv med stenkul, der er monteret yderst på vippebommen. Vippefyret blev opfundet af Fyringsforvalter Jens Perdersen Grove
• Tårn
Fyr i en tårnkonstruktion.
• Papegøje
Der findes ingen tegninger af denne første type fyr.
• Bygning
Fyr i lav bygningskonstruktion, der typisk tjener til beboelse eller andet lignende formål.
• Gittermast
Metalkonstruktion som danner en mast.
• Fyrskab
• Båke
• Stativ
• Pæl
• Mast
• Lanterne
• Fyrpande
En jernplade eller jernkurv hvori der antændtes et brænde- eller kulbål
• Fyrskib
Konstruktion supplerende
Supplerende oplysninger om fyrets fysiske konstruktion.
Følgende værdier kan forekomme:
• Dedikeret
Den pågældende bygning er dedikeret til anvendelse som fyrtårn. Kan godt være sammenbygget med bygninger, som anvendes til andre formål, typisk beboelse.
• Anden anvendelse
Fyr i bygningskonstruktion, som tjener anden anvendelse, fx kirketårn.
• Muret
Murkonstruktion.
• Beton
Bygningskonstruktion i beton.
• Rund
En rund bygningskonstruktion.
• Firkantet
En firkantet bygningskonstruktion.
• Ottekantet
En ottekantet bygningskonstruktion.
• Sekskantet
En sekskantet bygningskonstruktion.
• Granit
Bygningskonstruktion i granit.
• Jern
Bygningskonstruktion i jern.
• Basalt
Bygningskonstruktion i basalt.
• Træ
Bygningskonstruktion i træ.
• Kridtsten
Bygningskonstruktion i kridtsten.
• Sandsten
Bygningskonstruktion i sandsten.
• Stål
• Plast
Fyrhus af plast materiale.
Entreprenør
Den hovedentreprenør, hvis en sådan findes, som har stået for opførelsen af fyret.
Energikilde
Den energikilde, som leverer det lys fyret udsender.
Følgende værdier kan forekomme:
• Brænde
Træ uanset type og form (smul, spåner, hele stykker).
• Acetylen
• Fedtgas
• Kul
• Petroleum
• Talglys
• Olie
Olie af mineralsk eller biologisk oprindelse
• El
Den anvendte energikilde til frembringelse af lys er elektrisk strøm.
• Blaugas
• Sprit
• Acetone
• Gas
Gas, specifik karakter ikke kendt
Energikilde supplerende
Supplerede oplysninger om energikilde.
Følgende værdier kan forekomme:
• Offentlig
Strøm leveret fra offentlig el-forsyning.
• Damp
El produceret lokalt med generator trukket af dampmaskine.
• Diesel
El produceret lokalt med generator drevet af dieselmaskine.
Begivenhed
En ændring af fyret
Følgende værdier kan forekomme:
• Oprettet
Første gang fyr på lokationen blev tændt
• Flyttet
Ændring af fyrets placering på lokationen
• Nedlagt
Ophør af fyr på lokation
• Udgået
Overgivet til anden stat
• Overtaget
Overtaget af fyrvæsenet, fra anden stat, offentlig myndighed eller privat ejer
• Ombygget
Ombygning af eksisterende fyr
• Ændret
Mindre ændring, fx i fyrkarakter, hvor der ikke ændres i bygninger eller teknik.
• Registreret
Angivne data er fundet registreret det pågældende år, men det vides ikke præcis hvornår eventuelle ændringer er sket.
• Genåbnet
Genåbning af et tidligere nedlagt fyr.
År
Det år en ændring af fyret fandt sted.
Focushøjde
Afstanden fra havoverfladen til fyret focuspunkt.
Fyrlistenr.
Fyrets nummer i fyrlisten hvis det kendes for pågældende år.
Højde
Afstanden fra jordoverfladen til toppen af fyrbygningen.
Lysforstærker
Teknisk hjælpeanordning anvendt til at forstærke lyset fra den primære lysgiver.
Følgende værdier kan forekomme:
• Spejle
Lysforstærkende effekt frembragt med et system af flere spejle.
• Linser
Lysforstærkende effekt frembragt med et system af flere linser.
• Linse
Lysforstærkende effekt frembragt med en enkelt linse.
• Spejl
Lysforstærkende effekt frembragt ved reflektion af lyskilden i et spejl, fremstillet af blankpoleret metal.
Lysforstærker supplerende
Supplerende oplysninger til lysforstærker.
Følgende værdier kan forekomme:
• Roterende
Linsesystemet bringes til at rotere, og frembringer derved blink.
• 1. orden
Lysforstærker af 1. orden. Svarer ved linsesystem til en brændvidde på 920 mm.
• 2. orden
Lysforstærker af 2. orden. Svarer ved linsesystem til en brændvidde på 700 mm.
• 3. orden
Lysforstærker af 3. orden. Svarer ved linsesystem til en brændvidde på 500-375 mm.
• 4. orden
Lysforstærker af 4. orden. Svarer ved linsesystem til en brændvidde på 250 mm.
• 5. orden
Lysforstærker af 5. orden. Svarer ved linsesystem til en brændvidde på 187,5 mm.
• 6. orden
Lysforstærker af 6. orden. Svarer ved linsesystem til en brændvidde på 150 mm.
• Parabolsk
Parabolsk reflektor.
• Sideral
Parabolsk spejl dannet udfra en parabel, som er drejet om sin lodrette akse gennem brændpunktet og lysgiver placeret i brændpunktet.
• Fresnel
Linsesystem opfundet af Fresnel.
• Jalousier
Jalousier anvendes til frembringelse af blink karakter.
• Fast
Det anvendte linsesystem er ubevægeligt. Eventuel blink karakter frembringes med jalousier.
• 1
Antalsangivelse
• 2
Antalsangivelse
• 3
Antalsangivelse
• 4
Antalsangivelse
• 5
Antalsangivelse
• 6
Antalsangivelse
• 7
Antalsangivelse
• 8
Antalsangivelse
• 9
Antalsangivelse
Lysstyrke
Den mængde lys fyret udsender målt i candela (cd). I perioden 1884 til 1948 benyttede man enheden hefnerlys. 1 cd = 1,09 hefnerlys.
Lysstyrke i blink
Den mængde lys som udsendes i fyret blink øjeblikket, målt i candela.
Lysgiver
Den brændertype som anvendes til udsendelse af lys fra fyret.
Følgende værdier kan forekomme:
• Glødenetsbrænder
• Bål
• Væge
En eller flere væger støbt ind i fast brændstof.
• Vægebrænder
Brænder forsynes med en eller flere væger og beregnet til flydende brændstof.
• Buelampe
Lys frembragt ved lysbue mellem to stykker kul.
• Glødelampe
Lys frembragt af glødetråd anbragt i lufttæt glaskolbe.
• Argandsk lampe
• Autoformbrænder
Lysgiver supplerende
Supplerende oplysninger til lysgiver.
Følgende værdier kan forekomme:
• 1000 watt
Glødelampe på 1000 watt.
• 560 watt
Glødelampe på 560 watt.
• Lux
Brænder af fabrikat "Lux".
• 250 watt
Glødelampe på 250 watt.
• 500 watt
Glødelampe på 500 watt.
• 550 watt
Glødelampe på 550 watt.
• 4000 watt
Glødelampe på 4000 watt.
• 2-væger
Brænder er forsynet med 2 væger.
• 1500 watt
Glødelampe på 1500 watt.
• 4-væger
Brænder er forsynet med 4 væger.
• 5-væger
Brænder er forsynet med 5 væger.
• Moderatørlampe
Lampe af moderatørtypen.
• Åbent
Lysgiveren står under åben himmel, dvs. er ikke indesluttet i en lanterne el.lign.
• Indesluttet
Lysgiveren er indesluttet i en lanterne el.lign.
• Pintsch
Brænder af fabrikat "Pintsch".
• Chance Brothers
Brænder af fabrikat "Chance Brothers".
• 6-væger
Brænder er forsynet med 6 væger.
• 100 watt
Glødelampe på 100 watt.
Hoveddokument
Et link til det dokument, som beskriver fyret.
Fyrkarakter Periode
Det antal sekunder en periode varer.
Datum
Den anvendte datum for angivne geografiske koordinater.
Følgende værdier kan forekomme:
• ED50
European Datum 1950
• WGS84
World Geodetic System 1984
• Qornoq 1927
Qornoq- South Greenland
Position
Fyrets geografiske position angivet i grader, minutter og 1/100 minutter efter den angivne datum.
Fyrkarakter Perioder
De lys- og mørkeperioder fyrkarakteren er opdelt i adskilt af et '+' tegn. Der startes altid med en lysperiode. Fx 0,5+5,5+0,5+13,5.
Type
Den anvendelsesbetegnelse der gælder for fyret.
Følgende værdier kan forekomme:
• Ledefyr
To eller flere fyr, der ved at holdes overet i samme linie eller ved, at et fyr holdes vandrende mellem to andre, benyttes til at lede gennem et løb eller uden om en grund.
• Anduvningsfyr
Fyr, der tjener til generel stedbestemmelse.
• Vinkelfyr
Tjener til vejledning for sejladsen. Er inddelt i vinkler med forskellig farve.
• Retningsfyr
Fyr, der lyser i en meget smal sektor.
• Bifyr
Vises fra samme bygning som det egentlige fyr eller fra et andet sted i nærheden af dette og tjener til vejledning for sejladsen i farvandet i nærheden af fyret.
• Havnefyr
Fyr der vejleder sejladsen til en havn. Typisk fyr anbragt på havnemole hvor et rødt og grønt fyr angiver havnindløbets placering.


Fedtgas

Fedtgas fremstilles af olie i en retortovn og giver to en halv gange mere varmeenergi end kulgas og dermed også et tilsvarende kraftigere lys. Processen giver som restprodukt tjære. Fremstillingen af gassen skete lokalt ved fyret. Fedtgas blev dog mest anvendt til lystønder, hvortil gassen blev fremstillet på en gasstation opført ved Korsør havn.
Fedtgas blev bla. benyttet ved Rubjerg Knude og Blåvands Huk fyr.

Fresnellinse

Princip i fresnellinse - Ill.: Ole Lemvigh Fresnellinsen er opfundet af Augustin-Jean Fresnel (1788-1827) og princippet bag, er en opdeling af en linseoverflade i indbyrdes forskudte sektioner. Betragter man et tværsnit af en linse (1) foretages en opdeling af overfladen i en række sektioner (2). Det bagved liggende glas fjernes (3) og sektionerne rykkes ind så de har fælles grundflade (4).
De enkelte sektioners brydningstal er bibeholdt, så der sker ingen væsentlig forringelse af linsens effekt, tværtimod forbedres den i nogle henseender, og vigtigst af alt, formindskes vægten af det samlede linsesystem og muliggør derved større linsesystemer med deraf følgende forøget lysmængde.

Fyrkarakter

Da de første fyr blev taget i anvendelse var der så få af dem og det lys de afgav så svagt, at de søfarende ikke var i tvivl om hvilket fyr de så lyset fra. Men allerede ved etableringen af fyr ved Nakkehoved i 1772 opstod der mulighed for forveksling med fyret ved Falsterbo på den anden side af Sundet. Dengang løste man problemet ved at etablere to fyr på Nakkehoved. Det er naturligvis en besværlig og dyr metode til at muliggøre identifikation af det enkelte fyr. Efterhånden som man gik bort fra kulfyring og fik mulighed for anvende lamper med reflektorer og senere linser til forstærkning af lyset, opstod den idé, at lade lyset blinke i en bestemt forud defineret takt. Med en registrering af det enkelt fyrs takt/karakter kunne de søfarende entydigt bestemme hvilket fyr, der var i sigte.

Der anvendes forskellige metoder til frembringelse af blinkene. Før fresnellinsen kom til, anvendes bla. roterende spejle og roterende lamper.
Roterende lampesystem monteret på Stevns fyr 1818. En anden løsning er montering af jalousier foran lyskilden, som ved åbning og lukning frembringer blinkene. Jalosier anvende primært til vinkelfyr.
Ved fyr med fresnellinse, som typisk skal lyse en stor del af horisonten rundt, frembringes blinkene ved at opbygge linsen af flere fag, som ved deres udforming sammen med en rotering af hele linsen kan give lyset en bestemt varighed og hyppighed.

Fyrkurv

Fyrkurv - Foto: Ole Lemvigh Billedet viser en rekonstruktion af den metalkurv, der blev anvendt i vippefyr til at indeholde kulbålet, som udgjorde lyskilden.

Fyrlygte

Betegnelsen for en fyrkonstruktion, der blev benyttet i perioden fra man opgiver papegøje fyret og anvendelse af træ som brændsel og til vippefyret bliver opfundet af Jens Pedersen Grove i 1626. Fyrlygten bestod typisk af en tårnlignende trækonstruktion hvor der øverst var indrettet et lille rum forsynet med blyindfattet glas hvori man havde en eller flere lamper stående. I starten anvendtes tranlamper og senere talglys.

Fyrpande

En meget tidlig konstruktion af et fyr, der bla. anvendtes herhjemme til det første fyr på Anholt. Bestod sandsynligivs blot af en jernplade eller jernkurv hvori der antændtes et brænde- eller kulbål. Konstruktionen kræver meget brændsel og giver ikke noget stort lysudbytte. Blev hurtigt afløst af mere effektive konstruktioner. Først det såkaldte papegøjefyr, som afløste det åbne brændebål, og senere af vippefyret, som afløste det åben kulbål.

Glødenetsbrænder

85 mm Lux - 80 mm Pintsch - 85 mm Chance Brothers I en glødenetsbrænder udnytter man at visse metaloxyder udsender et meget kraftigt lys når de opvarmes. I praksis sker det ved fremstilling af et tyndt net af metal. Nettet bringes til at gløde, ved at antænde en gas eller en brændbar væske, som tilføres i dampform.
Glødenettet fremstilles af væv af bomuld, kinagræs eller kunstsilke, som dyppes i en koncentreret opløsning af thoriumnitrat (99%) og ceriumnitrat (1%) og derefter tørres. Efter tørringen brændes vævet bort og man har selve nettet.
Glødenetsbrænderen er opfundet af Dr. Auer v. Welsbach og gav en væsentlig forbedring af lysevnen.
Glødenetsbrænderen er løbende blevet forbedret bla. med tilførsel af det brandbare emne (fx gas eller petroleum) under tryk, hvilket giver en højere temperatur i flammen og dermed en yderligere forøget lysafgivelsen.

Hefnerlys

Måleenhed for den mængde lys en lyskilde udsender, der blev anvendt i perioden 1884 til 1948. I dag benyttes måleenheden candela (cd). 1 cd = 1,09 hefnerlys.

Jens Pedersen Grove

Jens Pedersen blev født i 1584 i Ungstrup ved Viborg. Han overtog ved kongelig udnævnelse i 1631 forvaltningen af alle danske fyr. Han var en stejl og stridbar mand, men han passede sit embede godt. Det var først under hans ledelse den tilstrækkelige disciplin og orden omkring fyrdriften kom på plads.
Rent praktisk bidrog han med sin konstruktion af vippefyret til en væsentlig forbedring af fyr forholdene i Danmark.
Fyrforvaltningen var dog også en god forretning. Jens Pedersen ejede med tiden flere huse i Helsingør, bla. "Skrivergården" i Stengade 31.
Han døde i 1639 og er begravet i St. Olai kirke i Helsingør.

Johan Seckmann Fleischer

Johan S. Fleischer (8/5-1854 - 8/5-1893) varetog ledelsen af fyrvæsenet i danmark med titel af fyringeniør fra 1883 til 1893. Han har bla. æren for oprettelse af fyrvæsenets gasstation i Korsør til fabrikation af fedtgas og fyrvæsenets deltagelse i den store "Nordiske udstilling i København" i 1888. Hans baggrund var en officersuddannelse hvor han gennemgik "Hærens Officersskoles ældste klasses ingeniørafdeling".

Kalø slot

Kalø slot ligger på Jylland østkyst, nærmere bestemt på sydsiden af Djursland ved Kalø Vig. Slottes histore går helt tilbage til 1313, hvor Kong Erik VI Menved byggede en slot/borg på en lille ø i Kalø Vig, der blev forbundet med fastlandet med et stendæmning. Slottet er revet ned og genopbygget to gange. Efter den sidste nedrivning, hvor materialerne blev benyttet til opførelse af Charlottenborg i København, er slottet ikke genopført og det fremstår i dag som delvist restaureret ruin. Ca. 4 km² nordøst for Kalø slot ligger hovedgården Kalø, som oprindelig var Kalø slots ladegård.

Kvartmil

Gammelt dansk længdemål, som svarer til 1.883 meter.

Ladegård

En større avlsgård tilknyttet en herregård, et slot eller lignende.

Ledefyr

To eller flere fyr, der ved at holdes overet i samme linie eller ved, at et fyr holdes vandrende mellem to andre, benyttes til at lede gennem et løb eller uden om en grund. Det set fra søen bagerste og højeste af fyrene kaldes ledefyr og fyrene placeret foran ledefyret kaldes forfyr.
Anvendelse af ledefyret herhjemme startede sidst i 1800 tallet og ideen kom fra Sverige hvor princippet anvendtes i skærgårdssejladsen.

Linseprincip

Når en lysbølge passerer fra én type gennemskinneligt stof til et andet, skifter den retning. Passerer en lysbølge fx en vandoverflade, vil bølgen ikke fortsætte i den oprindelige retning, men bliver afbøjet i en for overgangen mellem luft og vand karakteristisk og konstant størrelse.
Lysets afbøjning i vand. - Ill.: Ole Lemvigh Man udtrykker afbøjningen som et brydningstal, der angiver forholdet mellem den vinkel lysbølgen har før og efter passage fra det ene stof til det andet. Brydningstallet varierer fra stof til stof. For en lysbølge, som passerer fra lufttomt rum til vand, ligger det omkring 1,33 (~4/3) og for glas mellem 1,5-1,8 (~3/2). Dvs. en lysbølge som passerer fra luft til glas i en vinkel på 30° vil blive afbøjet til en vinkel på 20°
Lysets afbøjning udnyttes i linsen til at fokusere de lysbølger som rammer linseoverfladen, i ét bestemt punkt (brændpunktet). Og den modsatte vej, til at afbøje lys, som udstrømmer fra brændpunktet til parallelle lysbølger. I en simpel linse er den krumme flade en kugleskal (sfærisk linse), men til særlige formål anvendes andre former (asfærisk linse).
Linseprincip - Ill.: Ole Lemvigh For at forklare hvordan fokuseringen sker i en sfærisk linse, kan man betragte den krumme linseoverflade som et vilkårligt antal glasplader med en vinkel på 90° i forhold til den linie, som går fra et vilkårligt punkt på linseoverfladen til centrum af den kugle som linseoverfladen stammer fra.
Når en lysbølge rammer den krumme linseoverfade vil den afbøjes i en vinkel dikteret af den vinkel den rammer den imaginære glasplade med.

Lodsgaliot

En galiot er betegnelsen for et rundgattet sejlskib af hollandsk oprindelse og en lodsgaliot er et sådant fartøj, der typisk fast forankret tjente som toldsted og i enkelte tilfælde også som en slags fyrskib.

Mikkelsdag

29. september. En helligdag, som i den katolske kirke er festdag for ærkeenglen Mikael. Ophævet officielt i Danmark 1770, men blev i lang tid derefter bibeholdt som skiftedag for tyende, høstfest-dag og flyttedag.

Missive

Kongelig skrivelse til en eller flere enkelte personer.

Moderatørlampe

På basis af Carcel lampen konstruerede pariseren Franchot en variant hvor den mekaniske pumpe erstattedes med et stempel, som via et fjerder satte væskebeholderen under tryk. Desuden indførte han en nåleventil til at regulere tilførelsen af den brændbare væske.
Petroleumsbrændere, 2-6 væger. Herhjemme anvendte man moderatørlamper med op til 6 væger, hvoraf den yderste havde en diameter på 120 mm. Det sidste fyr med moderatørlampe var Hirsholm fyr.
Gennem næste et helt århundrede var lamper af moderatørtypen de foretrukne til fyrbelysning. Afløseren kom med glødenetsbrænderen.

Orden

En inddeling af fyrapparaterne i ordener efter der lysevne starter da linseapparaterne tages i anvendelse, hvilket her i landet sker 1842 ved Kronborg fyr.
Den første inddeling indeholder fire ordener. De første tre ordener dækker fyr med synskreds på 15 til 30 Qvartmile og den fjerde, fyr med en maksimal rækkevidde på mellem 9 og 12 Qvartmile, som typisk blev anvendt ved havnefyr.
Ordensantallet udvides senere til seks, hvor inddelingen er baseret på linsens brændvidde:

1. orden
920 mm.
2. orden
700 mm.
3. orden
500-375 mm.
4. orden
250 mm.
5. orden
187,5 mm.
6. orden
150 mm.


Papegøje

En tidlig fyrkonstruktion hvormed man forsøgte at få større højde på fyret samt en bedre udnyttelse af det anvendte brændsel. Der er desværre ikke bevaret tegninger af et papegøje fyr, så man ved ikke præcis hvordan det har set ud. I en uddybende besked Kong Fredrik 2. sender til lensmanden på Kalø slot i 1561 vedrørende fyret på Skagen, beskrives konstruktionen således:

» Lampen skal være af jern, 1½ alen dyb og så vid som en tønde. Tømmerværket skal være af godt stort egetømmer og være bygget som en papegøje, så lampen kan nedlades, tændes, og siden igen opsættes. Den skal hænge 20 alen højt for at den kan ses langt ud i søen, så skibene kan vare sig for revet. Lampen skal sættes alleryderst på strandbakken ret for det sted, hvor revet skyder ud. Der skal også bygges en bod til den gode, tro karl, som skal passe fyret. Brændet skal hugges i forråd, så det kan ligge og tørre. Lampen skal tændes første nat i marts og brænde til St. Mortens dag (11/11). Tændingstiden er fra en time efter solnedgang til solopgang. «

Papegøjefyret viste sig hurtigt at være meget besværligt at passe. Tillige var det vanskeligt at opnå tilstrækkelige og pålidelige forsyninger af det træ, man benyttede som brænde. Som følge heraf fik papegøje fyret ikke nogen lang levetid. På Skagen går man fx allerede før 1567 over til en fyrlygte hvori man afbrænder tran, afsmeltet af fiskelever, leveret af de lokale fiskere. Lygten var placeret i et lille trætårn.


Poul Løwenørn

Poul Løwenørn (1751-1826) spiller en stor rolle i opbygningen af fyrvæsenet i Danmark. I årene 1797 til 1815 stod han for en væsentlig udbygning af det Danske fyrvæsen, baseret på en samlet plan han forfattede og fremlagde den 2. marts 1798 for 1. deputeret i Generaltoldkammeret Frederik Moltke (1754-1836).
Fyrvæsenet var ikke Poul Løwenørns hovedbeskæftigelse. Den lå i Søkort-Arkivet, som han er stifter af. Derudover beskæftigede han sig indgående med havne- og lodsproblemer.
Se i øvrigt kildefortegnelse.

Retningsfyr

Et fyr, der udsender en meget smal og kraftig lyskegle, der kan ses både dag og nat. Kan som et vinkelfyr tillige have grønne og røde lysvinkler. Betegnes også PEL fyr, der er en forkortelse for "Port Entry Light".

Siderallampe

Siderallampe, monteret i Knudshoved fyr 1822. Parabolsk spejl dannet udfra en parabel, som er drejet om sin lodrette akse gennem brændpunktet og lysgiver placeret i brændpunktet. Er opfundet i 1818 af franskmanden Bodier-Marcet. Konstruktionen har den fordel, at det giver en stor lysstyrke med kun en enkelt lampe og at lyset kastes ud i en meget bred vinkel.

Urværk

Linsefyr med rotation. I tiden før fyrene blev elektrificerede drev man et roterende linseapparat ved hjælp af et urværk og et tungt lod (typisk 50 kg.). Loddet som var ophængt i en wire gav kraften til rotationen og urværket regulerede rotationshastigheden. Loddet bevægede sig typisk i hele fyrets højde og var tit lukket inde i en såkaldt lodskakt. Loddet blev trukket op af den, som havde vagten, når fyret blev slukket. For at modvirke beskadigelse af fyrtårnet gulv m.v. hvis wiren sprang og det tunge lod faldt ned, var bunden af lodskakten fyldt med sand.
Urværkerne er forlængst fjernet fra de fleste fyr. Skjoldnæs fyr og Stevns fyr er nogle af undtagelserne. Lodskakten og i nogle tilfælde loddet, kan stadig ses mange steder.

Vinkelfyr

Vinkelfyr anvendes til sejllads i smalle sejlrender. Der anvendes som regel tre farvede vinkler, som udsender henholdsvis rødt, hvidt og grønt lys. Vinklerne er lagt tilrette, så den sejlende har rødt om bagbord og grønt om styrbord, når der sejles i den miderste hvide vinkel ind mod fyret. Det hvide lys angiver altså den korrekte sejlrute og det grønne og røde lys fortæller på hvilken side af den hvide lysvinkel, man befinder sig.
Anvendelse af vinkelfyret herhjemme startede sidst i 1800 tallet og ideen kom fra Sverige hvor princippet anvendtes i skærgårdssejladsen.

Vippefyr

Anholt vippefyr, opført 1708 Vippefyret var udført i svært tømmer og bestod af et stativ med en jerngaffel hvori var monteret en svær tværbom. Bommen var ophængt i gaflen forskudt, den ene ende var forsynet med kontravægt, som tvang den anden og længere ende op i vejret. Der var på denne monteret en såkaldt fyrkurv hvori kulbålet befandt sig.
De første vippefyr blev opsat i vinteren 1626-27 bla. på Skagen.
Vippefyret blev opfundet af Jens Pedersen Grove, som Kong Christian 4. pr. 1. januar 1631, først for en tidsbegræsnet periode, men senere for resten af livet, overdrog ansvaret for de daværende fyr.
Der er ikke bevaret kilder, der kan afdække hvordan og hvorfor Jens Pedersen Grove fik noget med fyrvæsenet at gøre. Han var tidligere slotsskriver på Varberg og borger samt købmand i Helsingør, da han opfandt vippefyret. Man ved dog, at han var beskæftiget med import af egetømmer fra Norge til bygmester og hollænder Wigel Auchus, som stod for ændringen af de danske fyr til kulfyring. Auchus viste sig ikke at være nogen genial konstruktør, onde tunger fortæller, han mest tænkte på egen vinding. Han konstruerede kulfyrene efter hollandsk model, hvor det åbne kulfyr indrettes i toppen af et trætårn. Dels giver denne konstruktion et stort besvær med at transportere kullene op i tårnet, dels var det yderst brandfarligt.
Jens Pedersen Grove har tilsyneladende hørt om problemerne og været i stand til et finde den rigtige løsning.
Vippefyret var som farvandsfyr i brug helt frem til 1788 (Anholt) og som havnefyr endnu længere.